Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Mette Gørtz er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Dyb, kort og psykisk hård. Jeg bad 2 nobelpristagere og 11 andre topøkonomer forklare mig den økonomiske krise

RYSTELSE Coronakrisen har sendt økonomiske chok gennem hele verden – og USA er hårdt ramt. Collage: Mikkel Bøgild Jacobsen for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


3. juni 2020
15 min.

Derfor skal du læse denne artikel

Coronaepidemien har sendt os ned i et økonomisk hul. Men det, vi stirrer ind i, er en fundamentalt anderledes krise end den finanskrise, der ramte verden i 2008. På nogle måder er den nærmest omvendt. Hakon Mosbech har fået prominent hjælp til at kigge på de vigtigste ting, der afgør, hvor verdensøkonomien vil bevæge sig hen.

Vi hører det igen og igen i nyhedsstrømmen: Den økonomiske krise lige nu er historisk. Vi hører om rekorder for ledighed, enorme tab hos SAS og hjælpepakker for milliarder. Men hvad er det egentlig for en krise, vi står i, når vi hæver os op over nyhedsflimmeret og helt op i helikopteren? Hvordan skal vi forstå den? Og hvad skal krisen hedde?

Det har jeg spurgt 13 økonomer om, heriblandt 2 nobelpristagere i økonomi – Paul Romer og Robert Shiller – nuværende og tidligere økonomiske vismænd, formanden for Klimarådet og andre med hver sin relevante ekspertise. Det er primært danske økonomer plus enkelte amerikanske. Du kan se en liste over dem alle i faktaboksen lidt længere nede.

Jeg bad forskerne forholde sig til de samme fire centrale spørgsmål om den økonomiske krise. Her er, hvad de sagde.

1. Hvordan er krisen anderledes end finanskrisen?

Krisen nu er anderledes end finanskrisen på flere afgørende punkter. Lad os begynde med de to forskelle, som stort set alle økonomerne peger på. Det handler om årsag og om fart.

Årsagen først. Coronakrisen er ikke udløst af nogen økonomiske ubalancer, som kriser normalt er. Finanskrisen skyldtes for eksempel problemer med gæld, boligmarkedet og finanssektoren – spekulative bobler i økonomien, som nobelpristager Robert Shiller, professor ved Yale University, siger det. Modsat er årsagen til coronakrisen selve sygdommen – altså noget, der ligger uden for økonomien.

Der var ikke nogen underliggende sygdomstegn i den danske økonomi, da vi pludselig blev ramt af sundhedskrisen,” siger professor Jakob Roland Munch, medlem af De Økonomiske Råds formandskab og dermed såkaldt økonomisk vismand. Eller som sundhedsøkonom Mette Gørtz fra Københavns Universitet siger det: Den nuværende krise kan ikke umiddelbart forklares med makroøkonomiske forhold.”

Det var coronaudbruddet og reaktionen på pandemien – nedlukningen – der ramte økonomien som et chok og satte krisen i gang. Det ramte udbuddet – det blev sværere at arbejde og producere, når man skulle være derhjemme, og mange sektorer blev lukket ned. Det ramte også efterspørgslen – det blev generelt sværere at forbruge under nedlukningen, og nogle mistede jobbet og måtte skrue helt ned.

For det andet afviger krisen fra finanskrisen ved sin fart. De fleste kriser kommer mere gradvist, de bygger op, men coronakrisen kom abnormt hurtigt”, som Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved VIVE, siger det.

De to kendetegn – den ekstreme fart og årsagen uden for økonomien – har en række vigtige konsekvenser. De har for eksempel central betydning for løsningen på krisen, siger Paul Romer, nobelpristager i økonomi i 2018. I de fleste recessioner, også finanskrisen, behandler man symptomerne, krisen skaber – for eksempel arbejdsløshed, som man prøver at mildne. Man behandler ikke selve chokket bag krisen, påpeger Romer. Det er vi tvunget til nu: Vi klarer den ikke, hvis vi ikke adresserer selve det sundhedschok, virusset har skabt.”

Fordi den økonomiske krise skyldes en sundhedskrise, behøver vi heller ikke samme opgør med økonomiske institutioner – for eksempel bankerne – som vi havde ved finanskrisen, siger økonomiprofessor Peter Møllgaard, formand for Klimarådet. Faktisk påpeger flere økonomer, hvordan finanssektoren denne gang har vist sig langt mere robust end under finanskrisen, trods enkelte eksempler på kritisabel adfærd fra banker under krisen. Muligheden for og viljen til at låne hos bankerne har været vigtig. Finanskrisen skyldtes en usund finanssektor,” siger Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet. Finanssektoren er sund denne gang og kan blive en vigtig del af løsningen.”

Også på grund af farten og årsagen er coronakrisen kendetegnet ved sin usikkerhed, siger mange. Vi har simpelthen ikke haft kriser af samme slags af nyere dato at støtte os op ad. Vi ved ikke særlig meget – vi har ikke haft den type stød i hundrede år,” siger professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, formand for den ekspertgruppe af økonomer, der rådgiver regeringen om genåbningen. Usikkerhederne spænder vidt. Sundhedsøkonomen Meltem Daysal fra Syddansk Universitet nævner alt fra udviklingen i smitte – og en mulig anden bølge – til presset på selve sundhedssektoren og skolerne. Der er mange andre eksempler på virkelig uvisse udviklinger, der kan have langsigtet effekt.

Usikkerheden har også et andet aspekt, som både Paul Romer og andre har betonet: Udbredt usikkerhed og frygt i befolkningen kan få os til at holde på pengene. Altså selv om vi nu må tage på restaurant, gå til tandlægen eller rejse til udlandet, har vi så lyst til at gøre det? Mange vil nok hellere til Læsø end Sydeuropa,” siger Torben M. Andersen. På den måde breder usikkerheden krisen ud fra at ramme enkelte sektorer meget hårdt – lukkede restauranter, hoteller og biografer – til at kunne berøre alle, der holder igen med at gå ud i verden og forbruge. Den påholdenheden giver på sin vis mening i en krisetid, men den kan også få forbruget til at falde så meget, at det forstærker krisen.

Her er de 13 økonomer, vi har interviewet

Paul Romer, professor, New York University
Robert Shiller, professor, Yale University
Nina Smith, professor, Aarhus Universitet
Jakob Roland Munch, professor, Aarhus Universitet
Mette Gørtz, lektor, Københavns Universitet
Torben M. Andersen, professor, Aarhus Universitet
Birthe Larsen, lektor, CBS
Jesper Rangvid, professor, CBS
Katarina Juselius, professor emeritus, Københavns Universitet
Peter Møllgaard, professor og dekan, Maastricht University
Mette Foged, adjunkt, Københavns Universitet
Meltem Daysal, lektor, Syddansk Universitet
Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor, VIVE

Så hvor alvorlig vurderer økonomerne nedturen til at være i forhold til finanskrisen? På den ene side er der håb. Et flertal af økonomerne håber eller tror, at økonomien kan komme sig relativt hurtigt, netop fordi krisen ikke opstod af økonomiske grunde som finanskrisen. Coronakrisen er dybere, men den bliver kortere,” siger Nina Smith. Dét afhænger dog, igen, af sygdommens udvikling, for jo mere omfattende og jo flere gange landene er lukket ned, jo mere langvarig og dyb bliver krisen.

På den anden side er der udbredt bekymring: Modsat finanskrisen er hele verden ramt nu. 90 procent af verdens lande forventer negativ vækst; det er væsentligt flere, end da finanskrisen brød ud. Derfor kan danske virksomheder ikke sælge lidt mere til Sverige, fordi Tyskland er presset, siger Torben M. Andersen: Vi kan ikke som normalt tjene på gyngerne, hvad vi mister på karrusellerne.” Han vurderer, at krisen er på niveau med finanskrisen. Andre, som lektor Birthe Larsen fra CBS og arbejdsmarkedsøkonom Mette Foged fra Københavns Universitet peger på, at krisen kan blive endnu dybere, netop fordi den med Birthe Larsens ord er et tvedelt” chok – den rammer både sundhed og økonomi. Når det gælder USA, går nogle af økonomerne endnu videre. Paul Romer og Peter Møllgaard peger begge på, at ledighedstallene giver mindelser om den voldsomste krise i hundrede år, depressionen i 1930’erne.

At håbet og bekymringen så udpræget er til stede samtidig – også hos den enkelte økonom – peger tilbage på krisens særkende: den unikke usikkerhed. Alvorligheden afhænger således i høj grad af en række ukendte faktorer”, som Mette Gørtz siger: Hvordan udvikler smittetrykket sig? Hvordan forløber genåbningen af samfundet? Hvad med befolkningens adfærd, herunder afstand og hygiejne? Der er mange usikkerhedsfaktorer, der vanskeliggør en vurdering af omfanget af coronakrisen,” siger hun.

2. Hvad er det ene tal, der bedst indfanger krisen?

Især to ting går igen blandt økonomerne, når de skal pege på det allervigtigste nøgletal til at indfange krisen. For det første nævner mange diverse tal for selve sygdommens udvikling. For eksempel …

60.000

Så mange flere er døde i Storbritannien under corona end normalt i perioden.

At mange økonomer nævner tal for sygdomsudviklingen – fra smittetryk til overdødelighed – skyldes selvfølgelig, at selve corona-udviklingen er så afgørende for den økonomiske krise. Det er en advarsel om, at vi ikke har håndteret den underliggende årsag til krisen på globalt plan,” siger Paul Romer.

Det andet tal, mange økonomer mener bedst indfanger krisen, er ledigheden.

50.000

Antal nye ledige i marts og april i Danmark.

Antallet af ledige i Danmark er steget voldsomt i de første måneder af krisen, bemærker mange. Men reelt kunne tallet være markant højere. For oveni har cirka 220.000 danskere fået lønkompensation. Lægger man de tal sammen – 50.000 ledige og 220.000 på lønkompensation – får man 270.000 danskere, der har mistet jobbet eller kunne have gjort det. Dét tal er historisk højt, ikke mindst på så kort tid, og overgår både finanskrisen, nedturen i 1980’erne og oliekriserne i 1970’erne.

På et tidspunkt står hjælpepakkerne til virksomheder og lønmodtagere til at blive droslet ned. Derfor må ledigheden forventes at stige væsentligt, når hjælpepakkerne afmonteres”, siger Jakob Roland Munch. Det er, som han siger med henvisningen til de historiske sammenligninger, virkelig alvorlige tider”.

Men når økonomerne taler om ledighed, er det i høj grad også USAs eksploderende ledighed, de mener indfanger krisen bedst:

40 millioner

Så mange nye amerikanere har meldt sig arbejdsløse under pandemien.

Stigningen i antal nye arbejdsløse i USA har jo været helt vild,” påpeger professor Jesper Rangvid, CBS. Det sætter næsten krisen på niveau med depressionen i 1930’erne,” siger Peter Møllgaard. Ledighedseksplosionen i USA er ikke kun vigtig for landet selv, men også fordi den amerikanske økonomi er så betydningsfuld, blandt andet for danske virksomheder, der sælger til det amerikanske marked.

Der bliver dog også nævnt andre interessante tal end ledighed og sygdomsudvikling. Mørketallet,” nævner Torben M. Andersen, og her taler han ikke om smitte, men det økonomiske mørketal. Der er så mange ting, vi endnu ikke ved om den økonomiske krises udvikling – ikke mindst fordi tal og statistik først bliver indsamlet og behandlet på bagkant og ret langsomt i forhold til krisens eksplosive udvikling. Peter Møllgaard nævner tallet tre, fordi vi har en sundhedskrise, en deraf afledt økonomisk krise, og den bagvedliggende buldrende klimakrise”.

VILDE IDÉER Paul Romer, der tidligere var cheføkonom i Verdensbanken, er kendt for sine radikale idéer om uafhængige byer, der kan drive økonomisk vækst. Foto: Mike Segar / Reuters / Ritzau Scanpix

3. Hvad er det mest oversete, men vigtige, ved krisen?

Flere ting har ifølge økonomerne ikke trukket så mange overskrifter, som det måske burde. Nogle peger på aktiemarkedet. Mens den almindelige økonomi har været stærkt presset – se ledighedstallene – er aktiemarkederne mange steder faktisk strøget opad igen efter en nedtur i begyndelsen. Torben Tranæs påpeger, at kurserne ret hurtigt kom på samme niveau som ved årets begyndelse. Markederne har aldrig forventet, at det her ville gå helt galt økonomisk,” siger han.

Et af de mest oversete spørgsmål er således, ifølge flere økonomer, om aktiemarkedet er ved at blive afkoblet fra den mere klassiske økonomi. Burde aktiekurserne ikke følge udviklingen i økonomien og virksomhederne generelt – altså nedad? Katarina Juselius, professor emeritus fra Københavns Universitet, forventer, at aktiepriserne ligesom efter finanskrisen vil fortsætte med at stige, fordi centralbankerne (og regeringerne) også nu prøver at redde økonomien ved at pumpe enorme mængder penge ud i samfundet. Håbet er at stimulere den generelle vækst, men Juselius bange for, at en stor del af de penge reelt finder vej til finansmarkedet, snarere end den almindelige økonomi som ved finanskrisen. Hun frygter, at det vil puste aktiepriserne voldsomt opad, mens hun er bange for, at det vil kræve lang tid at genoprette den reale økonomi”. Som hun siger: Jeg tænker, at disse ubalancer vil være med til at påvirke, hvor godt eller skidt vi kommer ud af coronakrisen.”

Katarina Juselius advarer om, at stigningen i de finansielle formuer – også kaldet pseudo-formuer, delvist løsrevet fra væksten i den reale økonomi – påvirker uligheden i samfundet og derfor også sammenhængskraften. Husformuernes og finansielle formuers himmelflugt har selvfølgelig været fantastisk gode for dem, som har haft råd at købe en bolig og/eller aktier. Men for alle andre har det betydet støt stigende huslejer, som vanskeligt kan betales. Det skubber til uligheden og ødelægger sammenhængskraften.”

Generelt er øget ulighed en konsekvens af krisen, som en stribe økonomer fremhæver. Krisen rammer de fleste, men især de svageste. Mette Gørtz påpeger, at nedlukningen af skoler og uddannelser kan ramme de svage og sårbare og dermed øge uligheden. Mette Foged bemærker, at kriser altid rammer de svage – dem på de yderste taburetter på arbejdsmarkedet – hårdest. Men det er overset, hvordan den sociale slagside og nedlukningen påvirker sårbare børn og unge: Vi kommer først rigtigt til at kunne se det i fremtiden.” Torben Tranæs understreger, at denne krise mere systematisk end finanskrisen har ramt lavtlønnede og socialt udsatte – blandt de 20 procent lavest lønnede i USA har en tredjedel mistet deres arbejde.

Uligheden bliver af flere økonomer kædet sammen med en anden faktor, der er vigtig, men til tider overset nu: klimaet. Hvis uligheden bliver for stor, kan det blive svært at løse klimakrisen sammen – for det vil kræve noget af alle. Vi må ikke glemme, at selv om coronakrisen er slem, så venter der en anderledes alvorlig krise lige om hjørnet. Skal vi løse klimakrisen, skal vi løse den sammen,” siger Juselius. Sammenhængskraften må ikke ødelægges. Jeg er bange for, at dette let kan blive glemt, når prisen for corona en dag skal betales,” siger hun.

Bekymringen deles af flere. Jeg er bekymret over tendenserne visse steder til at glemme klimakrisen,” siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet. Han peger dog samtidig på det positive i, at langt de fleste partier i Folketinget stadig bakker op om at reducere CO2-udspillet med 70 procent. Det er uhyre vigtigt.”

Andre oversete, men vigtige elementer spænder vidt. Flere taler om gennembruddet for hjemmearbejde og nye typer nethandel. Jesper Rangvid – førende ekspert i finanskrisen – peger på bankernes rolle: Det er bemærkelsesværdigt, hvordan bankerne i denne krise har været med til at understøtte erhvervslivet” gennem favorable lånevilkår og anden hjælp. Det er bemærkelsesværdigt, da finanskrisen jo var kendetegnet ved, at bankerne havde så
store problemer, at de ikke kunne understøtte virksomheder, hvorved finanskrisen bare blev værre. Denne gang har bankerne faktisk hjulpet til, at det ikke er gået endnu værre.”

Birthe Larsen frygter en antiglobaliseringsbevægelse. Krisen har vist os, hvor følsomme vi er i vores samhandel med andre lande, siger hun. Der er ting, vi nu ikke kan få, både til forbrug og produktion, og der er varer, vi ikke kan sælge. Men ikke mindst er der en groende mistillid til fremmede, som kan føde lige ned i en eksisterende tendens til xenofobisk lukkethed,” siger hun.

Og både Robert Shiller og Meltem Daysal peger på de psykiske konsekvenser ved krisen som oversete. Den store alenehed og afsondret tvinger os til at tænke på, at krisen kan dræbe nogle os, bogstavelig talt. Det er urovækkende, og vi har masser af tid til at tænke på det,” siger Shiller. Han sammenligner tilstanden med isolationsfængsling og påpeger, at angst og depression berører en tredjedel af amerikanerne nu.

FORTÆLLING De historier, vi fortæller hinanden, har kæmpe indflydelse på økonomien, mener nobelpristageren Robert Shiller. Foto: Michelle McLoughlin / Reuters / Ritzau Scanpix

4. Hvad er det mest bekymrende og det mest opløftende ved krisen?

Det mest bekymrende ved krisen, ifølge økonomerne, er ikke overraskende blandt andet overdødeligheden og den økonomiske krises voldsomhed. Men ellers bed jeg mærke i, at økonomerne ser både det bekymrende og det opløftende ved krisen eksistere på samme tid på en række områder.

Tag klimaet. Peter Møllgaard er på den ene side mest bekymret over, at vi glemmer klimakrisen. På den anden side er det mest opløftende, at krisen har vist, at vores samfund er i stand til at reagere kraftfuldt og koordineret, når vi oplever en krisesituation”. Som han siger: Vi får brug for at mobilisere tilsvarende kræfter i den grønne omstilling i det kommende årti.”

Også det internationale samarbejde bliver både set som bekymrende og opløftende. Mette Gørtz er nervøs over risikoen for mindre internationalt samarbejde og handel på længere sigt. Men: En af de mest opløftende ting er dog, at det nu ser ud til, at i hvert fald landene i EU er indstillet på, at den økonomiske krise skal løses i samarbejde, og at man har valgt en anden tilgang end efter finanskrisen i forhold til stimulering af udsatte økonomier. Det ser også ud til, at der er stor vilje til at forsøge at løse sundhedsvidenskabelige udfordringer såsom at finde en vaccine gennem internationalt samarbejde.”

Den samme dobbelthed fremhæver mange økonomer, når det gælder politikeres svar på krisen. På den ene side er der bekymring over, hvordan autokratiske eller dårligt ledede lande kommer igennem krisen – populismens fremmarch, som Katarina Juselius siger. På den anden side er der udbredt ros til det hurtige, fælles svar i Danmark og flere andre velfungerende demokratier. Som Torben Tranæs siger: Lande som de nordiske har vist sig både handlekraftige og stærkt debatterende. Politikerne har evnet at arbejde sammen i uset omfang, forskere og eksperter har smidt, hvad de havde i hænderne, og produceret analyser og anbefalinger i døgndrift – ikke noget med at gemme sig i elfenbenstårnet. Det er alt sammen meget opløftende, og jeg er meget positivt overrasket.” Også Jesper Rangvid og Nina Smith roser politikere og centralbankers usædvanligt hurtige og resolutte reaktion på krisen. Politikerne bør have stor ros – både regering og opposition,” siger Nina Smith.

For Paul Romer, nobelpristageren, når dobbeltheden, det bekymrende og det opløftende, helt ind i, hvem vi er som mennesker under krisen. I den nære fremtid står vi over for en kamp mellem de fleste mennesker, der handler ud fra den gode side af den menneskelige natur, og de få, der handler ud fra den onde side.”

Til slut fremhæver flere økonomer muligheden for at gentænke verden. Jeg kender ikke nogen, som ikke har funderet over, hvad der gør dem lykkelige i livet,” siger Birthe Larsen. Hun læste for nylig romanen Pesten af Albert Camus, der handler om et pestudbrud i en algerisk havneby. Forfatteren skriver i begyndelsen, ved det første dødsfald, at hvis alt var standset her, ville vanerne sikkert have sejret”. Jeg håber,” siger Birthe Larsen, at man som individ kan løfte blikket lidt ud over, hvad der gør en selv lykkelig, og fokusere på en nytænkning af, hvilket samfund vi gerne vil have”.

Og nå jo, hvad skal krisen egentlig hedde? Den seneste krise blev kaldt finanskrisen, men også gældskrisen, eller the great recession og sub-prime-krisen i USA. Hvad ville være det mest dækkende navn til den nuværende krise? Lockdownkrisen, adskillelseskrisen og nedlukningskrisen er tre bud, fordi krisen netop, som Torben M. Andersen påpeger, skyldtes nedlukningen. The Great Lockdown eller Den Store Nedlukning, foreslår Jesper Rangvid og Torben Tranæs.

Den store sundhedskrise,” lyder et bud fra Katarina Juselius. Triple-dip,” siger Peter Møllgaard, fordi krisen er tredelt – sygdom, økonomi og klima. Mette Foged mener, at vi først skal forstå, hvilke forbrugs- og adfærdsændringer der bider sig rigtigt fast. Så vil den dybeste forandring definere krisen og dens navn. Er globaliseringen død? Har vi ændret værdier? Hvordan ser vores nye samfund ud?

Og så er der selvfølgelig buddet fra en hel del andre økonomer: coronakrisen, kort og godt.