Her er, hvad en journalist fra Trumps favoritmedie sagde til mig om den kulturkrig, hans medie kæmper

FORTROPI front for den nye medievirkelighed: Journalisten James O'Keefe, Trump-rådgiver Stephen Bannon og mediestifter Andrew Breitbart. Collage: Kasper Løftgaard / Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Engang levede den højreorienterede netavis Breitbart News en skyggetilværelse som snerrende underdog. I dag er mediet uomgængeligt, hvis man vil forstå det nye økosystem af nyheder, der er i færd med at omkalfatre betingelserne for den offentlige samtale. På få år er Breitbart med sin islamkritiske, antifeministiske og stærkt nationalkonservative journalistik blevet en mastodont. Nu er turen kommet til at indtage Europa. Som en af de mest markante stemmer fra den nye medievirkelighed siger: “Vi har millioner af mennesker, der tigger os om at fortsætte det, vi gør.”

To dage efter Breitbart Londons chefredaktør, Raheem Kassam, stillede op foran blitzende kameraer i den funklende guldelevator i Trump Tower på Manhattan sammen med Amerikas nyvalgte præsident og den britiske Brexit-bannerfører Nigel Farage, sendte han mig en besked på Facebook.

Hvad vil du betale?”

Jeg havde presset på for at få interview med Raheem Kassam: Han er en af spidserne i verdens p.t. mest omtalte medie, det stærkt højreorienterede Breitbart News.

Hvad mener du?” spurgte jeg på Facebook-chatten.

I Storbritannien er det god skik at betale for folks tid,” svarede han.

I de novemberdage bevægede Kassam og partifællen Nigel Farage sig i magtens absolutte indercirkler i New York City. De to briter var rejst vestpå, til Amerika, for som moderne guldgravere at tappe af den åre i tidsånden, Donald Trump havde truffet.

Den unge chefredaktør for Breitbart London havde for nylig forsøgt at blive valgt til leder af Storbritanniens nationalistparti UKIP under sloganet Make UKIP great again, men nu håbede han at blive ansat i Trumps nye administration. Nigel Farages ambition var at indynde sig hos den kommende amerikanske præsident for at lægge pres på Storbritanniens premierminister, Theresa May, så hun kunne udnævne ham til landets ambassadør i USA.

Hvem havde – for bare et halvt år siden – troet, at to figurer fra Storbritanniens yderste højrefløj ville være bejlere til poster i nærheden af Det Hvide Hus?

Og selvfølgelig: Hvem havde troet, at husets næste beboer skulle hedde Donald J. Trump, og at – på den anden side af Atlanten – en af USAs tætteste allierede ville være i færd med at forlade den verdensorden, som blev etableret med Den Europæiske Union efter Anden Verdenskrig?

Briternes USA-turné var et bevis på den svimlende omkalfatring, den vestlige verden undergik, og min Facebook-chat med Raheem Kassam var et billede på samme seismiske skift. For et års tid siden blev Breitbart News knap nok ænset af pressen, og chefredaktøren ville formentlig have elsket at få taletid. Nu skulle jeg betale for den.

Magten havde skiftet hænder.

Under valgkampen tjente Breitbarts øverste chef, Stephen Bannon, som Trumps kampagnechef; nu havde den nyvalgte præsident udpeget ham som sin chefstrateg. Ængsteligheden spredte sig i den globale liberale sfære fra lederpladsen i The New York Times til parlamenter i Europa: Er præsidentens nærmeste ørehvisker en ultranationalistisk racist?

Efter Facebook-beskeden fra Raheem Kassams forsøgte jeg at opsøge journalisterne, der arbejdede for ham, for at blive klogere på fænomenet Breitbart News. De var tavse, og snart fandt jeg ud af, at de havde fået mundkurv på. Efter flere dages tovtrækkeri indvilligede Breitbart Londons mest profilerede klummeskribent James Delingpole – en notorisk klimaskeptiker og skånselsløs revser af politisk korrekthed – alligevel i at tale.

Jeg fangede ham på Skype.

Det er i sidste ende kulturkrigen, vi udkæmper,” fortalte han mig.

James Delingpole, der efter eget udsagn længe havde været afskrevet som en tosse i den etablerede presse, forsøgte selv at finde sig til rette i den nye virkelighed.

Jeg er i den ret mærkværdige position, at jeg lige nu befinder mig på den rigtige side af historien,” sagde han, og jeg er en smule forvirret.”

Den 8. november, i timerne umiddelbart efter det stod klart, at den frie verdens næste leder var forretningsmanden og realitystjernen Donald J. Trump, skrev The New Yorkers chefredaktør, David Remnick, en leder med titlen En amerikansk tragedie”. Remnick prøvede at begribe, hvad der var hændt, og hvordan Trumps sejr – også – skulle ses i lyset af medieverdenen, som den har udviklet sig de seneste få år: Den etablerede presse har mistet autoritet, og valid information lider druknedøden i en blitzende mængde af nyheder og tweets fra et væld af nye internetmedier.

Alt for ofte måtte vi forsøge at mindske hadet, der boblede under cyber-overfladen,” skrev David Remnick. Men informationshjulet var blevet smadret.”

Det var blandt andet medieimperiet Breitbart News, David Remnick havde i tankerne. Med artikler, som stereotypiserede og mistænkeliggjorde religiøse, etniske og seksuelle minoriteter, og smædekampagner mod Hillary Clinton, der blev italesat som det korrupte etablissements mest forlorne figur, lykkedes det mediet at tale direkte til den nu så berømmede middelklassevælger, der følte sig overset i den rasende globaliserings tidsalder.

Den offentlige debat foregik nu primært på de sociale medier, hvor fake news og propaganda forklædt som journalistik havde vundet duellen med sandhederne. Mediernes nye økosystem havde grundlæggende ændret betingelserne for den kollektive samtale, som ethvert demokrati hviler på. Som præsident Obama sagde til – igen – David Remnick få dage efter valget: Den nye medievirkelighed har efterladt os med et informationshav, hvori alt er sandt, og intet er sandt”.
Et forsøg på at forstå Breitbart News, der sammen med medier som Infowars har ændret mediebilledet totalt, er altså ikke bare et forsøg på at forstå den nye, fragmenterede virkelighed, der har banet vejen for Donald Trump, historiens første Twitter-præsident”. Det er også et forsøg på at begribe den splittelse, der lige nu opdeler den vestlige verdens befolkninger i to lejre, som ikke længere kan tale sammen.

Hvordan, med andre ord, døde den offentlige samtale?

KONTROVERSIELTBreitbart News har været i vælten for mange af deres artikler. Her stemples den politiske kommentator Bill Kristol som en "frafalden jøde" og klandres for at modarbejde zionismen og den israelske stat. Skærmbillede: breitbart.com

Breitbart News blev grundlagt i Californien tilbage i 2005 af den nu afdøde konservative kulturkriger Andrew Breitbart. Paradoksalt nok havde han tidligere spillet en rolle i etableringen af den digitale avis The Huffington Post, der senere blev et af de store liberale medier, han kæmpede for at undergrave.

I de første år opsamlede Breitbart News primært nyheder fra andre medier, der passede ind i et konservativt verdensbillede, men fra 2007 lagde Andrew Breitbart en endnu stærkere højredrejet kurs, og mediet begyndte selv at producere mere indhold.

Breitbart var besat af at fravriste de etablerede medier kontrollen over det politiske narrativ,” skrev The New Yorkers Rebecca Mead i et portræt fra 2010 med overskriften Vredesmaskinen”, hvor hun også bemærkede, at Andrew Breitbart gav en sydende, snerrende stemme til det, han karakteriserer som det tavse flertal”.

Mediets erklærede fjender var medlemmerne af etablissementet: de progressive orakler”, meningsdannerne, de politisk korrekte, journalisterne, der gnubbede skuldre med magthaverne i Amerikas metropoler, og globaliseringens udbyttere i de multinationale selskaber.

Andrew Breitbart tilknyttede et korps af journalister, bloggere og stærkt højreorienterede stemmer, blandt andre den tidligere Goldman Sachs-bankmand og Ronald Reagan-fan Stephen Bannon.

Målet var at afsløre det, der i Breitbart-miljøet konsekvent beskrives som korruptionen” i etablissementet, det, der betragtes som det moralske forfald, globaliseringens skamløse forfordeling, pamperiet og overklassens privilegieblindhed.

Bonusinfo. Ud over Breitbart News findes der flere andre fremadstormende ultrakonservative netmedier som Infowars, The Daily Caller og The Blaze.

Det var Breitbart News, der i 2011 afslørede den nu famøse sag om den demokratiske politiker Anthony Weiners faible for at sende billeder af sine ædlere dele til fremmede kvinder (Weiner var indtil for nylig gift med Hillary Clintons nærmeste rådgiver, Huma Abedin, hvilket skadede valgkampagnen).

Andrew Breitbart døde af et hjerteanfald i 2012, og derefter blev Stephen Bannon bestyrelsesformand. Under hans ledelse er læsertallet steget fra 2,9 millioner i 2012 til svimlende 17 millioner i år, hvilket gør det til USAs mest læste højreorienterede medie.

Succesen skyldes særligt evnen til udse sig emner, de etablerede medier efter Breitbarts vurdering undlader at dække kritisk eller helt afstår fra at skrive om. Læserne lokkes til med overskrifter som: Politisk korrekthed beskytter muslimers voldtægtskultur”, Homorettigheder har gjort os dummere, det er på tide at komme tilbage i skabet”, Unge muslimer i Vesten er en tikkende bombe … og Ville du helst have et barn, som havde feminisme eller kræft?”

På dagen for det amerikanske præsidentvalg var Breitbart – ifølge analysefirmaet NewsWhip – mere populær på Facebook end både The New York Times, CNN og den konservative konkurrent Fox News. I løbet af 31 dage i oktober og november besøgte 45 millioner unikke læsere hjemmesiden. Det er mere end halvt så mange, som besøger The New York Times i løbet af en måned, ifølge CNNs seneste opgørelse.

Havde nogen været i tvivl før, stod det lysende klart efter præsidentvalget: Breitbart var blevet et medieimperium med slagkraften til at splintre mediebilledet og magten til at definere, hvad millioner af mennesker taler om.

KULTURKRIGERBreitbart Londons klummeskribent James Delingpole studerede på det prestigefyldte Oxford-universitet sammen med den elite, han i dag bekæmper. Foto: James Delingpole

For tre år siden mødte James Delingpole – klummeskribenten fra Breitbart London, som jeg fangede på Skype – for første gang Stephen Bannon, som han kalder både visionær” og en ekstraordinær mand”.

Nogle gange kan han være en skiderik,” sagde Delingpole til mig, men han er en meget imponerende skiderik.”

Efter Trumps sejr skrev James Delingpole i sin klumme, at han havde det som en babyhavodder på MDMA, der boltrede sig” i et hav bestående komplet af Hillary-støtternes tårer”.

Delingpole er en indædt klimabenægter, og han rider sin egen kæphest i sit forsvar for Breitbart:

Det er en af de vigtigste historier i vores tid – måden, den enorme elite af klimaforkæmpere har skabt et behageligt arrangement for sig selv, hvor fantasillioner af skattekroner bliver smidt efter et problem, der stort set ikke eksisterer,” fortsatte han.

Ifølge Delingpole er de traditionelle medier bange for at skrive kritiske historier om netop klimaet, men også om emner som flygtningekrisen og EU.

Breitbart er en vital tjeneste,” sagde han, fordi vi appellerer til den læserskare, som langt hen ad vejen bliver ignoreret og foragtet af de etablerede medier.”

For ham at se eksisterer der en skyggeagtig forbindelse mellem toneangivende medier som britiske The Guardian og Financial Times og den politiske klasse, universiteterne, advokaterne og de multinationale selskaber. Og listen fortsætter. Det var derfor, forstod jeg på Delingpole, at mainstreammedierne var ude af stand til at forudse Brexit, derfor de ikke forudså Trumps sejr, og derfor de ikke kommer til at opdage, at nationalisten Marine Le Pen er en seriøs kandidat til præsidentposten i Frankrig næste år, før hun marcherer gennem Triumfbuen i Paris som en anden Napoleon Bonaparte.

Jeg ringede over Atlanten til Andrew Breitbarts berømte lærling, den 32-årige journalist James O’Keefe, for at få en bedre fornemmelse for Breitbarts appel til det amerikanske folk.

O’Keefe blev udlært på Breitbart og udkæmper i dag som selvudnævnt guerillajournalist” en krig (“vi kæmper for selve vores eksistens”) mod etablissementets agenda på sit eget medie Project Veritas. Her viderefører han sin mentors mission ved hjælp af 30 journalister, der blandt andet bruger undercovermetoder. Under valgkampen arbejdede han selv under dække for at afsløre det, han mente at kunne påvise var valgsnyd i demokraternes lejr. (Se ham ved selvsyn i denne video, hvor han kommenterer på Trumps valgsejr).

Project Veritas har været støttet af Trump Foundation, men også af Breitbart News, som bringer O’Keefes afsløringer på deres egen hjemmeside. Hans arbejde har gjort ham til en af USAs mest kontroversielle journalister, kendt som en paria på venstrefløjen og som en helteskikkelse blandt Trump-støtter.

Vi er på frontlinjerne, vi er spydspidsen. Vi udkæmper en krig i det her land – på vores jord – for at afsløre korruption,” sagde O’Keefe, der konsekvent omtalte sin mission” med et militærstrategisk lingo. Og medierne er en del af maskinen, der forsvarer korruptionen.”

Af Andrew Breitbart lærte han betydningen af sand skyttegravskrig”, sagde O’Keefe: at lede folkets revolte på de sociale medier.

Det er en platform, der demokratiserer nyheder og giver de magtesløse en stemme. Eliten troede, at de sociale medier ville skabe en mere progressiv fremtid, men de har gjort det muligt for alle at spille i arenaen,” sagde han.

I oktober fik Project Veritas’ videoer 20 millioner visninger på YouTube.

CNNs publikum består af halvanden millioner mennesker, og de siger Uh, vi er den etablerede mediebranche.’ Well, ved du hvad? I er ikke længere den etablerede mediebranche. I er et medie, som folk ser i lufthavne. Men folket, de følger med på de sociale medier.”

O’Keefe talte gentagne gange om at rense” systemet.

Der er det her kunstgreb. Den her falskhed,” sagde han. Den her inautenticitet i den verden, medierne præsenterer. Med ét ord er det bullshit. Og folk er trætte af bullshit.”

Bonusinfo. Breitbart News har redaktioner i Californien, Texas, Jerusalem og London.

Nu talte guerillajournalisten direkte til mig:

Det, du ikke forstår,” sagde han stakåndet, det, ingen forstår, er, at det her er ægte: Vi har millioner af mennesker, der tigger os om at fortsætte det, vi gør.”

Som en traumatiseret papegøje gentog O’Keefe – igen og igen og igen – de kategoriseringer, politiske kommentatorer fra den anden side” brugte, når de omtalte ham: kriminel, løgner, aktivist, utroværdig.

‘Han er en løøøgner, han er en løgner,’” snerrede han parodisk og beklagede sig over, at han ikke blev inviteret med i nyhedsudsendelserne.

Jeg spurgte, om han ønskede en dialog med sine modstandere i etablissementet for at bygge broen over kløften, der lige nu deler den vestlige verden.

Hør her,” sagde han, det her er det vigtigste, jeg fortæller dig, det her betyder alt.”

Jeg lyttede tavst.

Er jeg interesseret i dialog? Ja, men de synes ikke engang, jeg er et menneske.”

Så råbte han:

De synes, jeg er et monster!”

I sommers, da Stephen Bannon stadig var bestyrelsesformand for Breitbart News, sagde han til magasinet Mother Jones, at hans medie tjente som Alt-right-bevægelsens platform”.

Tilhængere af den såkaldte Alt-right-bevægelse er under valgkampen blevet kendt som Trumps mest rabiate støtter. De huserer på de sociale medier, men særligt på obskure chatfora, hvor de samles om racefjendtlig identitetspolitik, ultranationalisme og nynazisme. I takt med Trumps opstigning mod magtens tinder er bevægelsen kravlet ud af grotterne i internettets randområder og blevet mere synlige i den brede offentlighed. Det fik sidst i november nyhedsbureauet The Associated Press til at udstede et dekret til bureauets journalister om konsekvent at varedeklarere fænomenet over for læserne som en hvid, nationalistisk bevægelse”.

Forbindelsen mellem Alt-right og Breitbart News er afgørende for udbredelsen og – i særdeleshed – brugen af mediets nyheder. De historier og vinkler, der dukker op hos Breitbart, cirkuleres heftigt blandt Alt-right-bevægelsens hær af trolls, der bruger sociale medier som et våben til at angribe modstandere – som det eksempelvis skete, da en af USAs mest kendte konservative meningsdannere, David French, tog afstand fra Alt-right-bevægelsen. French, der er kendt for at afsky Trumps populisme, blev udsat for et stormløb på Twitter fra troldehæren efter sin udtalelse.

Min Twitter-feed eksploderede simpelthen,” fortalte han for nylig til radiostationen NPR.

Troldehæren frisatte en byge af ekstreme krænkelser, heriblandt manipulerede fotos af David Frenchs syvårige datter, der er adopteret fra Etiopien, i slavemarker og i et gaskammer i en kz-lejr. Donald Trump stod ved siden af datteren iført naziuniform.

Parallelt med Alt-right-bevægelsens angreb på David French kørte Breitbart News en ideologisk kampagne mod meningsdanneren, der selv var blevet nævnt som en mulig præsidentkandidat. Det blev italesat som en pinlig selvmordsmission”, og French blev fremstillet som en hykler på grund af sin kritik af Trumps kvindesyn.

Efter Stephen Bannon blev ansat af Donald Trump, har den tidligere Breitbart-leder i Wall Street Journal lagt afstand til Alt-right-bevægelsen og sagt, at den udgør en minimal del af Breitbarts læserskare.

Men Bannons ord fra i sommer – at Breitbart er Alt-right-bevægelsens platform – holder imidlertid stadig vand, mener Dan Cassino, der er professor i statskundskab på Fairleigh Dickinson University og en af de få forskere, der har studeret fænomenet Breitbart News: Alt-right-bevægelsen ikke bare udgør en del af mediets læserskare, men er selve nøglen til at forstå, hvordan Breitbart har indtaget en førerposition i den offentlige samtale, mener han.

Efter Andrew Breitbart havde stiftet sit medie, skete der i sommeren 2007 et vendepunkt, som skulle få afgørende betydning for udviklingen af Breitbarts News: Sponsoreret af den israelske regering drog Andrew Breitbart på en dannelsesrejse til Israel og vendte hjem med en mission og en radikaliseret ideologisk doktrin. Som Dan Cassino forklarer over en telefonlinje fra New Jersey:

Han var særligt imod jøder, der ikke var positivt indstillet over for Israel. Det var antisemitisme i zionismens tjeneste.”

Breitbart News’ nye kurs vandt ifølge Dan Cassino en enorm popularitet på hjemmesider, hvor Alt-right-bevægelsen trives, særligt på chatforummet 4chan, den virtuelle verdens Vilde Vesten.

De antisemitiske overskrifter fik opmærksomhed på 4chan, og så gik besøgstallet på Breitbart amok,” siger Cassino.

Da Andrew Breitbart døde i 2012, og Stephen Bannon overtog roret, øjnede den tidligere Goldman Sachs-bankmand ifølge Dan Cassino en forretningsmulighed.

Han indså, at de kunne tjene en masse penge ved at appellere til Alt-right-bevægelsen, som huserer på 4chan,” siger han. Så da Bannon tog over, satte de alt ind på at lave det, der fik flest klik.”

Få år efter trådte Trump ind på scenen og katapulterede budskaberne fra Breitbart direkte ud til millioner af mennesker, når han lod sine taler inspirere af mediets artikler.

I 2015 udgav Breitbart-imperiet for eksempel bogen Clinton Cash, der anklagede Clinton-parret for nepotisme, hvilket Trump brugte til at styrke grundfortællingen om Hillary Clinton som korrupt”.

(Da jeg konfronterede James Delingpole med Cassinos påstande, spurgte han ind til professorens politiske tilhørsforhold og afviste hans analyse som en typisk venstreorienteret smædekampagne”).

Nærstuderer man Breitbart News’ topfigurers ageren på de sociale medier, står det klart, at Alt-right-bevægelsens trolling-teknik, som den konservative meningsdanner David French fik at mærke, er en hjørnesten i mediets strategi.

Journalister og redaktører gennemgår udtalelser fra medlemmer af etablissementet med tættekam i jagten på at afsløre det, de anser for at være politisk korrekte vildfarelser. Foretrukne prygelknaber tæller Black Lives Matter-bevægelsen (overfølsomme), feminister (skrighalse), Hillary Clinton (korrupt), New York Times (løgnhalse), Angela Merkel (naiv) og EU (ansigtsløse bureaukrater).

Et Facebook-opslag, som Breitbart News-redaktøren Milo Yiannopoulus i sidste måned delte med sin følgerskare på næsten én million, er symptomatisk:

Ups,” skrev han og delte en artikel med overskriften: Sverige betaler tusindvis til en islamisk terrorist i Syrien.”

Den 15. november offentliggjorde Yiannopoulus et videoklip, hvor han bliver interviewet af en journalist fra BBC. Yiannopoulus ledsagede videoen med ordene: De løgnagtige mediers gyldne æra er ovre”, og hans slet skjulte henvisning til begrebet Lügenpresse, som nazisterne brugte til at brændemærke den frie presse i 1930’ernes Tyskland, fik tusindvis af likes.

At den svenske asylpolitik interesserer en Breitbart-redaktør er ikke tilfældigt. Mediet kan nemlig ikke længere kaldes alene et angelsaksisk medie. Efter Trump-bevægelsens sejrsgang i USA har Breitbarts ledelse rettet blikket mod det europæiske kontinent, der med sit væld af fremadstormende nationalkonservative og populistiske partier fra Storbritannien over Tyskland til Ungarn ligner en guldmine for det nye medieimperium.

Bonusinfo. Milo Yiannopoulus blev tidligere i år udelukket fra Twitter på livstid for at have opfordret til hadefulde ytringer mod en sort skuespiller.

Ifølge Reuters, der har kendskab i Breitbarts forretningsstrategi, har mediets ledelse sat sig for at hjælpe de indvandrer- og EU-kritiske partier i Tyskland og Frankrig, Alternative Für Deutschland og Front National, med at opnå politisk indflydelse, ligesom Breitbart London gjorde i Storbritannien under forårets Brexit-kampagne.

De seneste to år har Breitbart haft deres europæiske hovedkvarter i London, men mediet udvider nu til både Tyskland og Frankrig.

I Hollands medielandskab, der minder meget om det danske, er der opstået et fænomen, som kan give et billede af den position, som Breitbart News kan tænkes at indtage i fremtidens Europa. I løbet af 2015 og 2016 lykkedes det satiresitet GeenStijl (det betyder dårlig stil”) – der støtter nationalisten Geert Wilders – at bane vejen for en regulær folkebevægelse mod EU. Wilders bevægelse førte til hollændernes opsigtsvækkende nej i en afstemning om EUs politik over for Ukraine, som reelt var en fuckfinger til magthaverne i Bruxelles.

GeenStijl adskiller sig fra Hollands traditionelle medier ved at knægte politisk korrekthed og for eksempel omtale bådflygtninge som dobbernegers – flydende negere. En redaktør for det hollandske ugemagasin Vrij Nederland fortalte mig tidligere i år, at GeenStijl appellerer til unge mænd i alderen 15-35, som sidder bag deres computerskærme og sviner andre til”.

Da jeg talte med James Delingpole fra Breitbart London, fremhævede han sexovergrebene, der blev begået i Køln nytårsnat, i sit argument for, hvorfor den europæiske offentlighed har brug for Breitbart.

De tyske medier konspirerede med politiet og tog ordrer fra det tyske politiske etablissement og undlod derfor at rapportere om voldtægterne i Køln,” sagde han. Den tyske presse er blevet tæmmet, og det er sikkert det samme i Frankrig.”

Professoren Dan Cassino spår også Breitbart News en fremtid i Europa, fordi Alt-right-bevægelsen er yderst inspireret af europæiske nationalister og nynazister, som de udveksler erfaringer med i chatfora med tusindvis af brugere. Målet er, fortalte han mig, at forsøge at skabe en international nationalisme med idéen om en fælles kamp for hvide nationalister hen over alle landegrænser”.

Breitbart London holder også et vågent øje med Danmark. I løbet af de seneste to måneder har mediet udgivet syv historier med et dansk fokus – de fleste med asyl eller indvandring som omdrejningspunkt med overskrifter som Udenlandsk kriminalitet fordobles på seks år” og Dansk politi finder ligene af en syrisk familie i en fryser”. Senest beskrev mediet sagen om sexmisbrug på Børnecenter Tullebølle på Langeland.

Men den særlige Breitbartske tilgang til danske nyheder findes ikke kun på breitbart.com. I begyndelsen af 2016 så det danske Breitbart-inspirerede medie NewSpeek Networks dagens lys. Den tidligere Ekstra Bladet-journalist og Cavling-vinder Jeppe Juhl er manden bag mediet, og han har ambitioner.

Vores mål er at ende som Breitbart i Nordeuropa,” fortalte Juhl mig. Vores analyser viser, at der er et stort uopdyrket marked for nationalkonservative synspunkter.”

I dag har mediet omkring 8.000 følgere på Facebook, og flere af NewSpeeks videoindslag har tusinder af visninger på YouTube. Senest har Juhl tilknyttet meningsdannere som Lars Hedegaard, Søren Krarup og historikeren Bent Jensen som skribenter. Jeppe Juhl drømmer om at kapre alle indflydelsesrige nationalsindede stemmer fra de etablerede medier og samle dem på én platform.

Han er inspireret af Breitbarts formidling af spørgsmål som, med hans ord, den hovedløse, tankeløse globalisering” og den forfejlede multikulturalisme”.

Hvis du har de her holdninger,” sagde Jeppe Juhl, har du en mulighed for at få oplysninger, som du ikke kan få gennem de etablerede medier, som alle er sovset ind i de samme kulturradikale meninger.”

CHEFREDAKTØRBreitbart Londons chefredaktør, Raheem Kassam, stillede tidligere i år op til valget som leder af det britiske nationalistparti, UKIP, med et Trump-inspireret valgslogan. Foto: Facundo Arrizabalaga / Scanpix

Jeg afslog at betale Raheem Kassam, chefredaktøren for Breitbart London, og skrev, at vi i Danmark hellere drak en øl sammen og talte om samfundet. Han var enig, skrev han så, men undskyldte sig med, at han stadig var i USA. Jeg måtte opgive at få et interview med ham og fandt aldrig ud af, om hans krav om honorar faktisk var en joke. I ugerne efter vores korrespondance på Facebook fulgte jeg ham tæt på de sociale medier.

Ligesom mange andre fra Breitbart-miljøet erklærede han i slutningen af november krig mod Kellogg’s, efter morgenmadsproducenten trak sine reklameannoncer fra Breitbart med den begrundelse, at det gik imod firmaets politik om ikke at annoncere på medier med hate speech. Breitbart beskyldte det multinationale selskab for at være en del af en venstreorienteret sammensværgelse mod konservative kunder”.

Raheem Kassam var særdeles angrebslysten, og det var svært ikke at tænke over, hvor al vreden kom fra. Snart fandt jeg ud af, at han nærede sig på en særlig kost.

#DumpKellogg’s, firmaet, der tager penge for at give dig diabetes til morgenmad,” skrev han på Facebook den 30. november. Gør som mig. Spis steak og drik liberale tårer i stedet.”