Danmarks Radio har kurs mod store forandringer. Forstå kræfterne, som trækker i danskernes foretrukne medie

SPILLETKampen om DR er kompleks. Måske en håndfuld spillekort med de vigtigste aktører – inspireret af allestedsnærværende Pokémon – letter forståelsen. Alle illustrationer Jens-Andreas Dolberg Elkjær

Derfor skal du læse denne artikel

DR er Danmarks største skriftlige medie, og kulturminister Bertel Haarder (V) er parat til at stække statsvirksomheden magt. Folketinget har kurs mod et medieforlig, som DR frygter, og aviserne drømmer hede drømme om – så sent som i fredags efterspurgte DF gigantbesparelser på DR. Mediebranchens krig vil få konsekvenser for alle vores mediers kvalitet. Vi giver et overblik over kampens centrale aktører og standpunkter.

Der er en krig i gang, men du har måske ikke opdaget den. Den er forholdsvis kold, og i virkeligheden har stridighederne stået på i et lille århundrede. Siden Statsradiofonien i 1925 begyndte at formidle gennem sendemaster, har der været kamp om, hvor meget Danmarks Radio skal fylde. Men de senere år er retorikken intensiveret og fronterne trukket så hårdt op, at et koryfæ i branchen, en af monopolets helte, Lasse Jensen, betegner det som en skyttegravskrig.

Målt på økonomi og antal medarbejdere er DR nogenlunde lige så stort, som det har været de seneste ti år. Alligevel kan virksomheden synes større end nogensinde. I 1996 opstod DR2, og DR fik sin første ekstra kanal – i dag er der seks i alt. På nettet er DR landets største skrevne’ medie og derfor en direkte konkurrent til dagbladene. Dagbladene har skarpt kritiseret DR for unfair konkurrence, fordi journalistikken betales direkte af den meget store statslige kasse, der hedder licens, mens dagbladene på trods af mediestøtte kæmper med kronisk røde tal og haltende oplag.

Kulturminister Bertel Haarder udtalte i november sidste år, at det er et stigende problem”, at flere og flere mener, de betaler meget til Danmarks Radio, selv om de måske slet ikke bruger DRs kanaler. Til Berlingske Nyhedsbureau tilføjede ministeren:

Det må gå i retning af, at licensen begrænses. Ikke dramatisk, men en hvis nedadgående tendens, kombineret med en større valgfrihed, når det gælder kanaler.”

Public service-udvalget skal inden årets udgang barsle med scenarier for fremtidens DR frem mod næste medieforlig, som skal ligge klar inden to år. Politikerne har længe positioneret sig. I fredags skrev Dansk Folkepartis medieordfører en markant kronik i Berlingske under overskriften Skær DR ned med 25 procent”, en kurs, som Liberal Alliance øjeblikkeligt erklærede sig enig i. Socialdemokraterne og DRs bestyrelsesformand slog øjeblikkeligt syv kors for sig.

Det er en kompleks kamp med mange deltagere, og den kan synes brancheintern og fjern. Men den er vigtig for fremtidens mediebillede.

For at kortlægge dens centrale aktører har vi allieret os med journalist og mediekommentator Lasse Jensen, der er medlem af Public Service-udvalget, samt mangeårig DR-medarbejder samt konsulent og forhenværende nyhedsdirektør hos TV 2 Michael Dyrby.

Kulturminister Bertel Haarder er i denne omgang altafgørende. Han er fast indstillet på, at der sker ske ændringer i DR, og der er ingen tvivl om, at han kommer til at beskære licensen. Modsat flere kolleger i Venstre er han stor tilhænger af DR, men vil ikke desto mindre gerne sætte et aftryk. Der er stor respekt omkring ham. Han har ikke verdens bedste forhold til generaldirektøren; han synes, DRs direktion er tonedøv.

Danske Medier argumenterer (nærmest manisk) for, at DR ikke skal fylde så meget på nettet og har haft succes med at trænge DR i defensiven. Organisationen med formand Stig Ørskov i spidsen har stor magt, hvilket kom til udtryk, da DR overvejede et tættere samarbejde med Facebook, men veg bort som afledt konsekvens af Danske Mediers kritik. Debatten har således tvunget DR til at være mindre aggressive i samarbejde med udenlandske giganter.

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn og bestyrelsesformand Michael Christiansen er en stærk duo. Bestyrelsen virker bedre fungerende end længe, der er ikke megen ballade i offentligheden, og formanden er dygtig til at opsnuse signaler fra Christiansborg. Direktionen har til gengæld været sløv til at fange politiske tegn og har regeret egenrådigt. For eksempel kunne de med fordel sende flere aktiviteter væk fra København, ligesom de også kunne dele deres store arkiv med andre medier. De seneste ændringer med flytning af hele redaktioner til Aarhus og Aalborg er markante, men spørgsmålet er, om de kommer så sent, at de tolkes som en reaktion på et pres.

Producentforeningen bliver altid hørt, når der udsendes høringssvar. Den har også haft en mærkbar betydning, eftersom flere produktioner er blevet lagt ud i byen, hvilket DR ikke har kæmpet imod, fordi det skaber konkurrence på indre produktioner. Foreningen lader sin formand, Mads Ulrick Holstrup, tale, men i sidste ende er den afhængig af, at DR og TV 2 vil købe dens produktioner.

De amerikanske giganter ytrer sig sjældent i debatten, men er en kæmpe udfordring for alle medier. Også DR. Unge brugere søger mod Facebook, Snapchat og Twitter, og det er afgørende for DR at fastholde sin relevans for unge. Ellers bliver det svært at argumentere for licens, og uden licensen skrider det økonomiske fundament for alvor. DR bruger i dag Facebook som en kanal at distribuere på, men må vurdere, hvor langt man kan gå i samarbejdet uden at skabe politisk ballade.

Så langt hovedaktørerne. Med i kampen om DRs omfang og fremtid er der også en håndfuld andre spillere:

Medieordførere
Det er medieordførerne, som Bertel Haarder skal forhandle forliget med. Tre af de mest fremtrædende af de nuværende ordførere er socialdemokraten Mogens Jensen, der altid har kæmpet for et stærkt DR, Liberal Alliances Mette Bock, der kæmper for et slankere” DR og en abonnementsmodel for licensen samt Dansk Folkepartis Morten Marinus, som tidligere blandt andet har efterlyst flere kristne programmer på DR og et generelt slankere DR – og altså i fredags i kronikken i Berlingske en totalbeskæring af institutionen.

Public service-udvalget
Public service-udvalget med Connie Hedegaard i spidsen skal barsle med en indstilling inden årets udgang. Det er et sagkyndigt udvalg” nedsat af kulturministeren, deres opgave er at udarbejde et grundlag for overvejelser om public service-mediernes rolle i fremtidens medievirkelighed. De har altså en direkte betydning, men på nuværende tidspunkt ved de ikke engang selv, hvad deres indstilling vil være. Udvalget er primært befolket af DR-koryfæer, og så har de en kompetent formand i Connie Hedegaard, som kan sikre fremdrift.

Journalistforbundet
Journalistforbundet og formand Lars Werge bliver ligesom Producentforeningen lyttet til, men i sidste ende bliver det ikke deres synspunkter, der kommer til at gøre en forskel. Forbundet vil tale om arbejdspladser, og arbejdspladser er arbejdspladser, hvad enten de ligger hos DR et produktionsselskab eller et dagblad.

Andre interne aktører i DR
I DR er der også andre ledere, der kan få indflydelse, blandt andet direktør for DR Medier Gitte Rabøl, nyhedsdirektør Ulrik Haagerup og ikke mindst Naja Nielsen, som er souschef i DR Nyheder, og som har generaldirektørens øre, når det handler om strategi og digital fremtid.

Udlandet
Dertil kommer udviklingen internationalt. Hvad der sker i Storbritannien kan ofte med et par års forsinkelse overføres til Danmark. BBC har altid været rollemodel for DR, og det britiske tv-selskab har netop fået en ny fireårig aftale. Godt nok er BBC blevet beskåret, men ikke lige så meget som frygtet og forudsagt. Den tidligere britiske kulturminister var meget optaget af lokale medier, men han blev skiftet ud i forbindelse med den ny regering.

Hen over sommeren har den danske mediehjemmeside Mediawatch bragt en enquete, hvor en række mediemænd m/k med indflydelse, vid og talegaver (herunder i øvrigt Zetlands direktør Jakob Moll) har fået lejlighed til at pege på tidens væsentligste medie-problemstillinger. Flere har efterlyst en debat om DR og public service, blandt andet Jette Nygaard-Andersen fra broadcastingkoncernen MTG, som mener, at vi i den grad mangler en ordentlig debat om og review af, hvad definitionen af public service skal være, og hvilke forpligtelser og begrænsninger der ligger i begrebet public service”.

Flere af de interviewede fagfolk peger på, at Danske Medier og Stig Ørskovs massive kritik af DRs netjournalistik har fået alt for meget opmærksomhed. Ulf Lund, direktør i Boxer TV, mener for eksempel, at det slet ikke er lykkes for aviserne at påvise, at dr.dk skulle være et af deres hovedproblemer:

Man kan sagtens mene, at DR bør være mere lydhøre over for de kommercielle aktørers bekymringer og skrue lidt ned for ambitionen om at være maksimalt meget til stede alle vegne, men avisernes reelle banemænd er for mig at se Facebook og Google, så hvorfor er det ikke i højere grad dem, man går i kødet på?”

Det digitale magasin Føljetons administrerende direktør, Nikolai Thyssen, tilføjede et par dage senere, at de danske dagblades fortsatte kamp mod DR er skadelig og uheldig:

Den er uheldig for DR, fordi den over tid risikerer at undergrave den politiske opbakning til fri og uafhængig public service, som er af stor betydning for et lille land som Danmark. Men den er direkte skadelig for aviserne, der synes at forestille sig, at et lille og irrelevant DR ville være svaret på alle deres problemer. DR tjener som en syndebuk, men ender som en distraktion. Det mest ærgerlige er faktisk, at den tarvelige kampagne står i vejen for den nødvendige og berettigede kritik af DR.”

Så hvad kommer der til at ske?

Michael Dyrby: Der vil komme en ændring af DRs vilkår og måske endda en ændring af DRs definition af public service. Jeg tror, licensen bliver beskåret. Man har på alle mulige måder foreslået, hvordan DRs dominans kan begrænses, for eksempel med et login og mere detaljerede forpligtelser. Men den mest enkle måde at skrue ned for dominansen – hvis det er det, man ønsker – er at skrue ned for pengestrømmen. Det tror jeg også, DR selv er klar over, og når det er sagt, er det også muligt, for DR har mange penge. Seneste folketingsvalg gik fint for DR målt på seertal, brugertal og trafik, men det gik op for mange politikere, hvor mange penge der rent faktisk blev brugt, så der er en vilje til at ændre på de økonomiske forhold. DR skal på den anden side være lykkelige, hvis de slipper med dette, for der er selvfølgelig andre scenarier, hvor DR bliver ramt endnu hårdere.”

Lasse Jensen: Det er umuligt at sige. Måske kommer der til at ske lidt med licensen, men mit synspunkt er: Sælg TV 2 og P3. Så reduceres statens ejerskab af tv-markedet fra 70 til 34 procent, og statens massive dominans på radioområdet reduceres fra 80 til 50 procent. Så er der en større balance. Det er klart, at DR altid vil have en central rolle, ligesom det havde før i tiden, og det skal DR også have. Folk skal føle, at DR er deres. Men om DR er skyld i alting, vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, indtil forskere beviser det. I Norge fokuserer man på Google og Facebook og er ikke i tvivl om, at truslen kommer udefra. Det handler jo ikke kun om DR, men om hele statens rolle, markedets udvikling, Facebook. Og ikke mindst om den kæmpemæssige generationskløft, der er under udvikling.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem