Jeg var klar til at blive mor, så hvorfor ikke? En ny generation af kvinder bliver solomødre

Et barn er need to have. En partner er mere nice to have.

Foto: Iben Gad
  • 28. juli 2021
  • 17 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Med sikre, hurtige bevægelser pakker 29-årige Anita Hansen bilen med to børn og to hunde og alt det, der følger med. Det er tydeligt, at hun har gjort det mange gange før. Der er lige plads til det hele i familiens Renault Clio, der er stramt pakket, næsten som et spil Tetris. De skal på tur til Sjelborg Strand nordvest for Esbjerg. Det er den første udflugt efter en sygdom, der lagde dem alle tre ned. Der er ingen far eller anden forælder. De er kun de tre.

Anita Hansen var 22 år, da tanken for første gang dukkede op. Hvis hun ikke kunne finde en partner at få et barn med, kunne hun altid få et alene.

Jeg har altid tænkt, at livets mening var at få børn, og jeg har set mig selv som en, der skulle være mor, nærmest koste, hvad det ville,” siger hun.

På bagsædet af bilen sidder Michala på tre år og hendes lillesøster Svava på syv måneder.

Døtrene matcher hinanden i deres leopard-outfits, og de har begge store, blå øjne og mørkt hår. Begge børn stammer fra samme donor, og de er undfanget på en fertilitetsklinik i Aarhus ved hjælp af insemination.

Anita Hansen blev solomor i en alder af 26 år. Hun skulle lige færdiggøre sin uddannelse som pædagog først. Men på det tidspunkt havde hun allerede længe været klar til at blive mor.

Jeg ville ikke vente med at få børn, indtil det var sidste udkald, for jeg ville ikke være for gammel, når jeg fik dem. Jeg ville kunne være noget for mine børn og også mine børnebørn, når den tid kom. Mine forældre var 25 år, da de fik min storebror, så det var en fin alder, syntes jeg,”

Da hun fyldte 25 år, tog hun derfor kontakt til en fertilitetsklinik, som var udvalgt efter grundig research.

Jeg var klar til at blive mor, så hvorfor ikke?”

Anita Hansen er langtfra den eneste unge kvinde, der har valgt at få et barn alene. Hun er en del af en voksende gruppe af yngre kvinder i 20’erne, der vælger at få børn uden en partner.

At kvinder overhovedet har fået muligheden for at få børn alene, er relativt nyt. Den første lovgivning om medicinsk assisteret fertilitetsbehandling blev vedtaget i 1997. Dengang måtte kunstig befrugtning kun tilbydes kvinder, der var gift eller levede sammen med en mand. I 2007 gjorde en ny lov det muligt for enlige og lesbiske kvinder at få hjælp til at blive gravide. Siden har flere og flere enlige kvinder benyttet sig af muligheden. I 2018 blev 1.148 børn født af en enlig kvinde og en uoplyst far, og samme år gik 2.061 danske kvinder i fertilitetsbehandling for at blive solomødre.

MOD ALLE ODDS

Menneskeheden har haft det svært på det seneste. Mildest talt. Men måske har modgangen lært os noget vigtigt om verden og os selv. Sommeren igennem fortæller Zetland historier om at møde udfordringer og lykkes mod alle odds – og nogle gange komme klogere ud på den anden side.

Når vi de seneste år har hørt og talt om solomødre, har det ofte handlet om kvinder i slutningen af 30’erne. Kvinder, som vidste, at det nærmede sig sidste udkald, hvis de skulle nå at føde et barn, men som manglede en partner. De gjorde det, i hvert fald delvist, af nød.

Kvinderne mellem 35 og 39 år udgør stadig den største gruppe af solomødre. Men der er ved at ske noget blandt kvinder under 30 år. Her er antallet siden 2010 steget med over 100 procent i aldersgrupperne 18-24 år og 25-29 år. I 2010 valgte kun 12 kvinder under 24 år at gå i fertilitetsbehandling alene. I 2019 var tallet steget til 27. Og i samme periode voksede antallet af enlige kvinder i fertilitetsbehandling i alderen 25-29 år fra 64 til 150, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der opgør antallet af enlige danske kvinder i fertilitetsbehandling i offentlig og privat regi herhjemme.

Disse unge kvinder bliver ikke solomødre af nød. De fleste af dem kunne i princippet sagtens vente på at finde en partner. Men de vil ikke vente. For hvad hvis der går flere år, før de finder en? Hvad hvis de ikke finder en? Og behøver de overhovedet en partner for at få et barn? For mange af disse unge kvinder kommer barnet først, barnet er need to have. En partner er mere nice to have.

TURAnita Hansen har medbragt spand og skovl, som de bruger til at bygge sandslotte og grave huller. De tager ofte til Sjelborg Strand ved Esbjerg, når de skal ud af rækkehuset. Her er dejligt og roligt, og her kan de have hundene med. Iben Gad

Katrine Jørgensen fra Hobro er en af de unge kvinder, som har valgt at få et barn selv.

Da hun var 16 år, troede hun i en kort periode, at hun var gravid. Hendes første reaktion var forskrækkelse, men snart dukkede en anden følelse op. Hvis hun virkelig var gravid, tænkte hun, så skulle hun nok klare det.

Da det viste sig, at jeg ikke var gravid, blev jeg faktisk lidt skuffet. Jeg har længe vidst, at jeg ville være mor, og gerne inden jeg blev 25 år. Det skyldes nok, at jeg selv har gamle forældre, og jeg var meget misundelig på dem i min klasse, der havde unge forældre,” siger hun.

I dag er Katrine Jørgensen 25 år og mor til Sebastian på tre år og Lucas på 18 måneder. Sebastian fik hun med sin daværende kæreste, som også er en kvinde, men efter bruddet valgte hun at få barn nummer to alene. Begge børn er undfanget med hjælp fra den samme donor.

Jeg tænkte ikke så meget over, at jeg fik mine børn tidligt. Det føltes bare rigtigt. Jeg var kun ti år, da jeg begyndte at være barnepige for venners og families børn, og min interesse og glæde ved børn har været der så længe, jeg kan huske,” forklarer Katrine Jørgensen.

I forhold til sine venner var hun en af de første, der fik børn, men siden er flere andre også blevet forældre.

Min bedste veninde har ikke børn, men hun er begyndt at sige, at hvis hun når en vis alder, så gør hun det alene ligesom mig.”

Et af de steder i landet, hvor man de senere år har set flere unge kvinder med et ønske om at blive solomødre, er på Aalborg Universitetshospitals fertilitetsklinik. Her behandlede man i 2016 fire kvinder under 30 år med insemination. I 2020 behandlede man ni kvinder under 30.

Denne udvikling har overlæge Merete Husth, som er ansvarlig for fertilitetsenheden, og hendes kolleger bidt mærke i.

Vi ser flere yngre kvinder med et ønske om at blive solomødre. Det er små tal, men vi ser tendensen i klinikken i en sådan grad, at det er noget, vi læger og sygeplejersker har talt om,” siger Merete Husth.

I det hele taget er der ifølge den erfarne overlæge sket flere forandringer siden 2007, hvor det blev muligt for enlige og lesbiske kvinder at komme i fertilitetsbehandling på offentlige og private klinikker.

De første kvinder kom lidt undskyldende. De var over 35 år og havde ikke fundet en partner, og nu var tiden ved at løbe ud. De skulle tage mod til sig for at tale med deres praktiserende læge om at blive solomor og bagefter komme hertil for at få behandlingen. Sådan er det slet ikke i dag,” siger Merete Husth.

Det er blevet mere udbredt, og det er mit klare indtryk, at det i højere grad er accepteret at være solomor i dag. Det er sket i takt med, at vi ser flere forskellige former for familiedannelser som regnbuefamilier og sammenførte familier.”

Når lægen og hendes kolleger har unge kvinder til forsamtale, spørger de kvinderne, hvorfor de vil behandles nu. Ofte lyder svaret, at de ønsker sig et barn i højere grad end en partner.

Det er ikke nødvendigvis, fordi de ikke vil have en partner, men det er simpelthen vigtigere for dem at få et barn,” siger Merete Husth.

Det samme billede tegner sig i forskningen om solomødre, fortæller lægen Michala Lyngh Steenberg. Hun afleverede for nylig et speciale, hvor hun havde gennemtrawlet mange af de udenlandske studier, der findes om solomødre.

Et studie viser, at det at blive mor er en kæmpe drivkraft for dem, og at de er villige til at gå langt for at blive det. Derfor ser vi også kvinder, der forlader deres partnere for at få børn. De vil hellere være mødre, selv om de skal gøre det alene, end være i et forhold uden børn,” siger Michala Lyngh Steenberg.

Den følelse kan Anita Hansen godt genkende.

MINDEAnita Hansen har ført dagbog, som hendes børn en dag kan læse. Privat

100 procent,” svarer hun, når hun bliver spurgt, om det var vigtigere for hende at få et barn end at finde en partner.

Det var det helt sikkert. Lige nu tænker jeg heller ikke, at jeg skal ud og finde en kæreste. Jeg synes, det er superdejligt, at der kun er mig til at tage beslutninger. Jeg oplever ingen uoverensstemmelser eller utilfredshed med linjen herhjemme,” siger hun med et smil.

Når Anita Hansen taler med venner, der lever i parforhold med en mand, hører hun ofte mange beklagelser.

Det lyder næsten som at have endnu et pattebarn, der skal passes og opvartes, og hvis det er sådan, det er, vil jeg hellere være det foruden,” siger hun.

Selv om hun trives med at stå med forældrerollen alene, er der dog alligevel tidspunkter, hvor hun mærker, at det kan være hårdt at stå med det hele selv.

Selvfølgelig kunne det være rart at være to til nogle ting. Jeg orker bestemt ikke altid at lave mad, og de to er jo for små endnu,” siger Anita Hansen og nikker hen imod sine døtre.

41-årige Helene Jakobsen er solomor-coach og selv solomor. Hun tilbyder støtte og rådgivning til kvinder, der overvejer at blive solomødre eller allerede er det. I det seneste års tid har hun haft mere end 50 kvinder gennem sine forløb, og der kommer stadig flere til.

Også hun møder flere unge kvinder i sin praksis. Hun mener især, at det skyldes, at det er blevet mere accepteret at være solomor, og at de fleste unge kvinder i dag kender eller har hørt om en solomor.

Det er blevet meget mere normalt at vælge denne familiekonstellation. For ti år siden var kommende solomødre typisk i slutningen af 30’erne eller starten af 40’erne. De trak det med at få børn alene til det sidste,” siger hun.

Sådan er det ikke længere. De unge kvinder er mere målrettede i dag. Tanken om ikke at blive mor, få dem i en sen alder eller ikke kunne få det antal børn, man drømmer om, er en motivationsfaktor for de yngre kvinder.”

På Aalborg Universitetshospital oplever Merete Husth, at nogle kvinder også har andre grunde til at ville være alene om forældreansvaret.

Vi møder nogle kvinder, som nævner, at de er skilsmissebørn. De har oplevet brudte forhold og familier, og af den grund vil de hellere være alene om forældrerollen. Vi møder også enkelte kvinder, som har en kæreste på sidelinjen, men alligevel vil klare projekt baby alene,” siger hun.

Ifølge Merete Husth vil flere af disse kvinder ikke risikere at skulle ud i skænderier om retten til børnene i tilfælde af en skilsmisse. Derfor får de i stedet børnene selv.

Anita Hansen er ikke skilsmissebarn, men hun tænkte over, at hun ikke ville risikere at få børn med den forkerte partner.

Jeg ville ikke ud i at skulle dele mine børn. Det lyder så hårdt, når jeg hører mine veninder. Flere af dem har fået børn med en mand, som de er endt med at gå fra. De taler om det ene skænderi efter det andet om børnene,” siger hun.

Anita Hansen er selv produkt af en klassisk kernefamilie med mor, far og børn, og hun troede i mange år, at hun også ville stifte sådan en familie. Men det havde krævet, at hun fandt den rette, og at de havde lært hinanden at kende, inden hun ønskede at få børn.

SNACKMens Anita Hansen ammer Svava, kan man høre den ældste, Michala, der er gået på jagt i skabene. Hun ved, hvor slikskabet er, og hvilken skammel hun skal bruge for at nå hylden med juice i køleskabet. Iben Gad

For Katrine Jørgensen blev bruddet med en ekskæreste skelsættende for hendes beslutning om at få et barn alene.

Hun var 20 år og i et forhold med en anden kvinde, da hun blev gravid med deres fælles barn. Men forholdet forliste. Hun og hendes daværende kæreste gik hver til sit kort efter sønnen Sebastians fødsel, og efterspillet har ikke været smertefrit, hverken for de voksne eller barnet.

Efter det ønskede Katrine Jørgensen at få barn nummer to alene.

Jeg valgte at få Lucas alene for at spare os begge. Jeg kan jo mærke, hvordan det har påvirket Sebastian, og jeg skulle ikke igennem de problemer igen,” siger hun.

Katrine Jørgensen arbejder i hverdagene fra 7-16 og har en halv time til at hente sine børn efter arbejde. Det betyder ofte en presset hverdag, når der kun er én voksen til at aflevere og hente børn, lave mad og få to trætte børn gennem ulvetimen. Derfor understreger Katrine, at man skal være sikker på at kunne klare det selv, hvis man vælger at blive solomor. Men det gør hende ikke mindre glad for sin beslutning.

Jeg ville ikke have det anderledes. Jeg er utrolig god alene, og jeg fungerer godt med ikke at skulle tage hensyn til andre end os. Når jeg hører mine venner sige, at de lige så godt kunne være alene om det, selv om de har en mand, bliver jeg også glad for mit valg. Men det betyder ikke, at jeg ikke kunne tænke mig at finde en kæreste igen. Jeg har bare haft det sådan, at jeg gerne ville have børnene først og så finde en,” siger hun.

Historisk set har familiekonstellationerne ændret sig i takt med samfundets udvikling og samtidens normer. Kernefamilien med mor og far er stadig den mest udbredte familieform, men de seneste årtier er der kommet nye til, og hos Danmarks Statistik har man nu registreret 37 officielle familieformer. I dag vokser næsten halvdelen af alle danske børn op i en anden familieform end kernefamilien og med én eller mere end to forældre.

Solomødre er et udtryk for, at unge kvinder gerne vil have børn. Samtidig er familietyperne ved at bryde op, og vores forestilling om, hvad kærlighed og parforhold skal kunne, er ved at ændre sig,” siger jordemoder og sexolog Camilla Tved, der rådgiver solomødre og andre normbrydende familier.

I 1945 blev skoleinspektør og folketingsmedlem Inger Merete Nordentoft gravid. Hun var ugift, og det vakte stor forargelse og debat om det enlige moderskab og kvinders ret til samme. Sagen blev taget op i Folketinget, og skolen, som hun var inspektør for, blev splittet i to. Mange mente, at en gravid, ugift kvinde ikke kunne fungere som et forbillede for børnene på skolen. Inger Merete Nordentoft endte med at forblive rektor, men de forældre, der var imod, opførte en ny skole i nærheden.

I dag er enlige mødre ikke så sjældne som på Inger Merete Nordentofts tid, men emnet er stadig noget, der kan skabe debat.

I 2019 eksempelvis kritiserede den socialdemokratiske politiker Simon Simonsen sin partifælle og nuværende kirke- og kulturminister Joy Mogensen for hendes beslutning om at ville være solomor. I et Facebook-opslag kaldte han det egoistisk og selvcentreret og skrev, at det var en tragedie af Shakespeare-dimensioner” for de skønne og vidunderlige mænd”, der stod barnløse tilbage. Kredsbestyrelsen udtrykte dengang mistillid til Simon Simonsen, der dog fik lov at beholde sit folketingskandidatur og fortsætte sin valgkamp.

En anden kritik, der ofte rettes mod solomødre, handler om børnene. Er der særlige udfordringer forbundet med at være barn af en solomor? Vil børnene klare sig dårligere i skolen og på arbejdsmarkedet? Det er der flere, som har mistænkt. Men ifølge den nyeste forskning er der ikke grund til bekymring, fortæller Michala Lyngh Steenberg, lægen, som gennemtrawlede de udenlandske studier i sit speciale.

Der er blandt andet blevet lavet et stort opfølgende studie hen over mange år, som viser, at børn af selvvalgte solomødre ikke klarer sig dårligere end børn med to forældre. Børn af selvvalgte solomødre viser sig at være lige så knyttet til deres mor og lige så velfungerende emotionelt og adfærdsmæssigt som andre børn,” siger hun.

Når man tidligere har troet, at børn af solomødre ville klare sig dårligere, hænger det ifølge Michala Lyngh Steenberg sammen med, at man har taget udgangspunkt i studier af børn af alle former for enlige mødre. Det kan eksempelvis være børn af kvinder, der er blevet forladt. Her har man set, at børnene klarer sig dårligere.

SLUT_Drengene løber rundt i stuen inden sengetid. Lucas, den mindste, plejer selv at løbe i seng, når han kan høre sin mor tænde for microovnen. Det betyder nemlig, at hun er ved at varme mælk til ham. Men i dag er der gang i begge børn inden sengetid, og Katrine Jørgensen må hjælpe ham på vej. Iben Gad

Et dansk studie fra 2015 har sammenlignet alle danske kvinder i fertilitetsbehandling herhjemme. Studiet viser, at der ikke er nogen nævneværdige forskelle på de kvinder, der får børn alene, og kvinder, der går i fertilitetsbehandling med en partner. Tværtimod peger forskerne bag studiet på, at kvinder bliver bedre og bedre uddannede og mere økonomisk uafhængige, og i takt med at flere familiedannelser bliver mere accepteret, kan det føre til flere kvinder, der vælger at blive solomødre.

I Danmark er der ikke lavet ret meget forskning om solomødre, men det er der ved at blive rettet op på. Det er nemlig emnet for en ph.d.-afhandling og en kommende bog, som Tine Ravn, adjunkt ved Dansk Center for Forskningsanalyse og Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, står bag. Hun gennemførte 22 dybdegående interviews med kommende solomødre, hvoraf omkring en tredjedel var i begyndelsen af 30′erne, da de begyndte i fertilitetsbehandling. Også hun fandt frem til, at ønsket om et barn, manglende partner, stigende alder og faldende fertilitet udgør centrale årsager til, at kvinder vælger at blive solomødre.

Jeg interviewede en singlekvinde, som sagde, at det biologiske ur rinder ud i forhold til at kunne blive mor, men at der forhåbentlig ikke er en tidsmæssig begrænsning i forhold til at møde en partner,” siger Tine Ravn.

Overordnet set fandt hun, at solomødre er lige så forskellige som øvrige kvinder. De kvinder, hun interviewede, levede ikke op til det stereotype billede, som ofte bliver tegnet.

Beskrivelsen af en ambitiøs og kræsen karrierekvinde, der har det hele og vil sætte prikken over i’et med et barn, holder ikke,” siger hun.

Ifølge Tine Ravns undersøgelser kendetegner det snarere kvinderne, at de først og fremmest har et kæmpestort ønske om at blive mødre, men af forskellige årsager ikke har mødt den rigtige partner at få børn med. At flere unge kvinder vælger at blive solomødre, tror Tine Ravn handler om, at de lytter til advarslerne om, at biologien kan gøre det svært at få børn i en senere alder:

Så sent som i morges hørte jeg om fertilitet og fertilitetsbehandling i radioen i anledning af en temauge på P3. Der er kommet et øget samfundsfokus på fertilitet og på udfordringerne med at få børn. Det er med til at øge unge kvinders bevidsthed om fertilitet. Det er også blevet mindre tabubelagt at tale om det end tidligere,” siger hun.

Mens nogle måske vil mene, at det øgede fokus på fertilitet er overdrevet, mener Lone Schmidt, professor mso ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, at det er nødvendigt. Hun mener ikke, at man er i mål, når det kommer til at udbrede viden om biologi og frugtbarhed blandt unge. Både kvinder og mænd.

Forskningen viser, at den øgede opmærksomhed er nødvendig. Når vi taler med de unge, erkender de, at de ikke har tilstrækkelig viden om fertilitet, og det er meget almindeligt, at de spørger, hvorfor de ikke har lært det i skolen. Når vi taler med fertilitetspatienter, siger de også, at de ville ønske, at de havde vidst, at de kunne få svært ved at blive gravide,” siger Lone Schmidt.

HØJTKatrine Jørgensen skruer op for musikken, mens hun laver mad. Hun og drengene plejer at danse rundt i køkkenalrummet til Disney-musik eller “I wanna dance with somebody” af Whitney Houston. Iben Gad

Hjemme i huset i Esbjerg sidder Anita Hansen på gulvet med Svava på syv måneder i armene. Imens er treårige Michala gået på jagt i køkkenskabene. Selv om Anita Hansen bogstaveligt talt har armene fulde med to aktive piger, er tanken om en treer ikke langt væk.

Det er 100 procent åbent.”

Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden børn. Jeg kommer selv fra en stor søskendeflok, og det har været dejligt at vide, at jeg altid ville have dem i mit liv,” siger Anita Hansen, der er taknemmelig for, at hun har muligheden for at få de børn, hun vil.