Nu har vi fået præcise minuttal på, at vi holder opmærksomheden i kortere tid på det sam... hov, der er et egern!

FOKUSGuldfisk har lettere ved at fokusere end det moderne menneske. Illustration: Calum Heath for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Informationsstrømmen er beviseligt på fast forward. Vi har aldrig brugt kortere tid på at diskutere et emne på sociale medier, før vi mister interessen og skifter emne. Det har professor Sune Lehmann brugt laaang tid på at undersøge, og hans resultater viser, at han rundt regnet har ti timer til at forklare verden, hvorfor dét er en vigtig historie, før vi mister interessen.

Da Sune Lehmann gik i gymnasiet i start-1990’erne, lå han om aftenen og læste og hørte David Bowie-cd’er på sit værelse. De aftener føltes det, som om tiden gik langsommere. Intet var så akut, at det ikke kunne vente. Efter klokken 21 ringede man ikke til hinanden,” siger han. Ellers ville ens forældre tage telefonen og sige: Hvorfor fanden ringer du så sent?’”

I det tidsrum kunne verden ikke nå ham. Der var intet, jeg skulle tjekke. Ingen distraktioner. Den fred, hvor jeg bare er mig, kan jeg ikke få tilbage i dag. Den er væk.”

Sune Lehmann er 43 år og professor ved DTUs Institut for Matematik og Computer Science og Københavns Universitet. Han forsker i at forstå den moderne tilværelse gennem det data, vi genererer, når vi bruger vores telefon,” fortæller Lehmann. Telefonen har de seneste år været centrum for hans forskning. Hans egen telefon var nemlig ved at gøre ham sindssyg”:

Jeg var alt for meget på min telefon.”

Det var omkring 2016, og Lehmann havde en fornemmelse skvulpende i underbevidstheden”: At han levede i en accelererende tid.

Lehmann havde en intuitiv følelse af, at hans eget liv og verden omkring ham bevægede sig med hurtigere og hurtigere og hurtigere taktslag, slået an af telefonens vibreren og notifikationer om ditten og datten og en nyhedsstrøm på fast -forward, som betød, at det, vi talte om i går, måske en stor og vigtig politisk sag eller et kulturelt fænomen, var glemt i morgen. Udskiftet med noget nyt.

I 2016 udkom så en bog, som indirekte blev inspirationen til Lehmanns forskningsprojekt, der i år har givet ham stor international opmærksomhed. Fremmedgørelse og acceleration hed bogen, som var skrevet af den tyske stjernesociolog Hartmut Rosa. Lehmann læste en anmeldelse af den i Weekendavisen. Rosas pointe var,” husker han, at i en kapitalistisk verden, som vi lever i, hvor der skal være evig vækst, er tingene også nødt til at gå hurtigere og hurtigere.”

Da journalist Jakob Jessen samme år interviewede Hartmut Rosa for Zetland, beskrev den tyske sociolog den fornemmelse af et hurtigere og hurtigere tempo, som Lehmann havde, sådan her:

Du er nødt til at løbe hurtigere blot for at blive, hvor du er.”

Ifølge Hartmut Rosa havde tempoet, verden bevægede sig i, nået et overdrev. Faren er,” sagde Rosa, at det fører os til fremmedgørelse, at det fører til en udmattelse af selvet, til en udbrændthed.”

Det var også det, Sune Lehmann følte. Udmattelse. Udbrændthed.

Jeg tænkte dengang: Gad vide, om tingene faktisk går hurtigere, eller om det bare er mig, der er blevet gammel?”

Takket være internettet har 4,4 milliarder mennesker hele verden inden for tommelfingerens rækkevidde. Det er på alle måder fantastisk: Mængden af indhold online har aldrig være større, mere overdådig, og tempoet, som nyt indhold kommer til i, er højere end nogensinde.

Så uanset hvor hurtigt du scroller på Facebook, Instagram eller Twitter, når du aldrig bunden. Der er ingen bund. Du kan ikke gennemføre internettet. Alligevel prøver vi: Den gennemsnitlige internetbruger bruger seks timer og 30 minutter online hver dag. Over et år bliver til det 100 dage online, og endnu vildere: Hvis vi sagde, at alle internetbrugere brugte seks timer og 30 minutter online, vil vi i 2019 tilsammen bruge over en milliard år online.

Det er astronomisk meget tid. Når så meget af klodens kollektive opmærksomhed er rettet mod skærme og ofte fastholdt af algoritmestyrede, sekund for sekund opdaterede feeds, er et af tidens mest presserende spørgsmål blevet: Hvordan påvirker den nådesløst hektiske informationsstrøm online vores evne til at koncentrere os? Er der en grænse for, hvor meget information vi kan tage ind?

Eksperter taler om, at fordybelse aldrig har haft ringere vilkår. Sune Lehmanns forskningsprojekt, Accelerating Dynamics of Collective Attention, som blev udgivet tidligere i år i videnskabsmagasinet Nature Communications, bekræfter den bekymring.

11,9 timer

trendede et hashtag på Twitter i gennemsnit i 2016. I 2013 trendede et hashtag i snit 17,5 timer. Knap seks timer længere.

Med data fra Twitter-hashtags, Google-søgninger, Wikipedia-læsning, over 100 års bogudgivelser, filmtitler, videnskabelige artikler og debatter på Reddit har Sune Lehmann med sine forskerkolleger analyseret, hvad vi interesserer os for, og hvor længe vi interesserer os for det, før vi er videre.

Konklusionen er, at vores fælles koncentrationsspændvidde aldrig har været kortere. Et eksempel fra studiet:

Et hashtag på Twitter trendede i 2013 i gennemsnit i 17,5 timer. I 2016 var tiden faldet til 11,9 time.

Et hashtag i 2013 var længere tid om at peake, altså nå sit højeste popularitetsniveau, og peaket aftog også i længere tid,” forklarer Lehmann. I 2016 nåede vi det peak meget hurtigere, og vi er hurtigere videre.”

Det er vildt. Lad mig forklare hvorfor: I 2013 trendede #TeamPW-hashtagget, efter at skuespilleren Paul Walker fra den populære Too Fast Too Furious-franchise døde i et biluheld. #TeamPW var en måde for fans over hele verden at kondolere og vise respekt. Det vides ikke, hvor længe #TeamPW trendede, men hvis vi sagde, at Paul Walker var død i 2016, hvor et hashtag i gennemsnit trendede 11,9 timer, havde online-sørgeperioden i eksemplet her været langt kortere, fordi Twitters kollektive koncentrationsspænd siden 2013 i snit var indsnævret knap seks timer.

2016 er de nyeste tal, man har undersøgt, så det vides ikke, hvor længe hashtags trender i 2019. Udviklingen er alligevel til at blive svedt over: Twitter er med sine korte, aldrig længere end 240 tegn-tweets og store popularitet blandt journalister, politikere og meningsdannere med til at diktere internettets nyhedspuls. Og det føles, som om den aldrig har slået hurtigere.

#TeamPWOver store dele af verden mødtes fans for at kondolere og vise respekt for Paul Walker. I Vejle mødtes 2.000 bilentusiaster fra hele landet til et mindebiltræf til ære for den afdøde skuespiller. Foto: Robyn Beck, AFP / Ritzau Scanpix

Når vi bruger kortere tid på en ting, før vi mister interessen og er videre, kan vi også presse flere emner ind på samme tid. Der er kommet mange flere af de store hop, hvor et hashtag på Twitter går virkelig viralt. I 2013 var der meget længere imellem,” siger Sune Lehmann.

Man kan se det sådan, at mængden af hype er taget til over årene. En dag kan vi tale om #GameOfThrones, dagen efter #Klimatosse, og på tredjedagen #Sundhedsplatformen (Infomedia og Overskrift.dk har været søde at sende mig en liste med nogle af de mest populære danske hashtags fra i år). Det er ikke noget under, at det kan føles udmattende at holde sig opdateret på det næste nye, alle synes at tale om.

Den gode nyhed er, at de mest tweetede hashtags i 2013 i snit opnåede samme popularitet, som de mest tweetede hashtags i 2016 opnåede. Mæthedspunktet for et emnes popularitet er så at sige det samme over årene.

Forskellen,” forklarer Lehmann, er alene hastigheden, vi når det mæthedspunkt, før det aftager igen.”

Accelerationen i, hvad der fanger vores kollektive opmærksomhed online og fiser ud igen, begrænser sig ikke til Twitter. Et pludseligt populært emne kunne i 2005 blive googlet i ugevis. I dag falder interessen efter en til to dage. På Reddit, verdens største forum, diskuteres og glemmes emner også med større hast. Men interessant nok tyder Lehmanns forskning på, at verden uden for internettet også er gået op i gear.

I Googles arkiv over bøger udgivet siden 1870 analyserede Sune Lehmann, hvor ofte de 100 mest populære fraser for hvert år optrådte. Fraserne kan være alle strenge af ord, fra senmoderne samfund” til servicemindede personlighed”. I 1800-tallet var de mest populære fraser – emner kunne man kalde dem – populære i et halvt år ad gangen. I 2000-tallet, altså i dag, er de mest populære fraser kun populære en måned. Så udskiftes de med nye.

Samme tendens ses i 40 års biografsalg. Film hitter hurtigt i dag, vi ser den ene rekordpremiere efter den anden på store amerikanske underholdningsfilm som de nye titler i Marvel-universet – men de glemmes også tilsvarende hurtigt og tages af plakaten.

I 1980’erne og 1990’erne var film længe om at blive et blockbusterhit, men interessen aftog også langsommere,” siger Lehmann.

Men der er også steder, hvor tempoet ikke har ændret sig. Siden 2012 har emnerne, vi søger på i internettets opslagsværk, Wikipedia, ikke set samme accelererede stigning og fald i interesse som på Twitter eksempelvis.

Det er spekulation, men jeg forestiller mig, det skyldes, at Wikipedia ikke pusher trendende emner. Det er et opslagsværk.”

Wikipedia, modsat Twitter, Facebook og Instagram, tjener heller ikke penge på opmærksomhed gennem annoncesalg. De har ingen økonomisk interesse i, at du pisker af sted fra link til link. Videnskabelige forskningsartikler, skrevet af akademikere som Lehmann, ser ligeledes ud til at være isoleret fra hype-rutsjebanen online, den, som finansierer opmærksomhedsindustrien.

Vi lever måske lidt i vores egen verden,” griner Lehmann.

#KlimatosseEfter europaparlamentsvalget forsøgte Pia Kjærsgaard at forklare DF’s tilbagegang med de famøse ord: “Måske er det alle klima… – hvad er det nu, man kalder dem – klimatosser?" I timerne efter trendede #klimatosse på sociale medier. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Så betyder det, at verden faktisk pisker af sted, at vi halser mod et udmattende informationsoverload, eller var det bare Sune Lehmann, der var blevet ældre? Jeg er blevet ældre,” siger han, og der findes teorier om, at det ændrer vores opfattelse af tid.”

Men, fortsatte han:

Vores forskning understøtter oplevelsen af, at vores offentlige samtale er speedet op, og at der er flere ting at forholde sig til. Kulturelle samtaleemner bliver hurtigere populære og hurtigere glemt igen, erstattet af et nyt emne. Det kan vi se på tværs af medier og over mange år.”

Konsekvenserne kan Lehmann og forskerkollegerne kun spekulere over. Men hvis vi antager, at vores engagement i en sag varer i kortere tid, før noget nyt kommer til, er det også et mere overfladisk engagement,” siger Lehmann.

Sund fornuft siger, at vi ikke løser de ekstremt komplicerede problemer, vi står over for, ved at bruge mindre tid på flere emner. Vi løser problemerne ved at bruge mere tid på hvert enkelt problem.

Bonusinfo. Et forsøg i 2015 viste, at guldfisk har længere koncentrationsspænd end mennesker. Guldfiskene fokuserede på én ting i ni sekunder, mennesker i otte sekunder. I et lignende forsøg i 2000 holdt menneskene fokus i 12 sekunder. Kilde: Bored, Lonely, Angry, Stupid. Harvard Press, 2019.

Men den ADHD-agtige informationsstrøm online bliver ikke ændret i morgen. Til gengæld er det muligt at finde ro. Før Sune Lehmanns telefon gjorde ham sindssyg”, lærte han at lægge den væk.

Efter klokken 20 kigger jeg slet ikke på min telefon, jeg læser eller besvarer heller ikke mails. Jeg tweeter en gang imellem i forbindelse med mit arbejde, men jeg er slet ikke på Facebook, og jeg har også en blocker på computeren, så jeg ikke fristes til at besøge sociale medier i arbejdstiden.”

Han er også stoppet med at se tv-serier, som han brugte meget tid på (“Sæson tre af The Americans skuffede mig så meget”). I stedet ser han film, taler med sin familie og læser.

Bøger giver mig en dybere oplevelse. Det er koncentreret viden, og det giver mig nye idéer. Det er det, jeg bliver betalt for som forsker: at få nye gode idéer. På Twitter læser vi alle de samme tweets, opmærksomheden er rettet det samme sted hen, og det skaber en ensretning i tankegangen. Jeg havde ikke lyst til at være ensrettet. Jeg havde lyst til at tænke mine egne tanker.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem