Hurra, vi kan snart rejse igen! Mens vi var væk, fandt Europas storbyer ud af hvor træls vi er

Coronakrisen har givet Europa et pusterum til at overveje både de dårlige og gode konsekvenser af turismen, som forsvandt fra den ene dag til den anden.

Foto: Max van den Oetelaar

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Dengang jeg var lidt yngre, brugte jeg alle mine penge på at skubbe til en udvikling, der har forandret Europas storbyer. Så ofte som overhovedet muligt tog jeg torsdagen, fredagen eller mandagen fri og købte en ekstremt billig flybillet (eller en busbillet med Eurolines, hvis det stod sløjt til) til en af Europas hovedstæder.

Jeg hørte musik på spillestedet Melkweg og købte tingeltangel på markedet i Amsterdam, jeg drak øl i litervis i halvbesatte huse i Berlin, og jeg kørte på scooter i Barcelona. Det var en på alle måder tidstypisk aktivitet for min generation.

Antallet af flyrejser i Europa med lavprisselskaberne mangedobledes i årene efter årtusindskiftet. I i 2018 rundede antallet en halv milliard om året, og storbyferien var de rejselystnes favorit. Vi europæere fik følgeskab af den voksende middelklasse fra Kina og Rusland, der også gerne ville se både giraffen og Venedig, og hele udviklingen var næret af én tanke, fortæller turismeforsker og lektor på Roskilde Universitet Jane Widtfeldt Meged.

Turismen bygger jo på et paradigme om, at man som udgangspunkt synes, at vækst er godt,” siger hun.

Den vækst har givet murren i krogene og opskårne dæk på turistbusserne i flere år. Men lige pludselig, da corona ramte Europa, var både vækst og turisme væk. Spørgsmålet er nu, hvordan turismen skal se ud, når den kommer igen? Det overvejer de i Europas store byer for øjeblikket, og svaret fortæller os en hel del om, hvilken vild kraft turismen besidder.

Alt det rejseri har forandret Europas store byer på godt og ondt. Og i en årrække blev det bare ondere og ondere. Spørg bare dem, der bor i midten af Berlin, Barcelona og Amsterdam. Udlejning via tjenester som Airbnb pressede huslejerne op til et niveau, så almindelige mennesker ikke havde råd til at bo der, konstant var der larm fra fulde folk, der råbte og tissede på trappestenene, og en særlig turistisk monokultur udviskede alle de nuancer og forskelle, som vi turister var rejst til udlandet for at opleve.

Det blev bare for meget, og fænomenet fik et navn: overturisme. Overturisme er, når trykket af turister får vedvarende negative effekter for de fastboende og for miljøet. At alle butikker bliver til turistbutikker, så man ikke kan finde en købmand. Så det er, når det er overdrevent,” siger Jane Widtfeldt Meged.

Overturismen avlede voldsomme modreaktioner. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg fik afsløret for en pige ved en bardisk i Berlin, at jeg var fra Danmark. Og så sagde hun: Ahh, bliv dog hjemme, I ødelægger det hele” og gik sin vej. Næste dag lagde jeg mærke til graffitien med teksten Turist, du er terroristen”, og det stod klart: De her mennesker, hvis liv og by vi er kommet rejsende til for at se nærmere på, synes egentlig, at vi er en pest.

Få steder i Europa var udviklingen mere voldsom end i Amsterdam, hvor antallet af udenlandske turister steg fra 11 millioner i 2005 til flere end 20 millioner i 2019. Det er mange i en by med godt 800.000 indbyggere, og allerede i 2014 holdt Amsterdam op med at promovere sig selv som turistdestination på nye markeder.

Særligt udfordringen med stigende huslejer på grund af privat udlejning til turister gjorde oprindelige indbyggere vrede. Den 4. marts sidste år gik Amsterdam og 21 andre af turisternes foretrukne storbyer i Europa sammen om en appel til EU om at sætte ind med strammere lovgivning, der kan begrænse udlejningen – og dermed turisterne.

TURISTISKAmsterdam var fuld af fest. Og så pludselig var den ikke. Foto: Robin Utrecht / Abaca / Ritzau Scanpix

Men så, cirka en uge senere, skete der altså lige pludselig noget. Corona skete.
Fra den ene dag til den anden blev de hærgende horder af turister til slet ingen turister. I Amsterdam lå de smalle gader i byens prostitutionsområde tomme. Væk var koret af stemmer, der på alle tænkelige sprog råbte om druk og glade dage, væk var kluklyden af tis i kanalerne, og væk var rullekufferternes rumlen over brostenene.

Det var med andre ord en pause eller et pusterum fra alt det, som beboerne har været trætte af i omkring et årti. Pusterummet har været fantastisk for, at de lokale beboere har kunnet indånde deres egen by igen på deres egne betingelser. Nogle har jo ikke prøvet det nogensinde i deres liv. Det med at opleve at få sin by tilbage, det er lidt magisk,” siger Jane Widtfeldt Meged.

Og Amsterdam har ikke planer om at vende tilbage til situationen fra før corona, men snarere til den situation, hvor turisterne ikke var så dominerende i gadebilledet. Vi er nødt til at ændre alt det, vi kan tilbyde i bymidten, hvis vi vil bringe balancen tilbage mellem det at bo, arbejde og more sig,” som Geerte Udo, der er direktør for en af byens turistorganisationer, amsterdam&partners, har sagt til The New York Times. Amsterdams borgmester har foreslået et forbud mod salg af hash til udlændinge i Amsterdams berømte coffeeshops og også at flytte byens prostituerede ud til et område uden for byen. Coronakrisens turist-stop har ikke fået bystyret til at ryste på hånden i ønsket om at forandre byens forhold til turister.

Carina Ren, forsker i turisme og lektor ved Aalborg Universitet, har fulgt debatten om overturisme i årevis og har derfor været spændt på netop den situation, vi ser nu, hvor verden snart lukker op igen. Ligesom dig har jeg været rigtig interesseret i: Hvad kommer det her til at betyde? Det har jo været en vild og uforudset pause til at tænke nyt,” siger hun.

Svaret på det spørgsmål har vi endnu til gode at se, selvfølgelig, men konturerne er der allerede, og de er forskellige fra by til by. For modsat Amsterdam, så har vores egen hovedstad, København, et klart mål om at vende tilbage”.

Wonderful Copenhagen (turistorganisationen i København, red.) har lanceret en strategi, der handler om, hvordan vi skal vende tilbage til 2019, vi skal tilbage og op på hesten. Og det forstår man godt, når man ser, hvordan storbyturismen har styrtblødt i København, mens turismen ved kysterne har klaret sig langt bedre,” siger Carina Ren.

Når København lægger vægt på den tilbagevenden”, vurderer Carina Ren, så er det, fordi den anden del af erkendelsen fra coronaens turist-pusterum er kommet til at stå meget klart: Turister giver også muligheder. Også selv om debatten om Airbnb’s skadelige virkninger på boligmarkedet og om, hvor farlige turister på cykelstierne er, også har raset i Danmark.

Vi er alle sammen impliceret i det her, for det handler også om, hvilke restauranter der har råd til at holde åbent, hvilke kulturtilbud vi har,” siger Carina Ren. Groft sagt: Uden turister ville hverken København eller mange andre steder i Danmark kunne have de tilbud, som vi har i dag (eller før corona i hvert fald), simpelthen fordi der ville mangle penge i kasseapparaterne. Turisme er også med til at skabe den livskvalitet, som københavnere oplever. Det er den totalt underfortalte historie,” siger Carina Ren.

På samme måde mener Jane Widtfeldt Meged, at turismens tveæggede sværd er blevet tydeligt. Og på den måde måske også kan påvirke den direkte fjendtlighed mod turister i det hele taget, som flittigt besøgte turistbyer som Barcelona og Berlin også er blevet ramt af.

Man kan jo se, hvordan folk lever af turisme. Så i stedet for at man kun er træt af turismen, så kan det være, at man ser det som en nødvendighed,” siger hun.

Og netop derfor er coronakrisen i virkeligheden en god mulighed for at tænke turismen anderledes, når den kommer igen. Fordi vi nu både er blevet klogere på alt det gode og det dårlige ved den turisme, vi kendte.

Og det er det interessante her, for skal vi tilbage til 2019? Og hvordan kan vi begynde at udvikle turisme som en tættere del af vores hverdag i København? Jeg tænker måske, at det kan blive en anledning til at tænke det anderledes,” siger Carina Ren.

Alt det her er større end et storbyfænomen. I Danmark så vi sidste sommer, hvordan regeringens ønske om at bidrage til den økonomiske udvikling med gratis færger til øerne lynhurtigt blev til et problem. Øboerne kunne ikke selv komme med færgen frem og tilbage, og ingen turisme blev til overturisme på ingen tid.

Personligt kan man jo kun drømme om en mere harmonisk løsning på alt det her, også i storbyerne. For efter at jeg første gang havde oplevet berlinerindens foragt for min blotte tilstedeværelse, blev det lidt mindre fornøjeligt at være turist for mig. Jeg begyndte at rejse mere til mindre byer og ud på landet, og jeg er overbevist om, at jeg ville blive en på ny begejstret storbyturist, hvis jeg faktisk havde fornemmelsen af, at det kunne ske mere i samarbejde med de byer, jeg besøgte. Hvordan man så end lige gør det.