Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Skal vi til at vaccinere børn mod corona? Det er ikke sikkert, siger vaccineforskere

Vi nærmer os grænsen for, hvad børn skal gøre for at redde de ældste i samfundet, mener læger og forskere.

Illustration: Tess Smith-Roberts for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


27. februar 2021
16 min.

Man kan høre på hende, at noget er galt. Lone Graff Stensballe taler som altid roligt og nøgternt. Men nu er der også noget andet i børnelægens stemme. Jeg er så bekymret over børnene,” siger hun. Det her kan gå alt for vidt for dem.”

Lone Graff Stensballe er overlæge på børneafdelingen på Rigshospitalet, vaccineforsker og professor ved Københavns Universitet. Og det, hun taler om, er noget, vi andre på en måde har glemt at tale om.

Der findes nemlig et oplagt spørgsmål om corona, som nærmest har været fraværende i debatten indtil nu. Det dominerer ikke overskrifterne i nyhedsmedierne. Politikerne taler om andre ting. Det er egentlig mærkeligt, for spørgsmålet kan være afgørende vigtigt for pandemien – og det rummer et sprængfarligt dilemma.

Spørgsmålet lyder i al sin enkelhed: Skal børn vaccineres mod corona?

Det virker måske som et oplagt ja. Men førende forskere, der normalt klart anbefaler vacciner, er faktisk i tvivl – eller ligefrem skeptiske. Vi skal i hvert fald ikke gøre det for børnenes skyld, lyder det. Spørgsmålet rummer dermed en principiel diskussion om, hvad vi kan kræve af ofre fra børn og unge for at beskytte andre end dem selv. Og det er indignationen over de ofre, man kan fornemme i børnelægen Lone Graff Stensballes stemme.

Spørgsmålet om børn og vacciner presser sig på af flere grunde. For det første: De mindste børn er for nylig vendt tilbage i skolerne. I denne uge blev der åbnet lidt mere op for ældre elever. Og snart ventes endnu flere større børn at komme tilbage. Samtidig hører vi om smitteudbrud blandt de yngste i byer som Kolding og Aabenraa. Børn er tidligere blevet smittet mindre end voksne med corona, men den engelske mutation, B.1.1.7, ser ud til at være mere smitsom blandt børn end den gamle’ variant af corona.

For det andet: Vaccinerne til børn ser ud til at være på vej. De nuværende coronavacciner er endnu ikke godkendt til børn, for de er generelt ikke testet på personer under 16 år. Men medicinalselskaberne Pfizer, Moderna og andre er ved at undersøge vaccinernes virkning på børn. De venter svar til sommer, og så kan en godkendelsesproces gå stærkt. Og det er godt, de bliver testet til børn,” understreger Lone Graff Stensballe, vaccineforskeren fra Rigshospitalet.

Så hvis vi får en vaccine til børn, og de bliver smittet oftere med corona end tidligere, skal børn så ikke bare have den vaccine? Det er nu, det bliver mere kompliceret.

Sundhedsstyrelsen har en række kriterier for, hvornår man indfører en ny vaccine til børn. Et af dem er alvorlighedskriteriet. Sygdommen skal være alvorlig for det enkelte barn og derfor vigtig at forebygge,” lyder det. Det er altså afgørende, om corona er en alvorlig sygdom for det enkelte barn. Er det tilfældet?

Når jeg taler med børnelæger i Danmark og andre eksperter på området, er svaret et opløftende nej. Tallene fra Statens Serum Institut, forskning og erfaringer fra sygehusene viser, at corona generelt rammer børn meget mildt. Virkelig få børn bliver indlagt på grund af COVID-19.

Corona rammer typisk børn mildere end influenza,” siger læge og professor i global sundhed ved Syddansk Universitet Christine Stabell Benn. Den vurdering er der diskussion om, men blandt børnelæger, jeg har talt med, er der i hvert fald enighed om dette: Som udgangspunkt er børns risiko for at blive syge af COVID-19 meget, meget lav,” som Lone Graff Stensballe siger.

Den her pointe er vigtig, så jeg dvæler lige lidt mere ved den. For hører vi ikke med jævne mellemrum mediehistorier om børn, der er blevet alvorligt ramt af corona? Der findes én potentielt alvorlig sygdom, MIS-C, som har givet anledning til alarmerende nyheder, særligt fra Sverige og andre steder i udlandet. Sygdommen er imidlertid sjælden ifølge de førende eksperter. Samtidig kan den behandles. Og hvis barnet bliver rask uden komplikationer undervejs, så ser der ikke ud til at være langtidsfølger. Indtil videre har de danske tilfælde – omkring 20 – ikke været svære at behandle, siger Mette Holm, overlæge på børne- og ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, til TV 2. Sundhedspolitisk Tidsskrift har opsummeret, at MIS-C er en yderst sjælden tilstand, og at forældre ikke skal bekymre sig unødigt”.

Vi har også hørt historier om senfølger blandt børn, men også her er tallene meget lave, og koblingen mellem symptomer og corona er stadig også udokumenteret i en del tilfælde, påpeger Lone Graff Stensballe.

Det kan også hjælpe at sammenligne corona med andre sygdomme. Tag den forholdsvis ukendte infektion RSV – respiratorisk syncytial virus – der under vinterepidemier har indlagt knap tre procent af alle børn under to år, 2.500 børn om året. Det er langt, langt mere end corona, og sygdommen rammer langt hårdere. Men vi taler ikke om det. Vi har bare accepteret det,” siger Lone Graff Stensballe.

Så – for at slå det fast med blinkende neonbogstaver, du kan kigge på, hvis bekymringen for smittede børn rammer dig: Corona er generelt ikke farligt for de aller-allerfleste børn,” siger Lone Graff Stensballe, overlægen på Rigshospitalets børneafdeling. De bliver forkølede eller mærker ikke mærker noget. Vi har stort set ingen indlæggelser af danske børn med COVID-19.”

Med andre ord: Med den viden, vi har nu, er COVID-19 hos børn ikke alvorlig nok til at leve op til myndighedernes alvorlighedskriterium for at indføre en ny vaccine til børn, vurderer begge vaccineforskere, Lone Graff Stensballe og Christine Stabell Benn.

Kigger man på Sundhedsstyrelsens kriterier, kan vi ikke forsvare coronavacciner til børn,” siger Stabell Benn. Hun peger også på, at vaccination kan forhindre børnene i at danne naturlig immunitet mod corona, hvilket kan være en langt stærkere beskyttelse. Lone Graff Stensballe siger, at coronavacciner til kronisk syge børn vil være oplagt, men ikke til de raske: Vi skal ikke vaccinere børnene, bare fordi vi kan. Og vi skal ikke gøre det for børnenes skyld med den viden, vi har nu.”

Og det er selvsagt et forbehold her. Vi ved ikke med hundrede procents sikkerhed, hvordan nye mutationer af virus vil påvirke børn. Især den udbredte engelske variant, B.1.1.7, er relevant her. Viggo Andreasen, matematisk epidemiolog fra Roskilde Universitet, siger, at vi nok ved mere om det om nogle uger: Lige nu synes jeg, det blafrer lidt.” Studier tyder dog indtil videre på, at den engelske variant godt nok smitter børn mere. Men det er uklart, hvor stor risikoen for alvorlig sygdom er hos børn (modsat voksne, hvor den engelske variant kan give lidt alvorligere forløb).

Det er værd at bemærke, at de to vaccineforskere her normalt ikke altid er enige. Mens Christine Stabell Benn er kendt for at rejse visse kritiske spørgsmål om nogle vacciner, tilhører Lone Graff Stensballe den udbredte, mainstream-videnskabelige gruppe af vaccineforskere med en klart positiv indstilling til vacciners veldokumenterede fordele. Vacciner er mirakler”, der har reddet millioner af menneskeliv, som hun har sagt til mig tidligere. Hun er også klokkeklar i sin anbefaling af coronavacciner til voksne.

Derfor er det særlig interessant, at de to forskere deler et mere skeptisk syn på coronavacciner til børn.

De taler også begge om risikoen for bivirkninger ved en vaccine. Normalt bliver den typisk minimale risiko klart opvejet af fordelene ved at bekæmpe en alvorlig sygdom. Det er også tilfældet med coronavaccinen til voksne. Alvoren ved COVID-19 for voksne (selvfølgelig særligt ældre og folk i risikogruppen) gør, at coronavaccinens fordele suverænt opvejer dens mulige begrænsede bivirkninger.

Men det gælder ikke nødvendigvis for børn. Den afvejning er et andet af Sundhedsstyrelsens kriterier for at indføre en ny børnevaccine: Det skal være tydeligt, at fordelene ved at vaccinere for en sygdom klart overstiger risikoen for bivirkninger”. Og det er ikke tydeligt, fordi corona er så lidt alvorlig for børn, siger vaccineforskerne. Og fordi bivirkninger endnu ikke er testet på børn, som generelt har et anderledes og mere aktivt immunforsvar end voksne og derfor kan reagere anderledes på bivirkninger.

Så jeg mener ikke, vi skal vaccinere alle børn,” siger Lone Graff Stensballe. Medmindre vi ikke kan få samfundet på benene uden. Og det tror jeg godt, vi kan.”

PÅ VEJ En 15-årig i Houston deltager her i februar i Modernas forsøg med en coronavaccine til ældre børn. Foto: Brandon Thibodeaux / The New York Times / Ritzau Scanpix

Det er lige præcis her, vi kommer til den helt store, spændende, principielle diskussion. For hvad hvis det nu faktisk kræver en vaccine til børnene at få samfundet på benene igen? Vi opnår flokimmunitet, hvis størstedelen af befolkningen er vaccineret eller får naturlig immunitet – måske drejer det sig om alt fra 75 og helt op til 90 procent af befolkningen. Børn og unge under 18 år udgør cirka 20 procent af Danmarks indbyggere. Så når en vis del af den voksne befolkning ikke vil eller kan blive vaccineret, bliver vi så faktisk nødt til at tage børnene med for at nå den magiske procentdel? Det er tvivlsomt, om vi når den kritiske mængde for flokimmunitet uden børnene. Men vi når næsten derop,” siger Viggo Andreasen, den matematiske epidemiolog.

Betyder det så, at vi bør vaccinere børnene ikke for deres egen skyld, men for de ældres og samfundets og flokimmunitetens skyld? Det er her, vi nærmer os det principielle dilemma. Trods Viggo Andreasens bevidsthed om, at vi nok ikke opnår fuld flokimmunitet uden at vaccinere nogle børn og unge, hopper han heller ikke ud i en ubetinget vaccinationsanbefaling. For det må ikke bryde med det grundlæggende princip om, at en vaccine skal være en klar fordel for den enkelte (yes, det var også Sundhedsstyrelsens formulering). Der er altid i princippet en risiko ved en vaccine. Vi kan ikke vaccinere uden at påvise en klar fordel for individet,” siger Viggo Andreasen. Det er ikke nok, at andre i samfundet har gavn af, at man selv tager vaccinen.

Man prøvede det i Japan tilbage i 1970’erne og 1980’erne, siger han. Dengang vaccinerede japanerne børn mod influenza, selv om sygdommen ikke var alvorlig for børnene. Og det havde faktisk en effekt. Dødeligheden blandt ældre på grund af influenza faldt faktisk i perioden. Alligevel valgte man at droppe vaccinationerne af børn, siger han, også selv om det igen fik flere ældre til at blive smittet med influenza. Begrundelsen var, igen, princippet om en fordel for individet. Man vaccinerede børnene for at beskytte de ældre, men man endte med at sige: Det kan vi ikke tillade os at gøre. Vi kan ikke påføre børnene en principielt minimal risiko, fordi det hjælper andre.’ Sådan er det også med corona,” siger Viggo Andreasen.

Det er ikke helt clean cut; nogle eksperter vil sige, at der måske allerede findes områder, hvor vi også vaccinerer delvist for andre end individets skyld. Men et så rent brud med princippet om alvorlighed har vi ikke set før. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal gøre det. Andre lande ser ud til at være på vej i den retning, eksempelvis England og USA. Stemmer i debatten herhjemme har også talt for det.

Herhjemme svarer Sundhedsministeriet mig blot, at man lytter til sundhedsmyndighederne, der løbende vurderer målgrupper til vaccinerne. Og Sundhedsstyrelsen oplyser, at man vacciner i en særligt prioriteret rækkefølge, som begynder med ældre i plejebolig og slutter med den brede befolkning. Styrelsen anbefaler selvsagt ikke lige nu vacciner til børn under 16 år, fordi vaccinerne ikke er godkendt til dem.

Ved spørgsmålet her er de forskere, jeg har talt med, ikke helt enige – og nogle gange er de simpelthen i tvivl. Viggo Andreasen henviser på den ene side til førnævnte individ-princip, hvis vaccinen viser sig at skulle tages hvert år som influenzavaccinen, og corona ikke er alvorlig for børnene. Her det i øvrigt vigtigt at forstå, tilføjer Viggo Andreasen, at flokimmunitet ikke er et enten-eller. Selv hvis vi ikke når helt op på en vaccinationsdækning, der giver fuld flokimmunitet, så betyder en høj immunitet i befolkningen, at de udsatte grupper er i mindre risiko for at blive smittet, fordi sygdommen bliver meget mindre hyppig,” siger han. Og det er i sig selv en stor fordel.”

Men på den anden side, siger Viggo Andreasen: Hvis en vaccine giver meget lang immunitet og stort set ingen bivirkninger – som MFR-vaccinen mod mæslinger og fåresyge – og hvis børn samtidig viser sig at blive mere syge, end vi har set hidtil, måske på grund af mutationerne, så vil en vaccine være glimrende.

Men mest af alt er Viggo Andreasen taknemmelig for, at han ikke skal komme med en klar anbefaling med den viden, vi har (eller mangler) nu: Jeg er glad for, at vi har nogle måneder, før det bliver aktuelt at tage beslutningen,” siger han. Og det er under alle omstændigheder fornuftigt, at man er begyndt med at vaccinere oppefra aldersmæssigt.”

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, siger noget lignende. Det er for tidligt at sige hverken for eller imod endnu. Først når vi er igennem tredje bølge – engang i løbet af foråret – og har fået flere erfaringer, også med nye mutationer, vil han drage en konklusion.

På den anden side står vaccineforskerne og børnelægerne, jeg har talt med. De er mere i tvivl – i hvert fald ud fra al den viden, vi har om corona nu. Man har aldrig før vaccineret børn for andres skyld – en gruppe for en anden gruppe. Det ville være historisk,” siger Lone Graff Stensballe fra Rigshospitalets børneafdeling. Professor Christine Stabell Benn går skridtet videre: Det er problematisk, hvis vi skal bruge børn som vores andres panser imod resten af verden.” Hun oplever, at princippet om, at vaccinen skal være en fordel for individet, er i skred i disse år – og særligt nu under pandemien. Måske fordi mange er desperate for at vende tilbage til normaliteten.

NYT Lærere og børn har løbende fundet på nye måder at få hverdagen til at fungere. Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix

Betænkelighederne fra de to forskere og læger bunder også i noget større. Vores frygt for corona er blevet så dominerende – og vores behov for kontrol så stort – at det skygger for de negative konsekvenser, det har for børnene, lyder det. Det handler om problemerne ved hjemmeskole for børn, der måske i forvejen lever i et presset hjem. Det handler om et socialt liv, der bliver minimeret i netop de år, hvor man danner sin identitet og bliver et menneske. Det handler om de kommende test i skolerne, som sikkert vil være fint for mange, men også kan være stærkt problematisk for nogle, påpeger Lone Graff Stensballe:

Nogle børn fra stærke familier kan godt holde til at blive podet to gange i næsen om ugen. Andre kan ikke. Og for andre igen vil det opleves som et decideret overgreb,” siger hun. Vi er kommet for langt ud ad forsigtighedsprincippet.” Især sårbare børn, men også andre, kan blive bange og kede af det. Måske ikke ville i skole. På børneafdelingen på Rigshospitalet har de oprettet en særlig smerteenhed, der arbejder på, hvordan de kan tage blodprøver eller lave andre indgreb på børn, der bliver virkelig bange. Nogle børn kan blive ekstremt bange for indgreb, og det kan have betydelige følger for dem i mange år,” siger Lone Graff Stensballe.

Hun frygter, hvilke psykiske – og fysiske – følgesygdomme og trivselsproblemer der kan opstå i den kommende tid. Især sat i forhold til, hvor mild sygdommen er for børn. Mit bæger er fyldt i forhold til, hvad vi gør med børn og unge. Vi bliver nødt til at tage en diskussion om, hvad børnene skal gennemgå for at minimere risikoen for de ældre i samfundet. Det er gået for langt og for vidt.” Hun mener som minimum, at når én gruppe – børnene – lider for en anden gruppes ve og vel, må man tage nogle særlige hensyn til den første gruppe.

Christine Stabell Benn er bekymret over, om vi er i gang med at skrive immunsystemet ud af historien. Vi har et fantastisk immunsystem, og vi er udviklet til at skulle møde og klare infektioner,” siger hun. Men lige nu lærer vi børnene at spritte deres gynge af, når de er færdige. Hvad er det, de kommer til at vokse op med? Hvordan får vi dem til at blive normale afslappede mennesker?” Hun henviser til sundhedsplejersker, der har fortalt om små børn, der ikke tør åbne munden, fordi de er bange for, at der skal komme mikrober ind. Jeg er bange for en fremtid, der tipper over i mikrobe-frygt, der gør os bange for at leve.”

Der er selvfølgelig også stemmer blandt eksperterne, der trækker i modsat retning. Hans Jørn Kolmos, professoren fra Syddansk Universitet, peger på, at vi har været igennem en slags undtagelsestilstand – “en nødret”, som han formulerer det. Og her skal børn bidrage ligesom alle andre” for at bekæmpe smitten.

Det skal da også understreges, at alle eksperter, jeg har talt med her, er enige om, at COVID-19 selvfølgelig er alvorlig, ikke mindst for risikogrupperne og for sygehusenes kapacitet. Alle bakker også op om, at børnene skal være en del af løsningen. Spørgsmålet er bare i hvilket omfang – og hvad løsningen så er. For det har afgørende betydning for børnenes rolle.

Som Hans Jørn Kolmos påpeger: Regner vi med, at løsningen er, at corona skal fjernes fra jordens overflade, så skal børn vaccineres. Regner vi med, at vi skal finde en måde at leve sammen med corona i stil med et almindeligt forkølelsesvirus, er vacciner til udsatte og ældre afgørende – men ikke nødvendigvis til børn.

Det første scenario – udryd corona – møder ikke enormt stor opbakning fra eksperterne her. Det er lidt af en opgave,” som Hans Jørn Kolmos diplomatisk udtrykker det. Dels fordi hele verden ikke bliver vaccineret i lang tid, nok aldrig (tænk Afrika). Dels fordi corona smitter fra en række dyr, der ikke ser ud til at forsvinde lige med det samme. Mette Frederiksen sagde i denne uge, at vi kigger ind i et fem-tiårigt perspektiv med corona og vacciner.

Og både Lone Graff Stensballe og Christine Stabell Benn er overbeviste om, at vi skal finde en måde at leve med corona. Vaccinerne vil selvfølgelig hjælpe os, men de vil ikke fjerne virus helt. Derfor er tiden kommet til at intensivere snakken om, hvordan vi skal indrette vores verden, så den giver mening, også for børn.

Vi kommer ikke til at udrydde corona. Det er ikke engang lykkedes med mæslinger, selv om vi har en vaccine, der er supereffektiv med ét stik,” siger Christine Stabell Benn. Derfor skal vi i gang med en mental øvelse: at forestille os en fremtid, vi kan overleve – og leve – i med corona i kulissen. Det vil ikke blive nemt. Det vil kræve, at vi bruger vores kreativitet, vores fantasi, i hidtil uset omfang. På Syddansk Universitet udskriver de nu en litteraturkonkurrence, hvor de studerende skal skrive en novelle om, hvordan de forestiller sig verden i 2025. Vi har brug for de unge hjerner til at opstille scenarier for, hvordan en ny verden ser ud,” siger Christine Stabell Benn.

Lone Graff Stensballe, børnelægen, taler også for en større diskussion af, hvilket samfund vi skal have. Ja, vi skal bekæmpe corona og beskytte hinanden. Men der er også grænser for graden af kontrol – der må være proportionalitet. Vi har levet længe med en masse andre sygdomme, der også rammer alvorligt, påpeger hun. Vi kan ikke skabe et samfund med så mange regler og så meget kontrol, at vi glemmer at passe på mennesker. Og når det rammer børnene, så siger jeg fra.”

Og måske er det også derfor – som en kulmination på alle de andre ting, børn og unge har ofret for det fælles bedste, for de ældre generationer – at hun, vaccineforskeren, der kalder vacciner mirakler, ikke mener, coronavacciner til børn nødvendigvis er lykken. For det peger på det dilemmafyldte spørgsmål om, i hvilken grad børnene under pandemien skal fungere som vores andres skjold.

Børnene er ikke vores små marionetter,” siger hun. De er vores hjerte og vores fremtid.”