Et punktum kan gøre forskellen. Sprogforskere opklarer fremtidens forbrydelser

TEGNDu kan sløre din identitet for denne kvinde. Men ikke dit sprog. Foto: Peter Helles Eriksen

Derfor skal du læse denne artikel

Når vi kommunikerer mere og mere via mail, sms og sociale medier, bliver forståelsen af sproget i vores meddelelser en vigtigere brik i opklaring af forbrydelser. Selv om vi i dag kan skjule vores identitet bag ip-adresser og hemmelige profiler, fornægter sproget sig nemlig ikke. I udlandet er retslingvistik et stort forskningsområde med mange eksperter. I Danmark har vi én: Tanya Karoli Christensen.

Med håndskrevne blokbogstaver står ordene BEVERLEY HILLS på to stykker papir. Skrifttegnene ligner hinanden, Y’erne består af to streger, og der er en sjov krølle i bunden af L’erne. Og så er ordet Beverly stavet forkert begge steder. Selv om de to sedler ikke er helt ens, så virker det umiddelbart, som om de er skrevet af den samme person.

Nogle læsere vil måske huske de to stykker papir fra HBOs true crime-dokumentar The Jinx: The Life and Deaths of Robert Durst. Seriens seks afsnit forsøger at optrevle tre mordsager, der alle er blevet sat i forbindelse med den amerikanske megarigmand og milliardærarving Robert Durst. Der er ingen fysiske beviser, men en række indicier peger på ham. Og et af de vægtigste – det, der står tilbage som den rygende pistol – er de to breve: Det ene har Durst skrevet, hvilket han indrømmer, og det andet har forbryderen skrevet. Men ikke engang Durst kan kende forskel på de to. I dokumentarens efterforskning er det en sprogforsker, der hentes ind for at finde spor i gerningsmandens og mistænktes breve og sprog. Eller, han er ikke bare’ sprogforsker. Han er retslingvist.

De er temmelig udbredte i USA, hans slags, men i Danmark har vi kun én, og hun hedder Tanya Karoli Christensen.

For nylig vidnede hun ved retten i Glostrup i sagen mod en 24-årig mand, der har været i Syrien og formentlig har kæmpet for Islamisk Stat. 192 skriftlige Skypebeskeder havde hun fået udleveret af politiet og på baggrund af beskederne udarbejdet en rapport. Af beskederne, der er skrevet på dansk krydret med arabiske ord og slang, fremgår det blandt andet, at den 24-årige var nervøs for, hvordan han vil blive modtaget i Syrien, at hans samtalepartner vil lægge et godt ord ind for ham hos brødrene’ dernede. Alt dette har Tanya Karoli Christensen lavet en tekstlingvistisk analyse af.

Da jeg besøger hende, står Tanya Karoli Christensen i sit kontor på fjerde sal med udsigt til Emil Holms Kanal i Københavns Universitets sandstensbygninger på Amager. På opslagstavlen hænger et avisudklip fra Politiken, som også har været forbi. Ved siden af hænger børnetegninger med breve og tekster skrevet af nogen, der tilsyneladende har ganske få års erfaring med bogstaver.

Tanya Karoli Christensen sænker hæve-sænke-bordet og sætter sig til rette.

Retslingvistik er en bred term, der dækker over meget mere end det, hun laver, forklarer hun. Der er en solid tradition for at arbejde med lovsprog og diskutere, hvordan man kan forklare folk, hvad der står i lovene. I enkeltsager har politiet også fået assistance fra sprogforskere, især om såkaldt lydlige data. Som da man i den såkaldte Perlesagen fra 2009 skulle vurdere, om en betjent sagde perle eller perker. Eller da man i forbindelse med Nørrebro-urolighederne i 1992 skulle afgøre, hvem der egentlig råbte Skyd efter benene”. Dengang blev den britiske forsker, Peter French, fløjet ind.

Men den del af retslingvistikken, der handler om at bruge sprogligt bevismateriale og analysere det nærmere, end politiet eller advokaterne mener, de selv kan, den er ny herhjemme. Man kan også kalde den kriminallingvistik. Og det, lingvisten Tanya Karoli Christensen gør, er at betragte det som anvendt forskning:

Der er sprog allevegne. Trusler findes i bunkevis på Facebook, politikere trues med død og ulykke hele tiden, og truslerne kan man analysere sprogligt. Jeg går ind og undersøger, om der er særlige træk ved en trussel, vi også kan finde hos en mistænkt, som politiet har i forvejen.”

Hvordan foregår det så helt praktisk? Ja, man indsamler tekster, som man ved, at en mistænkt har skrevet; man finder dem typisk på computeren eller får den mistænkte til at skrive nye tekster. Derefter går Tanya Karoli Christensen i gang med at sammenligne teksterne med eksempelvis et trusselsbrev. Hun undersøger, hvordan teksten er bygget op, om der er markante skift i tid, flashforward eller flashback. Er der særlige sætningsopbygninger, som virker påfaldende? Ordvalg, som enten repræsenterer noget sjældent, fordi det er dialekt eller slang eller noget, der afslører en særlig etnisk baggrund?

Typisk er det det, der stritter, vi hiver fat i.”

Bonusinfo. Tanya Karoli Christensen er 41 år og uddannet lingvist. Hendes første retssag som retslingvist var i december sidste år, hvor hun var indkaldt som ekspert i en sag om trusselsbreve og -sms’er.

I situationen i HBOs tv-serie var der også i dén grad noget, der strittede i Robert Dursts brev. Brevet var håndskrevet, og i en tid med mere og mere digital kommunikation – og hvor det at sende et traditionelt brev er blevet en både bekostelig og langsommelig affære – skulle man måske tro, at der ville blive mindre brug for retslingvistik. Men håndskriftsanalyse er noget andet end retslingvistik, og efterhånden som mere kommunikation foregår digitalt, bliver feltet mindre nødvendigt, mens retslingvistikken vokser frem.

Skriftlighed er mere fremtrædende, end man går og tror,” siger Tanya Karoli Christensen. Hun taler om de kanaler, broderparten af vores kommunikation i dag foregår igennem; e-mails, sms’er, sociale medier. Digitalt og primært på skrift.

På godt og ondt er det en demokratisk proces, hvor alle pludselig har adgang til en masse kanaler, hvor de kan komme med deres budskaber. Folk, der ikke før havde en stemme, har det nu, og vi ser en større mængde skriftlighed end nogensinde.”

Med sociale medier kan folk skjule sig mere end før, og hvis efterforskningen ikke har adgang til en ip-adresse eller andre spor, har man kun ordene.

Og så er det for eksempel sådan nogle som mig, der kan finde frem til folk.”

Ifølge Tanya Karoli Christensen er det særlige ved vores tid, at det sproglige spiller en stor rolle, fordi vi hele tiden bruger det til at kommunikere hurtigt og på tværs af sprog og verdensdele.

Det er globaliseringen og den teknologiske udvikling, der har ændret sig, snarere end det skulle være en samfundstendens, at folk skulle være kriminelle på en ny måde. Det kan jeg ikke se. Men kanalerne gør det muligt at true folk, skjule sig bag en falsk identitet eller kommunikere i mere eller mindre lukkede fora,” siger hun og henviser til den aktuelle terrorsag, hvor mennesker i Mellemøsten forsøger at hverve unge til jihad i Europa.

Man kan skjule sin identitet, men det er svært at skjule sit sprog.”

Bonusinfo. Retslingvistik – eller Forensic Linguistics, som den præcise betegnelse på engelsk lyder – har været kendt i USA siden 1960’erne.

PÅ STIKKERNEEn karakteristisk tegnsætning eller en sproglig vending, du ofte anvender, kan afsløre dig, forklarer Tanya Karoli Christensen. Foto: Peter Helles Eriksen

Der er talrige eksempler på, at retslingvistik har været brugt i praksis, og at retslingvistiske indicier har fået afgørende betydning for retssager. De fleste eksempler er fra USA, og her er tre af de illustrative og kulørte fra virkelighedens verden:

1. Coleman-sagen

I 2009 begynder amerikanske Chris Coleman at fortælle sine venner og kolleger, at han er bekymret for sin egen og sin families sikkerhed. Han modtager onlinetrusler fra en stalker. Tiden rinder ud for dig og din familie,” står der, og mange af dem begynder med Fuck you. En dag kommer han hjem til et grusomt syn. Hans hustru og to børn er blevet myrdet i deres senge, og huset er med rød spraymaling blevet overmalet med eder og skældsord som: Fuck you og U have paid. Politiet mistænker hurtigt Coleman selv. En ransagning af hans computer viser, at nogle af truslerne er blevet sendt fra den, men man kan ikke bevise, at computeren ikke er blevet hacket. Man godtgør også, at Coleman har købt en dåse rød maling, men kan ikke bevise, at det netop er den, der er blevet brugt til at male ord på væggen.

Til sidst tilkalder myndighederne retslingvistikkens største rockstjerne, Robert Leonard, og han går i gang med en omfattende analyse af sproget i truslerne. Han finder ud af, at en hel del af de spraymalede sætninger begynder med ordet fuck, ligesom mange e-mails og breve gør det. Det kunne man tro er helt almindeligt, men ifølge FBIs trusselsdatabase begynder kun 0,8 procent af alle trusler med det ord. Derudover finder Leonard, at både morderen og Coleman i e-mails bruger forkortelsen U i stedet for you, som almindeligvis ofte bruges på sms, men sjældent på e-mail. Derudover har Coleman et problem med apostroffer – han skriver doesnt’ og cant’. Det samme gør morderen. I en retssag uden konkrete, fysiske beviser ender Leonards ord med at vægte tungt i retten. Coleman bliver idømt tre gange livstid for forbrydelsen.

2. Hummert-sagen.

Over en lang årrække modtager ægteparret Charlene og Brian Hummert ubehagelige trusselsbreve fra en mand, der hævder at have haft en affære med Charlene. En dag i 2004 bliver hun fundet dræbt i sin bil. Hendes mand, Brian Hummert, er hovedmistænkt i sagen og bliver varetægtsfængslet. Imens får politiet et brev fra en mand, der påstår at have haft en affære med Charlene Hummert og tilstår mordet på hende.

Herefter er det igen retslingvisten Robert Leonard, der tilkaldes. Han analyserer trusselsbrevene såvel som det nye brev og vurderer, at afsenderen må være en veluddannet mand med en helt særlig dialekt, og i øvrigt en temmelig stor viden om computere. Derudover benytter skribenten sig af en speciel stil, hvor han, når han skriver noget ironisk, afslutter med at gentage sine pointer. Analysen sikrer politiet en ransagningskendelse, hvor de finder en mængde af Hummerts private og professionelle e-mails, som retslingvisten også analyserer og sammenligner med trusselsbrevene. Og her finder han, at de to har samme praksis i forhold til forkortelser. Modsat gængs engelsk forkorter ingen af dem it is til it’s, til gengæld sammentrækker de begge ofte it is not til it isn’t. Brian Hummert bliver fundet skyldig og er i dag livstidsfængslet.

3. Unabomber-sagen.

Det mest berømte eksempel er nok den såkaldte Unabomber opkaldt efter FBIs betegnelse for gerningsmanden (Unabomber er en sammenskrivning af university and airlines bomber). Fra slutningen af 1970’erne til begyndelsen af 1990’erne sender Unabomberen en række brevbomber til universiteter og flyselskaber. Men ingen ved, hvem der gemmer sig bag identiteten, før FBI offentliggør hans manifest’, en meget lang tekst med titlen Industrial Society and Its Future.

Flere retslingvister, blandt andet Robert Shy og James Fitzgerald gennemfører store analyser af syntaks, ordvalg, grammatik og andre sproglige mønstre, som fastslår alder, geografisk baggrund, uddannelsesniveau, religion og så videre. Overraskende hurtigt kan de fastslå, at afsenderen må være den tidligere Berkeley-matematikprofessor Theodore Kaczynski. Han bruger for eksempel ordet neger om afroamerikanere, hvilket gør, at Fitzgerald kan regne hans alder ud. Men mere væsentligt foretrækker både Kaczynski og Unabomberen usædvanlige ord og vendinger, blandt andet skriver han: You can’t eat your cake and have it too, hvor de fleste andre ifølge eksperten ville bytte rundt på have og eat.

Tanya Karoli Christensens første retssag, trusselssagen ved retten i Næstved, som hun vidende i i december, trak eksplicit på hendes analyse, fik hun siden at vide. Og hvem ved? Måske udvikler sagen om den formodede Syrienkriger sig til den første sag herhjemme, hvor retslingvistik får en afgørende betydning.

I udlandet er USA langt fremme, men der er også en stærk tradition for retslingvistik i Storbritannien, Holland, Spanien og Tyskland. Der er sket en hel del de seneste årtier i lande omkring os – bare ikke lige i Norden. Det skyldes ifølge Tanya Karoli Christensen ikke, at man herhjemme har været forbeholden over for forskningen, men snarere at man hidtil ikke har kendt meget til mulighederne.

Det er jo åbenlyst, at her er et område, hvor sprogforskningen bliver super anvendelig og har et helt klart formål. Noget, der kan fremme retstilstanden og altså skabe mere retfærdighed i samfundet. Mine studerende oplever en stor tilfredsstillelse ved at arbejde med virkelige problemstillinger og sager, hvor det, vi finder frem til, spiller en rolle ude i samfundet.”

Hvis jeg gerne ville begå en forbrydelse og ikke ønsker at blive fældet af dig, hvad skulle jeg så gøre?

Tanya Karoli Christensen tænker sig om.

Det er helt tydeligt, at en del forbrydere, der skriver eller taler om kriminalitet, forsøger at bruge kodesprog eller prøver at skrive på en anden måde, end de plejer. Men det er svært at fokusere på alle parametre på én gang. Der er grænser for, hvad man kan manipulere med, og de fleste er nok ikke bevidste om, at noget så småt som kommaer og punktummer også kan være afgørende.”

Hun henviser til den forhenværende FBI-agent James Fitzgerald (jo, det er ham, der var med til at fælde Unabomberen), som hun mødte på et kursus i USA. Her fremlagde han et eksempel, hvor antallet af punktummer alene var nok til at vise, at den samme forbryder stod bag to forskellige tekster. Simpelthen fordi han havde en tendens til at sætte mange punktummer, når han ville signalere en pause. Ikke tre punktummer, men mange.

Det var sådan lidt ad omveje”, at Tanya Karoli Christensen blev retslingvist. Hun var til en konference med Robert Leonard (retslingvistikkens rockstjerne, der var med til at opklare sagerne om Chris Coleman og Brian Hummert), som hun i dag kender godt. Konferencens deltagere blev bedt om at gennemgå en analyse af sms-beskeder, som drejede sig om en ung pige, der var involveret i en trafikulykke, og spørgsmålet var, om hun med vilje var kørt ind i en modkørende bil.

Forinden havde kvinden skrevet til sin kæreste, at hun ville begå selvmord. Hun blev derfor dømt for mord på den modkørende bilist, men siden kunne man med retslingvistiske værktøjer fastslå, at hun i sms’erne bare havde været melodramatisk.

Den analyse lod han os gennemgå, og for første gang kunne jeg mærke, at jeg som sprogforsker trak på forskellige sprogvidenskabelige værktøjer, der kunne få en meget håndfast samfundsmæssig betydning. Så jeg gik op og snakkede med Leonard, og siden har jeg sådan set være hooked.”

Det var ikke sådan, at du i din barndom eller ungdom drømte om retssager og at opklare forbrydelser?

Vi har vel alle sammen drømt lidt om at være Sherlock Holmes,” griner hun. Hvem vil ikke gerne opklare en forbrydelse?”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem