30-årige Sara har opfundet et menstruationsbind, der kan opdage kræft. Lederen af laboratoriet syntes, det var klamt

Langt de fleste investorer er mænd. Hvad betyder det for, hvilke idéer der får en chance?

Foto: Ida Tietgen Høyrup for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Hun havde egentlig regnet med, at det ville være en formsag. Efter syv års medicinstudier på Aarhus Universitet var Sara Naseri i 2015 blevet tilknyttet som forsker i kvindesygdomme ved det prestigefulde universitetshospital på Stanford University i Californien. Hospitalet er et af verdens førende, og overlægen på den gynækologiske afdeling var meget begejstret for Saras projekt. Nu skulle Sara bare lige have adgang til universitetets kliniske laboratorium, så hun kunne komme videre med sin idé. Men professoren, der ledede laboratoriet, sagde nej. Han ville ikke have Sara Naseris blodprøver ind i sit laboratorium. Det kunne hun glemme alt om, sagde han. Sara Naseri forsker nemlig i menstruationsblod.

Han ville slet ikke have noget med det at gøre. Det undrede mig meget. Stanford University er jo det mest innovative sted på jorden. Det er en af de ting, de markedsfører sig som. Men vi blev mødt af en ikke-villighed til at undersøge noget, der kunne hjælpe nogle patienter.”

Jeg har ringet til 30-årige Sara Naseri, der er med på en videoforbindelse fra Menlo Park lidt syd for San Francisco, hvor hun bor. Med sin sorte hættetrøje og baggrundslyden af vægge, der bliver revet ned, giver det indtryk af den helt rette start-up-stemning. Og det er præcis, hvad det er. Direktør Sara Naseri og hendes crew er flyttet ind i de nye lokaler for at realisere den idé, lederen af laboratoriet ikke ville have indendørs i 2015. Hun har stiftet og opbygget virksomheden Qvin sammen med co-founder, COO og iværksætter Søren Therkelsen, og selskabet er nu i gang med at videreudvikle et bind, der kan indsamle menstruationsblod til diagnostisk brug. Og som på sigt vil kunne bruges til at screene for livmoderhalskræft.

Over 70 procent af de diagnoser, læger stiller, beror på blodprøver. Ikke desto mindre var det blod, som kvindekroppen naturligt leverer hver måned, aldrig blevet undersøgt som testmateriale. Det var det, Sara Naseri ville teste i laboratoriet. Hvis hun ellers var blevet lukket ind. Hvordan kan vi få adgang til blod på en non-invasiv måde? Kvinder bløder jo hver måned. Hvorfor har vi ikke brugt det til noget? Der var ikke meget information om menstruationsblod i litteraturen. Hele idéen om at bruge menstruationsblod var der ikke meget om,” siger hun.

Og sådan er det med en del produkter til kvinder af kvinder. De har simpelthen aldrig fået en plads i historien eller på varehylden. Især områder som menstruation, graviditet, overgangsalder og kvinders helbred og sundhed har været overset i teknologiudviklingen, men nu forsøger iværksættere som Sara Naseri at rette op på den historiske skævhed. Men realisering af idéer koster også penge, og det bringer os videre til næste bump på vejen. Det er nemlig primært mænd, der investerer i andres idéer og start-ups. Det amerikanske Forbes Magazine beskrev tidligere i år, hvordan mænd på verdensplan udgør 93 procent af verdens venturekapitalister.

I rapporten Nordic Startup Funding– Through the Lens of Gender Diversity kan man læse, at det i Norden i 2018 blot var én procent af den samlede investeringskapital, der endte hos start-ups ledet udelukkende af kvinder. Den tager vi lige igen: For hver million kroner investeret i start-ups i Norden var det altså kun omkring 10.000 kroner, der gik til selskaber ledet udelukkende af kvinder.

Der er med andre ord en del, der tyder på, at mænd er mere tilbøjelige til at investere i mænd og i produkter, de selv kan spejle sig i eller i hvert fald forstå værdien af. Og måske har kvinder det på samme måde. Problemet er bare, at der mangler kvindelige investorer. Eller som den britiske medstifter af det globale kvinde- og karrierenetværk AllBright Debbie Wosskow har udtalt: Der er behov for flere kvinder, der investerer i kvinder.” Men måske er der også behov for, at piger og kvinder begynder at stole mere på deres egne evner – og måske skal vi begynde med at læse nogle andre godnathistorier for vores døtre.

Det begynder dog så småt at ændre sig. I marts i år oplevede den danske iværksætter og entreprenør Ida Tin et gennembrud af de større, da hendes fertilitets-app Clue blev godkendt som prævention på det amerikanske marked.

Til podcasten Blinde vinkler har hun tidligere fortalt om sine erfaringer med at skabe produkter til kvinder i en verden, hvor langt de fleste investorer er mænd. Derfor begyndte hun selv at omtale sin app som et såkaldt femtech-produkt. Altså en teknologi decideret målrettet kvinders sundhed. Mange investorer er mænd. Og det er nemmere at sige, at man investerer i femtech end kvinders menstruation eller bækkenbund. Jeg er aldrig blevet grinet af eller taget dårligt imod, men der er barrierer,” sagde Ida Tin i podcasten.

Sara Naseri er også stødt på barrierer. Selv om det vil være noget af en landvinding, hvis man i princippet kan analysere menstruationsblod og dermed screene for en række sygdomme som for eksempel livmoderhalskræft, er det ikke lige noget, der sælger billetter. Menstruationsblod er et tabu, det er et affaldsprodukt. Derfor har ingen undersøgt det før. Vi har også oplevet det derhjemme i Danmark. Selv efter de første studier var publiceret fra Stanford University, var der folk i science, der sagde, at det troede de ikke på. Men det bør ikke være et spørgsmål om tro, men et spørgsmål om data,” siger Sara Naseri.

1 / 2
Der er et kæmpe diagnostisk potentiale i menstruationsblod, viser Sara Naseris forskning.//
Foto: Ida Tietgen Høyrup for Zetland

Lad os kigge nærmere på, hvordan den her kønsubalance udmønter sig i praksis. I bestsellerbogen Usynlige kvinder præsenterer forfatter Caroline Criado Perez en teori. I Silicon Valley findes der en vedholdende fortælling om, hvordan man tiltrækker investorer til sin start-up. Man skal følge et bestemt mønster. Man skal helst ligne noget, der har virket tidligere. Og dette noget er typisk det her: Man skal helst være en hvid mand med hættetrøje, der har stiftet sit eget firma efter at være droppet ud af Harvard.

Da de to kvindelige iværksættere fra Los Angeles Penelope Gazin og Kate Dwyer besluttede sig for at lave deres egen online markedsplads for kunst, Witchsy, forventede de ikke, at det ville gå nemt. Men med tiden fik de en tydelig fornemmelse af, at projektet også blev vanskeligere, fordi de er … kvinder. De blev ofte mødt med reaktioner som Sikke en cute hobby” eller Er I sikre?”. Når de kontaktede mulige samarbejdspartnere på e-mail, var svartiden ofte lang, og tonen lettere nedladende a la Hey girls”.

Sådan fortsatte det, lige indtil de introducerede en tredje founder, Keith Mann, som overtog kommunikationen med de eksterne samarbejdspartnere. Keith var en mand, men mere interessant var han også en fiktiv karakter. Det var som nat og dag,” sagde Kate Dwyer til det amerikanske medie Fast Company. Det kunne tage dage, før jeg fik et svar, men Keith kunne ikke bare få et svar, han blev også spurgt, om der var andet, han havde brug for. Andet, han havde brug for hjælp til.”

Et andet godt eksempel er fortællingen om en brystpumpe, som også er med i bogen Usynlige kvinder. I 2013 forsøgte Janica Alvarez at skaffe finansiering til en ny og mere behagelig og moderne type brystpumpe til det amerikanske marked. I betragtning af manglen på arbejdsgiverfinansieret barsel var der basis for at skabe en solid succes, da ammende amerikanske kvinder i højere grad end danske har brug for at pumpe ud. Men selv om der var en åbenlys efterspørgsel fra kunderne, altså kvinderne, var investorerne ikke så klar, da det kom til stykket. En mandlig investor sagde lige ud til Janica Alvarez med brystpumpen: Jeg rører ikke ved det der. Det er klamt.”

Sara Naseri har også mødt reaktioner, der minder om den. Jeg talte med en læge, der forskede i fæces, altså afføring. Da jeg fortalte, hvad jeg lavede, fik jeg den reaktion, at forskning i menstruationsblod kontra afføring var ulækkert …”

Overordnet er Sara Naseris oplevelse dog, at sofistikerede investorer ikke tænker så meget på, om det er klamt. De ser på potentialet og markedsstørrelsen. Men jeg er også blevet mødt af en investor, der sagde, at vi jo kun rammer halvdelen af verdens befolkning med vores produkt,” siger hun.

KUN halvdelen af verdens befolkning. Den lader vi lige stå lidt …

Eksemplerne, du lige har hørt her, har fået en række kvindelige erhvervsledere og investorer til at fastslå, at der er behov for flere kvinder, der investerer i kvinder, og det begynder faktisk langsomt at ske nu. En af dem er Thea Messel, som er direktør i investeringsfonden Unconventional Ventures. Fonden har fokus på at investere kapital i virksomheder, som er stiftet af kvindelige iværksættere. I rapporten Nordic Startup Funding – Through the Lens of Gender Diversity fra 2019 konkluderer hun: Vi ser allerede nu i USA en bølge af kvinde-ledede unicorns (typisk techvirksomheder, der er værdisat til over en milliard dollars), og vi er sikre på, at den bølge også vil nå Norden. Det vil kræve pionerer og investorer, der tager nye og ukonventionelle veje, men det vil komme.”

Og det sker også i Danmark nu. I november 2020 stiftede Anne Stampe Olesen sammen med investor Mia Wagner, blandt andet kendt fra Løvens hule, virksomheden Nordic Female Founders. Virksomheden arbejder gennem investeringer, netværk og udviklingsforløb for at gøre det lettere at være og at blive kvindelig iværksætter i Danmark. Ud af 100 iværksættere i Danmark er det 26 af dem, der er kvinder. Det går den rigtige vej, men det må gerne gå hurtigere, mener Nordic Female Founders.

Samme tendens ses i andre lande. I Sverige, for eksempel, er ambitionen hos den kvinde-ledede virksomhed Backing Minds at støtte overset potentiale.

Men hvad er egentlig problemet i, at det primært er mænd, der investerer i start-ups, spørger jeg. Anne Stampe Olesen forklarer det sådan her: Hvis ikke vi skaber en bedre kønsbalance, mister vi kapital. Vi mister vores konkurrenceevne. I skolerne og på de videregående uddannelser ligger pigerne langt over mænd på karaktergennemsnit. Men på arbejdsmarkedet begynder de at halte bagefter. Det er et problem, at deres idéer ikke når ud til verden. Især når 80 procent af det, der bliver købt, faktisk bliver købt af kvinder.”

Teorien er altså, at udvalget af produkter, teknologi på verdensmarkedet og adgang til sundhed ville se anderledes ud, hvis kvinder i højere grad var med til at få idéerne og udvikle dem. Det er jo egentlig et ret vildt scenarie. Selv om det altså kun er halvdelen af verdens befolkning, det drejer sig om. De kvinder, der kommer igennem til mandlige investorer med en god nok case, bliver ikke affejet. Men de skal tro på deres case. Og det kniber det nogle gange med for en del af de kvindelige iværksættere,” oplever Anne Stampe Olesen.

Det er ikke, fordi det handler om at lege drengene mod pigerne. Det handler om at gøre kvinderne modigere og mere risikovillige. For kvinder er ofte meget drevet af formål. Og nogle gange skal konceptet være så godt, at man aldrig får eksekveret. Det gælder selvfølgelig ikke for alle, men nogle gange oplever jeg kvindelige iværksættere, der hellere vil lykkes i det små end tage chancen for at fejle i det store,” siger Anne Stampe Olesen.

Formålet med hendes idé har også været det, der har drevet Sara Naseri hele vejen. Hun har aldrig nogensinde drømt om at blive iværksætter. Men hendes passion for at finde nye løsninger på store problemer har holdt hende til ilden.

Sara Naseri har sin daglige gang på Stanford Universitet i Californien, hvor hun som forsker er tilknyttet universitetshospitalet. Foto: Ida Tietgen Høyrup for Zetland

Klokken var vel 2 om natten, da Sara Naseri fik idéen til, at hun kunne bruge menstruationsblod diagnostisk. Hun var bare 22 år gammel og sad sammen med en større gruppe elitestuderende fra hele verden i et lokale på Singularity University i Californien.

De var inden for hvert sit felt blevet udvalgt til at finde på idéer, der var så geniale, at de gerne skulle have indvirkning på mindst en milliard menneskers liv. Ja, en milliard. Det er jo the land of dreams. Hun tænkte over, hvordan hun som læge kunne være med til at holde folk raske i længere tid, så man kunne sætte tidligere ind og få bedre resultater frem for at vente på, at folk bliver syge, før man gør noget.

Hun tænkte over, hvordan vi kan være præventive frem for reaktive i måden, vi håndterer vores helbred på. Første skridt ville være at finde en nem, non-invasiv måde at analysere vores helbred på og screene for en lang række sygdomme løbende. Og så slog det mig: Jamen, kvinder bløder jo hver måned.”

Og lige der blev hun ret stille. Fordi idéen var så enkel og åbenlys, at ingen åbenbart havde tænkt tanken før. Men hvordan holdt hun fast i sin idé, også når hun mødte modstand undervejs? Jeg er som person en, der ikke lader mig slå ud så hurtigt. Sådan har jeg altid været, jeg har brug for en god grund. Det er ikke grund nok, at nogen siger, at det tror jeg ikke på. Men det er en udfordring, hvis mangel på støtte gør, at nogle kvinder giver op på deres idéer. Det er en samfundsmentalitet, der skal ændres, så vi får flere med,” siger Sara Naseri.

De fleste kender vel til at få en god idé, men hvor nemt er det så lige at overbevise andre – og især dem med pengene – om, at de skal investere i projektet?

Michael Bjørnlund er sådan en, som en del iværksættere har forsøgt at overbevise. I løbet af et år bliver han præsenteret for flere hundrede idéer. Han er investor, og de seneste fem år har han været såkaldt business angel på en række projekter. En business angel er en privatperson, som skyder penge i nye start-ups. Så Michael Bjørnlunds job består blandt andet i at møde mennesker med idéer og vurdere, om han vil sætte sine penge i deres koncept. I de start-ups, han personligt har investeret i, er kun cirka ti procent af kvinder. Da jeg ringer til ham, er han faktisk i gang med at læse ansøgninger til en stilling, han har slået op som investeringspartner til en venturefond, han er i gang med at bygge. Jeg tror på, at det er det rigtige i vores investeringsteam at få en kvinde ind, og det har vi ikke endnu. Jeg har haft et par samtaler de seneste par uger, men det er frustrerende, at ni ud af ti ansøgere af mænd,” siger han

Mange kvinder synes måske ikke, det har været så appellerende at kaste sig ind i en mandsdomineret branche, lyder Michael Bjørnlunds forklaring. I mange henseender er mænd nok mere risikovillige i forhold til det, det kan virke, som om man umiddelbart kaster sig ud i. Der er det blevet mere normalt og gængs at være iværksætter. Det hjælper til at afmystificere og fjerne noget af den angst, der måtte være, det er burning the midnight oil, at det kun er risiko.”

Jeg spørger ham, hvad han som investor selv gør for at lokke flere kvinder til. Jeg kan godt opfordre flere kvinder til at tage springet, men min portefølje afspejler meget godt de cases, jeg ser. Jeg begynder dog også at møde flere founder teams med både mænd og kvinder, og det er superfedt. Og så prøver jeg på at være menneskelig og ikke være en glubsk ulv.”

Forskningen viser da også, at køn i en lang række tilfælde har en kæmpe betydning for, hvad der bliver investeret i. Der findes en investeringsbias. Et studie fra 2019 fra Harvard Law School dokumenterer netop, at der er kønspræferencer. Vi kan se, at mandlige investorer udviser mindre interesse i kvindelige entreprenører sammenlignet med tilsvarende mandlige entreprenører,” konkluderer forskerne i studiet.

Og den her bias kommer ifølge Michael Bjørnlund ofte til udtryk i selve pitchet. Altså det øjeblik, som vi også kender fra tv-programmet Løvens hule, hvor en håbefuld iværksætter fortæller og forsvarer sin idé, sit koncept og sit produkt. Der er nogle mænd bedre til at bluffe og fremstå selvsikre, vurderer han. Og det kan en del mandlige investorer over 40 godt lide, siger han. Også selv om der reelt bare er tale om varm luft. Tilsvarende kan det påvirke investeringslysten negativt, hvis investoren ikke forstår produktet.

Når man kommer som kvinde med et femtech-produkt eller noget andet, investoren ikke helt forstår, kan det tage længere tid at overbevise investorerne om idéen. Mange mandlige investorer vil have en bias, der påvirker udfaldet. Som investorer kan man godt lide founders, der er mere bullish på at fremføre argumenter. Den mere ydmyge facon kan man se som svaghedstegn, selv om vi godt kan blive enige om, at det er helt forkert. Man kan misforstå det som manglende ambitionsniveau.”

Sara Naseri kender godt til at skulle forklare sit menstruationsbind grundigere til mandlige samarbejdspartnere. I 2017 lagde hun et billede op på sin Facebook-profil taget af hendes co-founder Søren Therkelsen, hvor hun sidder ved et mødebord i Californien sammen med ni mandlige skjorteklædte ingeniører og senioreksperter i medicinsk udstyr og viser dem billeder af brugte menstruationsbind. Det gik op for hende, at de jo ikke havde nogen konkret erfaring med menstruationsblod og bind. De havde ikke nogen forestilling om, hvordan det er,” siger Sara Naseri.

Ved at indsamle menstruationsblod og analysere det vil man kunne screene for en række sygdomme som for eksempel livmoderhalskræft. Foto: Ida Tietgen Høyrup for Zetland

En ældre mandlig investor i jakkesæt er næsten 26-årige Melissa Hartelius’ mareridt. Eller, lidt for sjov er det sådan, hun fremlægger det, da vi taler sammen. Da jeg ringer til hende, er hun med metroen på vej til sin virksomhed Klub Venus midt i København. På Instagram præsenterer virksomheden sig som kvindeejet, body-safe og cute as fuck”.

Mere konkret er Klub Venus en sexpositiv vibratorbutik særligt målrettet kvinder. Hun udviklede sit koncept i 2019, da hun gik på designlinjen på KEA i København, og nu er det blevet til virkelighed. Dildoer og massageapparater ligner næsten overdimensionerede skumfiduser i pastelfarver og organiske former. Udtrykket er delikat. Typisk har det været mænd, der har designet sexlegetøj til kvinder. Og der var et meget gammeldags billede af, hvad en kvinde kunne og skulle tænde på. Jeg ved liiige, hvad hun gerne vil have, og så har det været en stor dildo med blodårer, og det er måske ikke det, vi gerne vil have, nødvendigvis,” siger hun.

Melissa Hartelius har store ambitioner og drømme for Klub Venus og forventer at kunne udbetale sin første løn til sig selv til januar. Og dermed følger angsten for investortyper. Lige nu har hun én investor, som var hendes lærer på designlinjen, men hun ved godt, at hun måske burde gå ud og fange nogle flere, men … Det er min frygt på en måde at møde en investor i jakkesæt. Jeg putter mig selv i sådan en klassisk jeg ved ikke noget om forretning’-agtigt.”

Melissa Hartelius har slet ikke noget problem med at tale om onani-skam og orgasmegabet i metroen. Hun synes, det er langt mere angstprovokerende at skulle italesætte sine egne ambitioner. Selve konceptet står jeg fuldt ud inde for, men det er mere med ambitionerne, det synes jeg er svært. Hvor meget vil du omsætte for om ti år? Der er det sværere at være ambitiøst verbalt. Jeg føler, at mænd tror bedre på, at de kan det.”

Hun har en idé om, at det simpelthen er nemmere for mænd at være sådan storslåede. Jeg prøver personligt at øve mig i at tage direktørhatten på og sætte nogle tal på. Måske er det også, fordi man ikke ser så mange kvindelige iværksættere,” siger Melissa Hartelius.

Kvindelige iværksættere ligger altså som en endnu uudnyttet ressource”. Og det tyder på, at det har stor indflydelse på, hvilke produkter der rent faktisk findes i verden. Flere kvindelige iværksættere vil formentlig betyde flere nye produkter – og måske især flere nye produkter målrettet kvinder. Måske noget, som endnu kun findes i fantasien.

Anne Stampe Olesen fra Nordic Female Founders fortæller, at når hun taler med de store erhvervsvirksomheder, bliver lederne ofte flove, for fra et vist niveau og op er der nærmest ikke nogen kvinder. Visse kapitalfonde i USA sætter det som et krav, at der skal være kvinder om bord til kvindelige produkter. Man får øjnene op for vigtigheden af det formålsprægede perspektiv. Og virksomheder, der arbejder med purpose, har en højere succesrate,” siger hun.

Selv om han har svært ved at finde en ny kvindelig investeringskollega, tror også investor Michael Bjørnlund på, at vi inden længe vil se langt flere både kvindelige iværksættere og investorer.

Jeg spørger ham, hvad han tror, effekten vil være, hvis der kommer flere kvindelige iværksættere og investorer. Hvad vil der så ske? Vil verden så komme til at se anderledes ud? Ikke nødvendigvis, mener Michael Bjørnlund. For hidtil kan det nok godt have været sådan, at hvis en kvinde har en god idé, så siger hun det tilpas mange gange til sin mandlige kæreste eller ven, som så ender med at føre idéen ud i livet. Grundlæggende set tror jeg på, at de rigtige produkter finder vej til markedet. for de bliver efterspurgt derude af brugerne. Måske tager de længere tid om at komme frem, når det er produkter målrettet kvinder og præsenteret af kvinder. Det, jeg tror på, det er, at vi får bedre resultatskabelse, hvis der er mere balanceret brug af køn og diversitet. Det mener jeg er ubestrideligt.”

Generelt er det kun godt for konkurrencen, at der er flere om at bygge fede virksomheder, når flere kvinder kaster sig ud i iværksætteriet og investeringerne, mener Michael Bjørnlund. Jeg tror, vi vil opleve virksomheder drevet at kvindelige foundere, der vil være meget bedre bygget, mere systematisk ledet og have bedre investorer- og kundepleje. Der er helt sikkert mænd, der har haft en god idé, men måske ikke været vildt dygtige, men alligevel har fået en investering. Derfor er det også godt, hvis der nu kommer flere konkurrerende virksomheder med kvinder i front,” siger han.

Måske skal vi begynde at læse nogle andre slags godnathistorier for vores døtre, så de fra en tidlig alder forstår, at de har alle muligheder, mener Sara Naseri. Foto: Ida Tietgen Høyrup for Zetland

I Qvins og Sara Naseris nye hovedsæde i Menlo Park i Californien bliver der bygget, banket og skruet. De har bygget menstruationsbindet og haft det igennem seks kliniske studier, som alle har vist, at man kan bruge menstruationsblod diagnostisk. Men også, at man måske ovenikøbet har mulighed for at screene for flere sygdomme end ved almindelige blodprøver. Og de har sendt produktet til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, hvor de afventer svar på, om det kan blive godkendt til brug på det amerikanske marked.

Processen er dog blevet væsentlig forsinket på grund af corona. Generelt er der ingen tid at spilde. Derfor er de også gået i gang med at bygge deres eget laboratorium, så ingen laboratorieledere kan formene dem adgang, og fordi der er rigtig meget at undersøge i menstruationsblod, som kan give langt større viden om kvindesygdomme.

For Sara Naseri er det virkelig vigtigt, at det går hurtigt, så vi får lukket det gab, der eksisterer i sundhedsdata, hvor kvinder historisk set ikke er blevet repræsenteret i kliniske studier. Vi skylder den meget lille halvdel af verdens befolkning at undersøge til bunds, hvordan de kan få gavn af den her uudnyttede ressource, mener hun.

Men der er også noget andet, vi skylder at gøre, mener Sara Naseri, og det begynder langt, langt tidligere end der, hvor man skal pitche sin idé for en professor, en investor eller bede om lov til at undersøge noget menstruationsblod i et laboratorium. Og da jeg spørger hende, om der er noget, kvinder kan lære at gøre bedre, svarer hun sådan her: Allerede som barn skal man have at vide, at det er en mulighed. Jeg er ikke vokset op med at tale om iværksætteri. Der har ikke været fokus på, at man kunne gå en helt anden vej, der hedder iværksætter. Selv når man tænker på, hvad for nogle historier vi læser for vores børn. Det er sjældent kvinden, der redder manden i eventyrene. Det begynder i dialogen omkring, hvad der er af muligheder.”