Vores medlemmer foretrækker at lytte
“”
—
Derfor skal du læse denne artikel
Et af tidens største spørgsmål er samtidig et, vi har haft utrolig svært ved at svare på: Hvad gør sociale medier ved unge mennesker, som er dem, der bruger sociale medier allermest? I lang tid har vi talt ud fra mavefornemmelser, men en stor undersøgelse fra England giver os ny viden at tale ud fra.
Min lillebror er født i 2000. Han og alle, der er født mellem 1995 og 2012, tilhører generation Z. Det er generationen, der bruger mest tid på sociale medier (danske unge har faktisk europarekord i brug af sociale medier) – og det er på et tidspunkt i deres liv, hvor hjernen er mest plastisk og følsom over for stimuli som lommevibrationer, hver gang man får et like.
Alligevel – og det er noget, der kan bekymre en storebror – er vi først nu så småt begyndt at forstå, hvad sociale medier gør ved et ungt menneskes hjerne.
Britiske Royal Society for Public Health, en anerkendt og uafhængig sundhedsorganisation, spurgte sidste år knap 1.500 britiske 14-24-årige om, hvordan Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube enkeltvis påvirker dem: Forværrer eller forbedrer Instagram, hvordan du har det med din krop? Gør Facebook det lettere eller sværere for dig at have tætte venskaber? Holder YouTube dig oppe om natten? Gør Snapchat?
Jeg er fra 1991 og altså en millennial. Og mens jeg havde world wide web på børneværelset og allerede i 1. g på gymnasiet blev meget glad for dopaminsuset fra 50 Facebook-likes på et profilbillede, er jeg ikke familiær med internettet, som min bror er det. Han er yngre end Google. Han er aldrig ikke online. Det var jeg, så snart jeg gik fra tastaturet. Men det er ikke kun en dårlig ting.
Det kan også være fremmende for et ungt menneskes identitetsskabelse, som det er formuleret i undersøgelsen, altid at have adgang til at vise omverdenen, hvem man er, og hvad der interesserer én gennem stories på Snapchat, billeder på Instagram og videoer på YouTube.
Den helt korte konklusion på den britiske undersøgelse er, at Instagram er det sociale medie, der slider mest på et ungt menneskes velbefindende, YouTube mindst – og Facebook og Snapchat er et sted midtimellem. Ud over at bekræfte tidligere forskning (og mange bange anelser) indfanger den britiske undersøgelse også nuancerne i generation Z’s forhold til sociale medier, som er, æh, kompliceret.
Derfor har vi med viden og tal fra den britiske undersøgelse illustreret, hvad der forbedres og forværres i ens liv, når man som ung opholder sig på sociale medier. Til at understøtte de britiske generation Z’eres oplevelser er der inkluderet beretninger fra danske gymnasie- og folkeskoleelever.
De er indsamlet i hundredvis sidste år af videnskabsjournalist Søren Hebsgaard i forbindelse med foredrag om digital dannelse på landets skoler. Teksterne har de unge skrevet i Hebsgaards spørgeskemas ‘uddyb gerne’-felt. Det er første gang, de offentliggøres. Her er en gennemgang af hvert sociale medie, og vi begynder med YouTube.
YouTube er generation Z’s flimmerkasse. Det er til videoer på YouTube, at børn og unge flader ud, når de kommer hjem fra skole. Det betyder, at i modsætning til Snapchat, Instagram og Facebook er man ikke selv ‘på’ på YouTube. Man ser på – og det, kan man læse i undersøgelsen fra Royal Society for Public Health, gør en forskel. YouTube dulmer som det eneste medie i undersøgelsen følelser af ensomhed, angst og depression. Det ser vi også i beretningerne fra de danske gymnasieelever:
“Jeg har ikke et behov for at vise, hvor ‘god’ jeg er, og hvad jeg har. YouTube er frakobling og tidsfordriv.” En anden skriver: “Hvis jeg ikke får lavet lektier, er det ofte, fordi jeg hellere vil slappe lidt af, og det kan jeg eksempelvis ved at se lidt YouTube.”
YouTube er også socialt. Du har en profil, og du kan like og kommentere andres videoer. Du kan også selv lave videoer, hvis du har noget på hjerte. Det gør, at YouTube ifølge undersøgelsen styrker følelsen af, at den unge har et sted at dele sine tanker, idéer og interesser. YouTube styrker også følelsen af at høre til. Ofte følger man personer på YouTube, der laver videoer om ting, der interesserer én – og på YouTube kan det være alt. Tro mig. Du kan finde alt. Det er omkring disse personer, youtubere, at fællesskaber opstår. Som én skriver: “Synes, det er rart at gå på YouTube, når man følger en youtuber, som er mega sjov og interessant at høre på.”
Men YouTube graver også rander. Når autoplay er slået til, tager en video hurtigt den næste – og det er søvnen, den tager fra, ifølge undersøgelsen. Søvn er vigtigt, især for et ungt menneske, og mangel på det, står der, kan gøre morgendagen svær. Og føler den unge først, at han/hun sakker bagud, kan ubehagelige tanker skylle over én, når man lægger sig i sengen igen. Vågn så, og gentag. Det er en udfordrende spiral, som ingen videoer på YouTube kan kurere.
Facebook er generation Z’s Mayland-spiralkalender. Det fungerer som en slags kontaktbog med påmindelser om fødselsdage og invitationer til fester – samlet ét sted. Facebook er også en slags avis. Newsfeedet nævner flere som noget, de bladrer over efter dagens nyheder. Og så er Facebook – eller rettere Messenger – det vigtigste dueslag. En gymnasieelev skriver: “Ønsker egentlig ikke at have en Facebook, men det er her, meget af vores kommunikation med hinanden foregår. Har man ikke Facebook, risikerer man at ‘blive lukket ude af fællesskabet’.”
Af undersøgelsen fremgår det, at unge føler, Facebook styrker venskaber og fællesskaber med ligesindede – og der er mere ros til Mark Zuckerberg (det er ham vel undt i disse tider, synes jeg): Det, Facebook gør bedst ifølge unge, er at skabe en platform for “omsorg” og “empati”, som det er formuleret, fra venner og familie. Måske i en chatsamtale med en god ven.
Men for meget Facebook er skidt. Facebook kan forværre følelser af uro, depression, ensomhed, og det tærer på søvnen. Flere unge oplever mobning på Facebook og en øget utilfredshed med eget udseende (et tidligere studie har vist, at 10 minutters scrollen på Facebook giver unge kvinder lyst til at ændre ting ved deres ansigt).
Et besøg på Facebook kan også, ifølge undersøgelsen, forværre frygten for at gå glip af noget, hvis man ikke hele tiden er på, online og til at få fat på. FoMO kaldes det, en forkortelse for fear of missing out. Her beskrevet i sin måske mest ubehagelige form af en gymnasieelev:
“Jeg bliver nervøs, når nogen tagger mig i noget på Facebook, fordi jeg er bange for, det kunne være noget grimt om mig, eller det kunne være et billede, hvor jeg ikke har særligt meget tøj på. Derfor har jeg nogle gange svært ved at sove, fordi jeg føler, at hvis det sker, vil jeg gerne hurtigt kunne handle – få det anmeldt og slettet, inden det når at sprede sig.”
Eller som eleven her, hvor Facebook er blevet en så stor en del af hans liv, at det ikke kan adskilles fra det virkelig liv: “Jeg har ADHD, og jeg kan ikke fucking koncentrere mig om en skid. Men det har sjældent noget med min telefon at gøre. Når læreren siger: “Luk Facebook, det forstyrrer”, så gælder det ikke for mig, eftersom hele fucking verden er min Facebook. Dén forstyrrer.”
Snapchat er generation Z’s postkort. Når chat over Messenger bliver for endimensionelt, snapper unge og sender billeder med tekst frem og tilbage. Ifølge undersøgelsen styrker Snapchat unges muligheder for at udtrykke “følelser”, “tanker” eller “idéer”, som det er formuleret. Snapchat er også godt, lyder det fra de britiske poder, hvis man har brug for emotionel støtte, ligesom Snapchat er godt til at pleje venskaber. En dansk gymnasieelev istemmer:
“Jeg er ikke typen, der gider snakke i telefon længe eller skrive mange sms’er, og der er Snapchat god for mig. Der kan jeg følge lidt med i, hvad der sker i mine venners liv, uden at det kræver meget fra mig selv.”
En af de måder, Snapchat sikrer, at unge får snappet sammen hver dag, er ‘streak’-funktionen. Det er sådan, at hvis du dagligt sender en snap til én på Snapchat og modtager en snap tilbage fra vedkommende, opbygger I sammen en ‘streak’. Går der 24 timer, hvor I ikke snapper, mister I streaken. En streak kan være bygget op over uger, måneder, år endda. Men streaks har, måske ikke overraskende, konsekvenser. Her beskrevet af en gymnasieelev:
“Jeg er meget på min telefon på grund af streaks på Snapchat, og så skal man jo sende og åbne snaps hver dag for at bevare sine streaks. Det er mega nederen, når man mister sine streaks, fordi så skal man starte helt forfra. Man kan godt blive lidt stresset af at føle, man skal holde sine streaks og hele tiden tænke på, om jeg nu også har fået skrevet til en person.”
Noget, der også overskygger Snapchats kvaliteter, er – ud over søvnmangel – frygten for, at ens venner laver fede ting uden én. Det er FoMO’en, der sætter ind, står der i undersøgelsen.
Når man bladrer gennem venners stories (en række billeder eller små, korte videoer, som kan ses i 24 timer) på Snapchat, ser man oftest de bedste stunder i deres liv. Hvis man ikke selv var der, kan man se med på stories som en misundelig voyeur. “En standardbytur sidder alle med telefonen, fordi Snapchat skal opdateres med, hvad personen laver. Man kan ikke bestille drinks, uden at folk hiver telefonen op for at tage billeder,” skriver en af eleverne.
Af undersøgelsen fremgår det, at Snapchat også kan forstærke følelser af nervøsitet og uro, depression og ensomhed. Det kan, igen ifølge undersøgelsen, hænge sammen med, at FoMO er blevet sat i forbindelse med lavere selvværd og tilfredshed med livet, sådan helt generelt. Her en beretning fra den anden side af Snapchat skrevet af en dansk gymnasieelev:
“Jeg slettede for et halvt år siden flere af mine sociale medie-konti, blandt andet Snapchat. Det hjalp på mit forbrug af telefonen, men generelt også på mit selvværd og den måde, jeg ser mig selv og andre på.”
Instagram er generation Z’s fotoalbum. Det er her, man lægger billeder op fra sit liv – oftest redigeret med et filter. Ligesom de andre sociale medier kan Instagram også gavne et ungt menneskes identitetsskabelse, som det er formuleret i undersøgelsen. Fordi Instagram hovedsageligt er billeder, er det et godt sted at folde sig ud kreativt. Det hører vi også i beretninger fra gymnasieeleverne:
“Tjekker Instagram tit, fordi jeg følger kunstnere. Tegner selv og elsker at følge forskellige personer, der har deres helt egen stil.” En anden skriver: “Hvad man viser på Instagram, er en stor del af ens identitet. Det er måden for mig at vise, hvem jeg er, og hvem mine veninder og venner er.”
Men med det følger også et pres – her beskrevet af en anden gymnasieelev: “Ofte, når jeg deler noget på min Instagram, er jeg bange for, at folk vil synes, at jeg enten er mærkelig eller grim.”
Hvis man så også flere gange dagligt trækker sig selv gennem strømmen af andres billeder, kan det også have konsekvenser. Instagram adskiller sig fra eksempelvis Facebook ved, at man på Instagram også kan følge med i livet som topmodel, blogger, reality-tv-kendis eller amerikansk superstjerne og kan se deres stories – akkurat som på Snapchat. Det er medvirkende til, at Instagram, ifølge undersøgelsen, forværrer, hvad den unge ser i spejlet. En gymnasieelev skriver:
“Jeg bruger ikke længere Instagram, fordi jeg altid følte mig trist bagefter og følte, at mit liv ikke var lige så godt som mine venners.” En anden skriver: “Jeg har ikke lyst til at prøve at leve op til de idealer, som de sociale medier skaber. Alligevel kan jeg godt mærke, at jeg kan føle utilfredshed over min krop, når jeg eksempelvis ser billeder af de ‘perfekte’ modeller.”
Succes på Instagram gøres op i antallet af likes, kommentarer på opslag og nytilkomne følgere, der vil se med. Alle kæmper altså om det samme: opmærksomhed. Og får man pludselig ikke det, kan det være svært. Her beskrevet af en dansk folkeskoleelev:
“Jeg ved ikke, om det er, fordi de vil gøre mig ked af det,” begynder hun. “Men jeg har på det seneste mistet følgere på Instagram, som var piger i min klasse. Underligt nok har de ikke unfollowed andre fra klassen? Før fik jeg omkring 20 likes på mine opslag. Efterhånden får jeg kun 10 eller mindre. Jeg ved ikke, om det er, fordi de ikke kan lide mig eller bare ikke er interesseret i mine opslag.”
Okay, så hvad kan vi konkludere? De britiske forskere ender selv med at konkludere, at der er beviser nok i dag til at kunne sige dette:
Det er skadeligt for et ungt menneskes sundhed og trivsel, hvis det bruger mere tid end gennemsnittet på de sociale medier. Selv foreslår forskerne en pop op-advarsel på sociale medier – ligesom risiciene ved rygning er afbildet på cigaretpakkerne. Måske endnu mere interessant foreslår en tredjedel af de adspurgte unge briter selv, at man simpelthen bliver logget af, hvis man overskrider et fastlagt dagligt antal minutter på et socialt medie.
Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor mange minutter det skulle være. Men jeg har fundet noget, der måske kan bruges. Data fra Moment, en populær app, der monitorerer, hvad man bruger tid på på sin telefon, har påvist, at der måske findes et ideelt antal minutter, du kan bruge på sociale medier om dagen og samtidig forblive lykkelig. Uanset alder.
Over tre måneder svarede 14.000 Moment-brugere på, om de var tilfredse eller utilfredse med tiden, de brugte på udvalgte apps. 63 procent af Instagrams brugere svarede, de var kede af tiden, de brugte på Instagram. Men de brugte også i snit næsten en time hver dag på at scrolle over andre menneskers billeder. De, der brugte halvt så meget tid på Instagram, var derimod glade brugere. Det samme var de, der var på Facebook 23 minutter om dagen. Anderledes ulykkelige var de, der brugte over 40 minutter.
Moments data tyder på, at man fint kan have gode forhold til sine apps. Bare man ikke overskrider det gyldne antal minutter, hvor appen ikke længere er ens opmærksomhed værd – men bare spilder din tid og gør dig ulykkelig. Jeg ringede til Søren Hebsgaard, videnskabsjournalisten med spørgeskemaet, for at vende det hele.
“Det føles, som om vi er ved at indse, at teknologien har lovet mere, end den kan holde. Især over for vores unge mennesker,” sagde han. “Men det er en god ting. Det betyder, at vi nu kan tale om, hvordan vi kan bruge teknologien på en måde, som er god for os.”
Så hvad er dit råd, hvis man gerne vil have et sundere forhold til sociale medier?
“Mit råd er at gøre det til noget, man taler om. Hvis man sidder med sine venner eller veninder, så tal om, hvordan I vil være sammen. Hvis det er blevet mindre hyggeligt at ses, fordi alle sidder og laver stories til Instagram, så sig det. Og se så at få sovet. Tal sammen, og få sovet. Så ordner resten sig.”
Nu skal vi quizze. I dagens anledning har vi lavet en quiz, for hvad er mere SoMe end en skæg quiz? Quizzen vil teste din viden om kulturen på sociale medier (og ingen på redaktionen har endnu svaret rigtigt på alle spørgsmål). Tag udfordringen op, og del din score med venner og familie på dit foretrukne sociale medie.