Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Verdens største investeringsbanker sætter penge i klimaet. Her er håndbogen til dig, der også vil i gang

  • 17. januar 2020
  • 10 min.
QUID PRO QUODu kan investere i cirka alt mellem himmel og jord. Men hvad får du til gengæld? Illustration: Line Schmidt for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Fra Saxo Bank til verdens største kapitalforvalter. Alverdens investorer har for alvor fået øjnene op for bæredygtige investeringer. Men med den øgede interesse følger risikoen for at blive taget ved næsen. Lad Zetlands håndbog guide dig gennem den bæredygtige investeringsjungle.

I fremtiden kommer virksomheder til at sætte klimaet før bundlinjen. Cirka sådan lød en selvsikker spådom i sidste uge. Så hvem kom med den? En håbefuld klimaforsker? En af Alternativets kandidater til posten som politisk leder? Greta Thunberg?

Nej. Vurderingen kom fra Saxo Banks investeringsdirektør Steen Jakobsen. Det handler, sagde han, ikke om, at det er godt at være grøn”. Baggrunden er i stedet simpelthen, at omkostningerne ved at ignorere klimakrisen og dens konsekvenser er blevet så store, at det ikke længere er forsvarligt – set fra et strengt økonomisk perspektiv.

Nogle vil selvfølgelig mene, at det sådan set har været uforsvarligt i årtier, andre, at det er en unødvendig sammenblanding af politik og økonomi. Men uanset hvad peger Steen Jakobsens udtalelser på et nærmest epokalt skift i kampen for at bremse klimaforandringer. Fordi han taler på vegne af en investeringsbank, der hidtil har hyldet den utæmmede vækst, og som nu konstaterer, at en drastisk klimaindsats er selve forudsætningen for, at væksten overhovedet kan fortsætte. Og fordi Steen Jakobsen langtfra er alene. I december udgav Finanstilsynet et notat om risikoen for, at klimaforandringer kan destabilisere den globale økonomi. Og i den her uge sendte afsendelsen af et brev rystelser gennem hele den finansielle sektor.

Brevet kom fra Larry Fink, der er topchef i intet mindre end verdens største kapitalforvalter, BlackRock. Det var stilet til BlackRocks kunder, og i det skrev Larry Fink blandt andet, at klimaforandringer stort set altid er det vigtigste spørgsmål, som klienter verden over rejser over for BlackRock”. Derfor vil kapitalforvalteren blandt mange andre bæredygtighedstiltag nu begynde at udfase investeringer med store klimarelaterede risici. Som for eksempel kul.

Dermed melder både Saxo Bank og BlackRock sig nu ind i det i forvejen temmelig højtråbende kor, der kalder på flere grønne investeringer. Noget, der ikke bare handler om at redde kloden, men sådan set i lige så høj grad om, at netop vores desperation efter at redde kloden ifølge finansverdenens krystalkugler vil betyde, at den grønne sektor vil opleve en eksplosionsagtig vækst i det netop påbegyndte årti. I 2020’erne, siger blandt andre Saxo Bank, vil de grønne virksomheder blive, hvad tech-virksomhederne var i 2010’erne. Nemlig stedet, man skal være, hvis man vil tjene boksen.

Og, nå ja, så er det jo noget med, at man kan være med til at redde verden imens. Det lyder jo egentlig meget godt.

Med den stigende interesse fra både professionelle og private investorer følger penge, og med dem følger også lykkejægere, fidusmagere og risikoen for at blive snydt. I sidste uge kunne Politikens gravergruppe afsløre omfattende svindel med klimakreditter, der blandt andet bliver brugt af virksomheder til at gøre et sort image lidt grønnere – uden altid at have den påståede positive effekt på klimaet. Og nøjagtig samtidig fortalte vi i en serie her på Zetland om selskabet Better Globe, der har fået over 40.000 private kunder i primært de skandinaviske lande til at investere i afrikanske mahognitræer, og som nu bliver beskyldt for svindel og pyramidespilslignende salgsstrukturer af eksperter.

I bidragssporet til en af artiklerne om Better Globe kom så en idé fra Zetland-medlem Emil Visby Østergaard. Han spurgte, om ikke vi ville følge op på serien med en artikel om, hvordan man investerer sine penge bedst, hvis man har interesse i kombinationen af bæredygtighed og økonomisk afkast”, som han skrev.

Så hvad skal man gøre, hvis man har lidt slanter tilovers og gerne vil investere dem i noget, der både giver fine afkast og skubber kloden i en grønnere retning – uden at købe katten i den grønne sæk? Håndbogen her har svarene, så du – og Saxo Banks investeringsdirektør – kan gøre de gode intentioner til virkelighed.

Okay, så definer lige en bæredygtig investering

Det her er en af de ømmeste tæer for de mange mennesker, banker og investeringsfonde, der bryster sig af at investere grønt. Hvad vil det egentlig sige? Der er … mange bud på et svar, og hvis man vil kaste sig ud i at investere grønt, må man i sidste ende finde sin egen definition. Her er to områder, hvor definitionerne bliver lidt mudrede:

  1. Grønt kan både handle om miljø og om klima. Og de to er ikke altid gode venner. For eksempel kan en investering i industrielt skovbrug give en positiv klimaeffektivt uden at gavne miljøet en tøddel.
  2. Bæredygtig betyder en hel række forskellige ting. I investeringslingo bruges ordet som regel i en ret bred forstand og handler derfor om både miljø, klima og social bæredygtighed, altså ordentlige arbejdsforhold og den slags. Typisk med henvisning til FNs bæredygtighedsmål – eller SDG (sustainable development goals), som investorerne ynder at kalde det.

I forhold til de klimavenlige investeringer har diskussionen hidtil handlet mest om at ekskludere virksomheder, der gør decideret skade på klimaet. Ikke mindst selskaber, hvis kerneforretning er uløseligt bundet til udvinding af fossile brændstoffer. Som da avisen The Guardian kørte en historisk stor kampagne for at få store pengetanke til at afhænde alle investeringer i fossile energiselskaber.

Men de senere år har en anden tilgang vundet indpas, nemlig såkaldt impact investing. Investorerne bør ikke, siger fortalerne, stille sig tilfredse med at begrænse den skade, deres penge gør på klimaet. De bør i stedet bruge investeringerne til at skabe aktiv forandring.

En af prædikanterne er Microsoft-stifteren Bill Gates, der så sent som i september sagde, at det var spild af tid at forsøge at overtale investorer til at droppe aktierne i sort energi. I stedet, mener han, bør man fokusere på at investere i nye teknologier, der kan disrupte de forurenende sektorer. Selv har han for eksempel lagt penge i et selskab, der leder efter klimakampens hellige gral – en teknologi, der kan forvandle CO2 fra atmosfæren til brændstof.

Er der virkelig ikke noget krav til, hvornår en investering kan kaldes bæredygtig?

Det er der virkelig ikke, og mange mener, det er et problem. For dig som investor, for klimaet og for den finansielle stabilitet. Robert Ophèle, chef for det franske svar på Finanstilsynet, var i november ude at efterspørge samlede EU-standarder for, hvornår en investering egentlig må kaldes bæredygtig. Ellers, advarede han, risikerer vi et scenarie, hvor EU-landene underbyder hinanden i definitioner for at lokke investorer til – med fare for mere og mere greenwashing, stigende mistillid og en total udvanding af bæredygtighedsbegrebet.

Og hjælpen er faktisk på vej. Europa-Kommissionen har de sidste to år arbejdet på en handlingsplan på området, der én gang for alle skal slå fast, hvornår noget er bæredygtigt. Og i december blev forhandlerne enige om en bæredygtighedstaksonomi – altså et slags vokabularium for, hvor bæredygtigt et investeringsprodukt er. Det mangler dog stadig at blive godkendt og indfaset, og man må huske, det er EU, vi snakker om. Så tålmodighed er din ven. Og det samme er håndbogen her, der guider dig til de bedste alternativer – mens vi venter på EU.

Mind mig liiige om, hvad greenwashing er

Greenwashing er kort fortalt at prøve at få noget til at se mere miljø- eller klimavenligt ud, end det egentlig er. I praksis er der et uendeligt antal metoder, og nye kommer hele tiden til. Samtidig vil der tit være uenighed om, hvorvidt noget egentlig er greenwashing eller ej. Som da olieselskabet Shell for et par år siden opkøbte et britisk energiselskab og nu tilbyder engelske husstande elektricitet fra 100 procent vedvarende energikilder under navnet Shell Energi. Er det greenwashing af en fundamentalt klimaskadelig virksomhed – eller et skridt i den rigtige retning?

Der er dog også eksempler, der er noget mindre tvetydige. Som da Volkswagen markedsførte deres dieselbiler under overskriften Clean Diesel. Indtil de i 2015 blev afsløret i – og siden indrømmede – at have udstyret bilerne med en software specifikt designet til at snyde de tests, der skulle undersøge, hvor meget bilerne forurenede. Det blev en af de største greenwashingskandaler nogensinde.

Så hvad skal jeg gå efter, hvis jeg vil i gang med de grønne investeringer?

Svaret kan faktisk koge(vaske)s ned til et enkelt ord: tredjepartsverificering. Tillid er en dyd. Men når det handler om at undgå greenwashing, taler al erfaring desværre imod at lade tilliden råde. Derfor bør en påstand om bæredygtighed, CO2-reduktion og alt, der minder om det, altid verificeres af en uafhængig tredjepart. Det kan for eksempel være:

  1. En troværdig mærkningsordning af et selskab eller dets produkter er en god rettesnor. Til gengæld skal man huske, at uambitiøse mærkningsordninger også kan være en teknik til greenwashing. Så tjek altid mærket på oversigten ecolabelindex.com, der samler viden om miljømærker fra hele verden.
  2. Uafhængige revisions- og analyseselskaber går også ofte virksomheders påstande efter i sømmene og giver dem ekstra troværdighed.

Her følger et par eksempler på mærkningsordninger og analyseselskaber, hvis vurderinger man kan orientere sig efter.

Til begynderen: Gå efter investeringsfonde – og troværdige bæredygtighedsmærker

Investeringsfonde er, siger de kloge, altid en god idé, hvis man ikke er typen, der starter dagen med at høre Millionærklubben og slutter den med at tjekke, om markederne gik glade i seng. I en investeringsfond bliver risikoen nemlig spredt ud over de ofte tusindvis af aktier og obligationer, fonden indeholder.

Til gengæld er det totalt umuligt for dig som investor at holde øje med, om hver enkelt virksomhed i porteføljen lever op til dine værdier. Men det er der heldigvis andre, der kan. Og blandt dem er et mærke, du sikkert allerede kender.

Svanemærket undersøger i alt 65 produktgrupper. Og en af dem er faktisk investeringsfonde. For at opnå mærket skal en investeringsfond både være ekstra transparent, undgå særlig problematiske virksomheder og have en høj andel af virksomheder i porteføljen, der scorer højt i bæredygtighedsanalyser. Svanemærket stiller så skrappe krav, at der i Danmark i øjeblikket kun er otte investeringsfonde, der kan prale med mærkets grønne- og hvidstribede logo.

Vil du have mere at vælge mellem, er det uafhængige analyseselskab Morningstar et godt bud. På deres hjemmeside kan man finde knap 20.000 investeringsfonde, der bliver vurderet på en række parametre. Der er i øjeblikket 1.001 fonde med en topscore i bæredygtighed. Altså lige så mange, som det antal eventyr, Scheherazade fortalte kaliffen. Så der er lidt at vælge mellem.

Til nørden: Der er flere (ahem, mange) ting, du skal undersøge. Men du sagde også, du var nørd

Hvis du hører til typen, der shopper aktier, som vi andre blander slik, ja, så er der ikke andet for end at tjekke hver enkelt virksomhed ud. Men også her kan analyseselskaberne være til hjælp. Især hvis du overvejer at købe aktier i de helt store selskaber.

På Yahoo Finance kan man se analyseselskabet Sustainalytics’ vurdering af en lang række selskaber. Vurderingerne handler i høj grad om, hvor store investeringsrisici, der følger med virksomhedens bæredygtighedsindsats (eller mangel på samme). Men man kan også få et hurtigt overblik over, hvor mange uheldige kontroverser selskabet har været involveret i. Facebook ligger for eksempel på en firer, hvor fem er det værste.

Vil man have et grundigere indblik i en virksomheds klimapåvirkning og forsøg på at reducere den, skal der nørdes igennem. Store virksomheder rapporterer i dag ret mange detaljer om deres bæredygtighedsindsats (gør de ikke det, er det ikke et godt tegn). Men her er det med at holde tungen lige i munden. For der er mange måder at opgøre en CO2-udledning på, og de giver ikke altid samme resultat. Det samme gælder vandforbrug, energibesparelser, madspild, og hvad virksomhederne ellers rapporterer om. Derfor er en virksomheds rapportering groft sagt kun til at stole på, hvis den bruger et anerkendt rammeværktøj. Altså en helt fastlagt metode for, hvordan der rapporteres, hvad der skal rapporteres om, og hvilke formler der bliver brugt, når de komplicerede tal skal regnes ud.

De mest udbredte rammeværktøjer har mundrette akronymer som SASB, GRI, og TCFD. De har forskellige forskelle og styrker, men det vigtigste er, at en virksomhed ikke bare bruger sine egne standarder og regnemodeller. Det ville være lidt som at spørge Volkswagen, hvor meget de selv synes, deres dieselbiler forurener.

Her til sidst er vist bare tilbage at sige: Sæt i gang. Og må den bedste investor redde verden.

Og fortæl rigtig gerne her i bidragssporet, hvad du selv tænker. Investerer du? Hvis ikke, hvad holder dig tilbage? Hvis du gør, hvad gør du dig af tanker om bæredygtighed? Og hvad gør du helt lavpraktisk for at sikre, at dine investeringer lever op til dine værdier?

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: