Denne artikel har vores medlem Tobias Andersen foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til Tobias Andersen – det er medlemmerne, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Tankelæsning i det 21. århundrede begynder med nogle elektroder og et ansigt

HJERNEBØLGERNu kan man gengive det ansigt, en forsøgsperson kigger på, udelukkende i kraft af vedkommendes hjernebølger målt uden på hovedet. Illustration: Henriette Eleonora / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Efterhånden som hjernescanning kombineres med kunstig intelligens, kommer vi nærmere og nærmere at kunne genskabe, hvad der foregår i hjernen – altså tankelæsning. Det rummer nogle opløftende og skræmmende perspektiver. Vi tjekker, hvor langt teknologien rækker, og hvad den kan betyde.

Det vakte en del opsigt, da forskere fra University of Toronto for nylig offentliggjorde deres forsøg.

Forskerne havde prøvet at genskabe billeder af ansigter udelukkende ved hjælp af målinger på den hjerne, der kiggede på ansigterne. Og det var i høj grad lykkedes.

Perspektiverne er store. For hvis teknologien nu nærmest kan kigge ind i hjernen og se, hvad du ser, er vi så på vej mod en slags tankelæsning? I hvert fald arbejder man på, at lamme mennesker vil kunne kommunikere via hjernebølger. At erindringer hos vidner og anklagede i retssager vil kunne tjekkes. Og måske vil du en dag kunne optage dine drømme og se dem igennem næste dag.

Med afsæt i det aktuelle forsøg sætter jeg tankelæserteknologien i proportioner og kigger på perspektiverne med DTU-forsker Tobias Andersen.

Toronto-forsøget foregik således: Forsøgspersonerne kiggede på fotografier af ansigter, og deres hjernebølger blev målt af et EEG-apparat. Det er et apparat, der ligner en badehætte med elektroder; når man sætter det på hovedet, måler det hjernens elektriske aktivitet, altså hjernebølger. Alle de fotograferede ansigter, forsøgspersonerne kiggede på, var af mænd, og der var ikke hår og ører med, kun øjne, næse, mund og deres omgivelser. Alle ansigter var enten smilende eller neutrale. Computeren kunne til en vis grad genskabe disse ansigter udelukkende ved hjælp af måledata.

BADEHÆTTENForsøgspersonen har EEG-måleren på hovedet og kigger på ansigterne på en skærm. Det billede, computeren kan aflæse af hjernebølgerne, bliver tydeligere efter nogle sekunders koncentreret stirren. Foto: Ken Jones / University of Toronto

Det, computeren gør, er ikke at kigge ind hjernen og se, hvad forsøgspersonen ser. Der findes ikke et billede et sted i hjernen, som man kan få at se. Der er kun en masse neurale aktiviteter, der giver oplevelsen af billedet. Det, computeren faktisk gør, er at bruge kunstig intelligens i form af maskinlæring’ til finde mønstre i data og dermed finde sammenhængene mellem, hvad vi ser, og hvordan det giver sig udslag i hjernen. Computeren er blevet fodret med hundredvis af billeder af ansigter og de tilhørende hjernebølgedata. Ud fra det kan den gennemskue mønstre i forholdet mellem de to, som gør den i stand til at gå fra EEG-måling til billede.

Resultatet er på én gang svimlende og meget begrænset. Det begrænsede ligger i, at de ansigter, computeren når frem til, ikke har alle detaljer med; det er, som om den udjævner mange af forskellene, selv om den har en klar idé om, hvorvidt munden smiler eller ej og så videre. Det fremgår også af billederne herunder.

FJÆSFotografiet, som forsøgspersonen kigger på, er til venstre, og computerens gengivelse på baggrund af EEG-måling til højre. Som man kan se, er den (endnu) ikke så god til at få alle individuelle detaljer med. Foto: University of Toronto

Det er ikke første gang, man er lykkedes med en form for primitiv tankelæsning. Der har i de senere år været en del eksempler på forsøg med fMRI-scanninger (som jeg forklarer hvad er lige om lidt), hvor man blandt andet nogle gange har kunnet genskabe en skyggeagtig afart af en video, som forsøgspersonen kiggede på. Se her:

Det nye ved Toronto-forsøget er især, at det kan lade sig gøre med EEG-teknologi frem for med fMRI, og det giver en masse praktiske muligheder,” forklarer Tobias Andersen, lektor på DTU.

Der er altså to teknologier på færde: fMRI måler blodgennemstrømningen i hjernen meget præcist. Det kræver til gengæld, at man skal lægge sig ind i en scanner. EEG-målingen kræver ikke andet end en hætte med nogle elektroder på hovedet, så er man kørende. Det er mobilt, enkelt og billigt. Til gengæld er den teknologi ret grov i sine målinger.

Hvis fMRI måler millimeter, så måler EEG centimeter,” som Tobias Andersen forklarer. Han bruger selv EEG i sin forskning i, hvilken rolle mundafslæsning spiller, når vi taler med hinanden.

Og opløsningen kommer ikke til at blive bedre, da man ikke kan blive mere nøjagtig ved at måle uden på hjernen med EEG. Det, der kan blive bedre, er den kunstige intelligens; altså maskinens evne til at finde mere og mere avancerede mønstre i de data, den får serveret.

Teknologien rummer nogle vilde perspektiver, og her kommer nogle af dem:

Man er i fuld gang med at bruge beslægtet teknologi i det, der hedder Brain-Computer Interface (BCI). Det gør for eksempel helt lamme mennesker (som ikke engang kan bevæge deres øjne) i stand til at kommunikere. Et perspektiv er at læse deres simple intentioner direkte fra hjernen: Er patienten tilfreds eller utilfreds? Har hun et behov? Tænker han ja eller nej til dette spørgsmål?

Men man kan også få folk til – med tankens kraft alene – at betjene en skærm med bogstaver og dermed stave.

Hvis de forskellige bogstaver blinker med forskellig frekvens, og patienten koncentrerer sig om ét af dem, vil computeren kunne registrere i hjernen hvilket bogstav,” forklarer Tobias Andersen.

Endnu smartere er det, hvis patienten tidligere har kunnet bevæge sig, men er blevet lam. Så er vedkommende allerede nu i stand til at pege eller klikke på bogstaver uden at bevæge en eneste muskel, idet man udnytter hjernens bevægelsesfunktioner, som stadig er intakte.

Mere problematisk er måske den retslige brug, man er begyndt at tale om. Den er i fiktiv form skildret i afsnittet Crocodile af Netflix-serien Black Mirror. Her er det vidner til ulykker, der får deres erindringer vist på en skærm i forbindelse med forsikringssager, så man kan placere skylden for ulykken. En sådan teknologi vil også kunne bruges på vidner i retssager eller på den anklagede – altså at man så at sige scanner deres erindringer. Man kan forestille sig, at man scanner pædofili-mistænkte for deres seksuelle tilbøjeligheder ved at måle, hvor meget de tænder på børneporno. Det vil sikkert kunne anvendes, men der er noget principielt grænseoverskridende og skræmmende i tanken om at dømme folk med inddragelse af, hvad deres og andres hjerner indeholder.

I den mindre dramatiske ende vil man kunne teste, om en mistænkt har været i et bestemt rum før, har set en person før eller lignende. Genkendelse er nemlig let at spore i hjernen. Og der er allerede forsøg med dette.

Problemet er naturligvis,” påpeger Tobias Andersen, at disse målinger ikke sådan lige vil blive 100 procent pålidelige og dermed juridisk afgørende. Og at der kan være en masse fejlkilder, som vil kunne få fatale konsekvenser. Men måske er det bedre end ingenting.”

Tobias Andersen kan også forestille sig, at man vil kunne optage sine drømme og se dem næste dag. Måske ikke i high definition og selvsagt ikke med alle de følelser, drømme i høj grad består af. Men alligevel. Det er lykkedes med rotter på et meget primitivt niveau at spore sammenhænge mellem scanninger af deres drømme og scanninger af hjernen under de labyrint-opgaver, de blev stillet om dagen. De drømte altså tilsyneladende om det, de havde brugt mental energi på i løbet af dagen.

Jeg er nødt til at stille det store spørgsmål:

Vil vi en dag komme til at kunne læse tanker direkte?

Tobias Andersen tøver lidt.

Man vil i hvert fald på et tidspunkt kunne få mere information, end hvad vi normalt vil føle os trygge ved,” svarer han så.

Hvor bange skal vi være?

Jeg kan give en god grund til ikke at blive alt for bange: Der er ikke noget, der tyder på, at man vil kunne måle på dig, uden at du er klar over det. Man skal sætte elektroder på folk eller i hvert fald måle tæt på deres hjerne.”

Det gør mig en lille smule mere rolig. Dog kommer der straks billeder i mit hoved af onde mennesker, der tvinger hjernescanninger ned over deres fanger. Men som et modtræk vil der måske være mentale teknikker til at undgå at afsløre vigtige hemmeligheder. Det er alt sammen spekulation.

Indtil videre kan man kun gengive en udvisket version af et ansigt.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem