Salget af elbiler begynder nu at tage fart efter et meget langt tilløb. Bilproducenterne lancerer den ene nye model efter den anden, og faktisk er det danske elbilsalg allerede slået ind på en kurs, som peger i retning af den million elbiler, som politikerne ønsker sig på vejene i 2030.

Det virker som en god anledning til at rydde op i en diskussion, som ikke vil dø: nemlig den årelange debat om, hvorvidt elbiler nu også er så gode og grønne, som mange går og tror. Det er en diskussion, som popper op med jævne mellemrum, tit med udspring i nogle beregninger eller problemer, som en journalist har fået øje på.

Som klimajournalist får jeg også ganske mange spørgsmål om, hvor klima- og miljøvenlige elbiler i virkeligheden er. Faktisk er det kun få dage siden, at Zetland-medlem Maria Antonsen skrev til mig, fordi hun havde en bekendt, der mente, at “elbiler overhovedet ikke er en god løsning” på grund af de materialer, batterierne er lavet af. Det gad Maria godt, skrev hun, vide lidt mere om.

Så lad mig prøve at rydde op i diskussionen og forklare, hvorfor jeg (på linje med en hel masse grønne organisationer og eksperter) er meget, meget overbevist om, at en moderne elbil samlet set er langt grønnere end den gamle benzinhakker, som holder ude i min indkørsel. Så kender du også argumenterne, hvis nogen bringer emnet op til et middagsselskab.

Hvorfor er elbiler bedre end fossilbiler?

Fordi de samlet set har et betydeligt mindre aftryk på kloden end fossilbiler. Og fordi de – modsat fossilbiler – har et meget stort potentiale til at forbedre sig.

Elbilernes absolut største fortrin er en lavere klimabelastning. Allerede i dag udleder en gennemsnitlig europæisk elbil langt mindre CO2 i sin levetid end en tilsvarende fossilbil, og selv i Polen, hvor en stor del af strømmen bliver lavet på kulkraftværker, er elbilerne langt foran. Faktisk er elbiler bedre for klimaet langt, langt de fleste steder i verden. Det er den klare konklusion, når uafhængige forskere, miljøorganisationer og analytikere sætter sig ned og regner på det. Ser man på de samlede udledninger fra produktion og kørsel, vil en ny benzinbil på danske plader i løbet af sin levetid være skyld i tre gange så mange CO2-udledninger som en tilsvarende elbil, selv hvis elbilens batterier er lavet i Kina, hvor energien til batterifabrikkerne ofte kommer fra kulkraft. Og i takt med at produktionen af elbiler bliver mere klimavenlig og strømmen grønnere, vil regnskabet kun tippe længere og længere over i elbilernes favør.

Også i forhold til luftforurening er elbiler bedre af den åbenlyse årsag, at de ikke har noget udstødningsrør. Selvfølgelig kan der komme luftforurening fra kraftværker, der laver strøm til elbiler, men igen: Jo renere produktionen af strøm bliver, jo renere bliver elbilerne også. Støjforureningen fra elbiler er også mindre.

Hvorfor bliver diskussionen om elbiler så ved med at poppe op?

Fordi myter lever længe på internettet, og fordi nogen har interesse i at holde dem i live. Der udkommer jævnligt analyser, hvor elbiler tager sig mindre heldigt ud. Årsagerne er typisk, at beregningerne hviler på urealistiske eller forældede antagelser. Det kunne for eksempel være gamle tal for, hvor meget CO2 batteriproduktion udleder, eller (urealistiske) antagelser om, at strømmen ikke vil blive grønnere i løbet af en elbils levetid. Den slags analyser er velegnede til at lave nyhedsoverskrifter på og til at så tvivl om politiske tiltag til støtte for elbiler – og det er der selvfølgelig nogen, som har interesse i. Bilproducenten Aston Martin, som ikke lige hører til dem, der er længst fremme i skoene med hensyn til elbiler, blev så sent som i december 2020 fanget i en pinlig sag om sådan et studie.

Men er der ikke noget med, at batterierne griser helt vildt?

Jo. Udvinding af råstoffer til elbilers batterier sviner. Det handler for eksempel om svovldioxid fra kobberminer. Litium-udvinding kan også lave et forfærdeligt griseri. Dertil kommer beretninger om slavelignende arbejdsforhold og børnearbejde i congolesiske kobolt-miner. Det er ikke noget, som man bare skal trække på skuldrene ad.

Men samtidig er det vigtigt at huske proportionerne. De her ting rykker nemlig ikke ved den samlede konklusion: Når alt regnes sammen, påvirker elbiler kloden mindre negativt end fossilbiler. Og spørger man for eksempel i Rådet for Grøn Omstilling, er beskeden da også, at fordelene ved elbiler langt overstiger ulemperne. “Råstofudvinding er generelt problematisk for både mennesker og miljø, uanset om råstofferne bruges til fossilbiler, elbiler, computere eller mobiltelefoner, og derfor er der brug for markante forbedringer,” siger seniorrådgiver Jeppe Juul. “Men værdien af at dekarbonisere alle personbiler i verden er så stor, at problemerne med råstofudvinding ikke må stå i vejen for omstillingen.” I virkeligheden, mener han, kan al opmærksomheden omkring elbilernes batterier ende med at føre til bedre råstofudvinding i det hele taget, fordi bilvirksomhederne er bange for dårlig PR, og fordi den store forventede efterspørgsel på batterier til elbiler har fået EU til at stille krav til produktionen.

Endelig er det også vigtigt at huske, at tiden ikke står stille. Bilfabrikanten Tesla er allerede begyndt at producere elbiler, hvor jern erstatter kobolt i batterierne, og der forskes på livet løs i nye typer af batterier baseret på andre materialer end dem, som dominerer i dag. I takt med at mængden af batterier stiger, vil det også give bedre og bedre mening at genanvende materialerne fra gamle batterier til nye batterier.

Ikke desto mindre er de problemer, som knytter sig til råstofudvinding og råstofforbrug, en god påmindelse om, hvorfor det næppe er muligt at gøre persontransporten bæredygtig alene ved at udskifte fossilbiler én til én med elbiler. Vi har også brug for at tænke dybere over, hvor meget energi og hvor mange råstoffer vi egentlig behøver for at tilfredsstille vores behov for at transportere os.

Men hvad nu, hvis vi bare puttede grønt brændstof i bilerne?

Med al den snak, som for tiden florerer om klimavenlige syntetiske brændstoffer lavet ud af vindmøllestrøm, kunne man godt få den tanke, at vi bare kan bruge sådan nogle brændstoffer i vores biler i stedet for at skifte dem ud med elbiler. Det kunne vi teoretisk set også godt, men det ville være voldsomt ineffektivt.

Hvis man bruger vindmøllestrøm til at lave syntetisk benzin eller diesel, skal man nemlig bruge helt vildt meget mere energi for at komme ud at køre, end hvis man bare bruger vindmøllestrømmen til at oplade en elbil. Ved hjælp af en elbil kan man udnytte omkring 80 procent af strømmen fra en vindmølle til at komme fremad, og det er inklusive tab i elnettet og det hele. Bruger man derimod vindmøllestrømmen til først at lave diesel, som man derefter hælder på en bil med forbrændingsmotor, kan man kun udnytte omkring en femtedel af energien til at komme fremad. Alene i bilens motor går omkring to tredjedele af energiindholdet i brændstoffet tabt som ubrugelig varme – det problem har man ikke i en elbil.

Det betyder, at hvis vi faktisk ville lave klimavenlige biler med forbrændingsmotor, ville vi få brug for enormt mange ekstra vindmøller og solceller og eventuelt atomkraftværker. Og vi har som bekendt allerede en stor udfordring med at rulle CO2-frie energikilder ud hurtigt nok.

Samme logik gælder i forhold til brintbiler, selv om det er mindre energikrævende at lave brint ud af vindmøllestrøm end at lave benzin og diesel. Brintbiler kan stadig kun udnytte strømmen fra vindmøllen halvt så godt som elbiler.

Man kunne selvfølgelig sagtens være gået meget længere ned i alle de spørgsmål, som jeg har forsøgt at besvare her. Særligt batteri-diskussionen kunne man bruge lang tid på (hvilket jeg pønser på at gøre i en senere artikel, så skyd endelig løs i bidragssporet, hvis du har input til sådan én). Men nogle gange skal man også bare slå det vigtigste fast, sådan helt kort. Jeg håber, det er lykkedes.