HJÆLP OS_
Journalist

Går dit tøj hurtigere i stykker i dag end for 15 år siden?

9. november 2018 | Natur, Klima & Energi | 1 min.

Kære medlemmer

Jeg er i gang med en artikel, der skal handle om dit klædeskab. Eller rettere sagt det, der er inden i dit klædeskab: bunker af tøj. Dyre skjorter, T-shirts til en halvtredser, og kjoler, der kun holdt én sæson (sidstnævnte var mest henvendt til damerne).

Fordi: Tøjindustrien er en stor miljøsynder – både på grund af selve produktionen, og fordi vi smider meget af vores tøj ud. Det undersøger jeg i min artikel og kigger især på, hvad der gennem årene er sket med kvaliteten af tøj.

Har du oplevet en udvikling? Er kvaliteten af tøjet i butikkerne blevet bedre? Ringere? Har du et par gamle yndlingsjeans fra 1990’erne, som aldrig er gået op i en eneste syning? Eller en helt ny T-shirt, som gik i stykker, dagen efter du købte den? Så vil jeg rigtig gerne høre fra dig.

Skriv i bidragssporet, eller send mig en mail på sidsel@zetland.dk med dine oplevelser og input (og inkluder meget gerne et billede af dit tøj).

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: