Denne historie har Mads Staghøj fra Zetland foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til vores medlemmer – det er dem, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Her er de danske byrådsmedlemmer, der sympatiserer med Tyrkiets undertrykkende præsident

PRÆSIDENTENErdoğans magt rækker langt ind i Danmark. Fotocollage: Pernille Bækholm Sloth, Zetland

Derfor skal du læse denne historie

Aktuel igen: Den undertrykkende tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğans indflydelse i Europa er for alvor nået til Danmark. Zetlands granskning af dansk-tyrkiske byrådspolitikere viste i september, at flere har sympatiseret med Tyrkiets autoritære styre eller været tilknyttet Erdoğans lobbyorganisationer. I nogle tilfælde har byrådsmedlemmer også udtrykt sympati for budskaber, der promoverer den højreekstreme og voldelige bevægelse “De Grå Ulve”. For nylig kom temaet igen på dagsordenen op til kommunalvalget og gjorde denen artikel aktuel igen.

Få byrådsmedlemmer i Danmark ytrer deres holdninger til tyrkisk politik med så stor iver som socialdemokraten Niclas Turan Kandemir.

Det sker på det odenseanske byrådsmedlems officielle politikerside på Facebook.

Efter kupforsøget i Tyrkiet mod præsident Erdoğan sidste sommer sendte Kandemir flere vrede opslag ud via sin Facebook-side; han kritiserede blandt andet de danske medier for deres manglende støtte for parlamentarisme og demokrati i Tyrkiet”. Den 16. juli, aftenen for kupforsøget, udsendte han en personlig appel” til de mange hundrede dansk-tyrkiske sympatisører af Gülen-bevægelsen, der er mistænkt for at stå bag kuppet. Kandemir omtalte i opslaget bevægelsen med akronymet FETÔ – hvilket er Erdoğansk for terrorbevægelse”.

I kan gå ad helvede til, lad være med at stemme på mig ved næste kommunalvalg. Jeg vil hellere være uden for byrådet end at være valgt til byrådet med jeres stemmer,” skrev han og fortsatte med henvisning til de private skoler i Danmark, der drives af Gülen-bevægelsen:

Landsforrædere, I burde skamme jer, men bare rolig, vi har allerede bemærket jeres aktiviteter i jeres private skoler.”

VREDESiden kupforsøget i sommers har dele af det dansk-tyrkiske miljø været præget af uro og splittelse. Facebook // Niclas Turan Kandemir

Kandemir er blot ét blandt adskillige byrådsmedlemmer i Danmark, der har sympatiseret med Tyrkiets autoritære styre eller været tilknyttet regeringsvenlige lobbyorganisationer.

I løbet af den seneste måned har jeg gransket en række dansk-tyrkiske politikeres forbindelser til eller sympatier for Erdoğans regering, og min research afslører især tre forhold:

  1. To nuværende byrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet og et tidligere byrådsmedlem for samme parti har været tilknyttet lobbygrupper for det tyrkiske styre, mens de har været folkevalgte i Danmark.

  2. Tre byrådsmedlemmer har på de sociale medier liket budskaber, der promoverer den højreekstreme, ultranationalistiske og voldelige organisation De Grå Ulve. To af dem er socialdemokrater, én er venstremand. Sidstnævnte har besøgt De Grå Ulves forening i København mindst én gang: Sidste år var et møde med lederen af De Grå Ulve i Sverige med til at koste en svensk minister sin post.

  3. Fire byrådsmedlemmer, heraf to nuværende socialdemokrater og et tidligere medlem af samme parti og et medlem af De Radikale, har liket Erdoğans politiske budskaber eller selv direkte givet udtryk for budskaberne på de sociale medier.

DANSK-TYRKISKE LOKALPOLITIKERE

I alt er der tale om syv forskellige byrådsmedlemmer med tyrkisk baggrund. De er valgt fortrinsvis på Sjælland, men også på Fyn og i Jylland. Heraf er fire nuværende byrådsmedlemmer for Socialdemokratiet, en er tidligere byrådsmedlem for samme parti, en er byråds-og regionsrådsmedlem for Venstre, og en er byrådsmedlem, borgmesterkandidat og tidligere folketingsmedlem for De Radikale.

Jeg har undersøgt byrådspolitikernes forbindelser og offentlige sympatier ad flere veje. For det første har jeg brugt softwaren Stalkscan, som blandt andet har gjort det muligt for mig at indsamle og analysere et omfattende datasæt af videoer, billeder og opslag, politikerne har liket og kommenteret på Facebook. Oplysningerne er offentlige i forvejen, men Stalkscan skaber overblikket over dem. For det andet har jeg talt med et mindre hav af kilder og læst mig igennem forskningsartikler og artikler i lokale, nationale og internationale medier.

Lad mig lige, inden vi går videre, skynde mig at sige, at de syv dansk-tyrkiske politikere, som denne artikel handler om, ikke har brudt loven. Vi har både ytrings- og forsamlingsfrihed i Danmark.

Alligevel rejser oplysningerne om lokalpolitikerne et vigtigt spørgsmål. For kan man være folkevalgt politiker i Danmark og samtidig udtrykke sympatier for præsident Erdoğans autoritære styre eller indgå, mere eller mindre aktivt, i den tyrkiske regerings lobby?

Fra Socialdemokratiet lyder svaret sådan her:

Som medlem af Socialdemokratiet er det helt uomgængeligt, at man støtter udbredelse af vores politiske interesser, herunder frihed, demokrati og mangfoldighed,” siger partisekretær Jan Juul Christensen.

Bliver der rejst tvivl om det, vil den lokale partiforenings bestyrelse i første omgang vurdere, om det pågældende medlem fortsat kan være en del af Socialdemokratiet,” siger Jan Juul Christensen. Partisekretærens svar forholder sig også til tilfældene, hvor socialdemokrater har liket opslag, der promoverer De Grå Ulve.

Den radikale linje er klar,” siger Sofie Carsten Nielsen, stedfortrædende leder i De Radikale, om tilfældet, hvor et radikalt byrådsmedlem har liket Erdoğans politiske budskaber. Den retning, det tyrkiske styre drejer i i øjeblikket med angreb på presse- og ytringsfrihed, er bekymrende og udemokratisk. Den lægger vi skarp afstand til.”

Venstre har ikke ønsket at kommentere.

PARTIROSENVisner den, hvis man sympatiserer med Erdoğan? Cinemagraf: Rune Pedersen, Zetland

På sin Facebook-profil har Ishøj-politikeren Sayit Ahmet Özkan angivet to partier, han synes-godt-om”.

Det første er Socialdemokratiet, og det virker oplagt: Det var for det parti, han blev valgt som byrådsmedlem i Ishøj Kommune. Det andet parti, Özkan synes-godt-om”, er Erdoğans konservative og islamistiske parti, AKP.

I begyndelsen af august måtte den dansk-tyrkiske lokalpolitiker imidlertid trække sig som socialdemokrat og fortsætte som løsgænger i Ishøjs byråd. Det skete, efter han blev udsat for heftig kritik for at have påstået, at zionister i virkeligheden har skabt terrorgruppen Islamisk Stat.

Men sagen om Sayit Ahmed Özkan stopper ikke her. Han har også – mens han har passet sin post i Ishøjs byråd – været formand for den danske afdeling af UETD, Unionen af Europæiske Tyrkiske Demokrater.

Netop UETD er afgørende for Erdoğans magt i Europa.

Organisationen består af 200 lokalafdelinger i 16 europæiske lande ifølge SVT (Svensk Television).

UETDs danske afdeling oplyser, at de er partipolitisk uafhængige og ikke er organisatorisk forbundet med det tyrkiske regeringsparti, AKP, men skriver til mig, at de sympatiserer med partiet.

Men selv om UETD siger, at den er en almindelig forening i civilsamfundet, er den direkte forbundet til Tyrkiets regering, siger Baher Baser, der er forsker ved Coventry University og har beskæftiget sig indgående med området. Hun giver et eksempel på, hvordan UETD arbejder i Europa: I Holland opfordrede organisationen for eksempel borgere med tyrkisk baggrund til at informere UETD om tyrkere i Holland, der var kritiske over for Erdoğan på de sociale medier, så de kunne blive anmeldt til den tyrkiske regering.

UETD hvidvasker den tyrkiske regerings budskaber for at gøre dem spiselige for et europæisk publikum,” siger hun.

Seyit Ahmet Özkan, som altså måtte trække sig som socialdemokratisk byrådsmedlem i Ishøj Kommune i august, er ikke længere formand for UETD. Sidste efterår gav han stafetten videre til imamen Fatih Alev, der er en af Erdoğans mest markante forsvarere herhjemme.

Men Özkan er ikke det eneste byrådsmedlem, der sideløbende med sit byrådsarbejde som socialdemokrat har været involveret i Erdoğans danske lobby.

Neslihan Diksan sidder i byrådet i Furesø Kommune. I en video på UETDs Facebook-side optræder Neslihan Diksan som ordstyrer til et event i november sidste år, hvor to tyrkiske parlamentsmedlemmer fra Erdoğans parti besøgte foreningen. Her omtaler hun Fatih Alev som vores formand”. Neslihan Diksan nægter dog at bekræfte mine oplysninger om, at hun er medlem af foreningens bestyrelse. UETDs formand Fatih Alev ønsker ikke at oplyse, hvem der sidder i bestyrelsen.

En gennemgang af de to politikeres aktiviteter på Facebook viser, at de begge har liket indhold, der promoverer Erdoğan og regeringspartiet AKP.

I mindst to tilfælde liker Neslihan Diksan indhold på Facebook, der promoverer den tyrkiske regering. Blandt andet denne video fra marts sidste år, hvor Erdoğan langer ud efter sine politiske modstandere under indvielsen af en bro:

Facebook // Yeni Türkiye İnşası

Seyit Ahmet Özkan har – blot for at nævne tre ud af adskillige eksempler på indhold, han har syntes-godt-om’ på Facebook – liket en hyldestvise til Erdoğan, en tale af landets premierminister fra regeringspartiets officielle Facebook-side og en video fra gruppen Erdoğan-tilhængere’, hvor præsidenten erklærer:

Vi har kun et ærinde: Islam, islam, islam.”

ISLAMISMEErdoğan er blevet kritiseret for at nedbryde adskillelsen mellem religion og stat i Tyrkiet. Facebook // Erdoğan Gönüllüleri

Seyit Ahmet Özkan ønsker ikke at udtale sig. Efter adskillige forsøg på at komme i kontakt med Neslihan Diksan via mail, telefon og Facebook lykkedes det efter en uge at få en kommentar.

Jeg kæmper for demokrati og menneskerettigheder gennem mit politiske engagement her i kommunen,” skriver hun blandt andet i en mail, hvor hun ikke forholder sig konkret til mine spørgsmål. Situationen i Tyrkiet – og den politiske udvikling der – har ingen relevans for mit lokalpolitiske engagement.”

KULDSEJLETI denne uge meldte den danske regering ud, at man bør stoppe forhandlingerne om et EU-medlemskab med Tyrkiet. For få år siden var drømmen, at man kunne forene Mellemøsten og Europa ved at optage Tyrkiet i EU. Foto: François Lenoir, Scanpix / Reuters

Da Erdoğan kom til magten i Tyrkiet i 2003, blev han i Vesten anset som en relativt demokratisk sindet politiker. Men gennem de seneste år har han positioneret sig som en stærkt autoritær leder, hvis politiske linje møder kritik fra EUs statsledere. Tyrkiet er af samme grund blevet et emne i den tyske valgkamp, og i en tv-debat i denne uge stod det klart, at de to kanslerkandidater begge ønsker at udelukke Tyrkiet fra at opnå EU-medlemskab på grund af landets autoritære drejning.

“Jeg kan slet ikke se det Tyrkiet, vi oplever i dag, blive medlem af EU.” – Lars Løkke Rasmussen, september 2017. Kilde: Ritzau.

I juli i fjor afværgede den tyrkiske regering kupforsøget, som den islamistiske Gülen-bevægelse anklages for at stå bag. Erdoğan har siden benyttet jagten på de ansvarlige for kuppet som et påskud for at slå bredt ned på sine kritikere og politiske modstandere: Journalister arresteres, og medier lukkes, mens titusindvis er blevet arresteret og fyret fra deres job.

I april afholdt Tyrkiet en folkeafstemning – som blev kritiseret af Europarådets valgobservatører – om en forfatningsændring, der gav Erdoğan så ubegrænset magt, at Tyrkiet anno 2017 snarere ligner en diktaturstat end et demokrati. Forfatningsændringen øger blandt andet Erdoğans magt over dommerstanden, gør det sværere at retsforfølge ham og lammer parlamentets magt betydeligt.

Den omfattende magt, Erdoğan har fået,” skrev magasinet The New Yorkers Dexter Filkins, der har fulgt Tyrkiets udvikling tæt, … gør ham reelt til diktator.”

Også det tidligere folketingsmedlem fra De Radikale – og partiets nuværende borgmesterkandidat og byrådsmedlem i Holbæk – Emrah Tuncer har i flere tilfælde liket indhold på Facebook, der promoverer Erdoğan eller hans politiske linje. Så sent som i marts 2017 likede han for eksempel en video af en tale, hvor præsidenten langer ud efter Tyskland med ordene: Jeg vil love jer, at så længe I kalder Recep Tayyip Erdoğan for en diktator, vil jeg kalde jer fascister og nazister.”

NAZI-UDTALELSERErdoğans linje over for EU bliver stadigt mere konfrontatorisk. FACEBOOK // Yeni Safak

I en debattråd med folketingspolitikeren Lars Aslan Rasmussen i august på Facebook spurgte Aslan Rasmussen Emrah Tuncer, om han er tilhænger af Erdoğan. Det nægtede han at svare på. Han skriver dog i en e-mail til mig:

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er tilhænger af Erdoğan og de angreb på pressefriheden, ytringsfriheden og retsstaten, som han står for.”

Tuncer fortsætter:

Jeg har tyrkiske rødder, og derfor er mit feed på Facebook også ofte pakket med opslag fra tyrkiske venner og medier, så jeg skal ikke afvise, at jeg over en årrække er kommet til at like noget af det. Det er jeg ked af.”

Bonusinfo. 50 procent af de stemmeberettigede dansk-tyrkere stemte på Erdoğans parti, AKP, til parlamentsvalget i november 2015. Kilde: netavisen jiyan.dk.

Regeringspartiet AKP har forsøgt at mobilisere tyrkere i Europa omkring sin politiske agenda i årevis.

Forskeren Baher Baser fra Coventry University har undersøgt denne mobilisering gennem feltarbejde i tyrkiske miljøer i Europa. Konklusionen har hun publiceret i en artikel på University of Oxfords hjemmeside fra april 2017.

Den fire millioner store diaspora er, skriver forskeren, i stigende grad blevet anset som en mulighed for at maksimere” Tyrkiets magt på den globale scene. Regeringen i Ankara arbejder derfor på at påvirke de europæiske tyrkere gennem lobbyarbejde, der ifølge hendes research kun kommer støtter af regeringen og mindst af alt” dens kritikere til gode.

Erdoğan ønsker ikke blot at vinde opbakning blandt europæiske tyrkere, der har stemmeret ved tyrkiske valg; han benytter også sine støtter som fodsoldater i kampen mod styrets kritikere på europæisk jord, ikke mindst tilhængere af Gülen-bevægelsen.

I august sidste år skrev en af Tysklands største aviser, Die Welt, at Tyrkiets efterretningstjeneste beskæftiger hele 6.000 informanter i Tyskland. Tyrkiets spionnetværk i Tyskland er, udtalte en respekteret efterretningsekspert, mere omfattende, end Stasis var i Vesttyskland.

Erdoğans magt blandt europæiske tyrkere er tilsyneladende så omfattende, at den kan få indflydelse på det tyske parlamentsvalg til september. I august opfordrede Erdoğan med egne ord sine landsmænd” i Tyskland til at afholde sig fra at stemme på blandt andet det tyske socialdemokratiske parti, SPD, som han kaldte fjender af Tyrkiet”.

Herhjemme indrømmede lederen af Danmarks største moskénetværk, der er styret af den tyrkiske stat, til Kristeligt Dagblad i april, at Tyrkiets ambassade har spioneret mod dansk-tyrkiske kritikere af Erdoğan. Siden kupforsøget har fire skoler med tilknytning til Gülen-bevægelsen måttet lukke efter elevflugt; forældre trækker deres børn ud af skolerne af frygt for, at de skal blive stemplet som landsforrædere af Erdoğan-støtter i Danmark.

En dag i juni 2013 trådte en let foroverbøjet Erdoğan op på en talerstol i Tyrkiets hovedstad, Ankara. En nål med det tyrkiske flag skinnede fra hans mørke jakkesæt. Han så ud over tilhørerne i salen med en alvorlig mine.

I de dage var uroligheder brudt ud over hele landet: Hundredtusindvis af tyrkere protesterede mod regeringens undertrykkelse af de mest basale frihedsrettigheder. Politiet slog brutalt ned på demonstranterne i hårde gadekampe, og tusindvis blev såret. Det blev hurtigt fordømt af Europa-Parlamentet.

Nu tordnede den tyrkiske leder mod de kritiske europæiske politikere fra talerstolen.

De er uærlige, deres masker er faldet af, og de er antidemokrater,” sagde Erdoğan.

Stolerækkerne i salen var besat af Tyrkiets politiske elite, men der var også udenlandske gæster til stede, og de var påtænkt en særlig rolle. En af dem var en dansker i 30’erne ved navn Musa Kekec. Han var rejst til Ankara for at tiltræde som Tyrkiets repræsentant i Danmark for statsorganisationen YTB.

YTB hører direkte under det tyrkiske premierministerium og blev etableret for at skabe positive forandringer for borgere med tyrkisk baggrund rundt om i verden. Med tiden er YTB imidlertid også blevet en statsorganisation, der styrer lobbygrupper, som udbreder Erdoğans autoritære linje i Europa. Det konkluderer forskeren Baher Baser fra Coventry University, der blandt andet har undersøgt YTB.

Husk,” sagde Erdoğan til de fremmødte, der skulle repræsentere Tyrkiet ude i verden, hver og en af jer er den kæmpende fortrop i vores stræben efter at vinde støtte.”

Han opfordrede til at vinde hjerter” og kæmpe imod kritikernes tilsværtningskampagne” mod Tyrkiet.

Fem måneder senere blev Musa Kekec valgt som byrådsmedlem i Ballerup Kommune for Socialdemokratiet. Han valgte at beholde sit hverv som landsrepræsentant for YTB.

Bonusinfo. I juli 2017 beskrev Europa-Parlamentet Tyrkiets eksport af interne konflikter som en “trussel mod fredelig sameksistens” i EU. Det kritiserede den tyrkiske regerings “systematiske indsats” for at mobilisere europæiske tyrkere “til egen fordel”.

I dag, mere end fire år efter, at byrådsmedlemmet deltog i mødet i Ankara, er han stadig anført på den tyrkiske regerings hjemmeside som Danmarks repræsentant for YTB. Kekec siger selv, det er rigtigt, at han formelt besad rollen, mens han var folkevalgt for Socialdemokratiet, og at de to roller overlappede i hvert fald et år”.

Men han siger, at han aldrig nåede at være aktiv for YTB, inden samarbejdet ophørte.

Da jeg var i kontakt med Musa Kekec første gang, sagde han, at han under mødet i Ankara slet ikke” blev præsenteret for noget, der kunne tyde på, at YTB var en del af den tyrkiske regerings lobbyindsats i Europa.

Det, vi fik at vide, var: Hør her, der er en masse tyrkiske borgere i Danmark. Hvad kan I gøre mere for, at de kan engagere sig i samfundet, ikke mindst uddannelse?’” husker Musa Kekec.

Efterfølgende er jeg kommet i besiddelse af en videooptagelse fra mødet i Ankara i juni 2013, der som nævnt her viser Erdoğan kritisere europæiske politikere og opfordrer de fremmødte landsrepræsentanter for YTB til at være Tyrkiets kæmpende fortrop i vores stræben efter at vinde støtte”.

Jeg spurgte Musa Kekec, om ikke Erdoğans budskaber i talen burde have fået ham til at droppe at blive landsrepræsentant for YTB, fordi de er uforenelige med at være folkevalgt socialdemokrat.

Kekec forholder sig ikke specifikt til spørgsmålet, men skriver til mig, at baggrunden for hans deltagelse var at dele viden og erfaringer fra mit frivillige arbejde med at engagere og motivere dansk-tyrkere til at være aktive samfundsborgere via uddannelse først og fremmest.”

Det er vigtigt at understrege, at YTB også arbejder med at forbedre integration og uddannelsesforhold for folk med tyrkisk baggrund i Europa, og at jeg ikke har fundet oplysninger, der peger på, at Musa Kekec er tilhænger af Erdoğan.

ULVENEDet er ikke usædvanligt at se symbolet for den ultranationalistiske tyrkiske gruppe De Grå Ulve til demonstrationer i Europa. Her under en demonstration i Holland tidligere i år. Foto: Bas Czerwinski, Scanpix / AFP

I fordums tid reddede en grå ulv tyrkernes forfædre fra den visse død i et bjergpas på kanten af verden. Ulven sikrede ifølge legenden den sande tyrkiske etnicitets overlevelse og er blevet en sagnfigur, der indgyder brusende nationalfølelser hos Tyrkiets højrefløj.

De Grå Ulve er en højreekstrem politisk gruppe, der siden 1960’erne har myrdet et utal af politiske modstandere både i og uden for Tyrkiet under nationalismens banner.

I 1970’erne dræbte ulvene ifølge den amerikanske forfatter Martin A. Lee hundredvis af tyrkere – venstreorienterede, studerende, journalister –  i en bølge af bombninger og nedskydninger”, som han har skrevet i The Los Angeles Times. I 1981 stod gruppen bag et attentat mod paven i Rom. Og i dag i Tyskland, hvor gruppen tidligere i år kæmpede mod Erdoğans kritikere i gaderne, overvåges de af entysk efterretningstjeneste.

De Grå Ulve er organisatorisk og politisk sammensmeltet med det tyrkiske nationalistparti MHP, som har støttet Erdoğans autoritære linje.

Ulvenes bevægelse har også en tilstedeværelse i Danmark, hvor bevægelsens sympatisører driver flere kulturforeninger, hvis Facebook-sider tilsammen har tusindvis af likes.

Dansk-tyrkeren Ali Ünsal er valgt ind i byrådet for Venstre i Køge Kommune og er samtidig regionsrådsmedlem for partiet i Region Sjælland. Den 14. januar 2016 dukkede der et foto af Ali Ünsal op på Facebook med teksten: På besøg hos De Grå Ulve i København.”

PÅ BESØGHer ses Ali Ünsal fra Venstre i De Grå Ulve i Københavns lokaler i Brønshøj. Foto: Facebook

Fotoet er taget i Brønshøj i en kulturforening, der sympatiserer med De Grå Ulve og har samme navn – ‘Idealisternes arnested’ – og logo som De Grå Ulve i Tyrkiet. En af mændene på fotoet er Mehmet Sarac, der var foreningens formand sidste år. Sarac fortæller, at byråds- og regionsmedlemmet Ali Ünsal har besøgt foreningen et par gange.

En gennemgang af Ali Ünsals aktiviteter på Facebook viser også, at han har liket indhold, der promoverer De Grå Ulve og det tyrkiske nationalistparti MHP, som De Grå Ulve er tæt forbundet med.

Ali Ünsal liker en trailer for en spillefilm, der blev lagt på Facebook i august 2015 og handler om De Grå Ulves politiske mission under Tyrkiets blodige militærkup i 1980. I årene op til militærkuppet dannede De Grå Ulve dødspatruljer, der dræbte hundreder af politiske modstandere.

TRAILERDe Grå Ulve fremstilles med svulstig og nationalistisk retorik i traileren til filmen ‘Kafes’ fra 2015.Facebook // Türkçü Harekat

Desuden liker Ali Ünsal flere videoer, der promoverer nationalistpartiet MHPs linje. I en af videoerne taler partiets leder, Devlet Bahçeli, men afsenderen af videoen er i virkeligheden mere interessant: Videoen er uploadet fra en hyldestside til en af de mest berygtede lederskikkelser i De Grå Ulve, attentatmanden og narkosmugleren Abdullah Çatlı. Çatlı står bag en stribe politiske mord, men han er mest kendt for sin rolle i skudattentatet mod pave Johannes Paul 2. tilbage i 1981.

Oplysningerne om venstrepolitikeren Ali Ünsal fra Køge – og særligt hans besøg hos De Grå Ulve i Brønshøj – er interessante i lyset af en ministerskandale i Sverige sidste år. Her måtte den svensk-tyrkiske boligminister Mehmet Kaplan fra Miljöpartiet gå af, efter det blandt andet kom frem, at han havde deltaget i en middag på en restaurant i Stockholm med lederen af Sveriges afdeling af De Grå Ulve.

Ali Ünsals besøg hos De Grå Ulve i København skyldtes ifølge politikeren selv, at en ven fra Tyrkiet bad ham om at køre sig derud.

Som politiker fremmøder jeg selvfølgelig til alle slags arrangementer og aktiviteter uden at være fordomsfuld,” tilføjer han i en mail. Jeg blander mig ikke i og interesserer mig ikke for politik uden for Danmark.”

Til spørgsmålet om, hvorfor han har liket videoerne, der promoverer De Grå Ulve og nationalistpartiet MHP, svarer han, at han ikke har været opmærksom” på det.

Bonusinfo. Medlemmer af De Grå Ulve har kæmpet i den syriske borgerkrig for at forsvare mindretallet turkmenerne, som de betragter som deres etniske brødre.

Ali Ünsal er ikke det eneste byrådsmedlem, der på Facebook har liket budskaber, som promoverer Tyrkiets yderste højrefløj.

Neslihan Diksan, socialdemokraten fra Furesø Kommune, synes-godt-om” dette foto fra november 2016:

FÆDRELANDETDen tyrkiske nationalisme har kostet mange menneskeliv. Facebook // Deniz Depboylu

Fotoet viser medlemmer af nationalistpartiet MHP.

Vi er i vores lederes tjeneste,” står der i fotoets ledsagende tekst. Flere i forsamlingen strækker deres arme i vejret, samler lange- og ringfingeren med tomlen, så pege- og lillefingeren danner to ulveører’ i De Grå Ulves karakteristiske ultranationalistiske hilsen.

Mustafa Kellegöz er medlem af byrådet i Silkeborg Kommune for Socialdemokratiet og poserer sammen med Helle Thorning-Schmidt på sin Facebook-profils coverbillede. Han har i flere tilfælde liket indhold på Facebook, der promoverer budskaber fra Tyrkiets ultranationalistiske fløj. Det gælder blandt andet en video fra det ultranationalistiske parti, der viser en politiker fra Det Store Enhedsparti, et højreorienteret og stærkt islamistisk parti, der plejer tætte forbindelser til De Grå Ulve.

Desuden har han liket en video, som blev lagt på Facebook den 4. juni 2016. Den viser en gruppe tyrkiske soldater, der kæmper mod separatister fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) i det sydøstlige Tyrkiet, som står på EUs terrorliste:

KRIG“Nu er vi færdige med hovedrengøringen,” står der i videoens ledsagende tekst. Det skal forstås sådan, at det område, soldaterne netop har erobret, er ‘renset’ for kurdiske separatister. Facebook // Türk Birliği

I videoen laver soldaterne symbolet for de De Grå Ulve, inden de sender skudsalver i vejret.

Mustafa Kellegöz siger til mig, at han ikke er tilhænger af nogen politiske bevægelser i Tyrkiet eller Danmark – hverken regeringspartiet, De Grå Ulve, nationalisterne eller andre – og at han kun koncentrerer sig om dansk kommunalpolitik.

Lad os vende tilbage til Niclas Turan Kandemir, socialdemokraten fra Odense Kommune, som vi fortalte om i begyndelsen artiklen. For mindre end to år siden kom han i vælten efter at have mødtes med De Grå Ulves afdeling i Odense, men som nævnt er det på de sociale medier Erdoğans politiske linje, han promoverer.

JORDSKREDSSEJRNiclas Turan Kandemir siger, at dette tweet, som han også postede på sin Facebook-side, ikke er en tilkendegivelse af sympati for Erdoğans regeringsparti. Facebook // Niclas Turan Kandemir

Jeg ringede til Niclas Turan Kandemir for at forholde ham hans udmeldinger. Jeg spurgte, om han var tilhænger af Erdoğan.

Nej, jeg er bestemt ikke tilhænger af Erdoğan,” svarede han. Men jeg er en ven af Tyrkiet.”

Den 1. november 2015 skriver du på Twitter, at regeringens jordskredssejr i Tyrkiet er et ja til demokrati, stabilitet og velfærd”.

Ja, men det er præcis det med velfærd, der betyder rigtig meget for mig som socialdemokrat,” svarer han. Kandemir mener, at jeg fortolker”, da jeg påpeger, at han specifikt lovpriser den tyrkiske regerings jordskredssejr i sit tweet.

Du skriver også, at valgresultatet er en sejr for demokratiet”. Men der er bred enighed om, at Erdoğan over de seneste år har bevæget sig i en stærkt autoritær retning.

Niclas Turan Kandemir svarer, at hans tweet ikke var en hyldest til den tyrkiske regering, men en lovprisning af den demokratiske handling, det er at afgive sin stemme.

Han afviser også, at han ekkoer den tyrkiske regerings linje i sin personlige appel” til danske tilhængere af Gülen-bevægelsen på sin Facebook-side, men erkender dog, at han ikke burde have formuleret sit opslag, så alle Gülen-bevægelsens sympatisører blev fremstillet som landsforrædere og terrorister.

Kandemir efterlyser i stedet, at etniske danskere opnår forståelse for, at tosprogede politikere har det meget svært, fordi vi skal navigere i forskellige kulturer og opfattelser i forhold til de vælgere, vi møder.”

Efter mit interview med Niclas Turan Kandemir er de nævnte opslag forsvundet fra hans Facebook-side.

Seks ud af de syv nævnte byrådspolitikere stiller op til kommunalvalget i november

Neslihan Diksan stiller op til byrådet for Socialdemokratiet i Furesø Kommune.
Musa Kekec, Mustafa Kellegöz og Niclas Turan Kandemir stiller op for samme parti i henholdsvis Ballerup Kommune, Silkeborg Kommune og Odense Kommune. Ali Unsal stiller op til både byrådet i Køge Kommune og regionsrådet i Region Sjælland. Emrah Tuncer stiller op som borgmesterkandidat for De Radikale i Holbæk Kommune.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem