Trææætte børn? I dag er folkeskolereformen til eksamen. Her er den oversete pointe

ZZZZZOtte ud af ti børn synes deres skoledag er for lang. En skole i Buddinge har fundet en løsning. Foto: Per Folkver / Polfoto

Derfor skal du læse denne artikel

I dag udkommer den længe ventede evaluering af folkeskolereformen. Det bringer igen debatten om de lange skoledage øverst på dagsordenen. Men om dagen er kort eller lang, er ikke det vigtigste. I virkeligheden handler meget om noget helt andet: samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne. På en skole i Gladsaxe har de fundet en smart løsning.  

Der findes en skole i Buddinge, hvor det går rigtig godt. Hvor den omstridte skolereform har ført til et godt og frugtbart samarbejde mellem lærere og pædagoger. Hvor skolelederen har fundet en måde at tage hånd om en af de største udfordringer med den nye folkeskolereform: at give børnene en god, varieret, indholdsrig, sammenhængende – og længere – skoledag.

Hvad skolen har gjort, kommer vi tilbage til, men den velfungerende dagligdag dér ligger langt fra det indtryk af hverdagen på mange andre skoler. Reformen var en milepæl i dansk skolehistorie, fordi den blandt andet gjorde op med den klare grænse mellem skole og fritid.

Forløbet efter reformens vedtagelse har ikke været kønt for at sige det kort. At reformen landede samtidig med loven om lærernes arbejdstid, betød desuden, at reformen satte fra kaj med lockoutede lærere, demonstrationer på Christiansborg og lukkede skoler landet over.

I dag kommer så endelig den længe ventede evaluering af reformen. Den er det første samlede overblik, vi har over, hvad reformen betyder for elevernes læring og trivsel, og den skal give os det overblik, vi har manglet: Hvordan går det så nu, hvor skolerne har haft to år til at gøre reformens elementer til virkelighed?

Otte rapporter i alt er udfærdiget af en række evaluerings- og forskningsinstitutioner, og nogle af de mest opsigtsvækkende pointer er:

  1. Skolerne er i højere grad underlagt kommunens styring efter mål og resultater. Det var også reformens intention. Mere opsigtsvækkende er det, at rapporten også viser, at skolelederne oplever, at den kommunale styring går længere end reformens intention. Skolelederne oplever, at den kommunale styring også blander sig i midler og i undervisningens indhold. Det er i direkte modstrid med reformens intention om at give skolelederne mere frihed og autonomi.

  2. Næsten halvdelen af skolelederne mener, at undervisningen bliver hæmmet af mangel på kvalificerede lærere. I 2011 var det kun 13 procent af skolelederne, der havde den opfattelse. Samtidig er skoleledernes tillid til, at lærerne yder deres bedste, højere end den har været i mange år.

  3. Pædagoger involveres i stigende omfang i skoledagen, men ikke altid de rigtige steder. Pædagogerne bruger blandt andet deres tid til at hjælpe med lektier, de planlægger undervisning, og de gennemfører undervisning. 46 procent af pædagogerne føler sig i nogen grad rustet til deres opgaver på skolen. Hver fjerde svarer, at de kun føler sig rustet i lav eller meget lav grad”.

  4. Eleverne siger, at skoledagen er blevet for lang. Det mener mere end 80 procent af eleverne, og det er markant højere end i 2014, hvor tallet kun var 46 procent. Det er i øvrigt værd at bide mærke i, at 36,6 procent af eleverne svarer, at dagen kun er lidt for lang”.

Bonusinfo: Et stigende antal lærere føler sig rustede til at undervise, som reformen lægger op til.

Debatten om de lange dage er dukket op løbende, siden folkeskolereformen blev vedtaget i 2013. Formålet med at gøre skoledagene længere var, at elevernes samlede dag, altså skoletimerne plus timerne i fritidsordningen, skulle blive mere varieret, mere indholdsrig og mere sammenhængende.

Det skulle ske ved at trække aktiviteter ind i skoledagen, der tidligere lå i SFO-tiden. Dagen skulle bestå af udflugter, mere bevægelse og aktiviteter, der kan understøtte undervisningen, og som bryder med det klassiske numse-til-bænk-format.

På den måde forudsætter reformen, at skoledagen også hviler på pædagogens kompetencer, ikke kun på lærerens. Reformen ændrede altså fuldstændig den rolle, som pædagogerne har på skolerne, og det ændrede samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne radikalt.

Udfordringen er i dag:

  1. Mange skoler udnytter i dag ikke pædagogernes kompetencer til at gøre dagen varieret. Pædagogernes fagforening BUPLs faglige sekretær Lars Søgaard Jensen mener, at pædagogen mange steder fungerer som erstatning for en lærer i en lektiecafé eller som assistent i undervisningen i stedet for at bruge de pædagogiske kompetencer, der kan sikre en mere varieret dag for børnene. De steder, hvor det ikke fungerer, er pædagogerne dybt frustrerede”, siger Lars Søgaard Jensen over telefonen, og børnene oplever, at dagen bliver lang, fordi der ikke bliver lavet en varieret dag”.

  2. Skolerne vælger i stedet at gøre dagen kortere ved at fjerne netop de undervisningstimer, hvor pædagogerne kunne bruge deres kompetencer. Den løsning, som skolerne vælger, er at forkorte skoledagen. Hver tredje skole i Danmark udnytter den mulighed, som undervisningsminister Ellen Trane Nørby gav kommunerne i august sidste år, for at forkorte skoledagen ved at skære ned på timeantallet af den understøttende undervisning. I stedet for den understøttende undervisning var kommunerne forpligtede på at give børnene to undervisere i nogle af deres andre timer. Omkring halvdelen af de skoler, der har skåret i den understøttende undervisning, har valgt at placere to folkeskolelærere sammen. Den anden halvdel har sat en pædagog og en lærer sammen.

  3. Når skoledagen er kortere, må SFOen holde længere åbent. Det koster kassen. Beregninger fra Undervisningsministeriet har tidligere i år vist, at det vil koste 225 millioner kroner ekstra til fritidsordningerne, hvis der skæres to timer af den ugentlige skoletid.

Formålet med skolereformen var at skabe en mere varieret skoledag for børnene, hvor samarbejdet mellem pædagoger og lærere var et af omdrejningspunkterne. Når skolerne fjerner den understøttende undervisning fra skemaet, fjerner de samtidig et af de steder på skemaet, hvor pædagogens kompetencer skulle komme i spil.

Det betyder dels, at muligheden for at skabe en mere varieret dag er mindre, dels at samarbejdet mellem lærer og pædagog kan blive mindre forankret.

Og det er det, debatten om de lange skoledage i virkeligheden handler om: Hvordan kan skolerne udnytte pædagogernes kompetencer til at give børnene en meningsfyldt og varieret dag, fra de møder om morgenen, til de bliver hentet i fritidsordningen.

De har de et bud på, hvordan det kan gøres på Buddinge Skole i Gladsaxe kommune.

Bonusinfo: 65 procent af pædagogerne oplever, at deres skoleleder kun anerkender deres arbejde i nogen grad, i lav grad eller slet ikke.

På Buddinge Skole har børnene de samme voksne hele dagen. Fire til fem lærere og tre til fem pædagoger følger hver årgang gennem hele skoledagen og videre i SFOen. De er børnenes primære voksne, og de har sammen talt om, hvad børnene skal arbejde med.

De voksne udgør sammen et team. Skolen har ikke et lærerteam og et pædagogteam, som man har mange andre steder. Her udgør de lærere og pædagoger, der hører til hver årgang, et samlet team. Det mener skoleleder Trine Bjerg på Buddinge Skole gør en afgørende forskel for samarbejdet.

Man sender som ledelse et meget tydeligt signal om, at lærere og pædagoger er lige værdige i arbejdet og skal arbejde sammen. Det betyder også, at vi ikke har en negativ fortælling om lærer-pædagog-samarbejdet, og der er en respekt begge veje mellem de to faggrupper.”

Trine Bjerg mener ikke kun, at det har en betydning for lærerne og pædagogerne, men også for hvordan børnene opfatter deres skoledag.

Jeg tror, at børnene oplever det som mere trygt og mere sammenhængende. De tænker voksengruppen som et hele.”

Desuden mener Trine Bjerg, at det er vigtigt at tale om, hvilke roller og kompetencer de to faggrupper har, og her gælder det om at være meget konkret med, hvad pædagogernes kompetencer og roller på skolen er, mener hun.

Jeg synes tit, det bliver en sludder for en sladder, som pædagogerne ikke kan bruge i hverdagen. Så bliver det tit noget vattet, at de er gode til det sociale, eller at de er gode til børn. Det bliver man altså nødt til at være mere spids på.”

Historisk har pædagogen ikke altid haft en rolle på skolen. Skolen har fokus på fagene, på læringen, på de fælles mål, og dermed er der en risiko for, at pædagogen får en sekundær rolle, mener hun.

Der, hvor jeg kan se, at det lykkes, er de team, hvor det er mindre vigtigt, om man er lærer eller pædagog. Det primære er, at man har en børnegruppe, og de skal lykkes med at lære så meget, de kan, og de skal trives. Her er det mindre up in your face, om man er lærer eller pædagog. Man er en vigtig voksen i de her børns liv, og det tager man ansvar for.”

På Buddinge Skole har lærerne og pædagogerne hver især ansvar for halvdelen af den understøttende undervisning op til udskolingen. I udskolingen har lærerne ansvar for 70 procent. Trine Bjerg er tilhænger af den understøttende undervisning.

Jeg synes, det fede ved den er, at den har givet et meget tydeligt rum til pædagogerne. De har fået deres egen platform i skoledagen. At det så er svært at finde ud af, hvordan man understøtter undervisning, er så noget andet. Men jeg kan se, at deres rolle i skolen er styrket, og det er rigtig fint.”

Hun mener samtidig, at det stiller endnu større krav til skolens ansatte. Når hele dagen er planlagt for børnene, er det vigtigt, at det også er en god dag, de har planlagt.

Den største udfordring ser Trine Bjerg i at finde tid og rum for lærerne og pædagogerne til at mødes. Skolen er åben fra klokken syv til atten hver dag. I det tidsrum er der børn, og de, der er på arbejde, skal tage sig af børnene. De har afsat et par timer hver uge til at tale sammen, men hun mener, at det handler om mere end kalendergymnastik. Det er også en kulturændring, der skal til.

Man har haft en kultur, hvor alle beslutninger altid skulle tages i plenum, og det er man nødt til at bevæge sig væk fra. Alle kan ikke altid være involveret i alle beslutninger. Og man bliver nødt til at være sindssygt skarp på, at når man så har tid til at være sammen, så skal det være det vigtigste, man taler om – det, man kan gøre noget ved.”

Men Trine Bjerg ville ønske, at hendes medarbejdere havde mere tid til at tale sammen om pædagogikken, om de strategier, de lægger for de børn, der har det svært, og om den måde, de skaber læringsmiljøer på.

Men det er svært at finde tiden, svært at leve op til alle de forventninger, vi har til folkeskolen. Hun sammenligner det med at lave håndlavede snedkermøbler. Det kræver meget mere, koster meget mere, tager meget længere tid end en kinesisk fabriksfremstillet. Men så er det også en virkelig god kvalitet.

Hun ler lidt.

Og vi vil gerne lave møbelklassikere her.”

Forresten: Den store evaluering af folkeskolereformen har endnu et resultat, der er værd at fremhæve. Det er to tal, der måske overrasker i lyset af al virak, der har været om folkeskolereformen, og den tumult som både lærere, ledere og pædagoger har befundet sig i, mens de har skullet finde sine ben i nye opgaver.

71 procent af børnene trives rigtig godt i skolen, og otte ud af ti elever oplever, at de har en god relation til deres lærere.

Så måske står det alligevel ikke helt så skidt til i den danske folkeskole.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: