Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kenneth Nørgaard er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Her er en gordisk knude, politikerne skal løse: Statskassen er afhængig af afgifter på ting, som ikke passer ind i en grøn fremtid

HOOKEDHver nyregistreret fossilbil skæpper i statskassen. Og bliver ved med at udlede CO2 de næste 15 år. Foto: Dennis Lehmann, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

Derfor skal du læse denne artikel

Folketinget har sat ambitiøse klimamål, som vil kræve grundlæggende forandringer af hele samfundet meget snart. Et af de mere presserende spørgsmål handler om afgifter. Vi har nemlig fået gjort statskassen afhængig af afgifter på fossil teknologi og energi, og det har allerede bremset omstillingen ad flere omgange. Det handler især om biler, og store ændringer kan være på vej.

Snart bliver det alvor. Det meste af Folketinget har stillet sig bag en ambitiøs klimalov, som forpligter den til enhver tid siddende regering til at slå ind på en sti, der fører mod en radikal nedbarbering af nationens drivhusgasudslip i løbet af det her årti. I 2030 skal vi være 70 procent under 1990-niveauet, og i 2050 skal vi gå i nul. Så det haster altså med at komme i sving, og ved forårets forhandlinger om en klimahandlingsplan skal partierne bag klimaloven (og det er dem alle sammen på nær to) lægge sig fast på de første af virkemidlerne.

Her vil politikerne hurtigt støde på en udfordring: hvis de finder på noget, som hurtigt kan skrue ned for salget af klimaskadelig sort energi og sort teknologi, vil de straks blive udstyret med nogle embedsmandsberegninger, der viser et tilsvarende stort, sort hul i statskassen. Den danske stat er nemlig ret afhængig af afgifter på sorte ting og sager af den slags, som vi skal af med, hvis vi skal nå vores klimamål.

Afhængigheden af de sorte penge” er især et problem i forhold til den sektor, som er det helt store smertensbarn i det danske drivhusgasregnskab: transporten. Statskassen nyder nemlig hvert år godt af et meget stort beløb i forskellige afgifter på køb af og kørsel i fossilbiler. I alt tjente staten i 2019 hele 47,3 milliarder kroner på det, man kunne kalde sorte afgifter. Det svarer til næsten fem procent af det offentliges samlede indtægter, fordelt sådan her:

Bilerne tegner sig altså for mere end to tredjedele af de 47,3 milliarder kroner i sorte afgiftsindtægter. Og oven i de nævnte tal kommer endda anslået cirka fire milliarder i moms på salg af benzin og diesel (ifølge FDM). Statskassen er altså blevet afhængig af, at vi kører i fossilbil, og det har allerede bremset omstillingen til det klimavenlige alternativ – elbiler – ad flere omgange. Mest markant, da et bredt flertal i Folketinget i 2015 besluttede at hugge bremsen i over for et stigende elbilsalg ved at lægge registreringsafgift på elbiler, som indtil da var fritaget. Salget af elbiler faldt efterfølgende så brat, at politikerne siden bakkede tilbage ad flere omgange. Men det var først i 2019, at salget igen nåede op på niveauet fra 2015. Også da den tidligere V-LA-K-regering i 2017 lavede reform af bilafgifterne, stod udsigten til at tabe afgiftskroner i vejen for elbilerne.

Alt det her er selvfølgelig ikke nyt for politikerne. Skatteministeriet har siden 2012 lavet en stribe analyser af, hvordan energiafgifter og -tilskud kan skrues sammen, så de bedst støtter op om den grønne omstilling. Klimarådet har både kigget på afgifter og tilskud generelt og på elbiler specifikt. Og for tiden venter alle spændt på en kommission anført af tidligere departementschef og Dong-direktør Anders Eldrup, som inden årets udgang skal aflægge rapport om, hvordan man bedst kan få sat fart i elbilsalget uden at slå hul i statskassen. Eldrup forventer at have de første beregninger klar i løbet af foråret.

Politikerne vil altså ikke mangle steder at søge inspiration, når de tager hul på forhandlingerne om den klimahandlingsplan, der skal gøre klimalovens ambitioner konkrete. Og spørgsmålet om at skrue på skatter og afgifter er allerede ude af æsken. De Radikale foreslog i forbindelse med deres nytårsstævne en skattereform med indførsel af afgift på al CO2-udledning (i dag er der kun CO2-afgift på brændstoffer). Både Venstre og Socialdemokraterne – inklusive statsministeren – erklærede sig hurtigt klar til at se på, hvordan skatter og afgifter kan ændres til fordel for klimaet.

Det gør det dog ikke en grøn skattereform til en nem nød at knække. Vil man for eksempel have overgangen fra fossilbiler til elbiler til at ske hurtigere, end den sker af sig selv, må man reelt give en skattelettelse til bilkøbere, fordi elbiler stadig ikke kan klare sig på markedsvilkår mod fossilbiler uden enten tilskud eller skatterabatter. Og skatterabatter til bilkøbere er på lange stræk lig med skattelettelser til de rigeste – dem, der har råd til at købe nye biler. Højere afgifter på CO2-udledning vil samtidig især ramme dem, der tjener mindst og for eksempel af økonomiske årsager er nødt til at køre rundt i en gammel fossilbil. I det hele taget rammer afgifter på klimabelastende forbrug uforholdsmæssigt hårdt dem, der har mindst (ligesom det i øvrigt gælder for afgifter på cigaretter: En pakke smøger om dagen gør noget større indhug i en kontanthjælp end i en funktionærløn). Så hvis det skal være socialt retfærdigt at beskatte klimabelastende forbrug, skal folk kompenseres på en eller anden måde, og De Radikales forslag, som blev luftet i Politiken, indebar da også nogle tanker om at lette i indkomstskat og personfradrag.

Hvordan det ender, ved vi først, når politikerne om nogle måneder har været igennem en sikkert ganske udmarvende omgang forhandlinger. En ting er dog sikkert: Problemet med statskassens afhængighed af sorte afgifter” er i dag ekstraordinært stort på grund af den meget høje registreringsafgift på fossilbiler, som statskassen vil gå glip af ved en hurtig overgang til mindre afgiftsbelagte elbiler. Men den grundlæggende problematik vil vende tilbage igen og igen i lidt mindre skala, hvis politikerne bruger sorte afgifter til at styre os i retning af alt det grønne. Afgifterne vil jo skæppe i statskassen, ligesom registreringsafgiften, benzinafgiften og alle de andre sorte afgifter gør det i dag. I hvert fald hvis politikerne blot lader indtægterne fra nye, klimarelaterede afgifter indgå i det store statsbudget og ikke for eksempel sender dem direkte tilbage til borgerne gennem en form for klimabidrag og -bonusordning, hvor alle indtægter fra CO2-skatter føres tilbage til borgerne som skattelettelser eller deciderede udbetalinger. For som det hedder sidst i Klimarådets rapport om, hvordan man kunne skrue bilafgifterne smartere sammen rent klimamæssigt:

I takt med at afgifterne har succes med at fremme den grønne omstilling, udhules afgiftsprovenuet, og man må fra statslig side se sig om efter andre indtægtskilder.”

Med andre ord: hvis de sorte afgifter faktisk får folk til at vælge grønt, kommer der færre penge i kassen. Så man skal hele tiden huske, hvorfor man indførte afgifterne på alt det sorte til at begynde med. Ellers risikerer man at blive afhængig af dem.

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

Vis mig Zetlands principper

I dag læser vores medlemmer: