Så hvad, hvem og hvordan kommer et hårdt Brexit til at ramme i Danmark? Vi har forsøgt at lave et overblik (det var svært)

BORIS, ÅH BORISEfter Boris Johnson er blevet premierminister i Storbritannien, er flere og flere begyndt at frygte et hårdt Brexit, hvor briterne forlader EU uden en aftale. Collage: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Hvis Storbritannien den 31. oktober forlader EU uden en aftale med de resterende 27 EU-lande, er der bogstavelig talt ingen, der ved, hvad der kommer til at ske. Mød nogle af de fiskere, speditører og mejerister, som træder ind i et ukendt grænseland uden at ane, hvad de nye spilleregler er. Hvor må man fiske? Hvem kan arbejde hvor? Og hvad bliver prisen på et kilo bacon?

I en kontorbygning et sted i Aalborg sidder ti toldvejledere og bruger det meste af deres dag på at tale i telefon. De forsøger at hjælpe folk og virksomheder med at finde rundt i de komplekse regler, der gælder, når man flytter ting over grænser.

Kontorets funktionsleder Signe Maribo havde egentlig troet, at de ville have ekstra travlt i disse dage og år, for 900 kilometer vest for kontoret går briterne og snakker om, hvordan de skal forlade EU. Og når de sandsynligvis gør det den 31. oktober, venter der et nyt og ukendt grænseland, hvor det bliver ret besværligt at handle med Storbritannien.

Men selv om Toldstyrelsens særlige telefonlinje til spørgsmål om handlen med briterne i fremtiden promoveres som en Brexit Hotline, er det ikke, fordi den er rødglødende.

I går ringede tre personer ind på hotlinen, mens der var 114 opkald på den almindelige telefonlinje,” forklarer Signe Maribo.

Hun tror, at virksomhederne går og afventer. De venter på at få et ordentligt praj om, hvad i alverden der kommer til at ske den 31. oktober.

Der er gået tre år med forhandlinger og udsættelser, siden et lille flertal af briterne stemte for at forlade EU. For EU og Storbritannien kan ikke rigtig blive enige om, hvordan briterne skal forlade unionen. Ja, briterne kan ikke engang blive enige med sig selv, og derfor har magten skiftet fra den ene konservative premierminister til den næste. Fra David Cameron til Theresa May til Boris Johnson, der blev valgt i slutningen af juli.

Siden sin tiltrædelse har Boris Johnson ved flere lejligheder understreget, at der ikke kommer flere udsættelser. Briterne forlader unionen den 31. oktober uanset hvad”, med eller uden en aftale, der koordinerer overgangen til den nye virkelighed.

Blandt diplomater i EU breder der sig i disse dage en forståelse af, at Boris og briterne vil forlade unionen med et bump, uden nogen overgangsperiode eller særlige handelsaftaler, med et hårdt Brexit, som det bliver kaldt. Fra briterne lyder det til gengæld, at EU ikke vil genforhandle den aftale, som den tidligere premierminister Theresa May lavede, men ikke kunne få igennem i det britiske parlament.

Flere og flere tror derfor på, at det ender med et kaotisk scenarie uden en aftale. Det vil helt konkret betyde, at Storbritannien overgår til at være et tredjeland ligesom for eksempel Norge og Schweiz, men at alle regler, tariffer og kontroller skal etableres på ny. Ifølge Financial Times skal Storbritannien genforhandle 759 handelsaftaler med 160 lande efter et hårdt Brexit, herunder Danmark.

EU og Danmark har forsøgt at forberede sig. Europa-Kommissionen har lavet 90 nødhandlingsplaner, en Brexit-hotline og 19 lovforslag. I Danmark har en tværministeriel taskforce forsøgt at forberede virksomheder, myndigheder og lovgivning.

Toldstyrelsen har sendt brev til 30.000 danske virksomheder for at minde dem om at forberede sig på et hårdt Brexit. Det samme har Dansk Erhverv gjort til sine medlemmer. Og enhver myndighed eller industriorganisation med respekt for sig selv (og Brexit) har et toolkit, en tjekliste eller en hotline.

Men lige meget hvor godt virksomhederne forbereder sig, er virksomhedernes forsøg på at navigere i forhold til et hårdt Brexit lidt som en familiefar, der krydser sin lejlighed ved nattetid: Han ved, at der et eller andet sted i mørket ligger en legoklods, som vil udløse rædsom smerte i hans fod, når han jokker på den. Spørgsmålet er bare: Hvor er klodsen?

Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) er Danmark det land, der kan blive ramt fjerdehårdest af Brexit, kun overgået af briterne selv, de irske naboer og de hollandske handelsmænd. I en økonomisk redegørelse fra 2018 vurderede Økonomi- og Indenrigsministeriet, at Brexit kan reducere det danske BNP med op mod 1,2 procent, og at en svækket eksport på den ene eller anden måde kan berøre 60.000 danskeres job.

Kan’ er det vigtige ord her. For alle disse scenarier befinder sig i det endnu ukendte mørke, der ligger efter den 31. oktober. Ingen ved helt, hvad de skal forberede sig på. Usikkerheden breder sig i takt med udsigten til kaotiske tilstande. Vi kan dog sige, hvilke områder der vil blive ramt, og hvilke virksomheder det kan få konsekvenser for. Hvilke legoklodser der potentielt set er derude. Så lad os se på dem en efter en.

Hvor dyrt bliver det for varer at krydse grænsen?

Når Storbritannien forlader EU, overgår de som nævnt til at være et tredjeland ligesom alle andre lande, der ikke er med i EU. Det betyder, at det bliver noget helt andet at krydse grænsen til Storbritannien.

Særligt handlen med varer vil blive påvirket, fordi der kommer told på produkterne.

Toldspørgsmålet er det, der fylder mest for de fleste virksomheder. Det vil få betydelige konsekvenser, der umiddelbart vil ramme med det samme,” forklarer Anders Ladefoged, europapolitisk chef i Dansk Industri.

Told er i sin grundform et instrument, man politisk kan bruge til at regulere, hvilke varer man gerne vil have ind på sit marked. For eksempel er EU en toldfri zone, men for varer, der kommer fra lande uden for unionen, er der told. Som oftest er tolden høj på varer, som fremstilles i EU, som man gerne vil beskytte fra konkurrence, mens den er lav på varer, som ikke fremstilles i unionen, og som man derfor har brug for at importere.

En høj told vil gøre de danske produkter dyrere for englænderne og dermed forringe konkurrencesituationen for de danske virksomheder på det engelske marked.

Alt tyder på, at briterne på den måde vil bruge tolden som et instrument efter et hårdt Brexit. Vi er bare ikke sikre på, hvordan de vil gøre det. Derfor må Signe Maribo og hendes medarbejdere også sige det ved vi ikke”, når eksportører spørger til de fremtidige engelske toldsatser.

Det kan vi jo ikke sige noget som helst om, for det er i England, og der ligger ikke noget fast på det endnu.”

Tidligere på året offentliggjorde den daværende britiske regering dog et bud på de toldsatser, som de ville bruge efter et Brexit, og mange glædede sig, fordi 82 procent af EUs eksport til Storbritannien ville forblive toldfri.

Problemet i et dansk perspektiv er, at særligt fødevarer, der er noget af det, vi eksporterer mest af til Storbritannien, vil blive pålagt en relativt høj told.

I 2017 eksporterede Danmark smør for over to milliarder kroner til briterne – det vil efter briternes nuværende plan blive ramt af en told på 60,5 euro per 100 kilo. Et lignende scenarie gør sig gældende for svinekød, som er den fødevare, vi sender næstmest af til briterne.

En sådan told vil ramme danske fødevaregiganter som Arla og Danish Crown. Storbritannien er for eksempel Arlas største enkeltmarked, hvor de omsætter for 16 milliarder kroner.

Hos Arla vil de ikke udtale sig om et hårdt Brexit lige nu, siger de i presseafdelingen, for det vil være ren spekulation”, da ingen med sikkerhed kan sige, hvad der kommer til at ske. Hvilket er rigtigt, for vi ved dybest set ikke, om Boris Johnson og den nye britiske regering vil holde fast i de planlagte toldsatser eller lave nogle helt nye.

Arlas koncernchef for Europa, Peter Giørtz-Carlsen, har dog tidligere omtalt et Brexit uden en aftale som worst case” og fortalt, at deres beregninger tydede på en ekstratold på 1,5 milliarder kroner, som i sidste ende skal betales af de engelske forbrugere”. Og det vil så selvfølgelig gå ud over Arlas salg.

Jeg har ikke prøvet noget lignende i min tid i erhvervslivet. Brexit er ganske enestående, og det er en kæmpeudfordring i hele EU,” sagde Peter Giørtz-Carlsen i den forbindelse til Berlingske.

Når varer skal den anden vej, altså fra Storbritannien til Danmark og andre EU-lande, har vi bedre styr på toldsatserne, som vil følge dem, der gælder for andre tredjelande. Men det vil stadig betyde en stigende pris på alt fra britiske biler til dagligvarer som cheddarost, kiks og øl. Ifølge Coop vil prisen på dagligvarer stige 1:1 med tolden, og det kan betyde, at nogle britiske varer forsvinder fra det danske marked, simpelthen fordi de bliver for dyre.

Hvor meget papirarbejde vil det kræve at flytte ting over grænsen?

Toldsatserne er, omend usikre, en relativt simpel størrelse. Tingene bliver langt mere komplicerede, når man begynder at se på det papirarbejde og bureaukrati, det vil kræve at handle med briterne efter Brexit. Ifølge BBC vil antallet af toldformularer vokse fem gange fra 55 millioner om året til 260 millioner hvert år.

I EU har man fælles regler for ting som dokumentation, certifikater, godkendelser og så videre. Men for virksomheder, der eksporterer til Storbritannien, er det ikke længere til at regne med, at disse regler vil blive ved med at gælde. For eksempel kan de blive nødt til at få foretaget nye tests af deres produkter, lave ny emballage, ja, sågar lave nye produktlinjer for at leve op til nye britiske love og produktkrav ved eksport. Og igen er problemet, at fordi vi ikke ved, om det bliver et hårdt Brexit, er disse standarder og krav ikke på plads, så virksomhederne ved ikke, hvad de skal forberede sig på.

En af de virksomheder, der skal forholde sig til denne uvisse fremtid, er slagterivirksomheden Danish Crown, der sender 33.000 containere og lastvogne til Storbritannien hvert år. Og måske er det meget sigende for situationen, at Danish Crown ikke giver interviews om Brexit på nuværende tidspunkt, fordi der simpelthen er så mange ubekendte”.

Det er nærmest umuligt at spå om konsekvenserne, så lige nu følger vi situationen tæt, og så melder vi ud, når vi kan sige noget konkret,” som pressechef Jens Hansen siger om udsigten.

Tidligere har koncernens topchef Jais Valeur dog sagt, at Danish Crown er lige så forvirrede som alle andre over, hvad der skal ske, og kigger med forundring på, hvad der foregår,” og forklaret, at et Brexit uden en aftale for eksempel vil betyde, at der skal dyrlæger ombord og lave tjek på de containere, der skal ind i Storbritannien.

Det er helt vanvittige mængder af dokumenter, der skal til,” sagde Jais Valeur i den forbindelse.

Danish Crown har dog forberedt sig, og koncernens logistiske setup er efter deres egen vurdering så godt, at det kan blive en konkurrencefordel for dem efter Brexit. Men hvad det nærmere består i, er en forretningshemmelighed, som Danish Crown heller ikke vil afsløre i interviews.

Brexit vil også få konsekvenser for de virksomheder, der har markedsføringstilladelser, certifikater, licenser og autorisationer, der er udstedt i Storbritannien, fordi sådanne tilladelser ifølge EU-lov skal være fra et EU-land. Derfor skal produkter for eksempel certificeres på ny i et EU-land for at kunne blive solgt i EU.

Hvor lang tid vil det tage at få ting ind i Storbritannien?

Mængden af bureaukrati får en ekstra betydning, når varerne skal til at krydse grænserne ind og ud af Storbritannien.

I dag kan du læsse en bil med varer og køre den til London på samme måde, som du kører til København, forklarer Karl Christensen, der er speditør i transport- og logistikvirksomheden Alpi, hvor han gennem årene har fået ret stor erfaring med at flytte varer over grænser.

Efter et hårdt Brexit eller en aftale, hvor briterne forlader toldunionen, vil bilen med varer til London skulle have udfærdiget tolddokumenter, både ved eksport og import, der skal tjekkes, og bilen vil også skulle forbi en eller anden form for grænsekontrol. Det er ikke uvant for speditører, for det gør man også, når man for eksempel skal have varer til Norge, hvor vognmanden scanner et dokument ved grænsen og derefter kan køre videre ind i landet og fortolde. Men handlen med briterne er stor, og der skal etableres helt nye systemer til en virkelighed, vi ikke kender endnu.

Vi ved ikke, hvordan det bliver at krydse grænsen,” siger Karl Christensen. Hvordan bliver strukturerne på den ene og den anden side af kanalen? Hvor parate er man? Med Norge er der faste rutiner, og man arbejder stort set efter EUs toldregler. Hvis englænderne går ud uden en aftale, så skal man til at finde ud af, hvilke ordninger man skal benytte.”

Får man ikke en ordentlig aftale på plads med briterne, kan det hele ende med at foregå på grænsen. Og Karl Christensen frygter, at hvis briterne forlader EU den 31. oktober uden at have fået procedurerne på grænsen på plads, vil det give lange køer ved grænsen og op til flere dages forsinkelse.

Skal alt foregå på grænsen, tør jeg næsten ikke tænke på, hvad der vil blive af forsinkelser.”

For fødevarevirksomheder som Danish Crown og Arla har det store konsekvenser. Arlas koncernchef for Europa, Peter Giørtz-Carlsen, har tidligere vurderet, at antallet af dokumenter ved eksport vil tredobles og give lange ventetider ved grænsen, hvilket går ud over mejeriprodukternes friskhed.

Dertil kommer der de rent fysiske foranstaltninger. Når tusindvis af lastbiler skal holde ved grænsen eller andre steder, hvor der skal fortoldes, kræver det parkeringspladser, ventebåse, ekspeditionsbygninger, kontrolområder. I EU har man allerede oprettet 20 nye inspektionsposter i lande som Frankrig, Holland og Danmark, hvor man for eksempel kan tage sig af veterinærkontrol. Det er dog Karl Christensens indtryk, at man ikke er nået særlig langt på den britiske side af grænsen.

Det er ikke bare lige at gøre, og når der er to-tre måneder til skæringsdatoen, så er der en grænse for, hvad man får bygget op på den tid. Jeg tror virkelig godt, det kan komme til at give nogle problemer.”

Usikkerheden rammer lige nu en virksomhed som Alpi direkte, fordi de ikke kan ansætte de syv-otte ekstra speditører, et hårdt Brexit vil kræve, før de rent faktisk ved, om det bliver tilfældet.

Hvor frit vil den bevæge sig?

Det er ikke kun varer, hvis bevægelighed vil blive ramt af Brexit, men også mennesker, og særligt deres arbejdskraft.

Det skønnes, at der bor omkring 20.000 danskere i Storbritannien, mens 18.500 briter bor i Danmark. Der er næsten 900 danske datterselskaber i Storbritannien med 92.000 ansatte, mens de over 600 britiske virksomheder i Danmark har 32.000 ansatte. For disse mennesker er det uklart, om de kan blive og arbejde, hvor de er nu, og under hvilke vilkår. For virksomhederne er det uklart, hvad der sker med deres arbejdskraft.

Indtil videre har forhandlingerne og britiske meldinger tegnet til, at borgere fra EU får lov at blive boende i Storbritannien efter Brexit. Hvordan det skal foregå, er dog ret uklart, og man vil i hvert fald miste EU-rettigheder som for eksempel at kunne arbejde uden arbejdstilladelse.

Det vil som minimum betyde, at der kommer mere papirarbejde og en mere langsommelig administration, der gør det mindre attraktivt for virksomheder at udstationere medarbejdere i Storbritannien. Hvilket igen kan gøre det mindre attraktivt for virksomheder som for eksempel konsulenthuse eller arkitektfirmaer at gå efter opgaver i Storbritannien.

Der findes allerede et EU-direktiv, der skal modvirke dette problem, så virksomheder i EU nemt kan flytte medarbejdere mellem deres underselskaber. Men på grund af det danske retsforbehold er Danmark ikke en del af direktivet og skal i stedet lave en individuel aftale med briterne. Det kan – igen – tage en rum tid, hvilket vil få store konsekvenser for særligt rådgivervirksomheder som Deloitte og Cowi, der nyder godt af arbejdskraftens frie bevægelighed.

I Danmark er planen indtil videre, at man i en overgangsperiode viderefører herboende briters rettigheder, som de er. Det kan dog blive anderledes, når man skal finde permanente ordninger.

Hvor må man fange fangsten?

Selv noget så naturligt grænseoverskridende som fisk vil blive berørt af Brexit, og det kan få voldsomme konsekvenser for danske fiskere.

I optakten til Brexit fik fiskeriet en kæmpe symbolsk betydning. For dem, der ville ud af EU, var kontrollen over egne farvande et ret simpelt billede på det, de ønskede.

Vi skal have vores farvand og vores fisk tilbage,” lød parolerne blandt andet fra fiskere, der sejlede op og ned ad Themsen i London.

I dag fungerer det sådan, at det ikke er grænser, der regulerer fiskeriet i Nordsøen, men kvoter af fiskebestanden, der fordeles mellem de enkelte lande. Det betyder, at danske fiskere kan fiske deres kvote i de dele af Nordsøen, der er britisk farvand. Indtil årsskiftet reguleres fiskeriet i Nordsøen af en overgangsaftale, men derefter ved danske fiskere dybest set ikke, om de kan fiske i britisk farvand.

I realiteten er vi på meget usikker grund. Det er det, vi må agere efter,” siger formanden for Dansk Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

Hvis briterne trækker grænsen hårdt op og siger, at kun briter må fiske i britisk farvand, vil det blive dyrt for dansk fiskeri, der henter omkring en tredjedel af deres fangst i britisk farvand. Flere jyske kystbyer er afhængige af fiskeri i britisk farvand. Her vil konsekvenserne være fatale.

Blandt andre fiskere, såsom Peter Havnhøj fra Læsø, der fisker med kutteren Carpe Diem i norsk farvand, frygter man, at hvis briterne får lov at gøre deres farvande til en eksklusiv zone for egne fiskere, vil nordmændene prøve at gøre det samme. Netop britisk og norsk farvand udgør størstedelen af Nordsøen, og derfor vil der ikke være meget plads tilbage, som danske fiskere kan fiske på.

Det er et trælst scenarie,” som Peter Havnhøj siger det.

Reelt set er det nok også mere end det, for det er selve den internationale regulering af fiskeri i Nordsøen, der er på spil.

Og hvad sker der med … alt det andet?

I bund og grund er det sådan her, landet ligger lige nu: Konsekvenserne af et hårdt Brexit er uoverskuelige, for det er alt, der krydser grænsen, som vi er usikre på, hvordan vil blive reguleret.

Der er stort set intet aspekt af samhandel, der ikke vil være berørt. Det er så bredt, at det er umuligt for Europa-Kommissionen eller de danske myndigheder eller de engelske myndigheder at gennemtænke alle konsekvenser af, at EU-reglerne ikke automatisk finder anvendelse,” forklarer Anders Ladefoged, EU-chefen fra Dansk Industri.

Han nævner selv reguleringen af data. I EU kan du sende kundedata mellem virksomheder i forskellige lande, fordi der er regler for, hvordan man håndterer det. Når Storbritannien ikke er et EU-land længere, og der ikke er en aftale om håndtering af data på plads, må man ikke sende de data til for eksempel en britisk leverandør. Virksomhederne skal altså til at ændre praksis.

Det er et problem i sig selv. Et andet problem er: Hvordan vil tilsynsmyndighederne i Danmark og andre lande reagere og sanktionere i en kaotisk situation?” spørger Anders Ladefoged.

Det er bare et af en lang række juridiske områder, som vi ikke ved, hvordan vil blive forvaltet.

En ting er, at det er noget rod, der ikke er regler, men når man heller ikke ved, hvordan myndigheder vil reagere, så kan det her kaos altså blive ret voldsomt,” siger Anders Ladefoged.

Vi ved heller ikke, om briterne vil være en del af den europæiske handel med CO2-kvoter om tre måneder. Om det vil være muligt at sælge dansk vindmøllestrøm i Storbritannien. Hvordan vil pundet udvikle sig, og hvilken betydning får det? Vil briterne lave handelsaftaler med USA og andre lande?

Anders Ladefoged mener, at de fleste virksomheder har gjort, hvad de kunne på forhånd:

Under forudsætning af, at man kan forberede sig på noget, man ikke ved, hvad er, så tror jeg, man må sige, at mange virksomheder, især de større, er forberedte. Men det er vigtigt, at alle virksomheder får tænkt over det og forberedt sig i tide.”

Men ligesom alle andre, jeg har talt med til den her artikel, håber han, at briterne besinder sig. For et hårdt Brexit kommer til at gøre ondt på danske virksomheder.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem