Favoritlisten_

Da Spotify købte verdens største podcast-idealister – og fire andre spændende historier til weekenden

  • 11. oktober 2019
  • 4 min.

Det er blevet fredag, det er jo dejligt. Måske også fordi det betyder, at vi her bringer vores liste over den bedste journalistik, vi er stødt på i løbet af ugen. Denne gang skal vi forbi kampen mellem idealisme og realisme, et forsvar for fiktionen, en mentalist (det er noget med magi) og en direktør, der måske/måske ikke græd i dag. Blandt andet.

Afsløring. Klimaets syndere

Nogle gange må man bare bøje sig i støvet, en journalist til en anden eller faktisk flere journalister. Et The Guardian-team på 20 reportere har således brugt et år på at identificere de 20 virksomheder, der siden 1965 har stået for mest CO2-udledning. De har alene bidraget med 35 procent af alle drivhusgasser i den periode. Og ikke nok med det, så udstiller journalisterne i det samme projekt, hvor meget disse virksomheder sideløbende har vidst om klimaforandring og dens konsekvenser – mens de udadtil har lobbyet for, at det slet ikke er så slemt. Der er især en ExxonMobil-annonce i The New York Times, der gør ondt i øjnene. Uden at pege fingre ad nogen konkrete danske medier, så giver den slags journalistik, der går efter magthaverne og de ansvarlige, så meget mere mening end at skrive om, hvordan man bedst smører en bæredygtig madpakke … Serien The Polluters blev lanceret i onsdags og er ud over at være frygtindgydende journalistik også overdrevet flot præsenteret.

Revealed: The 20 Firms behind a Third of All Carbon Emissions’ – The Guardian


Illusion. Amerikanerne kender ikke Derren Brown (ikke endnu i hvert fald)

Der var en periode, da jeg var barn – en årrække, føler jeg – hvor der var magi på tv. Det er ikke et nostalgisk udsagn, jeg mener det virkelig. Først var der David Blaine, amerikaneren, der nidstirrede forbipasserende med sine butthole eyes, mens han hev ting igennem butiksruder. Men det blev vildere, da den engelske mentalist Derren Brown ramte TV 2. Han læste tanker, manipulerede reklamefolk med deres egen medicin, snød sig til præmiepenge på travbanen, udsatte tilfældige pubgæster for hypnose og zombieangreb, og så, da det ikke kunne blive vildere, legede han russisk roulette, fordi, ja, jeg ved det faktisk ikke. Men hold op, det var fedt. Og nu, først nu, indtager han USA med sit eget show på Broadway. I den anledning har journalisten Adam Green skrevet en skøn beretning om sine mange møder med Brown, frygten for at lade sig manipulere og Browns egen forklaring på sin succes: Det handler om at flytte fokus væk fra illusionisten og over på vores psykologiske svaghed over for Browns billige tricks.

How Derren Brown Remade Mind Reading for Skeptics’ – The New Yorker


Essay. Et forsvar for den litterære fantasi i identitetspolitikkens tidsalder

Er det i orden, at en hvid mand skriver om, hvordan det er at være en sort homoseksuel kvinde? Den type spørgsmål reflekterer den britiske forfatterinde Zadie Smith over i et tankevækkende og klarsynet essay, hvor hun undersøger, hvordan fiktionen forholder sig til identitet, repræsentation og litterær fantasi. Smith tager afsæt i en karakter fra sit eget bagkatalog: en halv-jødisk, halv-kinesisk 12-årig dreng, der hverken deler køn, race eller religion med forfatterinden selv. Men han er en del af min sjæl. Og fiktion er et af de sidste steder tilbage på jorden, hvor sådan en tosset sætning giver mening,” skriver Smith. Vi har mere til fælles, end man får indtryk af, når man stirrer sig blind på identitetspolitiske skillelinjer. Det er det, fiktionen minder os om.

Fascinated to Presume: In Defense of Fiction’ – The New York Review of Books


Podcast. Kvalitet betaler sig ikke. Snøft

Kan man basere en bæredygtig business på journalistisk indhold af høj kvalitet? Vi prøver her på Zetland, og det samme gør podcast-kollektivet Gimlet Media, som står bag Reply All, Heavyweight og andre af verdens bedste podcasts. Da Gimlet i februar blev opkøbt af Spotify for 230 millioner dollars, lignede det en blåstempling af deres forretningsmodel. Men billedet er noget mere broget i den seneste og sidste sæson af StartUp, hvor stifteren Alex Blumberg peger mikrofonen indad. Før Spotify-købet var Gimlet åbenbart på røven. Deres tidskrævende kvalitets-podcasts var ikke rentable på et marked, hvor brugerne hellere lyttede til billige snakke-podcasts, og Gimlet stod ved en skillevej: kunst eller cash? Det er et hudløst (og lettere forstemmende) indlæg i den evige kamp mellem idealisme og realisme.

Our Company Has Problems’ – StartUp


Video. Direktøren får en klump i halsen

For to uger siden landede en 32-årig japansk kvinde ved navn Miho Hazama i Københavns Lufthavn. Hun var træt efter flyveturen, vil jeg vædde på, og måske også en smule betuttet over at skulle i gang med sit nye job som chefdirigent i en lille nordisk nations fineste bigband. Jeg ved ikke, hvorfor den her video gav mig en klump i halsen. Måske er det på grund af undertonen af ægte følelser hos alle involverede. Måske er det, fordi globaliseringen så sjældent får lov til bare at være en smuk og berigende ting. Det samme gælder egentlig den alt for ofte latterliggjorte musikgenre, jazzen, som Miho Hazama nu skal hjælpe med at løfte.

The Welcome’ – Danish Radio Big Band & Miho Hazama

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: