'The Art of Hygge' er blevet en global livsstilstrend. Her er udlandets analyse af stearinlyslandet

MØRKETIDStearinlys spreder sodpartikler ifølge Kræftens Bekæmpelse. Te er okay. Illustration Esben Fisker / Benny Box

Derfor skal du læse denne artikel

Vi tænker ikke på hygge som en livsstil, men det gør udlandet, og for tiden skrives den ene bog efter den anden om, hvordan man praktiserer Danish hygge. Bøgerne rammer (naturligvis) ved siden af — men måske siger de alligevel noget væsentligt. Om vores evne til at stresse af og skabe lighed og om hyggens ikke uvæsentlige bagside.

Den ene globale livsstilstrend afløser den anden: feng shui, mindfulness, stenaldermad … og nu hygge. Ja, hygge er det nye sort, selv om det kan være svært for os at forstå. For hygge er jo bare hygge. Det er gennemsigtigt for os danskere, men for udlændinge er det åbenbart noget, man skal lære. Og nu kommer selvhjælpsbøgerne væltende ud på det amerikanske, britiske og canadiske marked. How To Hygge, The Cozy Life og The Art of Hygge lyder nogle af de eksisterende og kommende titler. Hvis bøgerne får ret, ser man snart hippe amerikanere gå rundt og shoppe stearinlys og uldplaider, mens de forsøger at sige det eksotiske ord hooogah” med en selvtilfreds mine, der antyder en særlig indsigt i danerfolkets spirituelle skikke.

Jeg har læst seks engelsksprogede bøger om dansk livsstil og hygge, og der er mønstre i budskaberne: hygge er en central hemmelighed bag danskernes berømte lykke. At hygge sig er mindfulness. At hygge hænger sammen med lighed og måske også jantelov. Og hygge kan være tvangsmæssig og ekskluderende. Det sidste vender vi tilbage til.

Hvor svært det kan være at komme udefra og blive en del af hyggen, beskriver den britiske journalist Helen Russell på forbilledlig vis i bogen The Year of Living Danishly. Hun var vant til det stressede liv som journalist i London og fandt pludselig sig selv i Billund, hvor hendes mand havde fået job hos Lego. Som den journalist hun er, ringede hun til den danske integrationscoach” Pernille Chaggar for at høre, hvordan hun kunne blive klogere på danskerne. Hun undrede sig for eksempel over, hvor danskerne var henne, når gaderne i Billund en januardag lå øde som en forladt militærbase. Og det førte til denne samtale:

De er i gang med at hygge sig,” siger hun (integrationscoachen) med en lyd, som har hun noget siddende galt i halsen.
Undskyld, hvad?”
Hygge. Det er en dansk ting (…) At blive hjemme med stearinlys og tage den med ro er hygge.” (…)
Hygge er også koblet til vejret og til mad. Når vejret er dårligt, går man indenfor med god mad, god belysning og gode drikkevarer. I Storbritannien har I pubben, hvor I kan mødes i fritiden, i Danmark gør vi det hjemme med venner og familie.”
Jeg fortæller hende, at jeg ikke har et hjem endnu og heller ingen venner. (…)
Så hvordan kan en nytilkommen opleve hygge?”
Det kan du ikke.”
Nå.”
Det er umuligt”, siger hun. Jeg gør mig klar til at kaste mig grædende på gulvet i desperation, da hun retter sig selv og indrømmer, at det måske alligevel er muligt, hvis man er villig til at knokle for det.
Australiere, briter og amerikanere er mere vant til immigranter og bedre til at åbne sig for nye mennesker og indlede samtaler. Vi danskere er ikke så gode til smalltalk. Vi har det med at gå i hi for vinteren. Men det bliver bedre til foråret.”
Klart. Og hvornår begynder foråret så her?”
Officielt? Marts. Men i virkeligheden først til maj.”
Fremragende.
Held og lykke med hyggen”.

Denne samtale viser med al tydelighed, hvor fremmed hygge-begrebet kan forekomme for en udenforstående. En næsten loge-agtig aktivitet, der foregår bag lukkede døre (i hvert fald om vinteren), hvor man skal gøre sig fortjent til at være med. Men lad os se lidt mere systematisk på fænomenet.

1. Hvad er hygge?

De seks bøger på mit bord definerer alle hygge, enten kortfattet eller langstrakt, enten stramt eller løst. Nogle af de gennemgående træk ved hygge synes at være:

  • Hjemlighed
  • Intimitet
  • Venskabelighed eller familiekærlighed
  • Magelighed, tilfredshed, afslappethed, afstressning
  • Varme (gerne i kontrast til vinterkulden)
  • Hverdagslighed
  • Tryghed
  • Enkelhed, prunkløshed, minimalisme
  • Stearinlys, åben pejs, blødt, hjemmestrikket tøj, te, søde sager

Så indbegrebet af at hygge sig er at slappe af og føle sig hjemme i et intimt rum med nogle mennesker, man holder af. Men hygge kan som bekendt bruges bredere: Man kan hygge sig alene, man kan referere til en god samtale på en bænk i en park som hyggelig, og et rum kan være hyggeligt, selv om der ikke aktuelt finder hyggeaktiviteter sted.

Modsætningerne til hygge er kontroverser, offentlighed, travlhed, anspændthed, frygt, kaos og fremmedgjorthed. Altså livsvilkår, mange mennesker lever under, og som hyggen så er en behagelig, ubekymret pause fra. En pause, som vi danskere åbenbart er enormt gode til.

Nogle skribenter giver den en tand mere og ser i sidste ende hygge som en dyb længsel efter at ligge i sin mors mave, trygt omsluttet af kærlighed. Eller samfundsmæssigt som en modstand mod forbrugerismen, idet hygge er uden statussymboler og fine manerer.

Alle bøgerne har som direkte udgangspunkt, at når danskerne udnævnes til verdens lykkeligste folk, skyldes det blandt andet vores evne til at hygge. Den normale forklaring er ellers, at det handler om vores generelle tillid til hinanden, men måske er der også en sammenhæng mellem tillid og hygge; man hygger sig ikke uden tryghed, og man føler sig ikke tryg, medmindre man har tillid til dem, man er sammen med.

Bonusinfo. Hygge er umuligt at udtale for engelsksprogede. Blandt udtalevejledningerne er: hoo-gah, heurgha, huegaah, hue-guh.

2. Er hygge en livsstil?

Ja, mener den danskfødte canadier Pia Edberg, som har skrevet en bog om, hvordan man lever det danske hyggeliv.

Tænd et bål. Inviter naboerne over, og server varm æblecider.”
Tag et varmt, silkeblødt karbad. Tilføj duftlys og afslappende melodier.”
Besøg et fuglereservat.”
Brug flannel-lagener”.

Sådan lyder nogle af de mange råd i The Cozy Life, der ikke blot har et kapitel om hygge, men er en hel bog om, hvordan man dyrker hygge som en livsstil. Til efteråret kommer der som nævnt flere af den slags selvhjælpsbøger.

Når man som indfødt dansker læser skildringerne af, hvordan man skal leve The hygge life”, er det svært ikke at ryste på hovedet eller trække på smilebåndet. Forfatterne synes hele tiden at ramme ved siden af, når de går mere konkret til værks.

For os er hygge letforståeligt – vi lever med det, vi indånder det. Ikke kun i det karikerede indeklima af stearindampe, uld og nybagte boller, der opmales i bøgerne, men som en del af vores kultur, vores sprog, vores omgangsform. Det er lige før, at hygge bør optages i Bertel Haarders Danmarkskanon.

Det er dog ikke kun danskerne, der kan finde ud af at hygge – det gør man i stort set alle kulturer – men vi skiller os ud ved at prioritere det som en selvstændig aktivitet med eget navn. Og derfor er vi særligt gode til det. Helt uden at tænke over det.

Hygge er i sin essens noget uformelt, som ikke kan sættes på formel, og som der ikke kan opstilles regler for. Det man gør, når man gør hygge til en livsstil, er det modsatte: at formalisere hyggen.

Pia Edberg forsøger konstant i sin bog at understrege, at hygge er uformelt og uden regler, samtidig med at det vrimler med opskrifter og regler. Det befriende er så, at en del af reglerne modsiger hinanden. Således er hygge i sin essens noget socialt, men man kan også hygge sig alene. Hygge er uden elektroniske medier, men det kan være hyggeligt at se en film i fjernsynet.

Hyggebegrebet udvandes betragteligt efterhånden, som bogen skrider frem: Hæng en kalender op på væggen, det er hyggeligt. Pluk nødder og bær, det er hyggeligt. Flyv med drage, det er hyggeligt. Spil kort, det er hyggeligt. Skriv dagbog, det er hyggeligt. Anskaf dig et kæledyr, det er hyggeligt.

Det står efterhånden klart for læseren, at Edberg har kidnappet ordet hygge’ til at betyde alle de ting, hun selv sætter pris på at gøre. Så bogen kommer indirekte til at handle mere om hendes præferencer end om dansk hygge.

Ikke-danskere som læser denne bog må blive dybt mystificerede over såvel hyggebegrebet som danskerne. For danskerne må tydeligvis være nogle meget feminine væsener, hvis hjem er fulde af duftlys og pastelfarvede puder, opvarmet af den åbne pejs, foran hvilken man iført sit hjemmestrikkede tøj kryber sammen under et tæppe med et varmt krus te mellem hænderne.

Hygge som livsstilsprogram er altså en tvivlsom størrelse, hvis man gerne vil bevare autenticiteten i begrebet. Men ser man bort fra det, er det jo ikke nogen skade til, hvis flere folk stopper op, holder pauser og værdsætter de mere livsnydende elementer af tilværelsen.

3. Er hygge en slags folkelig mindfulness?


Hygge er ifølge forfatterne noget, vi gør, når vi holder fri og slapper af fra det stressende arbejdsliv. Hygge er et andet gear, et frigear måske. Man skal ikke præstere noget, man skal ikke skynde sig, man skal ikke forholde sig til konflikter. Hygge er sundt for sjælen.

Verbet at hygge’ kommer af hyggæ, som på ældre dansk betyder at tænke eller mene. Jeg forestiller mig, at hyggen oprindeligt har været en tænkepause. Og før den nutidige betydning, har hygge’ betydet pleje og værn. Så koblingen til en mere mindfulness-agtig tilstand er ikke taget helt ud af det blå. Hygge har en rod i eftertanke og det at passe på sig selv og andre.

I en tid, hvor alting går hurtigere, hvor folk går ned med stress og kigger mere på skærme end på hinanden, bliver hygge en modreaktion. Der er noget nostalgisk eller gammeldags over hygge, sådan som det bliver fremstillet i bøgerne. De emmer af en tid, hvor alting var mere enkelt.

Hvor man besøgte hinanden, måske endda uanmeldt, og satte sig og talte om løst og fast, frem for at like hinanden på Facebook. Hvor ild var den primære kilde til opvarmning og lys. Hvor de fleste ting var hjemmelavede, og mange var unikke. Hvor man fortalte historier, når mørket sænkede sig.

Af samme grund ses hygge også ofte som en modvægt til forbrugerismen. Hygge er ideelt set renset for at prale med materielle ting og statussymboler. Hygge er beskedent og prunkløst, man kan ikke købe sig til det, men må skabe det selv.

Det står i en lidt pudsig kontrast til, at alle skribenter er enige om, at julen er hyggens højtid. For julen er jo også forbrugerisme med gaveræs og butikker, der går amok.
Men sagen er jo nok, at julen rummer begge ekstremer: en forbrugerisme båret frem af julehandlen på den ene side og så en modvægt med værdier som at være sammen med familien, bage, spise sammen og tænde lysene i adventskranse på den anden.

Bonusinfo. Morley College i London har en lærer, der underviser de danskstuderende i hygge.

4. Er hygge et jantelovsfænomen?
Danskerne taler ikke så meget om deres arbejde som amerikanere, mener amerikanske Sharmi Albrechtsen, nu bosat i Charlottenlund og forfatter til bogen A Piece of Danish Happiness. Alle mine amerikanske venner stræbte efter at blive vicepræsident i en alder af 30, og deres smarte visitkort blev udvekslet lige så tit som håndtryk. I Danmark har jeg aldrig nogensinde fået stukket et visitkort i hånden til en fest eller komsammen,” skriver hun i kapitlet om hygge. Sammenligningen siger nok lidt om hendes amerikanske omgangskreds, men pointen er, at når danskere hygger, så handler situationen ikke længere om status, hvilket job man har, og hvor meget man tjener.

I hyggen er vi alle lige; hierarkier ødelægger hyggen. Den danske hyggeforsker, antropolog Jeppe Trolle Linnet, er interviewet i samme kapitel og forklarer, at da det danske borgerskab grundlagde den moderne hygge i 1800-tallet, var det en modreaktion mod overklassens mere stive manerer og patriarkalske orden. Der er således næsten et socialistisk element i hyggen.

Det er nok grunden til, at flere af skribenterne knytter hygge til et anden stor danskhedsmærkat, nemlig Janteloven. Den orker mange danskere næsten ikke at høre mere om. Men det interessante er, at ikke alle de udenlandske forfattere udlægger Janteloven negativt. For eksempel skriver amerikanske Sharmi Albrechtsen:

Janteloven giver en længerevarende tilfredshed ved at fokusere på fællesskab, enshed, lighed og en reduceret materialisme.”

På den ene side tillader individualismen os at udtrykke vores unikke, farverige personligheder og at stræbe efter succes. På den anden side baner Janteloven vej for et mere lighedsbaseret samfund, idet konkurrence ikke er nødvendigt, og alle behandles ens,” skriver canadiske Pia Edberg og tegner et noget rosenrødt billede af danskerne. Man bliver ikke dømt på, hvilken levevej man har valgt. Det som betyder noget er, om man er glad. Derfor er der mindre skuffelse og en større tilfredshed ved livet.”

Britiske Michael Booth, der skriver drillende diabolsk om Danmark, ser Janteloven som et åg, der tynger enhver begejstring. Hvis man har købt en ny bil, skal der nok være nogen, der lige piller den ned. Hvis man har oplevet noget spændende, skal man ikke komme for godt i gang. Især i Jylland.

Hvis man køber denne konstruktion, så er Janteloven en slags forudsætning for hyggen, for det er Janteloven, der tæmmer vores trang til at prale og hævde os. Danskere klapper endda i takt,” som forfatterne bag Xenophobe’s Guide to the Danes bemærker med henvisning til, at vi vistnok er det eneste folkeslag, hvis publikumsapplaus ofte ender i samme takt.

5. Hvad er hyggens bagside?

Hvis man går videre ad den kritiske vej, finder man hen til en næsten dæmonisk bagside af hygge. Fællesskabselementet ved hyggen rummer et totalitært element. Hvis først man er inviteret til at hygge, så skal man pinedød også hygge. Siger man nej til hyggen, har man meldt sig ud af fællesskabet og er en hyggeforræder.

Man skal ikke være en lyseslukker’, som vi jo med henvisning til de evindelige stearinlys kalder en person, der ødelægger den gode stemning.

Det er grunden til, at britiske Michael Booth afskyr den danske hygge. Han er flere gange faldet i, fordi han brød hyggen ved at smide kontroversielle emner eller udtalelser på bordet. I stedet dikterer den sociale tvang, at man skal tale om ingenting og lidt af hvert i meget lang tid. Han beskriver det nærmest, som om kedelige mennesker med hyggen som våben holder mere åndfulde mennesker i et jerngreb ved et endeløst kaffebord.

Mange kan nok genkende den situation, han beskriver, at man sidder bænket med intetsigende samtaler og bare ønsker at slippe væk (eller får lyst til at sige noget frækt). Samværet er en vigtig del af den sociale hygge. Det er noget, vi er sammen om. Men det er ikke ensbetydende med, at alle umiddelbart kan være med i det fællesskab.

For selv om hygge i udgangspunktet er inkluderende i kraft af, at alle er med på lige vilkår, så er det ikke så let at blive en del af den danske hygge, især hvis man kommer hertil udefra, som også det indledende citat af Helen Russell markerede. Det er simpelthen svært at blive lukket indenfor hos danskerne, som i udgangspunktet har nok i sig selv.

Så selv om vi kan bryste os af, at vores evne til at hygge er på vej til at blive den nye livsstilstrend, kan vi måske samtidig lære noget af andres evne til at inkludere fremmede i deres sociale liv.

I slutningen af britiske Helen Russells bog om hendes første år i Danmark er det blevet vinter igen, og hun oplever de danske julefrokoster med samme vantro ironi som de øde gader i Billund. Gigantiske borde med smørrebrød, fulde mennesker, der snaver i krogene, selv om de er gift med andre, og besynderlige fællessange. Men samtidig er hun så småt ved at falde til og begynde at forstå de lokales sære adfærd.

Efter et år føler jeg, at jeg bedre forstår, hvad det vil sige at leve dansk. Danskerne er et kræsent folkefærd. De dyrker ikke sydeuropæernes og amerikanernes åbenlyse venlighed, heller ikke briternes krampagtigt smilende høflighed. Danskere er direkte og ligefremme og samtidig tillidsfulde på en måde, jeg ikke har oplevet før.

Det er ganske usandsynligt, at en dansker vil sige, hav en god dag”, men hvis de gør det, ved man, at de virkelig mener det. Og hvis ens naboer ignorerer én om vinteren, ved man, at man ikke skal tage det personligt: Det er mørkt, det er koldt, de ønsker bare at komme indenfor og hygge.”


Bøger brugt i denne artikel:
Sharmi Albrechtsen: A Piece of Danish Happiness. Eget forlag, Create Space, USA, 2013.

Michael Booth: The Almost Nearly Perfect People. Behind the Myth of the Scandinavian Utopia. Vintage Books, London, 2015.
Helen Dyrbye, Steven Harris, Thomas Golzen: Xenophobe’s Guide to the Danes. Xenophobe’s, 2013.
Pia Edberg: The Cozy Life: Rediscover the Joy of the Simple Things Through the Danish Concept of Hygge, CreateSpace, 2016.
Patrick Kingsley: How to Be Danish. A Journey to the Cultural Heart of Denmark. Short Books, 2012.
Helen Russell: The Year of Living Danishly. Uncovering the Secrets of the World’s Happiest Country. Icon Books, London, 2016.

(Alle citater er oversat af skribenten)

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: