Hongkongs dissidenter advarer Europa.

Vi er nødt til at vælge mellem handel og menneskerettigheder

I årtier troede vi, Kina ville blive som os. Nu er vi nødt til at tænke nyt.

Foto: Anthony Wallace / AFP / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

15:05

Nat var kun lige akkurat blevet dag, da næsten tusind betjente rullede ud i Hongkongs tomme gader den 6. januar. Et par timer efter var 72 adresser blevet ransaget og 53 mennesker lagt i håndjern, bugseret ind i politibiler og kørt til afhøring. Deres forbrydelse? Statsundergravende virksomhed. Eller som det ville hedde i andre dele af verden: demokrati.

De anholdte, heriblandt flere medlemmer af Hongkongs lokalparlament og distriktsråd, havde i sommer afholdt en uofficiel afstemning om, hvem der skulle stille op til det forestående parlamentsvalg. Deres håb var at vinde minimum 35 ud af de 70 sæder og på den måde forhindre bystyrets politiske leder, Carrie Lam, i at videreføre Kinas autoritære linje. Coronapandemien endte med at udskyde valget, men skaden var sket. De prodemokratiske aktivister havde forbrudt sig mod den nationale sikkerhedslov, som Beijing kort forinden havde indført uden om det lokale parlament – en lov, der gør det muligt at straffe enhver form for opposition, i mange tilfælde endda med op til livstid.

I London, mere end 9.500 kilometer væk, fulgte Nathan Law anholdelserne på sin computer. Det var forfærdeligt. Jeg er virkelig bekymret. Både for dem af mine venner, der blev anholdt, og for hele Hongkongs fremtid,” siger han på en videoforbindelse fra sin lejlighed i den engelske hovedstad. Vi når lige at hilse på hinanden, inden han beder om lov til at slukke sit kamera. Det er over frokost, men han er ikke ude af joggingtøjet endnu.

Lockdown-garderoben giver måske et andet indtryk, men 27-årige Nathan Law er ikke hvem som helst. Det er i høj grad på grund af ham, at Hongkong de seneste år har været et tilbagevendende tema i den internationale debat. I 2014 var han en af de ledende kræfter i det prodemokratiske studenteroprør, som blev kendt som Paraplybevægelsen, og i 2016 var han med til at danne Demosisto, et politisk parti grundlagt på en ambition om at rive Hongkong fri af Kinas herredømme og indlemme bystaten i det globale demokrati. I sommer, efter vedtagelsen af den nye sikkerhedslov, måtte han flygte til Europa af frygt for grumme repressalier.

Masseanholdelsen i begyndelsen af måneden var det ultimative bevis på, at Nathan Laws frygt var velbegrundet. Det kinesiske kommunistparti skyr ingen midler i kampen mod Hongkongs demokratibevægelser. Konklusionen kan ikke være anderledes i dag. Men det kunne den faktisk have været for få år siden. I 00’erne og et godt stykke op i 10’erne antog mange i Vesten, at Kina i takt med et øget velstandsniveau ville begynde at ligne os: mindre autoritære, mere demokratiske, mindre konfrontatoriske, mere samarbejdsvillige. I dag står det klart, at det er gået lige modsat. Kina nærmer sig ikke os. De deler hverken vores værdier eller dagsorden. De underminerer dem. Alle forudsigelserne er blevet modbevist,” siger Nathan Law

På den baggrund er den vestlige Kina-kritik begyndt at trives, både herhjemme, i det øvrige EU og på den anden side af Atlanten. Flere og flere politikere og iagttagere taler for en strammere kurs over for Beijing. Vi kan ikke tolerere Kinas fortsatte menneskerettighedsbrud, lyder det. Spørgsmålet er imidlertid, om vi så til gengæld kan tolerere en verden, hvor vi parkerer kineserne på sidelinjen? Kina er nemlig ikke kun et problem. De er også en mulighed – for både den europæiske økonomi og den globale klimakamp. Kina-politikken er med andre ord havnet i et dilemma. Hvad er vigtigst: de historiske værdier, vi har bygget vores demokratiske systemer på, eller de handelsaftaler og reduktionsmål, som fremtidens samfund har brug for bliver indgået? Nathan Law er ikke i tvivl – og han advarer om, at den forkerte prioritering vil få konsekvenser for meget mere end blot det hongkongske demokrati.

I timerne og dagene efter anholdelsen af de 53 prodemokrater stod europæiske magthavere i kø for at fordømme kineserne. Dominic Raab, Storbritanniens udenrigsminister, kaldte politiaktionen for et angreb på grundlæggende frihedsrettigheder”. Herhjemme skrev Jeppe Kofod på Twitter, at anholdelserne var et klart brud på internationale forpligtelser”.

Den slags har man hørt før. Fra europæisk side kritiseres Kina jævnligt for ikke at honorere grundlæggende frihedsrettigheder. Hongkong er ét eksempel, spørgsmålet om Taiwans selvstændighed er et andet, den folkemorderiske behandling af uighur-muslimerne i Xinjiang-provinsen er et tredje, den indledende respons på coronapandemien er et fjerde. Ord er imidlertid bare ord, indvender Nathan Law.

Spørgsmålet er, hvordan vi holder Kina til ansvar for deres antidemokratiske regime. Dét er det vigtige, og der er ingen i EU, der lige nu kan give et godt svar på det.” Han kræver handling. Han vil se uforpligtende Kina-kritik omsat til forpligtende Kina-politik. Og ikke af den slags, som EU lige før nytår præsenterede.

På 2020’s næstsidste dag indgik unionen en ny investeringsaftale med kineserne. Den har været syv år undervejs, hedder CAI – Comprehensive Agreement on Investment – og går groft sagt ud på, at EU-virksomheder fremover får bedre adgang til det kinesiske marked. Mere konkret vil aftalen fjerne en lang række af de restriktioner, der besværliggør udenlandske investeringer i Kina. Det gælder blandt andet krav om kinesisk dominans i joint ventures og udlevering af teknologi samt manglende beskyttelse af intellektuelle rettigheder. Ifølge en pressemeddelelse fra Bruxelles har Kina aldrig givet så vidtrækkende forpligtelser om markedsadgang til nogen anden partner”.

Internationale eksperter er enige om, at aftalen er en stor diplomatisk sejr for kineserne. Kina køber sig afgørende politisk legitimitet; hvor slemme kan de være i Hongkong, når vores europæiske statsledere stadig gerne vil handle med dem? Og så får de også kørt en kile ned mellem EU og USA. Hvor Donald Trump førte sin helt egen Kina-politik uden at tage hensyn til sine allierede, har Joe Bidens administration lagt op til en koordineret indsats på tværs af Atlanten. En sådan har nu længere udsigter.

Omvendt giver aftalen nogle attraktive muligheder for det europæiske erhvervsliv, der de seneste ti års tid er begyndt at handle mere og mere med Kina. Siden 2007 er EUs import fra Kina vokset med 68 procent – til 395 milliarder kroner – mens eksporten har oplevet en vækst på hele 191 procent – til 210 milliarder kroner. Eksempelvis er Tysklands milliardstore bilindustri dybt afhængig af det kinesiske marked. Volkswagen – bare for at tage ét eksempel – har 25 fabrikker i Kina og sælger 40 procent af sine biler i landet.

EU er dannet på en ambition om at promovere demokrati og fred, men det er ikke til at se i forholdet til Kina,” siger Nathan Law. Den nye investeringsaftale er ekstremt skuffende. Den er med til at blåstemple Beijings autoritære handlinger. Det provokerer mig, at man siger ét – at Kina er en trussel mod demokratiet – men i virkeligheden gør noget andet – indgår et samarbejde med dem. Det vidner om, at handelsaftaler og økonomisk profit i sidste ende bliver prioriteret over de værdier, de vestlige samfund er bygget op omkring.”

Ifølge den eksilerede aktivist er det ikke bare moralsk angribeligt. Den kortsigtede grådighed vil snart hjemsøge det europæiske demokrati.

Konflikten mellem handelspolitik og værdipolitik kommer faktisk direkte til udtryk i den nye investeringsaftale. I sig selv er den et udtryk for handelspolitiske aspirationer, men dens tekst viser, hvordan Bruxelles samtidig forsøger at holde kineserne op på forskellige EU-prioriteter. For eksempel klimahandling og arbejdstagerrettigheder. Ordlyden kritiseres dog for at være så vag, at kravene i virkeligheden er umulige at håndhæve. Kina har indvilget i at arbejde på en ratificering af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner, men det er så også det. Ingen reel forpligtelse, ingen tidshorisont.

Det er et slør,” siger Nathan Law. Kina kommer til at gøre, hvad der passer dem. Akkurat som de altid har gjort.” Han vil have de europæiske magthavere til at vise, at de virkelig mener det, når de siger, at Kina – blandt andet med behandlingen af demokratibevægelsen i Hongkong – har overskredet en grænse. Masseanholdelserne i begyndelsen af måneden var det endegyldige bevis på, at Kina gør, som de vil. De er simpelthen ligeglade. Se bare i Australien,” siger han.

I 2015 indgik Australien en frihandelsaftale med Kina, men efter at regeringen i Canberra i april tillod sig at så tvivl om, hvorvidt coronavirusset i virkeligheden stammer fra et kinesisk laboratorium i Wuhan, er Beijing begyndt at overskride aftalen efter forgodtbefindende. I maj lagde de 80 procents told på australsk byg, ligesom de begrænsede importen af australsk oksekød, lam, hummer, vin, kul og bomuld.

Hvis der skal ske en reel demokratisering af Kina, må de store demokratier ændre strategi, siger Nathan Law. Den helt præcise udformning kan se ud på mange forskellige måder, forestiller han sig. Men det bærende princip skal der ikke kunne rokkes ved: Menneskerettigheder må prioriteres over økonomiske interesser. Også selv om det måtte gå ud over det europæiske erhvervsliv.

Jeg anerkender, at det kan være dyrt at vende Kina ryggen, men kampen mod deres autoritære kurs skal ses i et langsigtet perspektiv. Indsatsen vil tjene sig selv ind,” siger Nathan Law. På sigt har verdensøkonomien heller ikke gavn af, at en så stor aktør opfører sig fuldstændig skruppelløst. Også fra et handelspolitisk synspunkt giver det mening at insistere på gennemsigtighed, ærlighed og respekt for konventionerne. I den forstand synes jeg ikke, at modstillingen mellem handelspolitik og værdipolitik er retvisende.”

Selv om Nathan Law igen og igen vender tilbage til den hongkongske sag, er han bekymret på hele verdens vegne. Kina kan ikke reduceres til en geografisk lokation. Hvis ikke deres autoritære tendenser bekæmpes, vil de sive ud i resten af verden. Først umærkeligt, siden med brutal eftertrykkelighed. Det er allerede ved at ske, advarer aktivisten. For eksempel i Ungarns hovedstad, Budapest. Her arbejder det statsaffilierede Shanghai-universitet Fudan University på at åbne den første kinesiske universitetscampus i Europa.

Det er et eksempel på, hvordan Kina eksporterer sin ideologi og breder sin indflydelse,” siger Nathan Law. Og derfor er det vigtigt for mig at sige til jer europæere, at det, vi de seneste år har oplevet i Hongkong, ikke kan isoleres til Hongkong.”

Nathan Law aner ikke, hvornår han kan returnere til Hongkong. Men han regner ikke med, at det bliver lige foreløbig. Efter vedtagelsen af den nationale sikkerhedslov i sommer blev der udstedt en arrestordre på ham. Som situationen er nu, vil han altså blive lagt i håndjern, så snart han lander i Hongkong. Af samme grund søgte han asyl i Storbritannien lige før jul. Som verden ser ud nu, er det heldigvis lidt lige meget, hvor jeg sidder. Aktivismen er rykket online,” siger han.

Faktisk er Nathan Law slet ikke så pessimistisk, som man måske skulle tro. Det er klart, at Hongkong ikke pludselig er et demokrati om et par år, men jeg er stadig overbevist om, at vores kamp vil give resultater,” siger han. Beijings nuværende system er ikke holdbart. Så snart økonomien begynder at halte, vil Kina havne i en stor legitimitetskrise. Flere og flere lande vil stille større og større krav til dem, og dem vil de før eller siden være nødt til at lytte til.”

Lige nu viser de kinesiske finanser imidlertid ikke mange svaghedstegn. Som den eneste større økonomi oplevede Kina økonomisk vækst i 2020. Året begyndte ellers med minusvækst, men som landet fik kontrol over coronapandemien, begyndte røde tal at blive grønne. I årets fjerde kvartal voksede den kinesiske økonomi med 6,5 procent. Det er netop derfor, at Kina ikke kun omtales som en systemisk rival” i EUs officielle Kina-strategi fra 2019, men også beskrives som en samarbejdspartner, som EU er nødt til at finde fælles interesser med”.

Helt konkret dækker ambivalensen over, at unionens medlemslande simpelthen er uenige om Kina-politikken. Sverige, for eksempel, vil sætte hårdt mod hårdt og straffe menneskerettighedskrænkelserne. Omvendt er lande som Ungarn, Grækenland og Tyskland tilbøjelige til at vægte det økonomiske samarbejde. Men ambivalensen dækker også over et mere grundlæggende træk ved tidens verdenspolitik. Når det kommer til Vestens forhold til Kina, befinder vi os nemlig på mange måder i en overgangsfase. Fra at være blevet set som en medspiller, man forestillede sig skulle bidrage til fælles løsninger på de store globale udfordringer, ligner Kina mere og mere en modspiller, der ikke vil lade sig begrænse af en regelbaseret international orden.

Det er netop den udvikling, der gør, at Nathan Law har måttet flygte til London. Og det er netop den udvikling, som lige nu konfronterer EU med et virkelig svært, virkelig vigtigt spørgsmål: Er den økonomiske mulighed, Kina tilbyder, større end det demokratiske problem, Kina skaber?

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: