Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Regeringen vil binde sig selv til en klimalov. Men hvor hårdt skal der bindes?

GRØN PARLAMENTARISMEEt populært borgerforslag har gødet jorden for de aktuelle forhandlinger om en klimalov, hvis omfang formentlig vil række ind i samtlige sektorer. Illustration: Jørgen Stamp for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

De afgørende politiske sværdslag om Danmarks store klimaambitioner er i gang. Det første slag handler om klimaloven, som skal sætte rammerne for, hvordan vi skærer vores udledninger ned med 70 procent inden 2030. Og måske er loven godt i gang med at blive udvandet, før den overhovedet er vedtaget.

Det var mandag eftermiddag i Studenterhuset i København, at over 70 personer stimlede sammen i et trangt og lummervarmt mødelokale. Publikum i vindueskarmene måtte åbne vinduerne på vid gab. Fra den bagerste række hviskede en røst, at det var spild af energi at fyre for gråspurvene på den måde, men det var den mindste bekymring i lokalet. Mødet var indkaldt med kort varsel af forslagsstillerne bag Danmarks kommende klimalov og Den Grønne Studenterbevægelse. Overskriften var (Klima)krisemøde om Danmarks kommende klimalov”. Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for 92-gruppen, et samarbejde mellem 24 ngo’er, lagde ud med at skære igennem:

Under klimalovsforhandlingerne har der været flere tegn på, at vi risikerer en udvanding. Det er dybt bekymrende.”

Troels Dam Christensen står oplistet som forslagsstilleren bag det borgerforslag, hvor han og 11 medstillere fra andre ngo’er i begyndelsen af året plæderede for en dansk klimalov med femårige bindende delmål. Forslaget vandt opbakning i rekordfart, og i foråret erklærede Socialdemokratiet og dets støttepartier samt Alternativet, at de støtter en ny klimalov. Sidenhen har alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige meldt sig ind i klimalovsforhandlingerne.

Formålet med sådan en klimalov er enkelt: Den skal kort sagt holde politikerne til ilden og sørge for, at de ikke overlader de vanskeligere dele af den grønne omstilling til efterfølgende regeringer eller udsætter svære beslutninger om drivhusgasreduktioner. Den skal være med til at hjælpe den nuværende regering til at nå de mål, den selv har sat. Blandt andet vil regeringen være blandt de regeringer i verden, der gør mest – både herhjemme og internationalt – for at modvirke klimaforandringerne”, ligesom den vil opnå en reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990”. Klimaloven er regeringens vigtigste forhandling i år på det højt profilerede klimaområde, og den skal som udgangspunkt være forhandlet på plads den 28. november. Derfor havde Troels Dam Christensen travlt med at få indkaldt til et krisemøde om den lov, han ellers selv havde været med til at få sat på den politiske dagsorden.

Hvor grøn er regeringen?

Politikerne har store klimaambitioner og skal i dette folketingsår træffe afgørende beslutninger om, hvordan vi skal leve op til de ambitiøse klimamål, der er bred politisk opbakning til. I en ny serie sætter Zetland fingeren på de ømme punkter, hvor der er risiko for at gøre noget, som ser godt ud på papiret, men i virkeligheden ikke gavner klimaet – eller ligefrem risikerer at skade det.

Den grundlæggende bekymring på krisemødet i Studenterhuset var, at klimaloven i realiteten hverken vil blive så ambitiøs eller forpligtende, som den måske vil tage sig ud ved første øjekast. Især to forhold skaber bekymringer.

Den første handler om, hvor forpligtende de bindende delmål om løbende reduktioner af vores drivhusgasudledninger skal være. Både i regeringens politiske forståelsespapir og i forslaget til klimaloven fremføres bindende femårige delmål mindst 15 år frem i tiden som et centralt redskab. Disse femårige delmål kan udformes helt i trit med klimaaftalen fra Paris i 2015, som lægger op til, at verdens lande hvert femte år skal revurdere og opdatere deres nationale klimaplaner og -mål. Ligger indsatsen under ambitionsniveauet, skal indsatsen opjusteres.

Tanken om at indføre delmål er ikke ny. I årene 2011-2014 opererede vi med et delmål om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 40 procent inden 2020. Og vi var sådan set på rette kurs til at indfri det – indtil V-regeringen i 2015 droppede delmålet. I årene efter dalede tempoet i den grønne omstilling. Udledningerne af drivhusgasser steg endda på ny. I dag er tempoefor Danmarks grønne omstilling og løbende drivhusgasreduktioner stadig lavere end det, vi før har set. Faktisk er det så langsomt, at vi med det nuværende tempo slet ikke er tæt på at indfri målet om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal gå i netto-nul allersenest i 2050, som et samlet Folketing blev enige om i 2018. Danmarks udledning af drivhusgasser står først til at gå i nul i år 2115. Vi er altså i øjeblikket mindst 65 år bagud med vores grønne omstilling. Det viser en lineær fremskrivning, som klimarådgiver John Nordbo fra den humanitære hjælpeorganisation CARE fremlagde ved mødet i Studenterhuset.

Det her er kernen i, hvorfor vi har brug for en forpligtende klimalov,” siger klimarådgiver John Nordbo, mens han peger på en graf over sin lineære fremskrivning.

De oplysninger, som hidtil er kommet ud til offentligheden under de lukkede klimaforlovsforhandlinger, tyder imidlertid på, at flere dele af Folketinget langtfra deler begejstringen over bindende delmål. Venstres klimaordfører udtalte til Ritzaus Bureau, at Venstre efter første klimalovsforhandling med Socialdemokratiet var beroliget over, at regeringen også var indstillet på, at man skal droppe juridisk bindende klimamål for hvert femte år”.

Politiken og DR havde samtidig fået fingrene i et lækket notat udarbejdet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Finansministeriet samt Justitsministeriet. Notatet lægger op til, at borgerne ikke får nogen mulighed for at lægge sag an eller holde regering og folketing op på sine forpligtelser i forhold til klimaloven. I det lækkede notat hedder det: Klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til enten at fremlægge sin tilgang til, at klimalovens mål nås, eller alternativt redegøre for, hvorfor denne undlader at igangsætte relevante tiltag.” Ministeren pålægges med denne model ikke at iværksætte nærmere bestemte initiativer for at nå klimamålene. Med andre ord: Hvis ministeren kan komme med en forklaring på et mål, der ikke bliver nået, er han undskyldt for ikke at have nået det.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har afvist at kommentere på emner som bindende delmål og graden af forpligtelser i den kommende klimalov, så længe forhandlingerne stadig pågår. Det er dog værd at hæfte sig ved, at Klimarådet intet problem har med en klimalov uden bindende delmål. Klimarådet, der både skal fungere som en uafhængig klimarådgiver og klimavagthund over for regeringen, mener, at udformningen af en klimalov også skal tage højde for, at der skal være manøvrerum til de skiftende regeringer. I stedet for bindende delmål mener Klimarådet, at klimaloven skal forpligte enhver siddende regering til konstant at føre politik i overensstemmelse med de overordnede mål om 70 procents færre drivhusgasser i 2030 og netto-nul drivhusgasser i 2050.

17

tons CO2 udleder den gennemsnitlige dansker årligt, hvilket betyder, at danskerne har klodens syvendestørste CO2-forbrug per indbygger. Vi skal ned på 2-3 tons senest i 2050.

Den anden bekymring, som blev luftet på krisemødet, er næret af, at statsminister Mette Frederiksen søger bred opbakning til klimaloven. På den ene side borger det godt for lovens holdbarhed. Et bredt flertal har den indbyggede fordel, at det vil gøre det vanskeligere for kommende regeringer at afskaffe eller ændre i lovens mål og rammer. På den anden side går der let hensynsbetændelse i udformningen af en ambitiøs klimalov. Statsminister Mette Frederiksen åbnede selv op for særkrav i begyndelsen af november. I et interview med Børsen sagde hun, at den grønne omstilling ikke bør ske på bekostning af det samlede antal arbejdspladser i Danmark eller konkurrenceevnen. Et særkrav, som Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har bakket op om. Hos De Konservative, der ellers har vist sig som de mest klimadedikerede i blå blok, har partileder Søren Pape Poulsen understreget, at han støtter klimaloven, men at det er med et hovedkravom, at klimaloven ikke skal koste arbejdspladser og vækst”.

Troels Dam Christensen, sekretariatslederen for 92-gruppen, tror, at virkeligheden simpelthen har ramt klimalovsforhandlingerne, når den kommende klimalov pludselig ikke må ændre noget ved vækst, velfærd, arbejdspladser, erhvervsmuligheder, afgifter og skatter. I det hele taget må klimaloven ikke genere nogen eller noget,” siger han og bemærker, at nogle politiske aktører, som han ser det, næppe har forstået klimakrisens omfang: Hvordan kan man ellers tro, at vi kan gennemføre den hurtige og transformative ændring af vores samfund, som forskerne er enige om er nødvendig, med en business as usual-tilgang?”

På mødet troppede klimaordførerne fra støttepartierne også op. Formanden for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Ida Auken fra Radikale Venstre, betonede, at hele landet og dermed også dansk politik efter hendes vurdering lige nu er i færd med et historisk grønt skift, som det er vigtigt, vi ikke taler ned under gulvbrædderne”. Men Ida Auken indrømmede samtidig, at dette skift gør hende bælgøjet fra tid til anden.

Vi har cirka 4.000 dage til grundlæggende at stille nærmest alle dele af samfundet om. Jeg bliver derfor så træt, når der stadig kommer finanslovforslag ind, hvor CO2-effekten slet ikke er forsøgt regnet ind. Jeg vil også godt melde ud, at Radikale Venstre er klar til at indføre virkemidler og afgifter, selv om de kan koste arbejdspladser eller have en social slagside,” sagde Ida Auken.

Vi har kontaktet pressekontoret hos klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. Vi ville gerne have forholdt ministeren nogle af kritikpunkterne fra mødet i Studenterhuset og spurgt, om det er korrekt, at Socialdemokratiet er indstillet på at formulere en klimalov uden femårige delmål, og i så fald hvorfor. Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Socialdemokratiet forestiller sig, at en klimalov skal kunne fungere effektivt, hvis den ikke må medføre nogen negativ risiko for konkurrenceevne eller antallet af arbejdspladser. Fra kontoret forlyder det, at ministeren på nuværende tidspunkt ikke ønsker at kommentere på indhold fra de igangværende forhandlinger. Dels da indholdet løbende justeres og formaliseres her i den afsluttende forhandlingsfase, dels da han ønsker at respektere det fortrolige forhandlingsrum.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: