Politikerne har kapret Facebooks kommentarspor.

Og det hele handler om at være hurtig og uenig

"Jeg skærer gennem pisset," lyder det fra Folketingets mest likede Facebook-kommentator.

Illustration: Mikkel Henssel for Zetland
  • 19. april 2021
  • 9 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

13:51

På Facebook er ingen politiker hurtigere på tasterne end Mette Thiesen. I snit går der 20 minutter fra, at et medie, gerne TV 2 Nyheder, deler en politisk nyhedshistorie på Facebook, til, at folketingsmedlemmet fra Nye Borgerlige har skrevet en kommentar. En imponerende responstid, i virkeligheden.

Når jeg kører fingeren ned over mit Facebook-feed, er det snart mere reglen end undtagelsen, at en politiker har kommenteret en viral politisk historie. Oftest ligger kommentaren øverst og har afsindigt mange likes. Især politikere fra oppositionen har pludselig sat sig tungt på medier som TV 2’s og DRs kommentarspor, hvor borgerlige profiler udnytter den mest direkte adgang til mediernes følgerskarer, der tæller hundredtusinder af danskere, til at markere sig i tidens store debatter. Nogle politikere har tydeligvis gennemskuet, hvordan Facebooks infrastruktur fungerer, og formår at bruge det til egen vinding,” siger Sarah Steinitz, som er partner i analysebureauet Analyse & Tal, der har kortlagt politikernes Facebook-kommentarer i en ny rapport.

Historisk har mediernes Facebook-kommentarspor været stedet, hvor danskere har diskuteret og fundet sympatier, men i hænderne på Folketingets medlemmer har Christiansborg opdaget en ny måde at udnytte nogle før skjulte dynamikker ved Facebook til at øge deres popularitet online og, derigennem, måske deres indflydelse – én Facebook-kommentar ad gangen.

I kommentarspor ser vi nu, hvordan især borgerlige politikere placerer sig i centrum af den offentlige debat. Og gennem data fra Analyse & Tal kan vi første gang se det egentlige omfang af den nye kommunikationsstrategi. Landets folkevalgte har opdaget en hidtil utappet kilde til opmærksomhed fra det aldrende vælgerhav, der i stigende grad bebor Facebook. Men når politikernes adfærd over for borgerne ændrer sig, er det værd at udforske, hvordan politikerne påvirker – og selv påvirkes – af diskussioner online i tidens store politiske debatter. Særligt én politiker fra højrefløjen af dansk politik har succes med at kommentere, og gennem ham ser vi, hvordan Facebook-aktivitet er blevet en forudsætning for succes i politik.

Politikere har altid kunnet kommentere mediernes historier på Facebook. Men det er, som om det først nu er gået op for landets folkevalgte, hvad potentialet er – og pludselig er det stukket af på tværs af Folketingets partier. Rapporten fra Analyse & Tal er en analyse af de knap 2.500 kommentarer, som politikere har skrevet fra 2017 til 1. april 2021.

Fra 2017 til 2019 skrev politikerne godt 100 kommentarer om året. I 2020 skete der noget, antallet stak af, cirka 1.200 kommentarer blev det til. I dag fire måneder inde i 2021 har politikerne skrevet i alt 985 Facebook-kommentarer. Der er tale om en minoritet, omkring 50 politikere, som har kommenteret. Det er ikke til at sige, hvad der startede bølgen af kommentarer, men vi kan se, at en som Lars Boje Mathiesen, også et Nye Borgerlige-folketingsmedlem, i februar sidste år ramte en jackpot. Til et Jyllands-Posten-opslag om muslimske friskoler skrev han: Fjern tilskuddet, og luk skolerne … Vi er fuldstændig til grin som borger i Danmark, og vi tvinges endda til at betale for destruktionen af vores eget land.” 246 likes.

I dag er det Venstres folketingsmedlemmer, der har kommenteret mest i de fire år, som dataene dækker over. I alt 760 kommentarer. Mest trigger-happy’ er Morten Dahlin, Hans Andersen og Sophie Løhde, men Venstre har også mange folketingsmedlemmer. Tager man højde for partiernes størrelse, er Nye Borgerlige det parti, som skriver langt flest kommentarer per folkevalgt. Hvor Mette Thiesen er hurtigst på tasterne med en reaktionstid på 20 minutter (gennemsnittet er under tre timer), kommenterer partikollegaen Lars Boje Mathiesen mest. I alt 308 gange. Det er sjovt, jeg har startet en sneboldeffekt,” siger han i telefonen. Den 45-årige Lars Boje Mathiesen er også den politiker, der i snit får flest likes og emoji-reaktioner på sine kommentarer.

I februar til et DR-opslag, hvor Socialdemokratiets børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, citeres for at sige: Blå blok vil åbne så meget, at det decideret vil accelerere en smittebølge”, slog Boje Mathiesen også like-rekorden blandt politikerne, da han skrev: Så står der gudhjælpemig en kommunist på TV, og vil have os alle andre til at købe sit tvangssamfund… baseret på en skræmmekampagne… glem det.”. 8.300 likes, men også knap 400 vredt ansigt’-emojis.

Flere kritiserede Boje Mathiesens kommentar. Kæft, hvor er det bare lavmålet af offentlig debat,” som en skrev, men Facebooks algoritme mente det modsatte. Og så kommer vi til det, politikerne har opdaget kan flytte spotlightet over på dem: Algoritmen rangerer nemlig kommentarspor med den mest relevante’ kommentar øverst, og Boje Mathiesens kommentar, mente algoritmen, var mest relevant. Det handler ikke om selve kommentarens indhold. Men om, at algoritmen belønner det høje antal likes, samt det, at Boje Mathiesen skriver fra en verificeret Facebook-side, som ses ved hans blå flueben.

Selv er han usikker på, om hans kommentar var mest relevant’. Men, siger han, det synes danskerne på DRs Facebook-side tydeligvis”. Den algoritmiske hestesko løfter politikeres kommentarer til tops, men på bekostning af almindelige danskere, hvis kommentarer rangeres lavere til fordel for politikerne. Resultatet? I snit får Boje Mathiesens kommentarer 1.419 likes og emoji-reaktioner.

Politikernes særstatus på Facebook og algoritmens like-drevne forståelse af, hvad der er et relevant’ indspark i en debat, har gjort det attraktivt for politikere at kommentere politiske nyheder. Uden om selve mediet og selv tage ordet. Medierne er obs på den nye politiker-dille. Til fagbladet Journalisten har DRs nyhedschef sagt, at man holder øje” med kommentarerne. Vi har jo ikke lyst til at være et redskab i hverken et lokalt eller nationalt partikontor.

Kommentator par excellence, Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen, afviser, at der i partiet er strategiske tanker bag. Jeg er blevet spurgt til strategien, men der er ingen strategi, og det er måske hemmeligheden,” siger han. Han kommenterer, hvad der falder ham ind. Folk higer efter en folkevalgt, som ikke pakker tingene ind, og som tør stå ved det, han mener, og som ikke behøver at have alle udmeldinger clearet af en spindoktor eller presserådgiver, så det hele bliver lunken havregrød.”

Men succes på Facebook, opgjort her i likes, er umiddelbart ikke tilfældig. Skimmer man de mest populære kommentarer, tegner der sig et mønster. Ud over at Lars Boje Mathiesen dominerer top-50, så belønnes uenighed og angreb på politiske modparter, oftest regeringen. Som her Venstres Morten Dahlin: Regeringen kan lukke et helt erhverv på et splitsekund og aflyse folks bryllupper med én dags varsel, men de kan åbenbart ikke slå hårdt ned i Vollsmose 🤔 Det er for dårligt.” Eller Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, om mink-instruksen: … Generationers livsværk er gået op i røg – på baggrund af en grundlovsstridig instruks. Det skal hun ikke slippe godt fra.”

Den amerikanske tænketank Pew Research Center har undersøgt, hvilke sproglige virkemidler, der går igen, når amerikanske politikeres Facebook-opslag får rigtig mange likes. Resultatet er fascinerende og afslører en del om den debatkultur, Facebook fordrer: Uenighed med politikere på den modsatte fløj belønnes med knap det dobbelte antal likes som opslag med enighed, og skrives uenigheden med indignation, altså med vrede, harme eller forargelse, får politikeren det dobbelte antal likes. Om nogen trives Lars Boje Mathiesen i Facebooks kølige politiske klima. Jeg skærer gennem pisset,” siger han.

Jeg har ikke tænkt mig at ændre på den måde, jeg formulerer mig på, hverken på Facebook eller fra Folketingets talerstol, så jeg passer ind i politisk korrekthed og et elitært segment, der vil have dybe analyser af alting.”

Det måske mest slående ved politikernes mange, meget likede kommentarer er det, vi ikke ser ske. Nemlig debat. Eller det vil sige, at der i kommentarsporet under politikeres kommentarer ofte er livlige debatter, men som oftest uden politikerne selv. I stedet synes kommentarerne at være et hit-and-run-job. Det lader til at være en sjældenhed, at politikere svarer igen på folks kommentarer,” siger Sarah Steinitz fra Analyse & Tal.

Det får hende til at tænke, at kommentarerne ikke handler om at debattere med vælgere, men at lokke vælgere til at like politikerens side. Politikerne diskuterer ikke med folk,” siger hun, de gør sig synlige og opbygger en brugerbase, som de formentlig håber kan vendes til vælgere ved valg.”

Hvis det er sandt, er det interessant at se politikere snylte på mediernes store publikum. Og for Lars Boje Mathiesen er kommentarerne også en kritik af medierne, siger han. Det er en nødvendighed at kommentere, da vi i Nye Borgerlige ikke kontaktes ret meget af medierne.” Det er dog ved at vende, siger han, med meningsmålinger, der giver det nationalistiske højrefløjsparti omkring hver tiende stemme. Enten kan jeg tude over ikke at blive ringet op for en kommentar, eller jeg kan kommentere på Facebook. Jeg vil ikke blande mig i, hvem journalister ringer til, men jeg kan ikke acceptere, at jeg ikke kan komme til orde. Jeg er i politik, fordi jeg vil ændre samfundet.”

Og Lars Boje Mathiesen har i hvert fald Facebooks opbakning. Op til og under folketingsvalget i 2019, hvor han blev valgt ind, arbejdede han som folkeskolelærer i Aarhus, og i pauserne satte han sig ud i sin bil og filmede videoer til Facebook og kommenterede lokale nyhedshistorier i sit Facebook-feed, fortæller han. I dag følger over 110.000 brugere hans side, hvilket er langt mere end eksempelvis oppositionens de facto-leder, Venstres Jakob Ellemann-Jensen, der har en følgerskare på 38.000. Det er da meget godt klaret af en rookie fra det næstmindste parti i Folketinget,” griner han.

Man kan, jeg kan i hvert fald, blive svedt ved tanken om, hvad det gør ved det ældgamle danske demokrati, at Facebook og toppolitik er blevet så uadskillelige størrelser. Mængden af kommentarer og politikernes snappe responstid på virale nyhedshistorier i kombination med, at brugerne belønner politikere, der bruger følelser af vrede og forargelse til at udtrykke politisk uenighed. Undertrykker vi dommedagstankerne et øjeblik, er det dog værd at hæfte sig ved, at Facebook har gjort det muligt for frustrationer i vælgerhavet at komme op til overfladen.

Det er fundamentalt nyt, at en politisk vakt folkeskolelærer gennem Facebook-opslag, videoer og kommentarer kan tiltrække et følge svarende til Aalborgs indbyggertal. I virkeligheden er det Facebooks demokratiske potentiale. Som oprørerens platform. Jeg tror ikke, Nye Borgerlige var kommet i Folketinget uden Facebook,” som Lars Boje Mathiesen siger. Før han blev valgt ind, afviste aviserne at bringe hans debatindlæg, siger han. På Facebook stoppede ingen ham. Tværtimod faktisk.

Som socialt medie har Facebook mange overlap med politik. Indignation og uenighed er grundvilkår i politik, og på Facebook belønnes indignation og uenighed med brugeres kærlighed. Politik og Facebook er som skabt for hinanden. Men cocktailen skubber også ved magtforholdene mellem politikere, vælgere og medier. Kommentarerne er ét eksempel på, hvordan politikere efteraber hinanden i at gå uden om medierne og med minimal indsats og en direkthed, der ikke fandtes før, kan trænge igennem til de millioner af danskere, der scroller deres Facebook-feed. Før Lars Boje Mathiesen lagde på, sagde han, der snart ville komme en ny kommentar fra ham. Han havde allerede udset sig en historie fra DR. Noget med en virusmutation. Han vidste endnu ikke, hvad han ville skrive, men indignationen, den var tydelig.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: