Skattely er del af en større historie: En ny global klasse har givet slip på nationalstaten. Mød Jens Ulrik Hansen

UDSIGT“Jeg er ikke syg og bruger ingen offentlige services af nogen karakter,” siger Jens Ulrik Hansen. “Hvorfor betale for noget, jeg ikke får noget ud af? Så vil jeg hellere være medlem et andet sted.” For fire år siden flyttede han derfor til Schweiz. Foto: privat.

Derfor skal du læse denne artikel

Efter Panama-lækken er klapjagten gået ind på skatteål. Men noget vigtigt går tabt i debatten, mener den succesfulde forretningsmand Jens Ulrik Hansen. Han er flyttet fra Danmark til Schweiz i et opgør med velfærdsmodellen og skattetrykket. Nu ser han sig som en del af et nyt globalt borgerskab, hvor folk har mere tilfælles med hinanden end med deres landsmænd.

Egentlig gik det strålende.
Der var gået fire år, siden Jens Ulrik Hansen havde grundlagt sin IT-virksomhed iMind i København. Nu var de 40 ansatte. Virksomhedens økonomi var sund og voksende. Det var, på alle måder, en succes.
Alligevel føltes noget forkert. I stigende grad oplevede Jens Ulrik Hansen, at det arbejde, han havde lagt i at opbygge virksomheden, ikke stod mål med det, han selv fik ud af det.

Den risiko, jeg bar som stifter, og det ansvar, jeg havde for 40 ansatte og deres familier, var fuldstændig ude af balance med min egen upside,” husker han.
Derfor tog han en drastisk beslutning.

Uden at fortælle det til hovedparten af medarbejderne flyttede han til Schweiz.
Det var en del af et større eksperiment: I to uger mødte han som normalt ind klokken 9.15 om morgenen, uden at nogen vidste, at han var kommet direkte med morgenflyet fra Zürich.
Jeg ville se, om det kunne lade sig gøre,” siger han.
Det kunne det.”
Efter de to uger meldte han ud til de ansatte: Han havde besluttet at flytte permanent til Schweiz.

I disse uger handler den altdominerende mediehistorie om skuffeselskaber og skattely. Panama-dokumenterne har afsløret lyssky skattetænkning, der trækker tråde til eksotiske lande, danske banker og globale magthavere. Men. Under den fortælling løber en anden vigtig historie som en slags overset understrøm.

Den handler om en ny gruppe mennesker, der vender nationalstaten ryggen og i stedet ser sig selv som en del af et globalt borgerskab. Det er folk, der tager afstand fra den skandinaviske velfærdsmodel og bevæger sig frit over grænserne, konstant på jagt efter det perfekte sted at bo, arbejde, drive virksomhed, lave forretning, betale skat. For ja, selv om der er mange faktorer på spil i det globale borgerskab, spiller skat en central rolle.

Nogle tal: De omkring 20.000 danskere, der hvert år flytter ud af landet, er primært ressourcestærke og veluddannede. De er ofte drevet af lavere skat, højere løn, karriere og bedre livsstil, viser flere undersøgelser. Som en rapport fra Dansk Industri konkluderede, så har lavere skat stor eller nogen betydning for knap 60 procent af de danskere, der flytter til udlandet for at arbejde. Hvor der generelt set er rimelig balance mellem, hvor mange danskere der flytter ud og ind af landet hvert år, kan man måske se en stigning hos én befolkningsgruppe: de højtuddannede. Fra 2001 til 2011 steg antallet af højtuddannede, der flyttede til udlandet med 57 procent ifølge tal fra OECD.

Man kan se det som en del af en international supertrend, hvor en globaliseret, højtuddannet gruppe mennesker flytter sig og flyder mellem landene, som en konstant foranderlig form for globalt borgerskab.

En af de danskere (snart schweizer), der identificerer sig med det globale borgerskab, er Jens Ulrik Hansen.
Den 53-årige iværksætter og konsulent bor nu fast lidt uden for Zürich. Han har sagt farvel til sin gamle IT-virksomhed og bestrider nu tre jobs: ejer af sin egen investeringsvirksomhed, Future Associates, fuldtidsrådgiver i det globale konsulentfirma Axialent og partner i den amerikanske private equity-fond Cimbria Capital. Det går, med andre ord, bedre end nogensinde.

Det skal understreges, at Jens Ulrik Hansens farvel til Danmark langt fra kun handler om skat. Det er langt større end det. Han taler om et generelt opgør med en skandinavisk velfærdsmodel, der hæmmer ikke bare hans egne udfoldelsesmuligheder, men hele det danske samfunds fremdrift.

Du kan have et fantastisk liv i Danmark uden nogensinde at tage ansvar eller risiko. Og det er sådan set fint nok. Problemet er, at der bør være noget, der opvejer, når du rent faktisk tager en risiko ud over det sædvanlige. Og det er der ikke,” siger han.
Forholdet mellem risiko og mulig gevinst er helt ude af balance. Iværksætteren, der skaber arbejdspladser, får ikke større mulig gevinst end en tryg offentligt ansat.”

Her spiller den høje danske skat en vigtig rolle. Den svækker incitamentet til at tage en ekstra risiko. Konsekvensen er, vurderer han, at Danmark sakker bagud økonomisk. Ikke mindst fordi virksomheder i dag ser på balancen mellem pris og kvalitet, når de skal vælge hovedsæde, og her er Danmark for dyrt, fordi skattetrykket nødvendiggør høje lønninger, mener han.

Den deroute” får ifølge Jens Ulrik Hansen det globale borgerskab til at vælge Danmark fra:
Vi er nogle, der er så privilegerede, at vi kan bo hvor som helst. Vi er en del af det globale borgerskab. Og hvor mange af os vælger at bosætte sig i Danmark med henblik på at skabe noget stort eller stifte virksomhed? Ikke mange.”

I stedet kan man så søge ud i verden, til Singapore eller London eller Schweiz, for at slutte sig til et globalt fællesskab med lave skatter og høj arbejdsmoral (“her i Schweiz kommer man til tiden, når man har en aftale,” som han siger).
Personer som jeg kan vælge frit, hvor vi vil være,” siger Jens Ulrik Hansen.

Jeg mener, man skal feje for egen dør. Jeg er ikke syg og bruger ingen offentlige services af nogen karakter. Og så betaler jeg altså en ekstremt høj medlemspris for noget, jeg aldrig bruger. Men hvorfor betale for noget, jeg ikke får noget ud af? Så vil jeg hellere være medlem et andet sted.”

Bonusinfo. De 50 største amerikanske firmaer har 9 trillioner kroner placeret i skattely. Det er mere end den økonomiske produktion i Rusland, Sydkorea og Spanien. Kilde: Oxfam.

Jens Ulrik Hansen betaler i stedet 1.200 kroner om måneden for en schweizisk sundhedsforsikring. Det giver ham adgang til hospitaler, der langt overgår de danske, mener han – “det minder om at komme på femstjernet hotel”.
Hvad betaler du i skat?

Det er skægt, du spørger, jeg ved det faktisk ikke præcist. Men jeg vil tro, min samlede skattebelastning ligger omkring 25 procent, alt inklusive. Det tal i Danmark ville være 55 procent.”
(Med forsikringer mod sygdom og lignende vurderer han, at det højt sat løber op i 30 procent).
Men som nævnt handler det langt fra blot om skat – det handler i høj grad også om frihed. Der er den større økonomiske frihed, ja, men også en frihed fra de værdimæssige og politiske grænser, der traditionelt forbindes med nationalstaten.

Som global borger kommer du fri af alle de her små spil, der fylder så meget i nyhedsstrømmen. Hvad mener den ene og den anden politiker? Hvad skal vi mene om minimale økonomiske justeringer? Alle de små krusninger kan man fuldstændig melde sig ud af. Det betyder ikke, at man ikke tager del i samfundet, men man er fri for at beskæftige sig med de ting eller blive tvunget til at være en del af den ene eller anden fastlåste, historisk definerede gruppe – er du demokrat eller republikaner, socialdemokrat eller venstremand? Nej, man får lov til at leve sit liv og udleve sine værdier frit, også selv om de går på tværs af de etablerede værdimodeller, også politisk.”

Jens Ulrik Hansen siger, at det ikke handler om at fralægge sig ansvaret. Tværtimod: Han nævner, hvordan han som en del af en gruppe af danske iværksættere i Schweiz i den grad skaber både værdi og arbejdspladser, også lokalt.
Er der ved at blive skabt et globalt borgerskab, der deler værdier med hinanden snarere end med deres eget fødeland?

Ja. Det er lige præcis sådan, det er. Vi indgår i et nyt globalt fællesskab, der på ryggen af moderne teknologi ikke er bundet til ét sted, men i stedet er konstant rejsende. Vi bevæger os ind og ud mellem landene, det er meget, meget flydende. Vi nyder godt af den aktuelle opblødning i at have multiple borgerskaber, så man har rettigheder og formelt tilknytningssted flere steder i verden.”

Jens Ulrik Hansen fortæller, hvordan de skolesystemer, der egentlig var skabt til udstationerede diplomater, nu i stigende grad udnyttes af det globale borgerskab. Fælles for gruppen er også et værdisæt, han mener har to grundpiller:
For det første handler det om at tage vare på sig selv. Børnenes uddannelse, din ægtefælles tarv. For det andet handler det om, at du kan være lige præcis den, du gerne vil være. Vi eksisterer i et vakuum, hvor der ikke er samme grad af normer, man skal følge. Man kan bare være sig selv. I dansk kontekst vil det blive associeret med at være egoistisk. Men det handler det ikke om. Det handler bare om være den, man i virkeligheden gerne vil være. Det giver særlig styrke at turde udleve. Det kan man som global statsborger. Her er ikke noget normsæt, det er den stærkeste position, man kan være i.”

Men er det ikke lige præcis egoistisk? Du har nydt godt af den danske velfærdsstat. Og nu er du en af de ressourcestærke, der kunne hjælpe de svageste?

Nej. For det første er der ingen, der skylder nogen noget. Lige såvel som man ikke har valgt sine forældre, har man heller ikke valgt det land, man er født i. Så jeg kan ikke se, jeg har en særlig forpligtelse. Desuden: Jeg har skabt 40 arbejdspladser i Danmark, så jeg har betalt rigeligt tilbage.”

PROTESTPanama-afsløringerne har kostet den islandske statsminister posten. Men demonstrationerne fortsætter. Foto: Polfoto

Jens Ulrik Hansen er født i en lille landsby i Vestjylland. Faren var praktiserende læge, og moren sygeplejerske. Forældrene var familiens første akademikere, så det var forventet, at han og hans fire brødre tog en uddannelse. Det var en akademisk opvækst mere end en iværksætteropvækst, som han siger, og det kan man høre på Jens Ulrik Hansen. Af en forretningsmand at være har han en bred horisont, og han er ikke bange for at tage afstikkere af filosofisk, politisk, sociologisk eller, ja, moralsk art.

Det gælder for eksempel en anden aktuel form for grænseoverskridende borgerskab: flygtningestrømmen. Her er Jens Ulrik Hansen skeptisk. Intet samfund har en forpligtelse til at tage sig af en stor gruppe mennesker udefra, mener han.
Mener du så, at globalt borgerskab kun skal være forbeholdt dem med ressourcer?

Nej, men globalt statsborgerskab kræver en stor tilpasningsevne. Man kan godt have et lidt anderledes værdisæt, men ikke meget anderledes. Du skal glide gnidningsfrit ind i dit nye lands samfund og kultur. Hvis de store flygtningegruppers eneste ønske var at leve, som man gør i det land, de slår sig ned i, ville det være en anden sag. Men det er jo ikke det, der sker.”

I debatten om skattely har meget handlet om Panama. Og den ulovlige praksis, de lækkede dokumenter fra Mossack Fonseca har afdækket, tager Jens Ulrik Hansen kraftigt afstand fra.
Men der er intet overraskende i, at Putin, Cameron og Messi optræder i papirerne. Det eneste, der overrasker mig, er, at der ikke er flere, der er impliceret,” siger han.

Også Schweiz har dog været i vælten som skattely, berømt og berygtet for landets udstrakte bankhemmelighed. Bankerne er de senere år blevet mere åbne, og det er blevet sværere at bruge schweiziske banker til at unddrage sig skat. Den udvikling er dog gået langsomt. Jens Ulrik Hansen siger, at det hænger sammen med Schweiz’ historiske forhold mellem staten og bankerne. Ligesom vi i Danmark har indskrevet i grundloven, at stat og kirke er adskilt, har Schweiz en grundlovssikret adskillelse mellem stat og bank.

Jens Ulrik Hansen pointerer, som eksperter også har gjort, at kampen imod privatpersoners skattesnyd i skattely-lande har nydt store fremskridt, så det i dag faktisk er ganske vanskeligt at bruge skuffeselskaber i eksempelvis Panama. I stedet, mener han, vil vi se en stigende lovlig konkurrence mellem landene på skat. Det handler om at lokke virksomheder og privatpersoner til.
Og her forlader vi Jens Ulrik Hansen et øjeblik.

Bonusinfo. Danmarks skattetryk er det højeste i Europa. Til gengæld ligger vi under gennemsnittet på marginalskatten – skatten på den sidst tjente krone, når vi arbejder. Schweiz ligger helt i bunden.

Eksotiske skattely for privatpersoner er under pres, som førende eksperter også tidligere har pointeret her hos Zetland. Det er også vurderingen fra Thorbjørn Henriksen, skatterådgiver med speciale i blandt andet netop offshoreselskaber og skattely. Han har selv tidligere købt enkelte selskaber hos Mossack Fonseca, men siger, at skattely-modellen i dag er under kraftig afvikling.

Jeg har stort set ikke solgt et offshoreselskab de seneste år. Det er blevet alt for bøvlet. I det lys er Panama-diskussionen et ikke-problem. Det er meget små summer i det store billede, og skattesnydet har aldrig været mindre,” siger han.
Thorbjørn Henriksen mener i stedet, at problemet ligger et andet sted.

Han har tidligere arbejdet for SKAT og pointerede dengang for sine overordnede, at det ikke var privatpersoners skattesnyd, men de store multinationale virksomheder, man burde kigge på. Det er her, de store penge er. Men han siger, at der hverken dengang eller i dag var politisk vilje til at stramme op her.
Man var faktisk meget godt tilfreds med, at store multinationale selskaber får et skattemæssigt smuthul ved bagdøren, bare de skaber arbejdspladser. Så er man ligeglad med indkomstskatten. I stedet går man efter privatpersoner. Det synes jeg er hyklerisk,” siger han.

Thorbjørn Henriksen kan også fremføre et argument, der ikke ligefrem er mainstream i debatten lige nu: et forsvar for skattely. Han understreger, at han selvfølgelig tager klart afstand fra alle former for ulovligheder. Men inden for lovens grænser har skattely den fordel, siger han, at det skaber sund konkurrence på skat mellem landene.

Den konkurrence holder politikere i skak, og det tror jeg er en af grundene til, at vi ikke har haft så høje skatter på erhverv. Ellers ville virksomhederne bare flytte helt ud til et skattely,” siger Thorbjørn Henriksen.

Han ser også en slags globalt omfordelingsprincip i skattely-modellen. Ikke forstået som omfordeling fra os allesammen til de rigeste, men omfordeling mellem landene. Og den kan komme under pres, hvis de eksotiske lande får lukket deres offshoreindustrier.

Jo stærkere et land er, jo højere skat kan det have, uden at virksomhederne flygter. Derfor kan USA være et højskatteland for virksomheder. Men et hul i jorden som Bahamas er nødt til at have lav skat, fordi landet er i en svag position. I det lys kan jeg godt forstå, man angriber meget rige skattely-lande som Schweiz, men ikke fattige lande som Bahamas. Hvis du gennemfører politikernes aktuelle ønsker, så tager du faktisk penge fra de fattige lande og giver til de rige,” siger han.

Det er et argument, man kan problematisere. For fattige lande som Bahamas kan jo også konkurrere på andet end minimal skat. Og spørgsmålet er, hvor sund og bæredygtig en skattely-industri egentlig er for befolkningen på Bahamas i forhold til andre mulige industrier. Ifølge organisationen Oxfam går verdens fattigste lande derimod hvert år glip af 170 milliarder dollar på grund af tabte skatteindtægter, der flyttes i skattely.

Bonusinfo. Topfem over skattely er ifølge Tax Justice Network: Schweiz, Hongkong, USA, Singapore og Caymanøerne. Danmark er nummer 83 på listen.

Det fører os tilbage til Jens Ulrik Hansen i Schweiz.
Han mener nemlig også, at den globale (skattemæssige) konkurrence om virksomhederne – og om det globale borgerskab – udgør en central udfordring for politikerne. Hvor det tidligere har handlet om at opbygge, udvikle og styrke nationalstaterne bedst muligt, er politikerne nu nødt til at skifte fokus til, hvordan staterne bedst indgår i et globalt netværk af lande i en tilstand af konstant konkurrence og stigende specialisering.

Der sker en meget vigtig transition hen imod stater som åbent netværk. Hvor vi i dag taler meget om toldmure og samhandelsaftaler, er næste skridt at se nationerne som et frit flydende netværk med specialiserede stater, hvor arbejdskraft, virksomheder og privatpersoner bevæger sig frem og tilbage, ofte med tilknytning til flere lande og flere virksomheder samtidig.”

En af de virksomheder, Jens Ulrik Hansen indgår i, er Cimbria Capital, en investeringsfond med hovedsæde i USA, med globale investeringer og danske stiftere. En af dem, Henrik Fogh Rasmussen (den tidligere statsministers søn), valgte tidligt Danmark fra til fordel for USA. I dag arbejder han og Jens Ulrik Hansen ikke blot sammen, de er også en slags naturlige venner i det globale netværk”.

Som Jens Ulrik Hansen siger:
Vi ophæver nogle af de skel, der ellers er. Vi er på en stor global legeplads, og vi vil bare gerne lege sammen.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: