Den finansielle verden har været igennem en revolution. Men den drivende kraft har ikke været den meget hypede blockchain-teknologi og Bitcoin. Det er snarere en revolution, der bygger på kunstig intelligens, big data og det såkaldte tingenes internet.

Tusindvis af virksomheder bruger allerede de nævnte teknologier til at afkoble enhver form for indblanding fra den finansielle sektors side. Masser af netbaserede betalingsservices – PayPal, Alipay, WeChat Pay, Venmo og så videre – har flere hundrede millioner daglige brugere. Samtidig træffer finansielle institutioner konkrete udlånsbeslutninger på få sekunder i stedet for som tidligere flere uger, takket være rigdommen af oplysninger på internettet om personer og virksomheder. Med tiden kan sådanne databaserede forbedringer af, hvordan lån bliver tildelt, ligefrem eliminere de cykliske, udlånsfremkaldte op- og nedture i økonomien.

På samme måde er forsikringstegning, skadesvurdering og -administration og kontrol med snyd og svindel blevet hurtigere og mere præcist. Og menneskelig overvågning af finansielle porteføljer er i stigende grad blevet afløst af robotrådgivere, der fungerer mindst lige så godt som højt betalte finansielle rådgivere med interne interessekonflikter.

Sammenlign nu denne igangværende finansielt-teknologiske revolution med blockchains meritter.

Blockchain-teknologien er en slags decentralt netværk af computere, der kan udveksle information på en sikker måde. Blockchain har eksisteret i næsten et årti og har stadig kun én anvendelse: kryptovalutaer. Blockchains tilhængere vil hævde, at dens tidlige år minder om internettets første tid, før det havde stor kommerciel betydning. Men den sammenligning er simpelthen forkert. Hvor internettet hurtigt gav plads til e-mail, world wide web og millioner af funktionsdygtige kommercielle initiativer, som blev benyttet af milliarder af mennesker, lever kryptovalutaer som Bitcoin ikke engang op til deres erklærede formål.

Som valuta burde Bitcoin være brugbar som regnskabsenhed, betalingsmiddel og stabilt værdilager. Men den er ingen af delene. Ingen prissætter noget som helst i Bitcoin. Kun få detailhandlere accepterer betaling i Bitcoin, og den er et dårligt værdilager, fordi værdien af Bitcoin kan variere 20-30 procent på en enkelt dag.

Og hvad værre er: Kryptovalutaer er generelt baseret på en falsk forudsætning. Ifølge tilhængerne er der en stabil Bitcoin-balance på omkring 21 millioner enheder. Dermed kan Bitcoin ikke devalueres ligesom de centralbankstyrede valutaer (altså kroner, dollars eller euro). Men den påstand er tydeligt nok usand i betragtning af, at Bitcoin allerede er blevet delt op i tre grene: Bitcoin Cash, Litecoin og Bitcoin Gold. Desuden opfindes der hundredvis af kryptovalutaer hver eneste dag foruden svindelagtige initiativer som de såkaldte initial coin offerings, der først og fremmest er udformet med henblik på at omgå dele af lovgivningen. Så de såkaldt stabile kryptovalutaer forøger reelt pengemængden og devaluerer den meget hurtigere, end større centralbanker nogensinde har gjort.

Som det er typisk for finansielle bobler, opkøber investorerne ikke kryptovalutaer for at bruge dem i transaktioner, men fordi de forventer, at disse valutaer vil stige i værdi. Og hvis nogen faktisk havde i sinde at bruge Bitcoin, ville de få vanskeligt ved det. Bitcoin er så energikrævende (og dermed miljøskadelige) at producere, og de har så høje transaktionsomkostninger, at ikke engang Bitcoin-konferencer vil acceptere dem som betalingsmiddel.

Indtil nu har Bitcoins eneste virkelige funktion været at lette illegale aktiviteter som narkohandel, skatteunddragelse, omgåelse af kapitalkontrol og hvidvaskning. Ikke overraskende er G20-landene begyndt at samarbejde om at regulere kryptovalutaerne og ophæve den anonymitet, de angivelig indebærer, ved at kræve, at alle indkomst- eller kapitalskabende transaktioner indberettes.

Efter at asiatiske tilsynsmyndigheder havde slået ned på kryptovalutaerne i januar 2018, faldt deres værdi med 50 procent i forhold til toppunktet i december. De ville være faldet meget mere, hvis ikke der hurtigt var blevet iværksat en omfattende aktion for at opretholde deres kurs gennem klar manipulation. Men som det også var tilfældet under finanskrisens opståen, snorksov hovedparten af de amerikanske tilsynsmyndigheder ved rattet. (Kursen på Bitcoin er senere her i februar steget igen, red.).

Siden penge blev opfundet for tusindvis af år siden, har der aldrig eksisteret et monetært system med hundredvis af parallelle valutaer. Hele pointen i begrebet penge er, at det giver folk mulighed for at gennemføre transaktioner uden at skulle tuskhandle – man slap for at skulle lave byttehandler. Men hvis pengene skal have en værdi og give stordriftsbesparelser, kan der kun være et vist antal valutaer i drift på samme tid.

Grunden til, at man i USA ikke bruger euro og yen foruden dollars, er tydelig nok: Det ville være meningsløst, og det ville gøre økonomien langt mindre effektiv. Forestillingen om, at hundredvis af kryptovalutaer kan fungere side om side, er ikke bare i modstrid med selve pengebegrebet – den er faktisk idiotisk.

Det samme gælder imidlertid også idéen om, at blot én kryptovaluta skulle kunne træde i stedet for en almindelig valuta. Kryptovalutaer har ingen iboende værdi, men det har de almindelige valutaer (også kendt som fiat-valutaerne). Det skyldes, at man kan bruge dem til at betale skatter og afgifter med. Fiat-valutaerne er desuden beskyttet mod devaluering af centralbankernes indsats for at opretholde prisstabilitet. Hvis en fiat-valuta mister sin troværdighed, som det er sket i visse svage monetære systemer med høj inflation, bliver den udskiftet med mere stabile udenlandske fiat-valutaer eller med reelle aktiver.

Nu er det tilfældigvis sådan, at Bitcoins påståede fordel også er en akilleshæl. For selv om der faktisk var en stabil balance på 21 millioner enheder, ville det stadig diskvalificere Bitcoin som brugbar valuta. Hvis mængden af en valuta ikke følger størrelsen på en økonomi – det potentielle nominelle bruttonationalprodukt – vil priserne blive ramt af deflation.

Det betyder, at hvis en stabil mængde Bitcoin gradvist afløste en fiat-valuta, ville priserne på alle varer og tjenesteydelser gradvist falde. Det ville betyde, at enhver gældskontrakt indgået i Bitcoin vil stige i reel værdi med tiden. Det kan medføre en gældsdeflation af samme art som den, der ifølge økonomen Irving Fisher var årsagen til Den Store Depression i 1929. Samtidig ville lønninger i Bitcoin fortsat stige i reel værdi, uanset om der var vækst i produktiviteten. Det ville yderligere øge sandsynligheden for en økonomisk katastrofe.

Bitcoin og andre kryptovalutaer er tydeligvis alle boblers moder. Det forklarer også, hvorfor alle mennesker, jeg stødte på i november og december 2017, spurgte mig, om de skulle købe.

Svindlere, fupmagere og charlataner (der alle er insidere med interne interessekonflikter), har hacket sig ind på pletfri småinvestorers FOMO (fear of missing out, altså frygt for at gå glip af noget) og givet dem en grundig rutsjebanetur.

Og hvad angår den underliggende blockchain-teknologi, er der stadig enorme hindringer at rydde af vejen, selv om den har større potentiale end kryptovalutaerne. Først og fremmest er der fraværet af den type almene og universelle protokoller, som gjorde internettet tilgængeligt for alle (for eksempel TCP/IP eller HTML). Og mere grundlæggende må teknologiens løfter om decentraliserede transaktioner uden indblanding fra myndigheder eller institutioner anses for en ubevist, utopisk drøm. Det kan ikke undre, at blockchain ligger i toppen af listen over hypede teknologier med oppustede forventninger.

Så glem blockchain, glem Bitcoin og andre kryptovalutaer, og begynd snarere at investere i teknologiske virksomheder inden for den finansielle sektor, som har reelle forretningsmodeller og knokler for at revolutionere den finansielle verden. Det bliver du ikke rig af fra dag til dag, men du har på længere sigt foretaget en klog investering.

Oversat fra engelsk af Ole Lindegård Henriksen. Copyright: Project Syndicate.

Læs mere om blockchain og Bitcoin i denne artikel fra vores egen teknologiskribent Frederik Kulager, der har et lidt mere favorabelt syn på blockchains muligheder.