Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Knud Anker Iversen er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Kan coronavaccinen udrydde ... alle sygdomme? Vi står midt i en medicinsk revolution

Fremtidens vacciner er som computere. De enkelte dele kan skiftes ud.

Foto: Mujahid Safodien / AFP / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Der er sket noget vildt under den her pandemi. Det begyndte den 9. december 2020 klokken 6.31 om morgenen, da en 91-årig brite ved navn Margaret Keenan som den første i verden blev vaccineret med Pfizer og BioNTechs vaccine mod COVID-19. Det var vildt nok i sig selv, men nu kan vi efterhånden se, helt præcis hvor stort et skifte, dén vaccination kan blive.

Vaccinen var nemlig en såkaldt mRNA-vaccine, og den måde, den er udviklet på, ændrer ret fundamentalt på, hvilke sygdomme vi potentielt kan vaccinere imod og dermed måske gøre kål på. På den måde kan den potentielt ændre … verden. Margaret Keenans vaccination repræsenterede dermed ikke blot begyndelsen på pandemiens forhåbentlige ende. Det her har endda større perspektiver.

Det nyeste nye er, at en mRNA-vaccine mod hiv viser lovende takter i et forsøg i USA. Der er tale om, at teknologien bag kan bruges til at udvikle vacciner mod både denguefeber og kræft og måske endda den dødeligste sygdom, vi har, malaria.

Så hvad foregår der? Det er kompliceret stof, men skal man være lidt frisk, kan man sige, at det, der er på spil, er, at vacciner er gået fra at være et biologisk anliggende til et teknologisk. Her følger en kort og forhåbentlig (!) relativt forståelig forklaring.

Hvad er forskellen på den gamle slags og den nye slags vacciner?

Engang dyrkede man polio-vaccinen i hakket kød fra tusindvis af indfangede og derefter slagtede rhesusabers nyrer, og før det transporterede man koppe-vaccinen tværs over Atlanten om bord på 22 drenge fra et spansk børnehjem. Vacciner fødtes og levede i dyr, både menneskelige og ikke, og de vaccinerede mod det, de nu vaccinerede mod, ikke så meget ballade der.

Sådan er det ikke med mRNA-vaccinen. Den fungerer mere som en computer. Den består af programmerbare dele, som kan skiftes ud, alt efter hvilken sygdom man vil vaccinere imod, og det er her, nybruddet ligger. For betyder det, at vi nu ser ind i at kunne vaccinere mod alt muligt, der indtil nu har været umuligt?

Hvordan fungerer de her nye vacciner helt præcis?

Vaccinerne mod COVID-19 indeholder i modsætning til andre vacciner som for eksempel dem mod influenza eller polio ikke svage versioner af de vira, de skal gøre op med. I stedet sender de kroppen en besked. Beskeden er pakket ind i små fedtkugler og består af den genetiske sekvens, altså RNA, som beskriver coronavirussets såkaldte spike-protein. Det er det, virusset bruger til at trænge ind i vores celler. Når kroppen modtager den genetiske sekvens, begynder dens immunforsvar at gøre sig klar til angreb fra de her spike-proteiner. Uden at den altså reelt er under angreb. Skulle det en dag ske, at man blev smittet, ville immunforsvaret derfor være klar.

Det smarte og for mig ærlig talt lidt overvældende ved mRNA-vaccinen er så, at man kan skifte en del af den genetiske sekvens ud. Man kan så at sige pille det, der gør den effektiv mod lige netop COVID-19, ud af de små fedtkugler og erstatte det med noget, der ville gøre den effektiv mod en anden sygdom. Det er her, vaccinen begynder at ligne en computer. Den er ikke, som vacciner plejede at være, et samlet, biologisk system, som kan én ting. Den er nu opbygget af moduler. Moduler, som kan skiftes ud, alt efter hvad man vil have, at vaccinen skal kunne.

Denne computeragtige opbygning betyder, at vaccineproducenter nu kan håbe på at kunne udvikle coronavaccinen i nogenlunde samme tempo, som coronavirusset muterer. Det eneste, man skal gøre, er at indsætte mutationens RNA i stedet for den tidligere udgaves, og så skulle det gerne køre. Det er godt, hvad angår vores kamp mod coronapandemien. Men det kan det altså virkelig også være i forhold til alle mulige andre sygdomme.

Hvad er det for muligheder, det giver os?

Det betyder, at man i princippet ville kunne indsætte RNA fra et helt andet virus og på den måde vaccinere mod en helt anden sygdom. Det ville ændre verden.

Man ville kunne programmere en mRNA-vaccine til at virke mod for eksempel malaria og på den måde få mulighed for at gøre noget ved en af verdens farligste sygdomme. Det arbejde er allerede i gang. Forskere fra Yale har i år fået patent på en teknologi, der ville kunne gøre netop det. Imens arbejder Pfizer på at bruge teknologien til at udvikle vacciner mod influenza, der som bekendt muterer hele tiden og tager livet af hundredtusinder af mennesker hvert år. BioNTech, Pfizers partner i arbejdet med coronavaccinen, er ved at udvikle mRNA-teknologi, der, hvis alt går, som det skal, kan hjælpe kroppen til at bekæmpe kræft, og flere forsøg med mus har vist, at mRNA også kan i hvert fald bremse effekterne af sklerose. I februar viste teknologien sig også at være effektiv, hvad angår en helt femte sygdom. I et studie viste det sig, at en mRNA-vaccine i 97 procent af tilfældene var i stand til at få forsøgspersonernes kroppe til at producere de sjældne antistoffer, der kan beskytte mod hiv.

Og faktisk er mulighederne endnu flere. Fordi mRNA er så relativt simpelt at omprogrammere, alt efter hvad der er nødvendigt, ville man også kunne bruge teknologien til at udrulle vacciner som sådan til dele af verden, som normalt mangler. Man ville kunne bygge fabrikker i for eksempel Afrika, og når en sygdom eller mutation så blussede op, ville den kunne omstille sig og hurtigt få vacciner ud til dem, som ville have brug for dem. Det ville give verden en helt ny infrastruktur for vacciner.

Er det vilde tider, vi lever i?

Ja. På Zetland har vi en regel mod at bruge en særlig gruppe af ord for meget, men jeg har af min redaktør fået lov til at bruge et af dem. Vi har her nok at gøre med et paradigmeskifte.