“No regrets,” siger ‘Den korte weekendavis’. Mød komikerne, der aldrig har fortrudt en joke

STÅ FASTDisse komikere med enorme hoveder fortryder ikke noget, men en af dem indrømmer at udøve selvcensur. Illustration: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Komikken er under pres i disse år, da den nogle gange er i konflikt med tidens idealer om at tale respektfuldt om andre. De andre artikler i serien Sangilds Skriftestol har handlet om dem, der fortrød. Her i finaleartiklen er det komikere, der ikke fortryder, der får ordet.

Selv om komik handler om at grine, og selv om latteren ofte tager brodden ud af emnet, betyder det ikke, at komik altid er ufarlig, tværtimod. En hel humorteori, kaldet forløsningsteorien, bygger på netop det aspekt, at vi ofte griner af det farlige. At humoren er en forløsende måde at tackle konflikter, spændinger og tabuer på og måske endda, at humoren bør opsøge det farlige.

I den proces bevæger man sig nogle gange ind i udsagn, som taget bogstaveligt ville være forfærdelige, men som humorens overdrivelser, urimeligheder og dermed ironiske distance holder ud i strakt arm.

Der kan være forskellige grunde til ikke at fortryde sine jokes som komiker. For nogle er det et princip: Hvis en joke virker, hvis publikum griner, så er det per definition en god joke. Og hvis man tager en jokes indhold bogstaveligt, har man ikke forstået netop dette. Man skal ikke fortryde sine jokes, heller ikke hvis nogen er blevet stødt, men i stedet forsvare dem og forsvare den ånd og intention, der lå bag. I disse krænkelsesparate’ tider er der så meget desto mere grund til at stå fast på denne grundværdi, mener nogle.

Andre, der ikke fortryder noget, henviser simpelthen til, at de ikke mener, de selv laver grænseoverskridende materiale – eller når de gør, skyder de på magthavere og folk, som har fortjent det.

De tidligere artikler i serien Sangilds Skriftestol har fokuseret på, hvilke jokes komikere har fortrudt. Her i den fjerde og sidste artikel kommer fire meget forskellige eksempler på det ikke at fortryde. To fortryder af princip ikke noget. En har ikke noget at fortryde. Og en fortryder sådan set ikke noget, men har alligevel indført en form for selvcensur.

Torben Chris er som standupkomiker kendt for sine lange tirader, hvor han på ravjysk hidser sig op over store og små ting, han synes er dumme. Derfor var det også oplagt, at han skulle være vært på et program med titlen ‘Giver det mening ifølge Torben Chris’ på TV 2 Zulu. I 2015 vakte han international Facebook-skandale, da han lagde et billede op af sig selv og sin toårige datter i bad sammen. Foto: Presse
Torben Chris – Fortryder intet

Jeg fortryder intet. Græder dog på daglig basis over alle de sjove jokes, vi sikkert går glip af på grund af en selvcensur, komikerne sikkert har, fordi de ikke magter en shitstorm fra de krænkelsesparate.

Det skal nævnes, at jeg fortryder en masse ting, jeg har sagt i mit liv. Bare aldrig fra scenen. Det er jokes, jo. Der er ikke noget at blive sur over. Forstår ikke, hvorfor folk er begyndt at tage en joke lige så seriøst som lederen i en avis.

Anders Stjernholm er (ud over Jacob Haugaard) den eneste danske komiker, der er gået ind i Christiansborg-politik, idet han stiller op til Folketinget for Alternativet. Hans standup er også tit politisk, men kan også handle om mere personlige emner såsom hans ADHD. Stjernholm er en meget aktiv ateistisk debattør og tidligere formand for Ateistisk Selskab. Foto: Presse
Anders Stjernholm – Selvcensur

I mit show Grine eller græde har jeg en bid om min lejligheds værdistigning og om økonomi generelt. Der laver jeg joken: Det er, som om boliger er ligesom Julie Zangenberg – de bliver mere værd, jo flere der har været i dem.”

Selv om jeg umiddelbart derefter siger, at joken ikke handler om at være slutty – for det skal man endelig være efter min mening – så handler den mere om, at klatretøsen’ vist lurede, hvordan man kravler hurtigt op ad den sociale rangstige via sine kærester: Wulff, Seebach, Bendtner …

Jeg synes stadig, joken holder, men jeg oplever, at mange ser den som slutshaming. Den fik mig endda afvist som taler til demonstrationen SlutWalk i sommer, selv om jeg bakker entydigt op om deres sag.

Den slags reaktioner præger min skrivning nu. Jeg laver en form for selvcensur, idet jeg medtænker overfølsomme reaktioner, når jeg skriver jokes, og den frygt hæmmer mig i den kreative proces. Ideelt set bør den slags revideringer jo først komme til sidst – når kunstneren skal revurdere sit arbejde.

Michael Schøt er primært kendt som politisk komiker, men han understreger gerne, at han gør det samme som alle mulige andre standupkomikere, bare med politik som emne. Ud over sin regulære standup har Schøt siden 2014 lavet den ugentlige satiriske opsang Schøtministeriet, som jeg tidligere har interviewet ham om her på Zetland. Foto: Presse
Michael Schøt – Det handler om rummet

Der er helt sikkert masser af jokes, jeg har lavet engang, som jeg ikke ville lave i dag. Men det er ikke det samme, som at jeg fortryder dem. Som komiker er man jo open source med sine tanker, og de er altid i bevægelse. Det hele er en proces, som man lader publikum være tilskuere til, og som de så forhåbentlig kan spejle sig i.

De eneste scenarier, hvor man kan tale om, at jeg fortryder noget, er, hvis jeg læser rummet forkert og for eksempel laver en for hård joke til netop det publikum. Det er altså ikke selve joken, jeg fortryder, men at jeg ikke anvender den bedst muligt.

Det er supernederen at blive misforstået. Det har jeg prøvet nogle gange. Og det er jo altid en diskussion værd, hvor meget der er komikerens ansvar, og hvor meget der er modtagerens. Men når det sker, går man straks i gang med at granske sine ting.

Rasmus Bruun og Frederik Cilius har lavet forskellige radio- og tv-programmer sammen og hver for sig. Deres altoverskyggende succes er Radio24syvs satireprogram ‘Den korte radioavis’, som i 2018 hed ‘Den korte weekendavis’, hvor de tvister aktuelle nyheder og på én gang spidder politikerne og mediebranchen med karakteren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i centrum. Dette program er udgangspunktet her. Foto: Presse
Rasmus Bruun & Frederik Cilius / ‘Den korte weekendavis’ – No regrets

Det korte og det lange svar er: Nej. Vi siger som Stig Tøfting: No regrets.

Det eneste, vi fortryder, er ikke at have sparet op til pensionen i en usikker branche.

Vi er én gang blevet pålagt at stryge en joke. Det var lige i begyndelsen i 2015, hvor vi tit vendte vores idéer med programcheferne Mads Brügger og Mikael Bertelsen. Det var lige, da Jeppe Nybroes bog Kidnappet udkom, og vores nyhed var, at han i virkeligheden ikke havde været ISIS-fange, men havde siddet i et kosteskab i DR, hvilket var blevet afsløret af, at Martin Krasnik altid købte to frokoster i kantinen.

Cheferne vurderede, at her var en mand så traumatiseret, at man ikke skulle sparke til ham, og nyheden blev aldrig sendt.

Ugen efter kom så Adam Holms anmeldelse af Kidnappet i Weekendavisen, hvor der blev sået tvivl om mange af de fakta, der blev præsenteret i bogen, og at vi på en måde havde været profetiske i vores satire.

Vi får jævnligt klager, og dem tager især Mikael Bertelsen sig af at svare på. Som regel handler det om at forklare, at Kirsten Birgit er en karakter – en karakter, der bestemt ikke altid er sympatisk.

Frederik Cilius fortæller: Jeg fik engang en klage over en af Kirsten Birgits anmeldelser – en meget hård anmeldelse af en forestilling i Bådteatret i København. Ud over at jeg ikke er velkommen på Bådteatret, gik klagen specifikt på, at Kirsten Birgit i anmeldelsen havde sammenlignet en dukkemager, der rystede på hænderne, med en stærkt medicineret, Parkinson-ramt Gepetto”.

Det var ikke ham selv, men en af hans venner, der skrev til mig for at få en undskyldning. Den fik han ikke. Kirsten Birgits anmeldelser er i mindst lige så høj grad en satire over dagbladsanmeldelser som over det, der anmeldes.

Der er flere adspurgte komikere, der også kunne meddele mig, at de ikke fortryder jokes. Det gælder Sebastian Dorset, Christian Fuhlendorff, Geo, Ane Høgsberg, Carsten Bang, Jacob Tingleff, Martin Nørgaard, Dan Andersen, Jacob Taarnhøj, Sofie Flykt, Tine Marie og Søren Dürr.

Således ender serien Sangilds Skriftestol.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem