Hvem har skylden for, at vi mangler faglærte? En af dem er rigtig sød og vil sit barn det bedste

LIDENSKAB“Hvis man virkelig synes, noget er fedt, så lægger man sig lidt hårdere i selen,” fortæller den snart udlærte karosseritekniker Jens Søndergaard. Foto: Tor Birk Trads / Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Når unge vælger uddannelse, lytter de ofte til deres forældre, og de (læs: især mødrene) anbefaler langt oftere det boglige gymnasium end en erhvervsuddannelse. Det er et problem. Vi har brug for langt flere faglærte, end vi uddanner i dag, for vi ikke kan leve af gode idéer alene. Vi bliver nødt at give mere prestige til hændernes fag, siger en virksomhedsleder.

På en efterskole på Mors sad Jens Søndergaard til samtale med sin mor og en lærer. Jens var færdig med 10. klasse, han havde haft sløjd hele året på efterskolen, og han ville gerne være tømrer eller snedker.

Men Jens’ lærer og hans mor, der er uddannet folkeskolelærer, så på hans gode karakterer og mente, at Jens burde gå i gymnasiet i stedet. Så efter sommerferien begyndte Jens på matematisk linje i Holstebro.

I København sad Marlene Borst Hansen en søndag morgen med sin kaffe, da hendes søn William søvndrukken kom ned til morgenbordet. Han meddelte, at han havde læst på UddannelsesGuiden det meste af natten og havde besluttet sig for at starte på teknisk gymnasium.

Marlene Borst Hansen, der er uddannet folkeskolelærer og nu sidder i Folketinget for De Radikale, blev helt stille. Hun kendte statistikkerne for hashforbruget på især de tekniske skoler, den høje andel af drenge på de skoler, og hun vidste, at de venskaber, som de unge knytter i teenageårene, har en afgørende betydning.

Når unge 15-16-årige skal vælge, om de vil gå i gymnasiet, eller om de vil tage en erhvervsuddannelse, lytter mange af de unge til deres forældre. Det fortæller direktør i interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov. For ti år siden dokumenterede organisationen desuden, at det var mødrene, der spillede den største rolle for de unges uddannelsesvalg.

Det er betryggende, tænker du måske. Men hvis forældrene ved mest om de klassiske gymnasiale uddannelser, hvis de selv har gået i gymnasiet, eller hvis de har en forestilling om, at gymnasiet er den sikre vej’, så er der en stor chance for, at de vil anbefale deres børn at gå i gymnasiet.

I en undersøgelse lavet for de fem regioner svarede otte ud af ti forældre, at de ville råde deres børn til at tage en gymnasial uddannelse. Kun 11 procent af forældrene i undersøgelsen anbefalede de unge at tage en erhvervsuddannelse. Næsten hver fjerde svarede, at de ikke følte sig klædt på til at vejlede de unge, og otte ud af ti svarede, at de vidste mest om de gymnasiale uddannelser.

Og det er et problem. For som vi tidligere har beskrevet i Zetland: Vi kommer til at mangle faglærte. Vi glemmer nogle gange, at Danmark er et produktionsland, som formanden for fagforeningen Dansk Metal, Claus Jensen, sagde, da jeg interviewede ham. Hvis vi flytter produktionen til udlandet, så vil innovationen og udviklingen af produkterne flytte med. Derfor bliver Danmark nødt til at have folk, der er dygtige til at producere.

Viden er jo i sig selv ikke noget værd, hvis ikke vi får det omsat i et eller andet produkt, der kan laves af mennesker, som kan betale indkomstskat, og som kan gøre, at vores velfærdssamfund kan fungere. Så selvfølgelig skal vi lave produkter i Danmark,” som Claus Jensen formulerede det.

ØJEMÅL“Jeg synes, det er fedt at slå et slag for, at man kan reparere ting,” fortæller Jens Søndergaard om sit arbejde som karosseritekniker. Foto: Tor Birk Trads / Zetland

I det lys er Danmark helt afhængig af, at vi uddanner hoveder og hænder, der er flittige, kreative og dygtige. Men problemet med de manglende unge på erhvervsuddannelserne stikker dybt, for når forældre ikke råder deres unge til at tage en erhvervsuddannelse, bunder det ikke kun i manglende viden om erhvervsuddannelserne, men også i manglende forståelse for værdien i at lave ting.

Det mener Jens Peter Bredholt, der er uddannet finmekaniker og direktør i Kapacitet A/S, en succesfuld teknologi- og produktudviklingsvirksomhed. Selv kalder Bredholt virksomheden for Georg Gearløs’ værksted, hvor de opfinder ting for store og mindre virksomheder inden for en række brancher.

Inde på værkstedet ligger for eksempel en lommelygte, der ligner en lille sol med en solcelle på bagsiden til at lade den op. Kunstneren Olafur Eliasson har stået for designet, og Kapacitet har været med til at udvikle og producere. I hjørnet står en kraftig elektrisk undervandsmotor, der lydløst pumper vandet rundt i et vandrør, der også er udtænkt og bygget på værkstedet. På en hylde ligger et slags miniperiskop – som læger bruger, når de undersøger skeløjede børn – som Kapacitet også har været med til at udvikle.

Jens Peter Bredholts medarbejdere har alle visitkort, hvor deres uddannelser som værktøjsmager, maskinarbejder, klejnsmed og sygeplejerske (!) står med lige så store bogstaver som deres akademiske uddannelser som for eksempel designingeniør.

Det er blevet sådan, at hvis du er bogligt skole-kvik, så er du for klog til at være håndværker,” siger han. Og hvis du kan noget med hænderne, så skal du ikke bruge hovedet. Det ulyksagelige er, at der mere end nogensinde er brug for sindssygt kvikke håndværkere.”

Da Jens Søndergaard begyndte i gymnasiet, løb han panden mod muren i matematikken.

Det var en kamp at komme igennem,” fortæller han. Og efter en tid som befalingsmand i hæren, senere falckredder og to år på historiestudiet på universitetet, er han i dag næsten færdiguddannet karosseritekniker.

Det vil sige, at han laver alt det på bilerne, som mekanikerne ikke gør – udskifter karosseridele (altså dele af bilens metalskal), skærer og svejser og ordner skader. Og han elsker det.

Det er et af de håndværk, hvor du ikke altid kan måle dig til tingene. Det ligger i hænderne, og du skal kunne mærke, at der mangler en halv millimeter,” siger han. Du kan ikke skjule det, hvis du er en dårlig karosseritekniker. Enten er døren lige, eller også er den bulet. Det fascinerer mig.”

Han mener, at det er en fejl at skubbe dem, der også er bogligt begavede, væk fra at blive faglærte. For det kræver en vis vedholdenhed at komme igennem enhver uddannelse, og den vedholdenhed er knyttet til lidenskab, mener han.

Og hvis man har den der flamme indeni, så kan det godt være, der er noget af det, man synes er røvsygt, men så kommer man igennem det.”

Jens Peter Bredholt mener, at der er mange misforståelser, der burde ryddes af vejen. For eksempel nævner han, at når man vælger en erhvervsuddannelse, betyder det ikke, at man ikke også kan læse på universitetet. Faktisk mener Jens Peter Bredholt, at det optimale netop er kombinationen af de to uddannelsesveje.

Når han søger ingeniørpraktikanter til sin virksomhed, så kræver han, at de også har en faglært baggrund. For så ved de, hvad de taler om.

Jeg har brug for folk, der har en fornemmelse for, hvad det vil sige at producere en dims,” fortæller han. Så når de sidder ved computeren og skal udvikle, kan de hurtigere komme frem til en løsning, der er robust og produktionsegnet. Og de taler det samme sprog som folk i produktionen.”

En af hans ingeniørpraktikanter havde ikke en faglært baggrund, da han begyndte i Kapacitet, men efter at han blev færdiguddannet som procesingeniør (med topkarakterer, ifølge Jens Peter Bredholt), er han gået i lære som finmekaniker. For nu har han brug for den anden type viden, der er knyttet til hans fag. Den håndværksmæssige. Og den rækkefølge er atypisk.

Men Jens Peter Bredholt forstår grundlæggende ikke, hvorfor vi betragter den ene form for viden som lavere end den anden. Hvorfor kan man ikke tage en overbygning som finmekaniker? spørger han. Hvorfor taler vi om at tage en højere uddannelse’? Hvorfor har vi sat lighedstegn mellem at bryde den sociale arv og tage en akademisk uddannelse?

Jo mere teoretisk funderet det er, jo finere er det. Det er virkelig mærkeligt.”

Vi knytter ikke samme prestige til den viden, der er knyttet til hændernes færdighed, mener han, og det gør vi ikke, fordi vi har koblet hånden og hovedets dannelse fra hinanden. Bredholt mener, at afkoblingen er sket, i takt med at landbrugssamfundet er svundet ind.

I gamle dage vidste folk, hvor maden kom fra, fordi alle havde noget familie på en gård. Men vi har afkoblet produktionen og det akademiske helt,” siger han. Og det betyder, at den ene uddannelsesvej har fået langt mere prestige end den anden. Vi har glemt, hvor tingene kommer fra, og hvad der skal til for at skabe ting.”

Og det har gødet misforståelserne.

Hvis du skal være automekaniker i dag, så skal du eddermame have analytisk sans på højt niveau. Det hele er så elektronisk og komplekst, så du skal kunne analysere, hvad der foregår i den her bil, for at blive god til det,” siger han.

Bredholt nævner, at forestillingen om, at jobbet som mekaniker i dag er beskidt og noget med at få olie på fingrene, er helt misforstået. Desuden kan man altid videreuddanne sig.

BANK BANK“Det er fedt at trylle med metallet og bygge en ny bagskærm op i hånden med en hammer og en retteklods,” fortæller Jens Søndergaard. Foto: Tor Birk Trads / Zetland

Og det er ikke kun mekanikerbranchen, som ofte bliver misforstået. Bredholt mener, at vi helt generelt mangler ydmyghed og respekt for, at folk kan fremstille noget. Det krævede fremragende snedkerfærdighed at bygge en stradivarius. Det kræver stadig knivskarp finmekanisk indsigt at udvikle og samle et mekanisk armbåndsur.

Det kræver omfattende maskinteknisk viden at styre højteknologiske computerstyrede maskiner og flytte grænserne for, hvad maskinerne kan, udvikle, optimere og skabe det, vi ikke troede kunne lade sig gøre i går.

Bortset fra kirurgen – “der jo er en højt begavet og meget dygtig slagter”, som Bredholt siger, så har vi taget prestigen ud af håndværksfagene. Vi anerkender alt for sjældent den håndværksmæssige viden.

En undersøgelse fra Ugebrevet A4 bekræfter den analyse. Undersøgelsen fra 2016 viser, at de jobs, der er mest prestigefyldte, er de kreative og dem, der kræver en længerevarende uddannelse, for eksempel pilot, advokat, læge og universitetslektor. Håndværksfagene er dem, der vurderes til at have lavest prestige.

I sidste måned rejste bygningssnedker Frederik Riber på 20 år til verdensmesterskaberne i håndværksfag i Abu Dhabi, og da han fløj hjem igen, havde han en Medallion of Excellence rundt om halsen. Han havde været med til at skaffe de bedste danske resultater nogensinde ved WorldSkills.

Da jeg mødte ham, inden han tog af sted, fortalte han mig om det vildeste, han har været med til at snedkerere: 31 kirkebænke til en kirke på Sydsjælland. Tanken om, at bænkene kan blive stående i flere hundrede år, er i sig selv svimlende, og bænkene står umalede i træ, så her var det umuligt at skjule den mindste fejl, fortalte Riber med et smil.

Frederik Riber oplever ligesom Bredholt en forestilling om, at det er dem, der er dumme, ikke kan sidde stille og er dårlige skolen”, der tager en erhvervsuddannelse. Hvis man ikke kan blive andet, kan man altid blive håndværker, lyder forestillingen. Men det, man så glemmer, er, at på erhvervsuddannelserne bliver de unge tidligt voksne og får ansvar på en helt anden måde end på en klassisk gymnasieuddannelse, mener Riber.

Der følger mere ansvar med, når du er 16 år og lærling på en arbejdsplads. Det går ikke, at du kommer dryssende, for der er kolleger, der regner med, at du møder op og kommer til tiden,” fortæller Riber.

Så hvor gymnasieeleven måske lettere kan misse en time eller to en gang imellem og kan sætte sig på de bagerste rækker, så kræver en læreplads en anden form for disciplin.

Hvis man har lovet, at tingene bliver færdige, så skal de jo være færdige. Du kan ikke bare få det, som du vil have det, eller gå, hvis du blir sur.”

Som lærling tjener du desuden dine egne penge, hvilket giver en større frihed og en følelse af at kunne klare sig selv, fortæller Riber.

Du bliver voksen på en anden måde, fordi du får ansvar. Det tror jeg er sundt for mange mennesker.”

NØJAGTIGBygningssnedker Frederik Riber fik en 7.-plads ved WorldSkills 2017 i oktober. Foto: Henrik Bruunsgaard / Ritzau Foto

Det er vigtigt at slå fast, at der er meget at vælge imellem i dag. Ud over det traditionelle gymnasium (det, der i uddannelseslingo hedder stx), så kan de unge også vælge at tage en teknisk studentereksamen (htx), de kan gå på et handelsgymnasium (hhx), de kan vælge en uddannelse, der både er en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse (eux) – eller de kan vælge at tage en erhvervsuddannelse (eud).

Det valg, den unge tager, åbner også for mange andre døre senere hen. Og det der med de åbne døre, det bliver vi nødt til at tale om, mener Lars Kunov, formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Der har været en historiefortælling om, at vi alle sammen skal have en videregående uddannelse og leve af vores viden. Og hvis man vælger en gymnasial uddannelse, så står alle døre åbne. Men begge dele bliver vi nødt til at gøre op med,” siger han.

Dels fordi man som faglært i dag ikke nødvendigvis bare fortsætter i samme spor, indtil den dag man går på pension. Mange læser videre, skifter branche eller skaber deres egen virksomhed. Men det er ikke den eneste myte, Kunov vil til livs.

Det her med alle døre åbner’ kommer også til at lyde, som om det eneste sagliggørende er, at der for enden er et job, hvor man sidder og skriver rapporter på et kontor i København. Men der findes altså voldsomt spændende jobs ude i virkeligheden,” siger han. Med den nye eux kan den unge umiddelbart efter sin ungdomsuddannelse fortsætte sin karriere i erhvervslivet, men også vælge med det samme at gå i gang med en lang videregående uddannelse.

Så vi skal have lukket øjnene op for, at der er nogle døre, som er væsentlig sjovere at holde åbne end de døre, som man nødvendigvis holder åbne, fordi man jagter en relativt snæver akademisk vej.”

Ved at fokusere enøjet på gymnasiet og de boglige uddannelser lukker vi med andre ord dørene til en verden af jobmuligheder, som kræver, at de unge både er dygtige med deres hænder og kan tænke kreativt – og som vores økonomi (og dermed vores velfærdssamfund) er helt afhængig af i fremtiden.

Lad os slutte med Marlene Borst Hansens søn, der havde meddelt, at han ville begynde på teknisk gymnasium.

Efter den søvndrukne morgen, hvor han fortalte om sin beslutning, begyndte Marlene at læse, besøge og sætte sig ind i de uddannelser, han havde fundet. I dag siger hun, at hun havde en masse fordomme. Men hun blev overrasket over, hvor meget skolerne gør for at skabe et godt og trygt studiemiljø.

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste mor, for hvem studiemiljøet er vigtigt, fordi vi tænker tilbage på vores egen tid i gymnasiet som en væsentlig tid i vores liv med kammerater og identitetsudvikling. Der sker jo vildt meget i de år! Og derfor er studiemiljøet enormt vigtigt for rigtig mange mødre.”

Derfor betyder det meget at komme ud og opleve skolerne.

Vi har brug for at komme tættere på skolerne og få en ned-i-maven-følelse af, at vores fordomme måske bliver gjort til skamme mange steder.”

I dag er hendes søn stadig glad for sin beslutning om at vælge det tekniske gymnasium, og Marlene Borst Hansen er stolt.

Jeg er megastolt over, at han traf den beslutning. Jeg tror, det var første gang, at han for alvor sagde: Det er dét her, jeg vil.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: