Tre grunde til, at klimaforandringerne er langt værre (og mærkeligere) end hidtil antaget

BreakingDe enorme vandmængder fra iskappen ved Grønland er igang med at flytte klodens tyngdepunkt, viser ny forskning. istock

Derfor skal du læse denne artikel

De sidste 12 dage har videnskaben leveret tre opsigtsvækkende forskningsresultater, der både ændrer, hvad vi ved om klimaet, og hvor slemt det kan gå. Forstå, hvad det handler om.

Timingen er formentlig blot et tilfælde, men inden for de seneste 12 dage er der blevet offentliggjort tre skelsættende opdagelser.
Tre opdagelser, som alle har potentialet til at få lærebøgerne skrevet om. Tre opdagelser, som alle udfordrer vores hidtidige viden om, hvordan mennesket har påvirket klimaet. Tre opdagelser, som giver et ildevarslende praj om de fremtidige konsekvenser af en varmere klode.

1. Smeltende iskappe ændrer jordens rotation

Klimaforandringerne gør, at jorden drejer anderledes om sin egen akse. Klodens tyngdepunkt ændrer sig nemlig, i takt med at isen smelter og møblerer rundt på vægten her på jordkloden. Det betyder, at jordens rotationsakse set fra den geografiske nordpol bevæger sig en anelse i retning af England. Tidligere og i næsten hele det 20. århundrede har jordens rotationsakse ellers bevæget sig imod Canada.
Det viser ny forskning udført af NASAs Jet Propulsion Lab og offentliggjort i Science Advances.

Årsagen er først og fremmest, at iskappen specielt i Grønland smelter, så der årligt fosser store mængder ferskvand ud i verdenshavet. Som medforfatter på undersøgelsen NASA-forsker Erik Ivins har forklaret:
Det svarer til, at en milliard lastbiler årligt transporterer is væk fra Grønland.”
Den enorme mængde vand bevæger sig altså ud på en rejse, hvor en del undervejs fordamper fra havene og senere regner ned over fastlandet. Her bliver vandet opsamlet i for eksempel søer, is og grundvandsmagasiner specielt i Europa og Asien.
Det betyder simpelthen, at vægten fordeles helt anderledes, når kloden roterer rundt om sig selv i løbet af 24 timer. Tænk på en skøjteprinsesse, som snurrer rundt om sin egen akse. Hun roterer også anderledes, hvis hun ændrer sit tyngdepunkt ved at løfte benet eller strække en arm ud.

Effekten i form af hældningen mod øst bliver endnu mere markant af, at den vestlige del af Antarktis også mister flere milliarder tons is, mens den østlige del af Antarktis omvendt vokser.

2. Klimamodeller har undervurderet skyerne

De koldeste skyer er dækket af is. De varmeste skyer er fulde af vand. Det ved videnskaben godt, men ny forskning baseret på NASAs satellitbilleder har påvist, at der er langt færre skyer med is end hidtil antaget. Og det er skidt, hvis vi skal forhindre yderligere temperaturstigninger.

Skyer med iskrystaller reflekterer mere sollys end vandholdige skyer. Dermed risikerer vi, at det bliver varmere, end klimamodellerne hidtil har foreskrevet. Helt op til en 5,3 grader stor temperaturstigning risikerer vi, vurderer forskere fra Yale University i en undersøgelse offentliggjort i Science.
Målet fra klimaaftalen i Paris om at holde den globale temperaturstigning på under to grader – allerhelst under 1,5 grader – har dermed endnu vanskeligere betingelser for at blive indfriet.

3. Dobbelt så stor havstigning som først antaget

I 2007 lød buddet fra FNs klimaforskningspanel en havstigning på 0,6 meter inden 2100. Seks år senere var forskerne nået frem til, at havstigningen kunne blive på 0,9 meter, hvormed mange af klodens storbyer har udsigt til at blive oversvømmet, og vi skal tegne verdenskortet helt om.

Nu viser ny forskning offentliggjort i Nature, at det står endnu værre til. Havstigningen bliver snarere på 1,8 meter inden 2100. Det nye resultat er man nået frem til, fordi forskerne har fået en bedre forståelse af, hvordan iskapperne i Antarktis vil reagere på ændrede temperaturer.
Her spiller større brug af satellitter og visualiseringsteknologi en nøglerolle for den mere præcise fremskrivning.

Hvad betyder det for dig?

Konsekvenserne af klimaforandringer er blandt andet tørke, fejlslagen høst, flere konflikter og folkevandringer. Men betyder de nye resultater så, at det er tid til at investere i et beskyttelsesrum og hamstre sandsække mod vandmasserne? Nej, den gode nyhed er, at helt så galt behøver det ikke at gå. Fordi der rent faktisk endnu er tid til at rette op på sagerne.

  • Når det gælder jordens ændrede rotation, ja, så vil det slet ikke påvirke din dagligdag. Du kan hverken føle eller se ændringen. Men der er bred enighed hos forskerne om, at opdagelsen er et markant vidnesbyrd om klimaforandringerne. En opdagelse, som giver helt ny information om måden, vand bevæger sig rundt på kloden, og dermed hvilke områder der på grund af klimaforandringerne er ekstra udsatte for våde og tørre perioder.
  • Studiet af skyernes påvirkning og oversete rolle i de komplicerede klimamodeller har høstet bred anerkendelse. Men det er værd at hæfte sig ved, at på nuværende tidspunkt er undersøgelsen baseret på afprøvning i en klimamodel. Der skal altså flere studier til, før man med sikkerhed kan sige, at der er tale om en risiko for en 5,3 graders forøgelse af gennemsnitstemperaturen.
  • Risikoen for en havstigning på 1,8 meter inden for de næste 86 år er til gengæld en alvorlig sag. Og kan selvsagt blive det for os i Danmark, hvor 80 procent bor i byområder med tilknytning til kysten, og 25 procent af Danmarks lange kystlinje allerede i dag er så sårbar, at den skal beskyttes mod oversvømmelser.
    Havstigningen på 1,8 meter kan blive en realitet, hvis vi fortsætter med at afbrænde de fossile brændsler kul, olie og gas som hidtil. Men formår vi rent faktisk at drosle – kraftigt – ned på udledningerne af drivhusgasserne og holde den globale temperaturstigning på under to grader, ja, så er den gode nyhed, at havstigningen på grund af iskappen i Antarktis kan blive minimal.
    Tak til medlem Lars Andreasen for input til artiklen.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: