Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Hallo! Her er 57 fantastiske ting, der også skete i 2022

Lys i et lorteår.

Illustration: Ida Dueholm, Zetland

Lad os bare slå det fast fra begyndelsen. 2022 var et benhårdt år. Kriserne ramlede ned over kloden, en efter en. Krigen i Ukraine. Energikrisen. Klimakrisens hedebølger. Inflationens tilbagevendte spøgelse, der hjemsøgte vores økonomi. Forskere begyndte at tale om polykrisen – en perfekt storm af adskillige kriser, der ramte os samtidig og forstærkede hinanden. Ja, 2022 var et benhårdt år.

Men lidt uden for mediernes rampelys skete der også andre ting. Og nogle af dem var helt fantastiske. Faktisk vrimlede 2022 også, ved siden af alle kriserne, med et væld af fremskridt og opløftende nybrud her på kloden. De historier stjal bare ikke altid overskrifterne.

Så: Her ved årets udgang har vi indsamlet en lang liste med nogle af de ting, der rykkede verden i en bedre retning i år – inden for klima og natur, videnskab og teknologi, sundhed og menneskerettigheder og meget, meget andet. Jeg har trukket på lignende internationale analyser, eksempelvis fra organisationerne Future Crunch og The Progress Network. Men især har jeg fået stor assistance fra Danmarks nok førende ekspert på området for menneskehedens fremskridt, Denis Rivin, som i årevis har udgivet et fabelagtigt nyhedsbrev, ActualNews, der screener verdens medier, forskningstidsskrifter og meget andet for de væsentligste positive nybrud.

Man kan ikke kalde 2022 for et godt år. Der har været meget menneskelig lidelse,” siger han. Men der er også sket overvældende mange ting, der har rykket verden i en bedre retning. Og de ting er også sindssygt vigtige. De beviser, at verden ikke kun er sort. At vores indsats nytter noget. At der er meget at kæmpe for.”

Med de ord: Lad os komme i gang med listen.

Den grønne omstilling fik fart på

Midt i energikrisen er der ved at blive sat turbo på den grønne omstilling. Et historisk vendepunkt,” skrev Zetlands klimaskribent Thomas Hebsgaard.

1) I august vedtog amerikanske politikere den nok vigtigste klimalovpakke i USAs historie, Inflation Reduction Act. Muligvis er det endda den største enkeltstående offentlige investering i klimaet nogensinde. Kæmpestort. 2) Her i Europa har EU strammet op på det kvotesystem, der er afgørende i kampen mod den globale opvarmning. Det blev kaldt den største klimalov nogensinde”. 3) Oven i det vil EU indføre verdens første told på CO2. 4) Tyskland vil forbyde nye gasfyr fra 2024. 5) I Danmark blev der sat mere fut i udbygningen af solkraft, vindkraft og fjernvarme. 6) Hele 19 europæiske lande accelererede deres planer for at blive klimaneutrale (herunder Danmark). 7) I vigtige lande i Asien som Japan og Sydkorea flytter de i stigende grad fokus fra sort energi til atomkraft, mens Kina simpelthen installerede mere sol- og vindkraft i år, end hele verden gjorde i 2020. Den slags batter noget.

Men den grønne acceleration handler langtfra kun om politik. Det vrimler også med teknologiske, forretningsmæssige og videnskabelige gennembrud inden for vedvarende energi. Nogle glimt fra erhvervslivet:

8) Gigantvirksomheden General Motors har fremrykket sit mål om at drive alle deres amerikanske faciliteter på vedvarende energi til 2025. Det er fem år tidligere end firmaets mål fra sidste år. 9) En anden stor bilproducent, tyske Volkswagen, har speedet sin totale elektrificering af alle europæiske Folkevogne op, så de bliver rent elektriske fra 2035. 10) Det britiske finansinstitut Barclays, en af Europas største støtter af kulkraft, har rykket sin udfasning af kulfinansiering i USA frem til 2030. HSBC, Europas største bank, vil ikke længere finansiere nye oliefelter. 11) Og herhjemme Mærsk har skruet sin ambition om at blive 100 procent klimaneutralitet frem til 2040.

Er det nok? Sikkert ikke. Er det bedre end sidste år? Ja, klart.

Foto: Carlos Osorio/Reuters/Ritzau Scanpix

Inden for videnskab og teknologi skete der også et væld af landvindinger på klimaområdet. Vi nævner kun et meget snævert udpluk her. 12) Solcelle-teknologien rykkede på sig, så solenergi i år stod for 45 procent mere energi end sidste år. 13) Som vi har beskrevet på Zetland, har nye teknologier på Island nu succes med at suge CO2 ud af atmosfæren. 14) Og som det måske allermest opsigtsvækkende har forskere for første gang skabt såkaldt fusionsenergi. Videnskabsfolk har i årtier forgæves forsøgt at lave den type energi, fordi det potentielt kan blive nøglen til ren’ elektricitet. Hvis det for alvor lykkes at gøre fusionsenergi til virkelighed – og det er et hvis – kan det skabe en enorm kilde til grøn energi. Potentielt helt afgørende for klimaet.

Accelerationen på det grønne område ramte også almindelige mennesker, forbrugerne, rundtom i verden. Bare tag elbiler. 15) Ti millioner elbiler blev solgt på verdensplan i 2022, en stigning fra godt seks millioner året før. Og i Kina – verdens største bilmarked – var næsten en tredjedel af alle nysolgte biler i år elektriske. For to år siden lå tallet nede på fem procent. For fem år siden havde det været utænkeligt.

Endelig har det opskruede grønne tempo smittet af på forventningerne til de kommende år. 16) EU forventer nu, at medlemslandene får 63 procent af deres elektricitet fra vedvarende energi i 2030 – klart mere end man regnede med for få år siden. 17) Også Det Internationale Energiagentur har opjusteret sin vurdering af mængden af nyinstalleret vedvarende energi i verden de kommende år med hele 76 procent.

Det har i årevis været en stående joke, at energiagenturet hvert år tager fejl i sine vurderinger af, hvor hurtigt udbredelsen af vedvarende energi går. De sætter altid forventningen alt for lavt,” siger Denis Rivin. Det fortæller os noget om hastigheden i de her fremskridt.”

Og nej, klimaomstillingen burde uden tvivl gå hurtigere. Men, siger Rivin, pointen er bare, at der også er en lange række radikale fremskridt, der går stærkt lige nu. Og dén brede tendens er næsten vigtigere end alle de enkelte fremskridt: hastigheden i nye teknologier og andre gennembrud på det grønne område. Samlet set er det en af årets store opløftende udviklinger.”

Sundhed: Sejre i kampen mod kræft, malaria og en ubehagelig orm

Også inden for sundhed har 2022 budt på vilde landvindinger. Tag bare antibiotika. 18) Der dør omkring 700.000 mennesker hvert år af infektioner med bakterier, som har udviklet resistens mod antibiotika. Det er et kæmpe problem. WHO anslår, at antibiotikaresistens i de kommende årtier bliver mere dødbringende end kræft. Så vi har desperat brug for nye lægemidler. Men sidste gang der kom et nyt antibiotikum på markedet, var helt tilbage i 1987. Nu har forskere i Australien imidlertid efter ti års arbejde gennemført meget lovende forsøg med et splinternyt antibiotikum. Det tilhører endda en særligt vigtig form for antibiotika, som vi ikke har lavet nye af i over 60 år.

19) Og mere lovende antibiotika-nyt: Forskere ved University of British Columbia har udviklet en algoritme, der kan diagnosticere blodforgiftning inden for to timer – i modsætning til op mod 48 timer som nu. Og hvad så? Blodforgiftning er blandt de hyppigste dødsårsager i verden. Og risikoen for at dø stiger for hver time, man venter på at få stillet diagnosen – og i den ventetid får patienten en række antibiotika, som kan øge resistensen over for antibiotika. Den langt hurtigere diagnosticering kan måske løse det problem.

20) Den ekstremt ubehagelige guineaorm kan blive en meter lang og leve som en snylter i kroppen på mennesker i de fattigere lande. Men i år rykkede den tættere på at blive den tredje sygdom nogensinde til at blive fuldstændigt udryddet. Kun ni mennesker blev registreret med guineaorm i 2022 – antallet var 3,5 millioner personer for 35 år siden. En gigantisk reduktion.

Den svære kræftforskning rørte også på sig i år. 21) Et mindre forsøg med såkaldt immunterapeutisk medicin mod tarmkræft har for første gang nogensinde helbredt samtlige patienter i forsøget, uden at nogen af dem oplevede alvorlige bivirkninger. 22) En opløftende bivirkning fra coronapandemien er videreudviklingen af de nyskabende mRNA-vacciner, så de måske vil kunne bruges mod kræft. Et nyt klinisk forsøg med kræftvacciner skræddersyet til den enkelt patient har eksempelvis sænket risikoen for dødelig sygdom med 44 procent blandt forsøgsdeltagerne.

23) Forskere ved University of Oxford har udviklet en simpel og billig blodprøve, der i 19 ud af 20 tilfælde påviser tidlige stadier af kræft hos patienterne – og dermed gør det muligt at behandle sygdommen, før det for sent. Som noget helt nyt er testen også i stand til at opdage mulige metastaser – altså om kræften allerede har spredt sig til andre steder i kroppen. Det er ifølge forskerne første gang nogensinde, at en blodprøve både kan opdage kræft og identificere en mulig spredning af den.

24) Der var også håb i 2022 til de millioner af mennesker, der lider af alzheimers – sygdommen, der rammer hjernen og giver demens. En ny type medicin ser ud til at forsinke tabet af hukommelse markant.

25) Det engelske sundhedsvæsen er netop begyndt at tilbyde tankestyrede proteser til alle patienter, der har brug for det, helt ned til niårsalderen. De avancerede arm-proteser rummer sensorer, der oversætter signaler fra hjernen til mekanisk bevægelse. Dermed øger proteserne folks livskvalitet markant, efter at de har mistet en arm. Som Denis Rivin siger: Proteserne har været undervejs et par årtier nu – og at de overhovedet findes, er fantastisk i sig selv. Men at de nu er blevet så gode og billige, at de kan gøres frit tilgængelige i et offentligt sundhedsvæsen, er ren science fiction, der forvandles til science fact for vores øjne.”

26) Et andet spændende og opsigtsvækkende nybrud handler om psykedelisk terapi. Det er et forskningsfelt, hvor man bruger bevidsthedsudvidende stoffer som psilocybin, MDMA og LSD til at hjælpe eller endda kurere mennesker med mentale lidelser som alvorlig stress, angst, depression og PTSD. Forsøgene har før vist lovende resultater, og i 2022 har forskere så udgivet et studie, der viser, at behandling af svært depressive mennesker kan kurere dem i mindst et år efter psykedelisk terapi.

27) For første gang er antallet af rygere i verden faldet ifølge Tobacco Atlas. Vigtigt for klodens sundhed.

28) Måske som det allervigtigste her i sundhedskategorien har forskere ved Oxford University opnået et gennembrud med en ny malaria-vaccine, som ifølge Future Crunch har verdensforandrende potentiale”. Vaccinen kan give 80 procents beskyttelse mod stik fra den særlige malaria-bærende myg, der anses for verdens mest dødbringende dyr.

29) Og nå ja. Corona har – ikke mindst herhjemme – fyldt utrolig lidt sammenlignet med de to foregående år. Tænk lige på det. Ingen kæmpestore nedlukninger. Intet corona-sammenbrudt sundhedsvæsen. Vi spiser ude og fester og danser og kysser igen. Det er så vildt, at man næsten har glemt det.

Menneskerettigheder: Kærlighed er kærlighed”

Okay. Det var sundhed. Nu skal vi kigge på menneskerettigheder. I år talte vi mest om de steder, hvor de bliver undertrykt – Qatar og Iran for eksempel. Men der er også opløftende udviklinger, der gået under radaren.

30) Dødsstraf bliver afskaffet i flere og flere lande. Heriblandt lande som Malaysia, Zambia, Papua Ny Guinea, Den Centralafrikanske Republik og Ækvatorialguinea, viser en optælling fra Progress Network. Mere end 70 procent af verdens lande har nu fjernet dødsstraffen,” skriver de.

31) En række nationer lovliggjorde ægteskab mellem mennesker af samme køn – Slovenien og Cuba eksempelvis. Også i verdens tiendemest folkerige nation, Mexico, kan alle mennesker blive gift med dem, de har lyst til – uden at køn spiller en rolle. Hele landet skinner med en kæmpestor regnbue,” sagde præsidenten for Mexicos højesteret. Love is love – kærlighed er kærlighed.”

32) Mange steder forbød man også den såkaldte konverteringsterapi, hvor homoseksuelle skulle lære, ja, ikke at være homoseksuelle mere. Frankrig, Indien, Israel og flere andre lande gjorde op med den grumme praksis. 33) Singapore lovliggjorde homoseksualitet. 34) Og retten i Kuwait sikrede langt bedre rettigheder for transkønnede, skriver Future Crunch.

35) Kriminaliteten kan virke enorm og stigende, når man læser medieoverskrifter. Men i virkelig mange lande er den faldende på helt centrale områder – og har faktisk været det i årevis. Det gælder til dels herhjemme, men også i mange andre vestlige lande. 36) Den amerikanske ungdomskriminalitet faldt i år til det laveste nogensinde, ligesom voldelig kriminalitet dykkede. 37) I Storbritannien faldt indbrud, røveri og drab, så kriminaliteten nu er den laveste siden 1980’erne, skriver Office for National Statistics og Future Crunch.

Foto: Diana Mrazikova, AP/Ritzau Scanpix

Natur og dyr: Flere giraffer, bedre luft

Vi hører ofte om truede dyr rundtom på kloden – og der er røde lamper, der blinker, når det gælder biodiversitet. Men der er også fremskridt. 36) Verdens vilde tigre er længe blevet færre og færre, men i år vendte tendensen endelig ifølge Verdensnaturfonden. 37) Antallet af giraffer steg med 20 procent i Afrika. 38) Og i Europa gjorde bestande af vilde dyr og fugle i væsentligt omfang comeback, skriver Our World in Data. 39) Flere af de mest pressede vilde dyr fik det også bedre. Eksempelvis vendte den majestætiske bisonokse tilbage til græsprærierne i Amerika efter at have været udryddelsestruet ifølge Future Crunch. Saiga-antiloper, der ligner stornæsede fantasidyr, løb igen rundt i massevis i Kasakhstan, efter at en dødelig sygdom havde halveret bestanden for få år siden.

Naturen nød også godt af nogle spændende fremskridt, når det gælder forurening.

40) I Europa er luftkvaliteten nu blevet så meget bedre, at det ifølge nye tal har reddet millioner af menneskeliv de seneste årtier. Kampen mod forurening i byerne er ikke forgæves. 41) I EU indførte man i år et forbud mod at importere afgrøder, der er blevet sprøjtet med særlige bi-dræbende pesticider. Ifølge Progress Network vil forbuddet hjælpe til at beskytte bier.

42) Hvis du af gode grunde bekymrer dig om plastikforurening i verdenshavene, skal du også vide, at der er gode folk på sagen: Ocean Cleanup har siden 2013 været et ambitiøst forsøg på at fjerne menneskeskabt affald fra verdenshavene – og projektet skrider konstant fremad: De har i år indsamlet 194 tons plastik i Stillehavet med deres mega-avancerede System 002 – helt uden for rampelyset, forklarer Denis Rivin fra ActualNews. I 2023 søsætter de så det nye og tre gange større System 003, som kan samle endnu mere plastik. Plus: FN vedtog i marts 2022, at der skal laves en global plastik-traktat, som blandt andet fokuserer på produktionen og forbruget af plastik. Aftalen bliver for miljøet sammenlignet med, hvad Paris-aftalen er for klimaet.

43) En række tropiske øer har fået det bedre – fra atoller i Fransk Polynesien til øer ved Tasmanien – blandt andet ved at udrydde rotter, der var kommet med mennesker og ødelagde dyrelivet. Men vores yndlings-naturbevaringshistorie i år,” skriver Future Crunch, er fra Indonesiens utrolige øhav Raja Ampat, hvor fisk har gjort comeback, koralrev klarer sig bedre igen, og den natur, lokalsamfund lever af, har fået et løft.”

44) Og så noget vildt og måske lidt kontroversielt: Spanien er blevet det første land i Europa, der har tildelt natur juridisk særstatus. Det betyder, at naturen nu kan sagsøge mennesker for at gøre skade på natur. Helt konkret drejer det sig om lagunen Mar Menor, den største saltvandslagune i Europa. Engang bugnede lagunen af liv, men efter massiv forurening fra ejendomsudviklere og omkringliggende landbrug kollapsede lagunens økosystem i 2016. Det gjorde de lokale indbyggere rasende, og efter en indsamling på over 600.000 underskrifter er den spanske regering gået med til at give lagunen juridisk personstatus. Ude i den store verden er noget lignende faktisk sket før, eksempelvis i USA og Sydamerika, og forhåbentlig markerer det et muligt paradigmeskifte i vores forhold til naturen omkring os,” siger Rivin. Presset på forurenere stiger.”

45) Der sker også noget på det helt brede, globale plan. Verdens lande blev i december enige om en ny global biodiversitetsaftale. Det er vigtigt. Måske indvarsler aftalen begyndelsen til enden på naturens årtusinder lange menneskeskabte nedtur, skrev mine kolleger på Zetland. Om alt går vel, er dét her biodiversitetskrisens svar på Paris-klimaaftalen fra 2015.”

Foto: Eva Rosenqvist, Biofoto/Ritzau Scanpix

Udviklingslande: Færre børn dør

Flytter vi blikket til udvikling, blev årtiers faldende fattigdom på kloden bremset under corona. Virkelig nedslående. Men der er glimt af håb i 2022.

46) Børnedødeligheden steg ikke, som frygtet, under pandemien. Faktisk er den ifølge Unicef faldet til sit laveste niveau nogensinde.

47) Andelen af teenagepiger, der føder et barn, dykkede også til det laveste niveau i menneskets historie. Færre tidlige fødsler hænger tæt sammen med en hel stribe opløftende ting: skolegang, arbejde, sundhed. Det her er ifølge Progress Network en af de mindst fejrede historier om menneskeligt fremskridt”.

48) Men årets største fremskridt på området, pointerer de, skete i Indien. Over 400 millioner mennesker er nu blevet løftet ud af såkaldt multidimensionel fattigdom – det vil sige fattigdom inden for sundhed, uddannelse og levestandard. En historisk forandring” ifølge FN.

Videnskab og teknologi: Rummet og robotterne

49) Kunstig intelligens fik et mainstream gennembrud i år, ikke mindst med chatbotten ChatGPT3. Og ja, kunstig intelligens kan føre til grusomme scenarier, men teknologien har også potentialet til at ændre verden til det bedre, hvis vi bruger den rigtigt. Det her er en af den slags teknologiske gennembrud, som vi stadig ikke helt forstår, men som har potentialet til at skabe en helt anden verden. Nu er det op til os at gøre det rigtigt.

50) De færreste går rundt og frygter, at Jorden bliver ramt af en civilisationsudslettende asteroide – selv om det faktisk er sket før i vores planets historie, spørg bare dinosaurerne (nå nej). Men så er det godt, vi har det amerikanske rumagentur NASA, der ikke bare bekymrer sig om den slags, men har besluttet at gøre noget ved det, skriver Denis Rivin. Nu har de i år for første gang nogensinde bevist, at vi faktisk godt kan slå en asteroide ud af kurs: Den 26. september 2022 lykkedes det menneskeheden at smadre et lille rumfartøj med 22.000 kilometer i timen ind i en asteroide 11 millioner kilometer væk. Det fik asteroiden til at ændre kurs. Det blev kaldt Armageddon’-eksperimentet efter Bruce Willis-filmen fra 1998.

51) Lidt mere nede på Jorden begyndte de mere miljøvenlige hydrogentog at køre for alvor. Og i Europa blev der skruet op for nattog, så du kan suse sovende ned gennem kontinentet, på vej ud på eventyr med lavere klimaaftryk, end hvis du fløj eller kørte i din egen bil.

52) I den tragiske afdeling har naturkatastrofer ramt en række lande i 2022. For at modgå det i fremtiden har forskere lavet vigtige gennembrud inden for vejrprognose-teknologi. I år blev man ifølge The Guardian i stand til at forudse, at en orkan ville ramme USAs kyst, før orkanen overhovedet var opstået ude på havet, Det giver tid til at reagere og evakuere. Og vigtigst af alt: Nu har FN fået gennemtrumfet, at verdens fattigste lande – der er særligt sårbare over for ekstremt vejr – får adgang til den nye advarselsteknologi.

Illustration: Handout, AFP/Ritzau Scanpix

Blandede bolsjer

Her til sidst tager vi os lige et sammensurium af fremskridt fra alle mulige dele af menneskelivet.

53) Etiopiens blodige borgerkrig ser ud til at være ved at slutte efter to års kampe.

54) Fire-dages-arbejdsugen vandt frem i en lang række virksomheder og lande – og satte gang i en vigtig debat om, hvordan og hvorfor vi arbejder bedst. Og lever bedst.

55) Den globale tøjvirksomhed Patagonia har gjort planeten til sin eneste aktionær – en beslutning, der skabte stor opmærksomhed rundtom på kloden. I stedet for at udvinde værdi fra naturen og lave det om til rigdom for investorer vil vi bruge den rigdom, Patagonia skaber, til at beskytte kilden til al rigdom,” sagde milliardvirksomhedens stifter. Jeg håber og tror, at det markerer en slags mentalitetsændring i erhvervslivet, der kan brede sig som bølger, siger Denis Rivin.

56) En af årets mest overraskende historier: Uligheden faldt faktisk i det, der ellers længe har været ulighedens højborg, USA. Det er første gang i en generation.

57) Og: Ukraine. Krigen er den store mørke krise i 2022. Og det er grundlæggende umuligt at sige noget som helst positivt om den frygtelige krig. Men: På sin vis er det opløftende i sig selv, at ukrainerne har holdt stand trods det enormt ulige styrkeforhold til Rusland. Samtidig har krigen vist, hvad mennesker kan udrette i nød, og hvor meget vi vil hjælpe hinanden.

Denis Rivin kommer selv fra Ukraine og flyttede til Danmark som syvårig. Han fremhæver det stigende fokus på energiuafhængighed og vedvarende energi i kølvandet på krigen. Samtidig afspejler aspekter af krigen et højt niveau af grønne teknologier i Ukraine, højere end de fleste forestiller sig: eldrevne motorcykler, operationsstuer, der kører på solenergi, eller vedvarende energi-infrastruktur, der viser sig at være modstandsdygtig over for angreb.

Og det fører os tilbage, hvor vi begyndte: til den acceleration i nyskabelser inden for eksempelvis grøn teknologi, der har kendetegnet 2022 – en acceleration, der blev koblet med et øget politisk fokus og nogle væsentlige ryk blandt forbrugere og erhvervsliv.

Som jeg ser det, står vi midt i et interessant paradoks: Der sker så meget i verden, at de færreste kan følge med, hvilket gør, at de fleste tror, at der ikke rigtig sker noget. Men det gør der. Der er sket så mange fremskridt og vigtige, opløftende nybrud i år,” siger Denis Rivin. Desværre fremstiller medierne ofte disse fremskridt som enkeltstående, usammenhængende lysglimt. Men sådan ser jeg dem slet ikke. Jeg ser dem i langt højere grad som en tsunami af mange bække små, der ubemærket rykker verden. Men de fleste overser dem fuldstændigt, fordi vi ikke kigger den vej.”

Det her var et forsøg på at kigge den vej.



Listen her er kun et lille udpluk af fremskridt i 2022. Mange vigtige ting er ikke med. Skriv gerne selv et bud på en opløftende ting fra i år her i bidragssporet. Det kan være alt, stort og småt, fra dit eget felt eller den store verden. Vi har brug for det.