Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Søren Vinther Hansen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Lad os punktere myten én gang for alle. Internettet skaber ikke røvhuller, de er det allerede

Man ændrer ikke personlighed på internettet. Så hvorfor er politiske diskussioner så betændte?

Collage: Julie Ravn Hansen for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


2. september 2021
7 min.

Kender du det der med, at du låser din telefon op, går på Facebook, og så snart du skal til at skrive en kommentar, så ændrer du personlighed?

Nej? Heller ikke her. Alligevel er det den teori, der længe har domineret, når vi har talt om aggressiv adfærd på sociale medier. Argumentet har været, at den menneskelige psykologi er skabt til at interagere ansigt til ansigt, og derfor ændrer vores opførsel sig, så snart vi sætter os bag en skærm og interagerer med andre på en mere upersonlig måde.

Men det passer faktisk slet ikke. Ubehagelige mennesker på internettet er mindst lige så ubehagelige i virkeligheden. I hvert fald når det kommer til politiske debatter. Sådan lyder den ret overraskende konklusion på et nyt dansk studie. Resultatet var faktisk også overraskende for forskerne bag studiet. Men de kan altså nu punktere myten om, at internettet gør os mere aggressive og fjendtlige. Det lader nemlig til, at vi ikke bare kan skyde skylden på sociale medier, men hellere skal kigge indad og se på det samfund, vi lever i. Internettet skaber ikke vrede mennesker. De er det allerede.

Da Michael Bang Petersen og Alexander Bor, som begge er forskere ved Aarhus Universitets Institut for Statskundskab, besluttede sig for at kaste sig over deres seneste forskningsprojekt, var det for at forstå psykologien bag had på internettet. De to forskere ønskede at identificere de personer, som var søde og rare ude i den virkelige verden, men som blev aggressive og vrede, så snart de satte sig bag tastaturet. De ville undersøge, hvad der karakteriserede de mennesker rent psykologisk. Teorien om, at personer generelt har sværere ved at opføre sig pænt på internettet, hedder the mismatch hypothesis og er baseret på tankegangen om, at alle kan blive en troll – altså en person, som bevidst søger at provokere eller skabe diskussioner – på internettet, til dels på grund af den fysiske distance ved at sidde bag en skærm. Vi ser ikke hinanden i øjnene og glemmer derfor, at der er et virkeligt menneske på den anden side.

Der var bare ét problem med projektet. De to forskere kunne ikke finde nogen, som var søde offline og hadske online. For, som de endte med at konkludere, der er ikke hold i the mismatch hypothesis. Dem, der chikanerer og provokerer i online-debatter, er lige så aggressive offline og ansigt til ansigt.

Internettet forandrer os ikke psykologisk. Vi er ikke en anden person. Vi er ikke en person, som har sværere ved at styre vores følelser, og som har lettere ved at blive vred, når vi sidder bag skærmen, end når vi diskuterer ansigt til ansigt,” forklarer professor Michael Bang Petersen.

Tidligere forskning har vist, at internettet kan få os til at ændre adfærd. Vi viser måske en lidt anden side af os selv på Instagram end ude i virkeligheden. Men det nye studie tyder altså på, at vi ikke ændrer personlighed. Men hvordan finder man ud af, om folks opførsel i virkeligheden stemmer overens med deres opførsel på nettet? Forskerne fra Aarhus Universitet brugte en ret analog metode: De har talt med folk.

Forskerne har talt med både danskere og amerikanere og spurgt ind til, hvordan de generelt opfører sig, når de diskuterer politik på internettet, og hvordan de opfører sig, når de diskuterer politik i virkeligheden. De, som indrømmede, at de var hadske og fjendtlige på internettet, var ikke sky for at indrømme, at de også var det i virkeligheden.

Metoden medfører naturligvis en række udfordringer, som artiklen også tager højde for. Ud over at spørge respondenterne har forskerne også undersøgt, om svarene hænger sammen med de personlighedstræk, som man ved forudsiger adfærd ude i den virkelige verden. Altså om deres svar var til at stole på. De har også gennemtrawlet personernes sociale medier og stillet dem en række spørgsmål for at se, om det hele stemmer overens. Men uanset hvad afhænger metoden på en måde af, hvorvidt folk har selvindsigt i deres adfærd, siger Michael Bang Petersen.

Men selv hvis folk pynter lidt på sandheden, så skaber det kun et problem, hvis de kun gør det på den ene ting. Og det er ikke særlig sandsynligt,” fortæller han. Forskerne oplevede nemlig, at respondenternes svar også stemte overens med det, som kunne ses på deres sociale medier.

Og resultatet er altså, at hvis man er vred, når man diskuterer politik på internettet, så er man det også i virkeligheden. Det ændrer en skærm eller et tastatur ikke på. Det er værd at bide mærke i, at undersøgelsen ikke tager højde for de forskellige variationer, der kan være mellem online og offline. For eksempel kan det ikke udelukkes, at muligheden for at være anonym kan fremprovokere en mere aggressiv opførsel.

Men konklusionen her er kun starten af undersøgelsen af et vigtigt emne, som er fyldt med paradokser. For der er et andet spørgsmål, som er mindst lige så vigtigt: Hvis ikke man ændrer personlighed, når man går online, hvorfor er det så, at debatten på sociale medier føles så meget mere … betændt?

En hurtig forklaring kunne være, at man simpelthen opfatter beskeder og kommentarer anderledes online i forhold til, hvordan man ville opfatte dem i virkeligheden. Det kan være sværere at tyde ironi og sarkasme over nettet, når man hverken kan høre personens tone eller se deres mimik.

Men det er heller ikke tilfældet. I hvert fald ikke ifølge det nye studie.

For fire år siden udgav TrygFonden en undersøgelse, som viste, at 80 procent af danskerne mener, at diskussioner online er domineret af meget ekstreme holdninger’. Samtidig var over halvdelen enige i, at nogle af de mennesker, som er mest højlydte i onlinedebatter, er så aggressive, at man ikke er sikker på, hvad de kan være i stand til’.

Så … Hvis ikke man ændrer personlighed online, hvorfor er det så, at det føles, som om der er langt flere røvhuller på internettet end i virkeligheden?

Jo, forestil dig, at du kunne overhøre alverdens samtaler på barer, restauranter, i offentlig transport og i private hjem. Sandsynligheden for, at du ville høre noget yderst ubehageligt, er stor, fordi nogle mennesker ganske enkelt er mere fjendtlige og aggressive end andre.

På store dele af internettet er der ikke noget, der hedder en lukket dør, og når man læser kommentarspor, får man ikke røde ører, som man gør, hvis man bliver taget i at smuglytte til en samtale i toget. Derfor bliver man også eksponeret for meget mere hadsk tale på internettet, end man gør i virkeligheden. Ifølge forskningsartiklen ville man blive udsat for en betydelig større fjendtlighed offline, hvis man havde mulighed for konstant at overhøre private samtaler til fester, på værtshuse og så videre. Det er den mulighed, vi har fået online.

Det nye studie har en sidste pointe, der er værd at bide mærke i. Det er heller ikke manglende forståelse for konsekvenserne af deres vrede eller hadefulde ytringer, der får folk til at skrive grove kommentarer. De personer, som deltager i undersøgelsen, kan udmærket sætte sig ind i, hvor ubehagelig en kommentar kan være. Snarere end at være et resultat af uvidenhed tyder studiet på, at de skriver de sure og grove kommentarer, netop fordi det er ubehageligt.

Hvis studiets resultater ellers viser sig at holde stik, kan det betyde, at vi bliver nødt til at gøre op med vores forståelse af digital dannelse. Hadet bunder tilsyneladende ikke i uvidenhed og mangel på forståelse af internettet og den digitale verden. Og dén erkendelse fremprovokerer et nyt dilemma mellem ytringsfrihed og moderation på sociale medier og i internettets utallige kommentarspor, siger Michael Bang Petersen. Hvis vi vil af med onlinehadet, er det ikke nok at oplyse folk.

Vi kommer ikke så langt med uddannelse generelt set. Hvis du virkelig vil reducere had på din platform, så kræver det, at du modererer relativt hårdt og er meget eksplicit omkring, hvilke normer der gælder, og hvorvidt du er villig til at kontrollere, at de normer bliver efterlevet. Hvis ikke du gør det, jamen, så vil debatten blive domineret af aggressive mennesker.”

Man kan nok diskutere, om konklusionen på studiet er opløftende eller ej. På den ene side er det lidt trist at tænke på, at de mennesker, der fylder kommentarsporene med vrede kommentarer, også spreder den samme gylle uden for internettet. På den anden side er det opløftende at tænke på, at internettet ikke skaber flere hadefulde mennesker. Og det, man må tage med fra denne artikel, er vel i bund og grund: Røvhuller er røvhuller. De skal åbenbart bare overdøves eller ignoreres.