Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Hvis landbruget skal være klimavenligt, skal vi både have flere grise og mere natur

En ny, radikal vision for dansk landbrug vil omdanne et areal på størrelse med Fyn til skov og samtidig øge mængden af husdyr – for klimaets skyld.

Illustration: Jørgen Stamp for Zetland

Forestil dig et Danmark, hvor naturen er stor nok til, at man kan fare vild i den. Hvor viberne og lærkerne ikke bliver færre år for år, men flere. Hvor hundreder af nye søer og vandhuller giver hjem til guldsmede og klokkefrøer, mens pletvinger og andre farvestrålende sommerfugle flakser ubekymrede omkring i højmoser og skovlysninger. Forestil dig helt nye danske skove på et samlet areal så stort som hele Fyn, hvor skovgæster og naturelskere af alle mulige slags – familier på fodtur, jægere, mountainbikere, spejdere, ryttere, orienteringsløbere, ornitologer, hundeluftere, unge mennesker på telttur – alle sammen kan boltre sig frit uden at komme i karambolage med hinanden.

Lyder det som en utopi? Eller bare komplet urealistisk? I virkeligheden er det snarere en forudsætning for at gøre dansk landbrug klimaneutralt. I hvert fald ifølge forfatterne bag en banebrydende ny rapport, som har været halvandet år undervejs og nu dumper ned lige midt i afgørende politiske forhandlinger om dansk landbrugs fremtid. Her har forskernes budskab potentiale til at skabe en del ravage, fordi de – af hensyn til klimaet – ikke blot foreslår at udvide naturen, men også Danmarks i forvejen store produktion af svinekød og mælkeprodukter, hvilket skal ske ved at intensivere dyrkningen af den resterende landbrugsjord markant.

Det er radikalt anderledes tanker, end hvad der ellers har været præsenteret i debatten, men forskerne bag rapporten har solide argumenter for at levere de anbefalinger, de gør. Og de mener helt alvorligt, at det på én og samme tid er muligt at øge landbrugsproduktionen med 45 procent, reducere udledningerne af drivhusgasser med 80 procent per kilo landbrugsprodukt og gøre landbruget klimaneutralt ved at afsætte et landbrugsareal på størrelse med det meste af Sjælland til fri natur, der kan optage og lagre CO2.

Hvis du synes, det lyder provokerende eller bare for godt til at være sandt, så hæng på. Det bliver ikke kedeligt.

Jeg har fået lov til at læse rapporten forud for udgivelsen, som sker samtidig med den her artikel, og jeg har interviewet hovedforfatteren, Timothy D. Searchinger, som er en af verdens førende eksperter i sammenhængen mellem klimaforandringer og arealforbrug, det vil sige menneskers udnyttelse af landjorden. Men før vi dykker ned i materien, så lad os lige dvæle et øjeblik ved, hvad vi har at gøre med.

Rapporten er oprindelig sat i gang af dansk landbrugs interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, der har et erklæret mål om at gøre dansk landbrug klimaneutralt i 2050. Så udgangspunktet er, hvordan det mon kan lade sig gøre. Men undervejs i arbejdet voksede rapporten mellem hænderne på Timothy Searchinger og kollegerne, fordi det var svært”, som han siger, så i sidste ende er det meste af finansieringen endt med at komme fra Searchingers arbejdsgivere, den amerikanske tænketank World Resources Institute og Princeton University. Landbrug & Fødevarer har altså kun finansieret en mindre del af rapporten. Og hvis man er i tvivl om forskernes vilje til at drage konklusioner, der ikke huer dansk landbrug, behøver man bare sammenligne forslagene i rapporten med dem, landbruget selv tidligere har stillet. Hverken idéen om at tage enorme arealer ud af drift eller et forslag om at sløjfe alle Danmarks biogasanlæg er groet i landmændenes haver (eller på deres marker, for den sags skyld).

I arbejdet med rapporten har det internationale team bag rapporten ud over selv at regne og researche også konsulteret en lang række danske eksperter på universiteter og i landbruget og pløjet sig igennem hyldemeter efter hyldemeter med forskning. Jeg plejer at sige, at jeg har en lille plads i Guinness Rekordbog som den person, der har læst flest forskningsartikler om dansk landbrug og klima uden selv at være dansker,” som Timothy Searchinger siger. Til sidst har teamet bag rapporten udvalgt alle de teknologier og tiltag, som de fandt mest lovende og sandsynlige at få ned i en rimelig pris. Rapporten præsenterer altså en buket af muligheder, som tilsammen bliver til én samlet – og ret så radikal – vision for dansk landbrugs fremtid.

Og hvad er det så, Timothy Searchinger og hans kolleger forestiller sig, der skal ske med dansk landbrug? Jo, helt overordnet taler de for en benhård, forskningsdrevet indsats for at forløse en række teknologiske muligheder, der tilsammen kan gøre landbruget langt mere effektivt og langt mindre klimabelastende.

Nogle af forslagene er så simple og hurtige at sætte i værk, at det næsten lyder skørt, at de ikke allerede er gennemført. Som for eksempel et forslag om at tømme svinestalde for gylle to gange dagligt, ligesom det er sædvane i Sverige, i stedet for at lade gyllen stå i ugevis, som det er normalt i Danmark. Det kan sænke udledninger af den kraftige drivhusgas metan fra gyllen markant, blandt andet fordi de bakterier, der danner metanen, ikke kan arbejde nær så hurtigt ude i gylletanken som inde i den lune stald.

Andre forslag er mere spekulative og kræver meget arbejde for at blive til virkelighed. Som for eksempel et forslag om at søge hjælp hos særlige bakterier, der kan hjælpe planter med at suge deres eget kvælstof ud af omgivelserne, så afgrøderne kan klare sig med mindre gødning. Det ville være en stor klimagevinst, fordi det både kunne spare noget af den CO2, som gødningsproduktion udleder, og mindske markernes udledninger af lattergas, som er en endnu kraftigere drivhusgas end metan.

Men lad os tage de vigtigste ting fra en ende af.

Det allerstørste bidrag til at bringe landbrugets klimabelastning ned skal ifølge rapporten komme fra, at grise og køer skal blive bedre til at udnytte deres foder til at vokse eller producere mælk. Det vil sænke ressourceforbruget og dermed udledningerne per kilo færdigt produkt. Og det kan ske ved at optimere fodringen og avle målrettet på dyrene.

En anden stor post er at få Danmarks mange malkekøer til at bøvse og prutte mindre. Det kan ske ved at putte nogle særlige stoffer i deres foder. På den korte bane har Timothy Searchinger og kollegerne stor tiltro til et hollandsk middel, der er ved at blive EU-godkendt. På længere sigt kan man måske bruge et stof, som findes i tang.

Det med at tømme gylle hyppigt ud af staldene kan også give en betydelig klimaeffekt. Det samme kan det at putte syre i gylletankene, så bakterier i gyllen får sværere ved at danne metan. Forskerne har også stor tiltro til forskellige tiltag, der kan forhindre gødning i at danne lattergas. Derudover skal landbrugsmaskiner selvfølgelig køre på grøn strøm, ligesom kunstgødning på sigt også skal laves ved hjælp af grøn strøm i stedet for den CO2-udledende naturgas, der dominerer i dag.

Stort potentiale er der ifølge rapporten også i at få et markant større udbytte af Danmarks mange marker, hvor 80 procent af afgrøderne i dag bruges til dyrefoder. På den måde kan man lave mere foder med færre marker, og det kan ske ved at udvikle nye kornsorter, men også ved at udskifte korn med foderroer, der giver flere kalorier per hektar. Ja, meget af det her er i virkeligheden ret lavpraktisk.

Forskerne foreslår også at gå videre med igangværende forsøg med at dyrke græs og bruge det til at lave proteinfoder gennem såkaldt bioraffinering. Det kan nemlig mindske den betydelige klimabelastning, som kommer fra import af sojabaseret proteinfoder. Importen bidrager til den enorme globale efterspørgsel på soja, som er skyld i, at regnskoven ryddes i Brasilien, og er en af de ømme tæer hos landbruget, som diverse grønne organisationer gerne træder virkelig hårdt på ved enhver given lejlighed. For at mindske bidraget til skovrydningen foreslår Timothy Searchinger og kollegerne også, at dansk landbrug skal finansiere skovbevarende tiltag i Brasilien. Det kunne for eksempel være indsatser for at gøre kvæghold mere effektivt, så køerne ikke breder sig ind i regnskoven.

Oven i alt dette kommer så en hel masse mindre idéer og tiltag såsom at lave lort om til mad ved hjælp af specialudviklede mikroorganismer. Den slags vil jeg ikke gå dybere ind i, fordi det trods alt fylder mindre i det store billede og i øvrigt har lange udsigter. Fælles for alle rapportens forslag er, at de bygger på reel evidens, men at der er en varierende grad af usikkerhed om, hvor godt de vil virke i praksis.

Nogle af de potentielle løsninger vil måske ikke fungere fuldt ud, men andre kan ende med at fungere bedre, end vi har vurderet,” hedder det i rapporten.

En ting er dog sikkert, siger Timothy Searchinger: Der er behov for en langt mere målrettet indsats end i dag, hvis det på nogen måde skal være realistisk at forløse alle de teknologiske potentialer. Der skal forskes og udvikles for cirka halvanden milliard kroner om året, lyder vurderingen i rapporten, hvilket er langt mere, end regeringen hidtil har lagt op til, men det er ikke nok med penge. Timothy Searchinger foreslår at lave nogle dedikerede teams af forskere, embedsfolk, landbrugsspecialister og andre interessenter, som arbejder målrettet på at løse hver enkelt udfordring. Altså et team til kobøvser, et team til bioraffinering, et team til at få højere udbytte af afgrøderne og så videre.

Da USA besluttede at flyve til Månen, inviterede man heller ikke bare forskere til at komme med forskningsansøgninger,” siger Timothy Searchinger. Amerikanerne gik målrettet til værks med stribevis af forsknings- og udviklingsprogrammer, der kunne udvikle raketter, rumdragter og alt det andet, der var brug for. Hvis Danmark faktisk vil realisere de teknologiske potentialer, som gemmer sig i landbruget, er der brug for noget tilsvarende, siger han. Danmark er nødt til at gå offensivt til opgaven med at koordinere forskningen, implementere den og teste den. Nogen er nødt til at være ansvarlig for hvert enkelt aspekt.”

Alle de mulige teknologiske landvindinger kan tilsammen gøre dansk landbrug i stand til at producere meget mere og endda på meget mindre plads, lyder konklusionen i rapporten. Men teknologien kan ikke gøre landbruget fuldstændig klimaneutralt. Køer vil stadig bøvse, og der vil stadig komme lidt metan og lattergas fra gylle og gødning. Det er derfor, der er brug for al den ekstra natur, jeg begyndte med at fortælle om. Naturen er nemlig det eneste, der kan hjælpe landbruget helt i mål. I dag står drænede og dyrkede vådområder, også kendt som lavbundsjorder, og damper enorme mængder CO2 op i atmosfæren hvert eneste år. Hvis man lader dem oversvømme og blive til vådområder, vil man ikke alene standse CO2-udledningerne, man vil også forvandle dem til levende CO2-støvsugere, hvor planterne år efter år hiver kulstof ud af atmosfæren og lagrer det under vandspejlet. Og alle træerne i de nye skove kan suge endnu større mængder CO2 ud af luften hvert eneste år, adskillige årtier i træk, og lagre den i deres stammer og rødder.
Det behøver ikke føre til helt så meget fuglekvidder og sommerfuglefest, som jeg skitserede til at begynde med. Man kunne for eksempel også opnå en stor klimaeffekt med produktionsskove fulde af lange, lige rækker af helt ens træer og ikke så meget andet. Men Timothy Searchinger mener, det er helt afgørende med en social kontrakt” mellem landbruget og samfundet, hvor landbruget til gengæld for at få lov til at udvide sin intensive produktion frigiver noget jord til resten af samfundet, hvor man kan etablere noget af den vilde natur, der er mere og mere efterspørgsel på i de her år.

Vi kan ikke bare forvente, at Danmarks befolkning vil bære alle omkostningerne ved at producere mad til resten af verden,” siger han. Der er nødt til at være en belønning for miljøet i Danmark. Det er nødt til at være noget for noget.”

Der er ingen tvivl om, hvad der er det mest kontroversielle ved rapporten fra Timothy Searchinger og World Resources Institute – det er forslaget om at øge produktionen af animalske fødevarer på dansk grund. Den anbefaling går stik imod ønskerne fra et helt kor af grønne organisationer. Her vil man også gerne have mere natur, men forslaget hos de grønne organisationer er typisk at skaffe pladsen ved at skrue ned for produktionen af svinekød og mælk. Her går Timothy Searchinger og kollegerne altså helt i den modsatte grøft, og de har argumenterne parat. De bunder i en nøgtern analyse af de globale udfordringer, vi står over for: klimaforandringer, tab af biodiversitet og stigende efterspørgsel på mad.

Timothy Searchinger understreger flere gange under interviewet, at han er meget varm fortaler for at skære ned på kødforbruget. Han skriver det også flere gange i opfølgende mails, endda med rød skrift. Vi danskere burde spise langt mindre kød, mener han, og regeringen burde gøre mere for at få os til det. Faktisk bygger den danske landbrugsrapport i høj grad på en tilsvarende rapport om bæredygtig fødevareproduktion på globalt plan, som Timothy Searchinger også har været hovedforfatter på, hvor et af de helt centrale forslag er, at folk i rige lande som Danmark skal skære drastisk ned på kødet, især oksekødet. Jeg er en gigantisk fortaler for at spise mindre kød,” siger Timothy Searchinger. Men jeg vil ikke satse planeten på urealistiske målsætninger.”

Her er de hårde, ubehagelige tal, som vi ifølge Timothy Searchinger er nødt til at forholde os til: selv om det lykkes at få rige europæere og nordamerikanere til at halvere deres kødforbrug, vil den globale efterspørgsel på kød og mælk stadig stige af den simple årsag, at verdens befolkning vokser, samtidig med at flere får råd til at spise bedre. Selv i en mulig fremtid, hvor verdens rigeste i 2050 har halveret deres indtag af animalske fødevarer, og hvor to milliarder mennesker stadig nøjes med en fjerdedel af den mængde kød, mælk og æg, som en gennemsnitlig europæer indtager i dag – en fjerdedel – selv i sådan en verden vil efterspørgslen på animalske fødevarer være meget højere end i dag.

Nogen skal altså lave kød og mælk, også i fremtiden, og det endda i store mængder. Men hvorfor lige os i Danmark? Timothy Searchingers svar på det spørgsmål bunder i hans globale udgangspunkt, som sådan set stemmer overens med Danmarks klimalov: at danske klimatiltag skal gavne klimaet og ikke bare Danmarks klimaregnskab. Det ville være både nemt og billigt at skære i Danmarks drivhusgasudledninger ved at skære i landbruget. Men hvis vi ikke laver alle de grise, er der bare nogle andre, der gør det. Og eftersom danske svineproducenter ligger i den bedre ende rent klimamæssigt, kunne slutresultatet meget vel blive en stigning i udledningen af drivhusgasser på globalt plan.

Det skal siges, at der lige nu foregår en meget stor og ophedet diskussion om lige præcis det her spørgsmål, hvor blandt andre de økonomiske vismænd har diskuteret meget med sig selv, hvad der egentlig sker med den globale landbrugsproduktion og dermed klimaet, hvis man skærer ned på produktionen i Danmark. I hvilket omfang vil der rent faktisk blive spist mindre kød i verden, hvis vi producerer mindre i Danmark, og i hvilket omfang vil der bare blive produceret mere andre steder? Der findes ingen endegyldige svar på spørgsmålene. Men Timothy Searchinger er helt overbevist om, at i den virkelige verden – uden for de økonomiske modeller – kan man ikke bare regne med, at mindre kødproduktion i Danmark vil føre til mindre kødforbrug overordnet set.

Vi vil også gerne have folk til at køre mindre i bil, men det er ikke sandsynligt, at folk vil køre mindre i bil, bare fordi man lukker en bilfabrik eller sågar et helt lands bilfabrikker. Der er behov for andre strategier for at få folk til at køre mindre,” siger han. Men lad os for et øjeblik bare sige, at Danmark producerer mindre svinekød, og prisen på svinekød derfor går op, så de importerer mindre svinekød i Kina. Hvis bare hvert femte kilo svinekød bliver erstattet af et kilo oksekød importeret fra Sydamerika, så er slutresultatet værre for klimaet. Den slags ting er de økonomiske modeller ikke i stand til at forudsige.”

Samtidig, siger Timothy Searchinger, ville det være verdens fattigste, det gik ud over, hvis en mindre produktion af kød og mælk i Danmark rent faktisk kunne få priserne til at stige og forbruget til at falde. For det ville være de fattigste, der havde råd til mindre kød og mælk, mens indbyggerne i Danmark og andre rige lande nemmere kunne betale lidt ekstra.

Timothy Searchingers vigtigste argument for at fortsætte kødproduktionen i Danmark handler imidlertid ikke om, hvor den skal foregå, men hvordan den skal foregå. Det er nemlig her, den helt store klima- og miljøbombe ligger. Hvis man forestillede sig, at fremtidens efterspørgsel på mad skulle imødekommes med nutidens landbrugsmetoder, ville det være en decideret katastrofe. Landbrugets drivhusgasudledninger ville stige til det tredobbelte, og stort set al tilbageværende skov på planeten ville allerede i 2050 være forvandlet til marker og græsningsarealer. Kampen for at redde klodens tilbageværende biodiversitet ville være tabt, og klimakampen ville se umulig ud. Det er ikke en fremtid, nogen har lyst til at leve i. Men hvis den skal undgås, er der brug for en helt enorm effektivisering af landbruget. Og her kommer Danmark igen ind i billedet, mener Timothy Searchinger. Vores store, effektive kød- og mælkeproduktion giver nemlig et perfekt udgangspunkt for at udvikle de metoder, som hele verdens landmænd er nødt til at kopiere. I virkeligheden er det reelt den eneste måde, vi kan gøre en stor global forskel på, vurderer han, og vi kan ikke bare tage for givet, at andre vil gøre arbejdet, hvis vi ikke gør. Mange tror, de er vildt progressive, fordi de foreslår at skære ned på kødproduktionen, siger den amerikanske forsker, men i virkeligheden giver de bare landbruget en fribillet.

Det her er virkelig ikke rart at tænke på, og ingen kan lide at høre det. Men lad os sige, at du er typen, som hellere vil håbe på, at vi alle sammen bliver veganere. Her er, hvad du så i virkeligheden gør: Du lader fuldstændig landbruget slippe af krogen. Du siger dybest set, at stort set alle i verden skal ændre deres spisevaner radikalt, og indtil de gør det, kan landbruget bare fortsætte som hidtil.”

En af Timothy Searchingers medforfattere til rapporten er i øvrigt dedikeret veganer, fortæller han.

Det er selvfølgelig muligt at udfordre Timothy Searchingers analyse. For eksempel kan man ikke bare gå ud fra, at en mere effektiv kødproduktion vil gavne klimaet. Den kunne også føre til billigere kød og dermed større forbrug, og så ville vi være lige vidt. Det er Timothy Searchinger fuldstændig enig i, men det er ikke et argument for at lade være med at effektivisere kødproduktionen, siger han. Det er et argument for at begrænse kødforbruget. Effektiviseringen er der brug for under alle omstændigheder. Man er simpelthen, siger den amerikanske forsker, nødt til at holde to tanker i hovedet på én gang, selv om det er svært: Man er nødt til at have én strategi for forbrug og en anden for produktion.” Hvis vi i Danmark vil gøre noget godt for planeten, skal vi altså både skære ned på vores eget forbrug af kød og gøre, hvad vi kan for at udvikle en mere effektiv kødproduktion.

Men der er også et mere grundlæggende spørgsmål, som Timothy Searchingers rapport ikke beskæftiger sig med. Nemlig hvad det egentlig er for nogle menneskelige behov, den animalske fødevareproduktion stiller. Hvis det er behovet for kød – eller bare for protein og de livsnødvendige aminosyrer, som kødprotein indeholder – så kan vi også skaffe os de ting på andre måder. Markedet for plantebaserede kødalternativer spås en stor fremtid, og det samme gør markedet for laboratoriefremstillet kød. Hvorfor ikke satse på den slags, frem for det industrialiserede dyrehold, vi nu har specialiseret os i, og så håbe på, at resten af verden vil kopiere dét?

Det kunne I også godt gøre,” siger Timothy Searchinger og opfordrer os faktisk til at forske mere i kødalternativer. Problemet er bare, bemærker han, at Danmark ikke nødvendigvis har en konkurrencefordel her, og at der stadig vil være brug for at udvikle en mere effektiv kødproduktion i en verden, hvor laboratoriekød og planteproteiner erstatter kødet på mange vesterlændinges tallerkener. Vi har, siger Timothy Searchinger, realistisk set brug for all of the above. Vi er nødt til at satse på alting på en gang, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at løse den opgave, der ligger foran os. Flere kødalternativer, mindre madspild, mere effektiv produktion af kød og mælk. Det hele. Det er ikke realistisk at forestille sig, at vi bare kan slippe af med kød og mælk,” siger Timothy Searchinger.

Så kunne man måske rejse et flag, som handler om de sundhedsmæssige aspekter af intensiv animalsk produktion, som coronapandemien har sat spot på. Danske svinefarme er for længst udpeget som mulige kilder til en ny pandemi forårsaget af svineinfluenza. Dertil kommer truslen fra multiresistente bakterier, der også stortrives blandt tæt sammenstuvede dyr og udvikler antibiotikaresistens, når landmændene giver dyrene medicin. Det er ikke noget, Timothy Searchinger og kollegerne har undersøgt specifikt, men hans modsvar lyder, at problemerne vil bestå, så længe der er intensivt dyrehold. Derfor løser vi dem ikke ved at lukke den danske husdyrproduktion, som i øvrigt er blandt dem, der bruger mindst antibiotika.

En sidste bekymring kunne handle om dyrevelfærd. I rapporten hedder det, at det er muligt at effektivisere landbruget på måder, der også vil gavne dyrene, men jeg har bedt Timothy Searchinger uddybe over for dem, der måtte have bekymringer om at fortsætte den form for dyrehold, vi bedriver i dag. Hans svar lyder – igen – at han hellere så menneskeheden spise planter end dyr, men at vi ikke fjerner intensiv animalsk produktion fra planetens overflade ved at skrue ned for den i Danmark ud fra et svagt håb om, at ingen andre vil erstatte den”.

Som jeg begyndte med at slå fast, lander rapporten fra World Resources Institute midt i en ophedet politisk diskussion om landbrugets fremtid, hvor den har potentiale til at få folk på alle sider af bordet til at sidde uroligt på stolen. Rapportens bud på en bæredygtig fremtid for dansk landbrug indebærer simpelthen, at både landmænd, grønne organisationer og politikere skal sluge nogle kameler. De grønne skal acceptere, at den animalske produktion fortsætter i stor stil. Landmændene skal afgive en masse jord. Og politikerne skal tænke større og lave mere gennemgribende forandringer, end de er vant til.

Professor Carsten Rahbek, som er en af landets førende eksperter i biodiversitet, har været ekstern reviewer på rapporten og altså læst den med de kritiske forskerbriller på. Professoren fra Københavns Universitet kalder først rapporten intellektuelt provokerende”, men retter så sig selv til intellektuelt udfordrende”. Ikke desto mindre mener han, at den globale analyse rammer plet. Og selv om han ikke er hundrede procent enig i alle konklusioner helt ned i detaljen, mener han, at rapporten samlet set rummer et godt bud på, hvordan vi realistisk set kan løse vores store nationale udfordringer med klima og biodiversitet på en måde, som ikke forværrer den globale situation. Al den ekstra natur i Danmark kan også hjælpe os med at håndtere det vand, som vi i stigende grad vil få enten for meget eller for lidt af, når klimaforandringerne tager til, mener han. Men hvis potentialet skal forløses, siger Carsten Rahbek, er der brug for at tænke i store helhedsløsninger som dem, der foreslås i rapporten.

Business as usual med lidt småjusteringer eller cherry-picking af enkeltelementer bringer os ikke i mål med de her store udfordringer.”

Timothy Searchinger siger selv, at hans største bekymring omkring rapporten er, at politikere og andre vil nøjes med at plukke de ting ud, de bedst kan lide, selv om hele pakken er nødvendig for at opnå den ønskede effekt. Landbruget bliver ikke klimaneutralt uden at give plads til meget mere natur. Mere natur giver ingen klimagevinst uden et hypereffektivt landbrug. Og kødproduktionen bliver aldrig klimavenlig uden en jætteindsats for at få udledningerne ned.

Politisk set, siger han, vil det nemmeste uden tvivl være kun at lytte til den del af anbefalingerne, der handler om at bevare og udvikle kødproduktionen. Spørgsmålet er, om det vil blive balanceret med en indsats i den størrelsesorden, vi taler om, for at reducere udledningerne, og om de to ting bogstavelig talt vil blive koblet sammen, så man kun kan øge produktionen, hvis man samtidig gør fremskridt på alle de andre områder.”

Har Timothy Searchinger grund til at frygte, at politikere og andre vil botanisere i hans forslag og kun udvælge de ting, de hver især synes bedst om? Frygten kan i hvert fald ikke afvises.

Hos Landbrug & Fødevarer er klimadirektør Niels Peter Nørring glad for anbefalingen om at optimere den animalske produktion frem for at udfase den. Men han er mindre begejstret for tanken om at tage hele 450.000 hektar landbrugsland ud af produktion. Idéen om at koble udvidelser i den animalske produktion tæt sammen med reduktioner i udledningerne er han heller ikke stor tilhænger af: Det giver ikke mening at sætte det så firkantet op med nogle fuldstændig skarpe kriterier, så hvis man ikke reducerer med så og så meget, så skal man heller ikke have lov at producere så og så meget.” Det vigtige, mener Niels Peter Nørring, er at gøre dansk landbrug til verdens mest klimavenlige.

Danmarks Naturfredningsforening er lidt mere villig til at acceptere hele pakken. Seniorrådgiver Rikke Lundsgaard kalder rapporten enormt spændende” og siger, at foreningen godt kan acceptere en stor animalsk produktion, hvis altså det rent faktisk er muligt at få klima- og miljøbelastningen ned og tilmed frigøre store arealer til natur samtidig. Ellers må man skære i mængden af husdyr.

Og hvad med regeringen? Den lader til at være klart mest begejstret for den del af Timothy Searchingers vision, der handler om at udvikle den animalske produktion. I en mail til mig skriver landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn:

Som jeg hører Timothy Searchinger, er det vigtigt, at Danmark fører an med en af verdens mest energieffektive animalske produktionsformer. Vi bør tage det alvorligt, når Searchinger mener, at verden har brug for Danmark som inspirator og leder inden for blandt andet energieffektiv animalsk produktion. Og hans forhåbninger til de nye teknologier er opløftende.”

Jeg har spurgt ministeren, om han kan se sig selv arbejde for en vision, hvor landbruget ikke bare udvikler den animalske produktion, men også afgiver store arealer til natur og CO2-optag. Det har han ikke svaret direkte på, men i sine hidtidige udspil og udmeldinger har han faktisk foreslået at tage mindre landbrugsjord ud af drift, end landbruget selv har erklæret sig parat til i et fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening – hvilket igen er langt mindre, end det foreslås i rapporten fra World Resources Institute.

Når man sammenligner regeringens udspil med Timothy Searchingers visioner, bliver det også klart, at regeringen slet ikke har lagt op til at sætte lige så mange penge af til forskning og udvikling, som det ifølge Timothy Searchinger og kollegerne er nødvendigt for at forløse de teknologiske potentialer. Regeringens liste over teknologiske muligheder er også meget kortere, hvilket dog ifølge Timothy Searchinger er fair nok, fordi politikerne endnu ikke har haft hans rapport i hænderne. Endelig springer det i øjnene, at regeringen har meget store forhåbninger til en enkelt teknologi, som fylder ret lidt i rapporten fra World Resources Institute, nemlig pyrolyse. Regeringen forestiller sig, at man ved hjælp af pyrolyse kan forhindre to millioner tons CO2 i at undslippe til atmosfæren om året, men Timothy Searchinger er skeptisk. Teknologien bygger på en særlig forbrændingsproces, som forvandler gylle og halm til brændstof og såkaldt biokul, der kan pløjes ned i landmændenes marker. Ifølge Timothy Searchinger ville regeringens forhåbninger til teknologien kræve, at hvert eneste halmstrå i Danmark skulle samles ind og bruges, hvilket ikke alene ville blive meget dyrt, men måske også kunne skade jorden og dermed udbyttet.

Man kan altså roligt konkludere, at der er et godt stykke vej igen, før den storladne vision i rapporten fra World Resources Institute kan blive til virkelighed. Men lad os slutte hos Timothy Searchinger, som er overbevist om, at det vil være i alles interesse at føre hans tanker ud i livet. Ikke mindst landbrugets. Allerede i dag forårsager landbruget en fjerdedel af Danmarks drivhusgasudledninger, men skaffer kun en tiendedel af eksportindtægterne og knap tre procent af bruttonationalproduktet – og det sidste er endda, hvis man tager hvert eneste slagteri, fiskemelsfabrik og sodavandsbryggeri med i ligningen. Med tiden vil misforholdet mellem drivhusgasudledninger og økonomisk betydning kun tage til, og det kan hurtigt blive et problem for landmændene.

Jeg tror ikke, resten af Danmark vil tillade landbruget at være ansvarligt for 75 procent af udledningerne med én til tre procent af bruttonationalproduktet i 2050,” siger Timothy Searchinger. Så mit budskab til landbruget ville være: I er nødt til virkelig at være seriøse omkring at få jeres udledninger ned. Ellers kan det meget vel være, at Danmarks befolkning på et eller andet tidspunkt får lyst til at lukke jer ned.”



Har du lyst til at diskutere artiklen og rapporten, som den handler om, med andre Zetland-medlemmer og mig, klimaskribent Thomas Hebsgaard? Så kom med til virtuelt frokostmøde den 18. maj 2021 kl. 12-13. Du kan tilmelde dig