DET SKER_
Bestyrer af Zetlands Virtuelle Forsamlingshus

Så passer det, at livet i isolation bare er drømmen, hvis man er introvert? Vi spurgte en professionel

30. marts 2020 | Engagement | 5 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

I bidragssporet under et tidligere afsnit af denne forsamlingshus-serie skrev medlem Liv Fugl, at hun er den introverte type, der almindeligvis har det godt i sit eget selskab, men at hun alligevel synes, det her er en udfordring. Jeg ringede til Liv for at høre, hvordan det går.

Det gik nogenlunde, fortalte hun. “Selv om jeg normalt får energi af at være alene, så er det faktisk lidt svært, at der ikke er nogen mennesker omkring mig. At der ikke er nogen til lige at hive én ud af det her introverte.”

Hun arbejder hjemmefra. Men hun har sat sig for at holde pauser fra skrivebordet, for eksempel ved ikke at spise frokost foran computeren (det lykkes ikke altid) og forsøge at holde decideret fyraften, som hun kalder det. Og så har hun lagt en paryk frem med hvide krøller.

“Vi holder virtuelt fredagsmøde i mit team i aften, hvor man kan tage en sjov hat på og drikke en øl eller det, man har lyst til. Det betyder faktisk meget at kunne se folk til møderne, og det passer mig egentlig ret godt at være til virtuel fredagsbar, hvor jeg selv bare kan slukke, når jeg har lyst,” ler hun.

Så Liv har det okay. Men hendes situation er værd at kigge lidt nærmere på. På sociale medier har bemærkninger om, at introverte netop nu lever livet, som de ønsker det, cirkuleret. Er der noget om det? Og er der forskel på, hvordan introverte og ekstroverte oplever den isolation, corona-tiden har sat os i, og på, hvad vi kommer til at tage med ud af vores erfaring med alene-heden, når det hele en dag ser anderledes ud?

Jeg ringede til Sophia Dembling. Hun kalder sig selv professionel introvert, og hun har skrevet bøgerne The Introvert’s Way: Living a Quiet Life in a Noisy World og Introverts in Love: The Quiet Way to Happily Ever After. Desuden har hun en fast klumme i magasinet Psychology Today om at være introvert. Da jeg ringer, sidder hun i sit arbejdsværelse i Dallas, Texas og holder øje med fuglefoderbrættet uden for sit vindue.

Selv om hun har arbejdet hjemme siden 1994, er den nuværende situation alligevel ikke helt, som det plejer. Alene det, at isolationen ikke er selvvalgt, at man ikke bare kan tage en pause fra sig selv og møde en ven, gør hele forskellen. Faktisk var Sophia Dembling også isoleret i tre måneder i vinter på grund af en større operation. “Så jeg har ret meget øvelse i at være i isolation,” ler hun.

Derfor ved hun også, at selv for introverte kan al denne sociale afstandtagen blive for meget. Og de sjove bemærkninger om, at det her er de introvertes drømmeverden, er hun ikke helt enig i.

“Jeg tror, det er det, der er risikoen for introverte. Fordi vi elsker alenetid, er det let at gå for langt og ligesom simrekoge i vores egen sovs. Men hvis du ikke kommer ud af dit eget hoved over længere tid, kan alenetid blive til ensomhed,” fortæller hun. “Det er dér, selv introverte begynder at blive underlige.”

Når Sophia Dembling bliver virkelig vred på folk på Facebook, ved hun, at det er tid til at ringe til en ven og have samtaler i den rigtige verden, fortæller hun. For hende er det et tegn på, at nu er grænsen for alenetid nået. “Vi bliver vores egen værste fjende,” siger hun. “Vi bliver nødt til at huske, at det er i samtaler med en ven, vi finder næring og kommer ud af vores eget hoved.”

Derfor er denne corona-tid en tid, hvor også introverte må gentænke, hvordan man er alene, mener hun. Hun bryder sig normalt ikke om telefonen, men nu ser hun det som en form for medicin at række ud efter sine venner ved hjælp af den. “Jeg plejer at have det, som om der er en, der er hopper ud af skabet og råber bøh til mig, når telefonen ringer. Jeg bryder mig ikke om stemmen uden krop. Men nu bliver jeg nødt til at gentænke det, jeg plejer at undgå.”

Selv om de introverte har deres egne udfordringer lige nu, mener Dembling, at den isolerede tilværelse er endnu sværere for ekstroverte. Hun mener, at introverte skal huske at række ud til ekstroverte venner og møde dem med medfølelse.

Tror du, at tiden nu kan bane vej for en større forståelse mellem de to typer?
“Det håber jeg. Når de introverte begynder at opleve for meget isolation, vil de måske begynde at tænke, at det er sådan her, ekstroverte oplever tid alene. Og måske vil ekstroverte begynde at sætte pris på tid alene. Selv om dem, jeg kender, virker lidt, som om de har fået myrekryb,” tilføjer hun med et smil.

Sophia Dembling tror til gengæld, at perioden i isolation kan ændre den måde, vi arbejder på helt generelt. Hun tror, at mange vil få øjnene op for, at der er meget, man kan gøre uden at sidde sammen til lange møder. Måske vil arbejdsgivere få øjnene op for, at deres medarbejdere faktisk godt kan være produktive, når de arbejder hjemmefra, funderer hun. Det tror hun ville kunne betyde en større fleksibilitet i arbejdslivet. Måske vil det endda føre til færre åbne kontorlandskaber, der hverken fungerer for ekstroverte eller introverte, mener hun.

Jeg spørger hende, om hun har nogle råd til, hvordan vi alle sammen, introverte som ekstroverte, kan håndtere den her tid uden at blive, æh, underlige. Hun svarer, at vi skal se på det her med at række ud efter andre mennesker som medicin. Så lad det være det første råd.

Desuden mener hun, at det gælder om at spise godt. Hun afslører, at hun selv har spist utrolig meget chokolade på det sidste. Så det kan jo være råd nummer to.

Og så mener hun, at det gælder om ikke at falde i en hvilken-tid-på-dagen-er-det-tilstand. Men det med at tage tøj på, som om man skal på kontoret, det giver hun ikke meget for. Hun opererer i stedet med en dag-pyjamas og en nat-pyjamas, som hun så skifter mellem. Så hun sørger altid for at være i sin dag-pyjamas, når det er tid til at arbejde.

Så du er i din dag-pyjamas lige nu?
“Nej, jeg skulle til lægen i dag, så jeg tog rigtigt tøj på. Jeg har været indenfor så længe, at jeg ikke anede, hvad jeg skulle tage på. Men lige så snart vi lægger på, vil jeg helt klart finde min dag-pyjamas.”

Det var alt for nu. Husk, at du kan tilmelde dig vores virtuelle samtaler på zetland.dk/samtaler, hvor medlemmer inviterer andre medlemmer til at tale om en artikel eller et Helikopter-afsnit. Her finder du også den virtuelle læseklub og måske vil du invitere til en virtuel frokostsamtale? Så skriv til mig.

Pas godt på jer selv, indtil vi høres ved igen.
Alt godt,