Kunstig intelligens er i gang med at ændre det danske arbejdsmarked fundamentalt. Her er, hvordan det kan se ud i 2030

  • 18. september 2019
  • 9 min.
ROBOHos PostNord har man fået en pakkesorteringsrobot. Foto: Esben Salling, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

På fabriksgulve i Danmark erstatter robotter smede og andre faglærte, på Netflix udvælger en algoritme, hvad tusindvis af danske familier bruger deres fredag aften på, og hos Skat sørger en bot for, at millioner af borgere får udfyldt deres årsopgørelse før et skattesmæk. Kunstig intelligens er den bagvedliggende teknologi i alt det, og som i det usynlige er ved at ommøblere vores verden. Techjournalist Frederik Kulager viser rundt i fremtiden.

I dag offentliggør Innovationsfonden en virkelig interessant rapport, som fonden har lavet med McKinsey, om kunstig intelligens’ fremtid i Danmark. Rapporten giver nye indsigter i, hvad det er for en fremtid, vi som nation iler mod, hvor maskiner er i stand til at lære og opføre sig, som havde vi givet dem en hjerne, og hvem vinderne og taberne bliver i den fremtid.

Tidligere har McKinsey anslået, at teknologier afledt af kunstig intelligens – robotter og anden automatisering – allerede i dag kan erstatte 40 procent af danskernes arbejdstimer. Det siger lidt om, hvor potent en teknologi vi har at gøre med, og den nye rapport tegner videre på det billede. Kort fortalt er dens vigtigste pointer, at Danmark har meget at vinde ved at investere i kunstig intelligens lige nu, men også at nogle af os erstattes af maskiner og skal finde andre ting at lave. Kunstig intelligens vil ændre hverdag og arbejdsliv for alle. Her er, hvordan Danmark kan se ud i 2030.

NÅR ROBOTTERNE KOMMER

Dette er første del i en serie, hvor jeg udforsker mulighederne i og konsekvenserne af kunstig intelligens, som mere end nogen teknologi, vi har skabt, kommer til at ændre den menneskelige tilværelse. Har du idéer til, hvem jeg skal snakke med, hvilke virksomheder jeg skal besøge, eller noget tredje, så skriv venligst til mig på frederik@zetland.dk. På forhånd tak.

Fordi vores liv i dag ofte leves ledsaget af et eller andet elektronisk – på arbejdet og derhjemme – skaber vi mere data, end vi kan begribe og få mening ud af. Så vi har udviklet maskiner, der kan. Data er disse maskiners naturlige føde, og de adskiller sig grundlæggende fra vores bil, tv og toaster ved, at de er i stand til at lære af sig selv. Det er den revolutionerende del. Data-diæten gør maskinerne intelligente – kunstigt intelligente. Det kan være et computerprogram, der lærer, hvordan en bogholder ordner regnskab, ved at analysere regnskaber. Eller en robot med sensorer, som observerer et menneske arbejde – ‘så gør hun sådan og sådan og så sådan’ – og lærer at gøre sådan og sådan og så sådan. Bare hurtigere, døgnet rundt og ulønnet.

Sagt lidt groft er det den fremtid, Innovationsfonden med sin rapport mener, vi skal åbne vores arme for – fordi resten af verden gør det (mere om det senere). I en global konkurrence er det nødvendigt; vi er rigtig gode på det her område,” siger Tore Duvold, fondens direktør, over telefonen. Fremtiden vil domineres af kunstig intelligens og den teknologiske revolution, vi står midt i.” Det er rapportens præmis, at intelligente maskiner skal erstatte mennesker på arbejdsmarkedet, og at vi i stedet skal finde andre og forhåbentligt bedre ting at tage os til. Rapporten understreger dog, at den øgede værdi fra effektivisering, mersalg og andre følgevirkninger af kunstig intelligens skal komme alle til gode gennem øgede skatteindtægter, bedre velfærd og mere fritid.

Således lægger rapporten også ud med et bud på, hvor meget værdi i kroner og øre kunstig intelligens kan udløse for danske virksomheder, der går all in på Innovationsfondens fremtid: mellem 100 og 160 milliarder kroner. Det er en håndfuld storebæltsbroer. Jeg var overrasket over, det var så stort et beløb,” siger Duvold. Tallet er et estimat på baggrund af tal fra virksomheder over hele kloden og interviews med erhvervsledere og eksperter, danske som udenlandske.

Milliarderne, som er at vinde fra kunstig intelligens, vil frem mod 2030 ifølge rapporten kunne ses på Danmarks bruttonationalprodukt som en stigning på 1,6 procentpoint om året – svarende til omkring 35 milliarder kroner. I rapporten står der: Selv om kunstig intelligens også vil være dyrt at implementere og kan øge arbejdsløsheden for visse grupper, forventes dens nettovirkning på dansk økonomi at være positiv.” Men den anden del – den om kan øge arbejdsløsheden” – er også vigtig. For som der også står: Kunstig intelligens vil bestemme morgendagens vindere og tabere.”

CHAMPIGNONER Det er især i fremstillingsindustrien, at robotten gør sit indtog i disse år. Foto: Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix

Fremtidens vindere vil i denne fremtid, måske ikke overraskende, være mennesker, som uddanner sig i discipliner, som udviklingen af det kunstigt intelligente samfund har behov for: kodning, it, robotteknologi, maskinlæring, neurale netværk, tale-, stemme-, billed- og mønstergenkendelse og meget mere. Grundlæggende kan disciplinerne koges ned til ét: at bygge maskiner og få dem til at opføre sig intelligent gennem de data, vi skaber, når vi arbejder eller på anden måde bruger teknologi – eller gennem data, maskinerne selv indsamler ved hjælp af kameraer, sensorer og lignende.

De, der forstår sig på kunstig intelligens, vil ifølge Innovationsfonden blive så eftertragtede, at de kan blive en mangelvare. I Danmark kan vi komme til at mangle mellem 20.000 og 80.000 af dem. Derfor opfordrer rapporten også universiteter til at uddanne flere og politikere til at støtte start-ups, der har kunstig intelligens som forretning. I rapporten står der: En bred vifte af danske virksomheder – fra fremstillingsvirksomheder til transportfirmaer – har brug for mennesker …, der kan kode, strukturere og rense data, og anvende avancerede analyseteknikker, herunder kunstig intelligens.”

Omvendt vil behovet for mennesker, hvis arbejde er præget af rutine, både i industrien og på kontor, falde dramatisk”, ifølge rapporten. Efterhånden som danske virksomheder begynder at implementere kunstig intelligens, skal medarbejdere, der udfører manuelle opgaver, såsom montører, bygningsarbejdere og kontorpersonale muligvis have nye kvalifikationer, da deres job automatiseres …” Dét er med andre ord fremtidens tabere. Et eksempel er Nordea, som i 2017 meddelte, man vil skære 6.000 stillinger gennem investeringer, blandt andet i chatbotten Nova, som allerede nu servicerer kunder. Dengang sagde Finansforbundets formand: På lang sigt vil vi opleve, at robotisering giver færre jobs inden for det traditionelle område. Det ved vi godt, og det ved vores medlemmer også godt.” Et andet eksempel er Aalborg Universitetshospital. Her er bioanalytikere blevet erstattet af en robot til dagligt at tage 3.000 blodprøver op af kasser og sætte dem i et stativ. Det er et gentagende og opslidende arbejde, som de nu skånes for,” har en ledende overlæge forklaret.

Tilbage i Innovationsfondens rapport står der: Perioder med arbejdsløshed kan ikke bare reducere den samlede velfærd; den blotte risiko for arbejdsløshed kan i sig selv resultere i lavere velvære.” I telefonen siger fondens direktør: Der er nogle etiske perspektiver. Det er ikke teknologi for teknologiens skyld. Men der vil komme store behov for sociale kompetencer, og de varme hænder vil blandt andet få mere tid til de opgaver, som er tidskrævende i dag.” Et eksempel kunne være Care-O-bot, en danskudviklet robot, der om et årti forventes at støtte sosu-assistenter i ældreplejen. Vi vil gerne opnå, at når vi siger, at den skal hente sokkerne i stolen, så kan den finde ud af, hvad det betyder, og hvor stolen er,” sagde forskningslederen fra projektet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har engang sagt, at den nation, der først mestrer kunstig intelligens, vil blive verdenshersker”. Lige nu ser den titel ikke ud til at tilfalde Danmark, ifølge Innovationsfondens rapport. Danmark er endnu ikke klar til at høste de fulde fordele ved kunstig intelligens,” konkluderes der.

Årsagen er, at vi på trods af at være førende i Europa på digitalisering generelt, blandt andet af det offentlige (tak, NemID), rangerer nummer otte på parathed” til at omstille til kunstig intelligens-teknologier i erhvervslivet og det offentlige. Ifølge rapporten arbejder kun 5 procent af vores små og mellemstore virksomheder med kunstig intelligens, og kun 20 procent af landets store selskaber har inkluderet kunstig intelligens som en kernedel af deres forretningsstrategi”. Det står også skidt til med investeringer fra staten. Ifølge rapporten vil Sverige investere det samme beløb i kunstig intelligens hvert år, som den tidligere regeringen før valget besluttede at afsætte over de næste otte år. Omkring 60 millioner kroner. Halvdelen skal blandt andet gå til en åben database over korrekt udtale af dansk, så digitale assistenter som Apples Siri kan sige Strøget” uden at kløjes i det. Den nye erhvervsminister, Simon Kollerup, vil ifølge et ministersvar evaluere den eksisterende strategis initiativer”.

Det er ikke kun Danmark, der sakker bagud i spurten mod, hvad der kaldes den fjerde industrielle revolution, som anføres af USA og Kina. Ifølge rapporten hænger hele EU. Illustrativt,” står der, er Europa-Kommissionens investeringer i forskning og udvikling af kunstig intelligens og robotik på omkring 20 milliarder kroner … kun noget større end det beløb, som Kina bruger på én enkelt kunstig intelligens-teknologipark i en forstad til Beijing.” Av.

Det er Danmark i 2030, vi taler om her – og så alligevel ikke. Faktum er, at intelligente maskiner er her – både på kontorer som bots og i industrien som robotter. Nogle af os bliver erstattelige, andre uerstattelige. Seneste tal fra Dansk Robot Netværk viste, at 2017 var rekordår for indkøbet af robotter, 774 styk (til sammenligning købte Kina 138.000 robotter samme år, flere end Europa og USA tilsammen). Det betyder, at der er 230 robotter per 10.000 medarbejdere i Danmark. Det gør dansk industri til den tredjemest robotificerede i Europa. En af grundene til, at vi har så mange robotter i Danmark, er vores høje lønninger. Vi er et af de steder i verden, hvor det først kan betale sig at automatisere processer,” lød det fra robotnetværket.

Hvilket også betyder, at vi i Danmark kan blive blandt de første til virkelig at mærke, hvordan kunstig intelligens, robotter og automatisering kan ændre en nation fra fabriksgulvet og op med de etiske spørgsmål, der følger med, når vi gør maskiner intelligente og autonome. Det er svært at sige, hvordan Danmark ser ud i 2030,” siger Tore Duvold. Men hvis vi kan finde en god balance i at få tilpasset vores lovgivning og implementeret kunstig intelligens uden negative konsekvenser som mere overvågning og indskrænkning af vores frihed, så tror jeg, vi vil være et rigere samfund – både velfærdsmæssigt og økonomisk.” Innovationsfonden er i hvert fald ikke i tvivl om, hvem fremtiden tilhører: den kunstige intelligens.

ZETLAND SAMTALE: Har du lyst til at mødes med andre medlemmer for at tale om de artikler, du læser på Zetland?
Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan skabe et rum for oplyst samtale mellem medlemmer, et slags ansigt til ansigt-bidragsspor.

Den 6. oktober inviterer Zetland-medlem Tabita Docus Mirembe til en samtale om, hvem der ejer vores data. Samtalen foregår ved et langbord i Absalon kirke i København. Tabita skriver: Jeg inviterer dig med til en søndagssnak om dine data og dataficeringen af vores tilværelse.”

Hvis du har lyst og mulighed for at være med i København, kan du tilmelde dig HER.

Hvis du vil vide mere om Zetland Samtaler, så tryk HER .

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem