Hvad FN’s seneste lykkerapport fortæller os om stigende vækst – og faldende lykke

NULSUMVores velstand stiger og stiger – men gør den os lykkelig? Det har FN svaret på. Foto: David Trood, Ritzau Scanpix

Derfor skal du læse denne artikel

I går udkom FN’s årlige lykkerapport, men det mest interessante er ikke, hvor Danmark placerer sig på ranglisten, men den udvikling, der er sket over de sidste ti år. FN’s rapport peger nemlig på en større, international tendens: en stigning i rigdom – og et fald i lykke.

I går udkom FNs årlige lykkerapport og – troooommehvirrrvel – i år placerer Danmark sig som nummer …

Hov, stop et øjeblik. Er vi sikre på, at det overhovedet er det mest væsentlige og interessante, rapporten fortæller os? Lad os begynde igen.

FN har nu i mere end ti år målt, hvor lykkelige vi er. En gang om året har forskere kortlagt lykkeudviklingen kloden rundt og sammenlignet befolkningernes oplevelse af lykke med landenes generelle udvikling ud fra en række kriterier. Nu tegner den netop udkomne FN-rapport en tiårig udvikling, der viser et overraskende mønster.

Verden er som helhed blevet rigere, sundere, ældre – og mere ulykkelig. De lande, der trækker verdens lykkegennemsnit ned, er befolkningstunge lande som USA og Indien, hvor væksten er steget markant, men oplevelsen af at leve et godt liv er samtidig faldet generelt i befolkningen. Og det er også den udvikling, FN har registreret i Danmark: Vi lever længere, og vi bliver rigere, men over de sidste ti år er vores lykke dalet støt.

Dét er langt mere interessant end de mange, nærmest rituelle nyhedsartikler om, hvor Danmark placerer sig på lykkelisten. For hvad er forklaringen på det paradoks – landene bliver rigere, men mere ulykkelige?

Når FN måler verdens lykke, spørger de et repræsentativt udsnit af hver befolkning, hvordan de oplever deres tilværelse generelt. Hvis du skal placere dig på en skala fra et til ti, hvor ti er det bedste liv, du kan leve, og et er det dårligste, hvor ligger du så? Det vil sige, målingen er et gennemsnit af en rent subjektiv vurdering.

FN sammenligner dernæst lykkeresultatet med en række faktorer for at kunne forklare, hvordan befolkningernes lykkeniveau placerer sig i forhold til hinanden. De vigtigste faktorer er:

1) Udviklingen i landets BNP, altså hvor meget vækst det enkelte land har produceret per indbygger
2) Forventet levealder
3) Det, der bliver kaldt for social support, som FN måler ved at spørge, om den enkelte oplever, at han eller hun har andre mennesker at trække på.

Så når FN skal forklare, hvorfor det netop er de skandinaviske lande, der gennem de sidste ti år har placeret sig øverst på ranglisten, forklarer de det med, at de skandinaviske lande scorer højt på alle de målte faktorer.

Men der er noget, vi overser. Det fortæller politolog og lykkeforsker Michael Birkjær, der er seniorforsker i tænketanken Happiness Research Institute, da jeg ringer til ham.

Det interessante er, at det, vi historisk set har forbundet med udvikling, det er vi rigtig gode til i Danmark. Vi vækster, vi bliver sundere,” siger han.

Men så har vi også social support, som vi historisk set ikke har målt eller identificeret som centralt for udvikling. Og vi kan se, at det er det, der forklarer faldet i lykke,” siger han. Vi kan se, at det er det sociale aspekt af udvikling, der er vores primære udfordring”.

Altså lande som Danmark, USA og Indien er ikke kun blevet rigere, sundere og har haft en stigende levealder – det, Birkjær kalder de klassiske parametre for udvikling. Landene er også blevet mere ulykkelige, og det kan skyldes den stigende ensomhed i lande som Danmark, USA og ikke mindst Indien, som FN over den samme tiårige periode har registreret.

På de klassiske parametre gør vi det jo godt, men vi har en stor ensomhedskrise. Vi kan være ved at udhule vores fællesskaber. Og det er de sociale dimensioner, der kan forklare faldet i lykke. Så vi er nu ved et punkt for de udviklede lande, hvor det ikke længere er tilstrækkeligt at vækste for at skabe bedre liv for befolkningen.”

Så det er her, vi bør rette vores opmærksomhed for at skabe mere trivsel, mener Birkjær. Fattigere lande kan stadig skabe højere lykke i befolkningen ved at rykke ved de klassiske faktorer som BNP, forventet levealder og sundhed. Men vækst rykker ikke længere ved trivslen i Danmark.

Vi leder efter lykken de forkerte steder,” som Birkjær formulerer det.


Bonusinfo: I øvrigt er Danmark nummer to på ranglisten under Finland.

Okay, så hvad gør vi?

Det er straks mere vanskeligt, indrømmer Michael Birkjær. Han fortæller, at de latinamerikanske lande scorer overraskende højt i lykkemålingen, selv om de scorer lavt på de klassiske velfærdsfaktorer. Selv om Costa Rica har et BNP, der er markant under det amerikanske for eksempel, er de væsentlig lykkeligere end amerikanerne. Og så har de en tårnhøj social support.

De har nogle familiestrukturer og lokalt forankrede måder at løse tingene på. Jeg synes, det er vildt fascinerende, at et land som Mexico, der har en masse problemer, scorer så højt på lykke. Det er overraskende for mig at se, at de sociale faktorer kan kompensere så meget. Så nu skal vi bare blive lige så gode til at løfte den slags immaterielle faktorer, som vi historisk set har været til at flytte de materielle.”

Jeg spørger ham, om det er grunden til, det er relevant at lave lykkerapporter.

I sidste ende er det et normativt spørgsmål. Hvorfor skal vi vækste? Hvorfor skal vi leve længere? Hvorfor skal vi blive sundere? Jeg synes, det er svært at finde andet svar, end at det er, fordi vi skal leve bedre liv. Men nu kan vi se, at de måder at øge livskvaliteten ikke længere er tilstrækkelige. Vi bliver nødt til at se på det, der rent faktisk betyder noget for menneskers oplevelse af tilværelsen. Og det er det, rapporten bringer frem.”

Så skal vi stræbe efter at blive mere lykkelige?

Når vi taler om det, FN beskæftiger sig med, altså en evaluering af livstilfredshed, så handler det om, at folk skal have gode liv generelt. Det handler om at minimere mistrivsel, og det mener jeg er et mål i sig selv. I den forbindelse er det et mål at blive lykkeligere.”

Michael Birkjær mener, at næste skridt er at komplementere samfundets klassiske cost-benefit-fokus, hvor det for eksempel drejer sig om, hvordan vi gør folk sundere, med analyser af, hvor tilfredse folk reelt er med deres liv. Som han siger:

Vi skal have lykken ind i den politiske maskine.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem