Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Handelskrigen mellem USA og Kina er ved at ændre globaliseringens verdenskort. Her er dit overblik

  • 4. september 2019
  • 13 min.
MIN TOLD ER STØRRE END DIN TOLDUSA's præsident, Donald Trump, og Kinas ditto, Xi Jinping, fyrer på skift tariffer af mod hinanden. Det nærmer sig et niveau, hvor de ikke kan sætte told på nye ting, men må hæve de eksisterende. Toldbombardementet rammer hele verdensøkonomien. Illustration: Joseph Darrow for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

USA og Kina har i over et år bekriget hinanden i en heftig handelskrig, der trækker ud og får større og større konsekvenser. For nylig nåede handelskrigen et nyt niveau, da de to lande indførte nye tariffer. Forvirret? Her er en kort status på konflikten mellem verdens største handelsmagter.

I et kort sekund virkede det, som om Donald Trump var på en guddommelig mission. Eller det virkede i hvert fald, som om han selv mente det, som han stod der på plænen foran Det Hvide Hus og talte til forsamlingen af journalister.

Jeg er den udvalgte,” sagde han og holdt en kunstpause, mens han skævede op mod himlen. Nogen måtte gøre det. Så jeg går op imod Kina. Jeg går op imod Kina på handel. Og ved I hvad? Vi vinder.”

Kommentaren kom i slutningen af august, et år inde i USAs handelskrig, og dagen efter at Donald Trump på Twitter havde annonceret, at han ville hæve tolden på kinesiske varer til en samlet værdi af over 2.000 milliarder kroner. Trumps angreb kom som et svar på, at Kina havde indført tariffer på amerikanske varer for 500 milliarder kroner. Hvilket igen var et svar på amerikanske tariffer på kinesiske varer. Og så videre.

Ved indgangen til denne uge trådte tarifferne i kraft og fik alverdens medier til at skrive om en eskalerende handelskrig”. Imens gik aktiemarkederne i rødt, og eksperter advarede om risikoen for, at handelskrigen skubber den globale økonomi mod recession. Selv om USA og Kina sideløbende taler om at ville forhandle en freds- og handelsaftale på plads og skal mødes senere på måneden, lader intet til at kunne stoppe krigen, der er ved at blive permanent. Det har vidtrækkende økonomiske konsekvenser – også for os danskere – og det kan samtidig være svært at finde hoved og hale i den. Her følger et forsøg på at skabe bare en smule overblik efter den seneste slagudveksling i handelskrigen.

1. Hvor står det hele lige nu?

Med den nye omgang af tariffer har USA siden handelskrigens begyndelse i marts 2018 lagt ekstra told og tariffer på næsten alle kinesiske varer. For at gennemføre det har Donald Trump aktiveret en særlig handelslov, der giver præsidenten ret til at tage alle passende midler i brug for at bremse udenlandske virksomheder, der er uretfærdige, urimelige eller diskriminerende på en måde, der belaster amerikansk handel. Det mener Trump, at Kina er af to grunde.

  1. Donald Trump mener generelt, at resten af verden handler uretfærdigt med USA, fordi USA importerer mere, end de eksporterer. I Kinas tilfælde er forskellene dog exceptionelt store, da amerikanerne køber varer for tre gange så meget af Kina, som kineserne køber af USA. Det synes Donald Trump er det rene tyveri. Det er dog i høj grad et udtryk for, at amerikanerne har et stort forbrug – altså de er glade for biler, gadgets, at spise ude og så videre – og i en globaliseret verden åbner det muligheder for udenlandske virksomheder.
  2. Donald Trump er utilfreds med, at når amerikanske virksomheder vil ind på det kinesiske marked, bliver de tvunget til at arbejde sammen med en kinesisk virksomhed styret af den kinesiske stat. I den proces oplever mange af de amerikanske virksomheder, at idéen til deres produkt bliver stjålet og ofte direkte kopieret. Det er faktisk en frustration, der bliver delt af mange lande.

Kina har ikke vendt den anden kind til, men alligevel været lidt mere tilbageholdende end amerikanerne, og de har med den nye omgang tariffer indført told og tariffer på omkring to tredjedele af de amerikanske produkter. Tidligere på ugen sendte Kina deres tredje klage over de amerikanske tariffer til verdenshandelsorganisationen WTO, fordi de mener det bryder med de internationale regler for handel. Samtidig understregede en rådgiver fra den kinesiske regering, at Kina havde gjort noget ved de problemer, der fik USA til at starte handelskrigen – for eksempel har de lavet en ny lov, der skal sikre, at udelandske firmaer ikke får stjålet deres ideer. Derfor opfatter Kina lidt simplificeret den amerikansk startede handelskrig som et forsøg på at bremse deres fremgang. De kæmper for deres ret til at være en økonomisk verdensmagt.

2. Hvordan rammer handelskrigen verdensøkonomien?

I denne kamp for retfærdighed har USA og Kina altså skiftevis langet tariffer ud efter hinanden, og der er i begge lande en opfattelse af, at de vinder krigen. Økonomisk set taber begge lande dog mere ved handelskrigen, end de vinder.

For eksempel har mange amerikanske landmænd været afhængige af deres eksport af særligt sojabønner og svinekød til det kæmpe marked, som Kina er, men disse produkter er nu blevet ramt af kinesisk told. Det har ramt landmændenes økonomi, hvor flere går fallit. For at redde landmændene har USA gennemført økonomiske hjælpepakker, der er så store, at det overstiger den samlede indtjening, som USA har haft på at indføre told på kinesiske produkter. En lignende situation, hvor udgifterne overstiger indtjeningen, har man i Kina.

Donald Trump har i et enkelt tilfælde medgivet, at handelskrigen kunne lede til en kortvarig amerikansk recession, hvor økonomien skrumper i stedet for at vokse, men det er ifølge præsidenten lige meget, for i det lange løb er handelskrigen nødvendig.

De økonomiske konsekvenser begrænser sig dog ikke til de to lande. USA og Kina er verdens to største økonomier. Tilsammen står de for 40 procent af den globale økonomi, altså 40 procent af alt, der bliver købt og solgt. Når USA og Kina går ind i en handelskrig, rammer det derfor hele verden. Og det lidt absurde er, at det rammer andre lande langt hårdere end USA og Kina.

Da der er rigtig mange kinesere og rigtig mange amerikanere, og de har et stort forbrug, så har USA og Kina nogle store hjemmemarkeder, der kan drive økonomien. Derfor er deres økonomier ikke fuldstændig afhængige af at importere og eksportere ting. I mange europæiske lande har man til gengæld svært ved at få økonomien til at løbe rundt uden at købe og sælge ting til og fra resten af verden.

For eksempel har Tyskland en stor industri, der eksporterer rigtig mange ting, blandt andet biler og stål, til lande som Kina. Men når kinesiske producenter ikke kan sælge deres vaskemaskiner til USA, så køber de heller ikke enkeltdele til de ting af tyske virksomheder. På den måde bliver Tysklands økonomi ramt af handelskrigen, og da Tyskland er Danmarks største handelspartner, rammer det også Danmarks økonomi – altså når tyskerne får mindre vækst og færre penge, køber de også færre ting i Danmark, hvilket mange danske virksomheder ellers er fuldstændig afhængige af.

Lige nu ligger Tyskland og vipper på kanten til en recession. Det er skidt, og tyskerne er ikke alene: I blandt andet Japan, Argentina, Italien, Sydkorea, Mexico og Brasilien ser det også slemt ud, og selv om grundene er forskellige for hvert land, så spiller handelskrigen en rolle alle steder. IMF regner lige nu med, at den globale vækst er på vej mod sit laveste niveau siden 2009.

3. Og hvad med Danmark?

Da Finansministeriet for nylig gjorde status over dansk økonomi, spillede handelskrigen også en stor rolle i forudsigelserne af, hvilken retning det kommer til at gå det næste år. Der var, skrev Finansministeriet, to ting, der kunne stoppe væksten og jobskabelsen i Danmark: et no-deal-Brexit og en eskalation af handelskrigen mellem USA og Kina.

Handelskrigen kan ramme dansk økonomi meget konkret. Vi er en lille åben økonomi, der eksporterer og importerer meget. Og vores virksomheder er del af globale forsyningskæder, hvor produkter laves i et sammensurium af lande. Men, tilføjede Finansministeriet, de direkte konsekvenser af handelskrigen er ikke så store, at de i sig selv skaber recession i den globale økonomi. I stedet påvirker handelskrigen stemningen i den globale økonomi negativt”, skrev Finansministeriet.

Det kan måske lyde mærkeligt, at det er stemningen”, der skal få økonomien til at gå i stå, men Finansministeriet har en vigtig pointe. Lige nu er usikkerheden stor i den globale økonomi, fordi virksomhederne ikke ved, hvilke produkter der næste gange kommer told på. Hvis den usikkerhed vokser, skrumper lysten til at investere eller tage chancer eller forbruge mere. Og det rammer økonomien hårdere end de konkrete tariffer – også i Danmark.

4. Hvordan håndterer USA og Kina handelskrigen?

Da Donald Trump besvarede den seneste omgang af tariffer fra Kina, havde han også en besked til amerikanske virksomheder:

Vores fantastiske amerikanske virksomheder er hermed beordret til med det samme at se sig om efter et alternativ til Kina, herunder at bringe jeres virksomhed HJEM og begynde at lave jeres produkter i USA,” skrev Donald Trump på Twitter.

Nu kan den amerikanske præsident godt nok ikke beordre amerikanske virksomheder til noget som helst over Twitter, men det er et tegn på, at rollerne mellem USA og Kina på en måde er byttet om.

Flere analytikere påpeger, at Donald Trump på mange måder opfører sig som en socialistisk autokrat, der leder en såkaldt kommandoøkonomi, hvor produktionen, investeringer, priser og indkomst er bestemt fra centralt hold af regeringen.

Selve handelskrigen og tolden på de kinesiske varer har Donald Trump selv gennemført uden om Senatet, hvor Republikanerne er modstandere af den slags told. Samtidig er handelskrigen del af et protektionistisk forsøg på at beskytte bestemte amerikanske industrier fra den globale konkurrence, for eksempel stålindustrien. Derudover er Donald Trumps hjælpepakker til landbruget en ting, der rimer på socialisme hos mange republikanere. Endelig, når præsidenten så fortæller amerikanske virksomheder, hvor de skal køre deres forretning, så siger han indirekte også, at det er ham, der er chefen. Når han siger til Apple og Microsoft, at de skal komme hjem, minder det om måden, som Kina har styret deres statsejede virksomheder, hvor de største virksomheder har været under statens kontrol, men også er blevet beskyttet mod konsekvenserne af den internationale handel. Det lyder nærmest som en ønskesituation for Trump.

Imens lader Kina til at bevæge sig væk fra netop det. De har godt nok stadig statsejede virksomheder og protektionisme, men i løbet af de seneste årtier har Kina i tiltagende grad åbnet sig mod omverdenen og markedskræfterne. I den proces er de nået til et punkt, hvor de gerne vil vise sig som en verdensmagt og demonstrere globalt ansvar. Om Kina er reelle i deres intentioner, kan man altid diskutere, men i kinesisk statsmandskunst taler man om to måder at påtage sig lederskabet:

  • wang dao, den kongelige, retskafne og retfærdige måde
  • ba dao, den hegemoniske og mere tyranniske måde

I Kina er det amerikanske lederskab, særligt under Donald Trump, blevet beskrevet som ba dao, tyrannisk, mens de selv – siger de – forsøger at være mere retskafne og følge wang dao. Da de nye tariffer i denne uge trådte i kraft, udsendte det kinesiske statsmedie Xinhua et telegram, der er som et ekko af den holdning:

USA bør lære, hvordan man opfører sig som en ansvarlig global magt, og stoppe med at opføre sig som skolegårdens bølle.”

Mens Kina udkæmper handelskrigen med USA, håber de også at vise resten af verden, at de er moralsk overlegne og kan gå forrest i verden. Hvilket i hvert fald har været en meget amerikansk tilgang. De seneste år har flere eksperter og analytikere påpeget, at mens Kina måske ikke kan erklære sig som moralsk overlegne, er de faktisk blevet en økonomisk supermagt, der interagerer med resten af verden – og som amerikanerne har gjort, bruger de deres økonomiske magt til at vinde politisk opbakning. Det er med andre ord kineserne, der kæmper for globaliseringen. Dette er måske bedst eksemplificeret ved Kinas forsøg på at bygge en ny Silkevej – et projekt, hvor de med veje, jernbaner og anden infrastruktur vil binde verden tættere sammen og styrke den globale handel. Og sig selv.

Hvad betyder handelskrigen i det store perspektiv?

USA og Kina har løbende forhandlet om en freds- og handelsaftale, men intet tyder på, at den er nært forestående, og ifølge mange eksperter er det svært at rulle told og tariffer tilbage igen. Det er heller ikke sikkert, at Donald Trump er interesseret i det, eller at Kina vil give ham det, han ønsker at få ud af handelskrigen. Situationen er altså ved at blive permanent. Det er ret vildt.

Selv om USA og Kina ruller det hele tilbage og laver en ny handelsaftale, har deres fejde allerede fået varige konsekvenser. For eksempel er kinesiske svinefarmere begyndt at købe soja i Brasilien i stedet for i USA, og intet tyder på, at det vil ændre sig, selv om tarifferne forsvinder igen. Det samme er tilfældet med en lang række tech-virksomheder, der har rykket dele af deres produktion ud af Kina, så det for eksempel er vietnamesere, der i stedet samler din smartphone.

Med det er selve den globale handel ved at omforme sig. Kina er længe blevet ansat som hele verdens fabriksgulv, fordi en stor del af særligt vores teknologi samles og fremstilles i Kina. Handelskrigen har slået revner i det fabriksgulv, og virksomheder ser sig om efter nye steder at producere deres ting. Det er selvfølgelig dårligt for Kina, men det har også vist sig sådan helt generelt at være … besværligt.

Nogle virksomheder forsøger at flytte deres produktion til andre lande i Sydøstasien, særligt Vietnam, men her er der allerede overfyldte havne og mangel på arbejdskraft. Kina har i årtier specialiseret sine forsyningskæder til at fremstille alverdens produkter, og det tager tid, før andre lande kan overtage den rolle. Det er svært at vikle sig ud af den globale handels lange kæder, hvor hver lille del bliver lavet forskellige steder i verden for at blive samlet i Kina.

Men det er faktisk det, der efter alt at dømme er ved at ske. Efter årtier, hvor globaliseringen har virket som en lang ustoppelig bevægelse mod en mere integreret og sammenhængende verden – i hvert fald når det kommer til måden, vores ting laves på – er udviklingen ikke så entydig længere. Kloge hoveder snakker om deglobalisering og fragmentering, hvilket er forskellige måder at sige, at vores produkter bliver lavet i nye og anderledes forsyningskæder og ikke nødvendigvis så globalt som tidligere. Flere og flere er begyndt at lave deres produkter tættere på det land, de skal sælges i, fordi de bedre kan tilpasse sig til både de usikre tider i den globale handel og større og mere specifikke krav fra forbrugerne.

Udviklingen bliver forstærket og symboliseret af handelskrigen mellem USA og Kina, der ellers har været det ultimative eksempel på, hvordan handel kunne sammenvæve lande med vidt forskellige politiske systemer og ideologier. Og afholde dem fra at angribe hinanden, fordi det økonomisk set ikke kunne betale sig.

Nu udkæmper Kina og USA, en stille krig”, som professor ved Georgetown University Abraham Newman kalder det. Med det mener han, at USA og Kina har forvandlet de globale forsyningskæder, der før bandt dem sammen, til et økonomisk våben, mens store virksomheder som FedEx og Huawei bliver forvandlet til bønder på slagmarken eller collateral damage.

På den måde ser vi også på det politiske område en tendens til, at lande lukker sig om sig selv og bliver mere protektionistiske eller udkæmper små handelskrige. Den fælles forståelse af, at frihandel er godt, bliver udfordret i disse år. Verdenshandelsorganisationen WTO har lavet flere rapporter, der dokumenterer, hvordan verdens rigeste lande går imod frihandel. I USA er flere af de demokratiske præsidentkandidater mere tilbageholdende med at bakke op om frihandelsaftaler. Og forskellige planer for at beskytte amerikanske virksomheder mod den globale handels konsekvenser vokser frem på tværs af det politiske spektrum.

Mange af dem er eksperimentelle og utestede. Men en ting er sikkert – frihandlens intellektuelle dominans i USA er ovre,” skriver økonomen Noah Smith i Bloomberg.

Til gengæld har de fået en præsident på en guddommelig mission.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem