USA er en mere og mere upålidelig allieret.

Men så er det jo godt, at vi bare er en tysk provins

Illustration: Jørgen Stamp for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

14:31

Da jeg ringer til Jan Kloster Pedersen, sidder han i sin bil på vej til et kundemøde i Silkeborg. Noget med nogle elektriske cylindere. Timingen er ironisk, for jeg har bedt om et interview for at høre, hvordan hans virksomhed er dybt afhængig af nogle helt andre kunder: tyskere. Det er en af vores få danske kunder, og i morgen har et jeg et møde med en tysk koncern, der netop har lagt en stor ordre hos os,” forsikrer han.

Jan Kloster Pedersen er uddannet ingeniør og er administrerende direktør i Akea Automation, en virksomhed med base i Thisteds udkant i retningen af Sennels. Her, i en smal, aflang industrilænge pakket med avancerede maskiner og indhyllet i metallisk slibestøv, producerer 36 ansatte alverdens slags automatiseret udstyr til metalindustrien. Jan Kloster Pedersen og kollegerne kan for eksempel hjælpe, hvis et byggeselskab skal have forarbejdet noget armeringsjern. Eller hvis en bilproducent skal have udviklet en maskine, der skal kunne lave en eller anden dims” i større antal.

Det sidste sker oftest. 75 procent af Akea Automations omsætning er eksport. Især til Tyskland og især til landets enorme bilproduktion. Hvis du kører rundt i en Skoda, Seat eller Volkswagen – alle ejet af den tyske megakoncern Volkswagen Group – så er det ikke usandsynligt, at en eller flere af din bils smådele er fremstillet af en maskine udviklet og produceret i Thisted.

Tyskland er uden tvivl vores vigtigste marked og har været det, lige siden vi begyndte i 1998. Landets store bilindustri giver en bred efterspørgsel på den slags produkter, vi laver,” siger Jan Kloster Pedersen.

Det er derfor, Akea Automation er interessant. Virksomheden er en indgang til et spørgsmål, vi sjældent stiller: Hvad betyder Tyskland egentlig for Danmark? Selvfølgelig er vi både politisk og økonomisk afhængige af vores enorme nabo, men i akkurat hvilken udstrækning og på hvilke måder? Spørgsmålet virker særligt relevant netop nu på bagkant af et hæsblæsende valg i USA.

Lad det være slået fast med det samme, at et amerikansk valg aldrig bare er et amerikansk valg, og at landet på en lang række områder har indflydelse på det meste af kloden – også os. Men efter nogle vilde måneder, der til tider har givet indtryk af, at Danmark og Vesten, ja egentlig hele verden, står og falder med, hvad der sker i USA, er det værd lige at stoppe op og minde os selv om, hvilken global sammenhæng vi rent faktisk indgår i. Danmarks tråde ud i verden løber ikke kun over Atlanten. Mange af dem løber bare lige over vores sydlige grænse til Tyskland. Og på flere måder er de faktisk vigtigere og mere sigende for fremtiden. Også selv om vi sjældent får talt om dem.

Idéen til artiklen her opstod, da vi på Zetland-redaktionen faldt over en graf på Twitter. Den sammenlignede udviklingen i markedstilliden fra 2006 til i dag i Danmarks og Tysklands fremstillingssektor. Det lyder kompliceret, men vil egentlig bare sige, hvordan henholdsvis danske og tyske virksomheder (dem i servicesektoren undtaget) i løbet af de seneste 14 år har opfattet forretningsklimaet. Hvornår har de været optimistiske, og hvornår har de været pessimistiske?

Jeg er bestemt ingen haj til grafer, men den her havde jeg forbløffende nemt ved at aflæse. Den lyseblå danske kurve fulgte fuldstændig den mørkeblå tyske. De var nærmest identiske. Når det tyske erhvervsliv har haft trukket håndbremsen, så har det danske også. Når det tyske erhvervsliv har haft trykket på speederen, så har det danske også. Som Rune Møller Stahl, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, skrev på Twitter i en videredeling af grafen: I økonomisk forstand er Danmark en provins i Tyskland.”

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea og grafens ophavsmand, køber formuleringen. Det har vel nogle politiske undertoner, som mange sikkert ikke bryder sig om, men sådan kan man egentlig godt se det,” siger han. Grafen viser i hvert fald, at store dele af den danske økonomi er fuldstændig bundet op på den tyske.”

For et års tid siden kom det ellers frem, at Tyskland for første gang siden 1970’erne er blevet overhalet som de danske virksomheders vigtigste eksportmarked. Ny nummer ét er USA, vores anden helt store økonomiske ledestjerne. Ifølge en opgørelse fra Nordea Markets, bankens enhed med ansvar for valuta og værdipapirer, har eksporten til Tyskland faktisk været aftagende i den seneste håndfuld år, og i fjor nåede eksporten til USA så et højere niveau. I et generelt godt eksportår for dansk økonomi købte amerikanerne i 2019 varer og tjenester for 157,6 milliarder kroner hertillands. Det var ifølge Danmarks Statistik lige akkurat nok til at overgå tyskerne.

Men. Der er et men. Selv om USA-eksporten har trumfet tysklandseksporten, så har den danske udlandshandel alligevel tendens til at rette sig mest efter forandringer i Bundesrepublikken. Årsagen finder man ved at se på, hvilken slags rolle de to lande hver især spiller for den danske økonomi. De er nemlig ret forskellige.

Forskellen ligger i, hvilke varer vi sender ud til hvem. Til USA eksporterer vi i overvejende grad medicinske og farmaceutiske produkter – for eksempel afsætter Novo Nordisk insulin for milliarder til amerikanerne.

Den slags er til gengæld et stykke nede på listen over de varegrupper, tyskerne køber hjem fra Danmark. Ifølge Dansk Erhvervs seneste markedsrapport for Tyskland importerer de i højere grad vindmøller, pumpeløsninger, bilkomponenter og maskiner og tilbehør til industrien. Altså nogle af de ting, Jan Kloster Pedersens virksomhed i Thisted producerer.

Det er en afgørende forskel, vurderer Helge J. Pedersen. Det betyder nemlig, at eksporten til Tyskland er mere arbejdskraftintensiv”. Der er simpelthen flere jobs i det, vi sender syd for grænsen, end det, vi sender over Atlanten. Med hjælp fra Dansk Industri kan vi gøre det helt konkret. Cheføkonom Allan Sørensen oplyser, at der knytter sig 120.000 danske arbejdspladser til eksporten til Tyskland. I alt regner man med, at eksporterhvervene står for omtrent 845.000 danske jobs, og til en sammenligning dækker den danske eksport til USA cirka 94.000 arbejdspladser.

Så, altså. Der er en vigtig strukturel forskel på den danske eksport til henholdsvis USA og Tyskland. Og det er den, der betyder, at den danske økonomi i store termer har tilbøjelighed til at være endnu mere sårbar over for rystelser hos tyskerne,” siger Helge J. Pedersen.

Hos Akea Automation kan Jan Kloster Pedersen sagtens genkende mønstret. Vi er meget følsomme over for, hvad der sker i Tyskland. Større konjunktursvingninger kan ikke undgå at påvirke os,” siger han.

De danske virksomheder, der eksporterer medicinske og farmaceutiske produkter til USA, bliver selvfølgelig også påvirket af større ændringer i amerikansk politik og økonomi, men typisk ikke i helt samme grad. Philipp Schröder, dansk-tysk professor i international økonomi på Aarhus Universitet, fremhæver to forhold. For det første:

Store dele af Danmarks eksport til USA er fra store, robuste virksomheder – Novo Nordisk for eksempel – der ovenikøbet typisk eksporterer varer, som der mere eller mindre er konstant efterspørgsel på, insulin for eksempel,” siger han. Eksporten til Tyskland udgøres derimod af mange små og mellemstore virksomheder, der har mindre at stå imod med i turbulente tider.”

For det andet: De danske virksomheder, der lever af at sælge til Tyskland, sælger sjældent direkte til slutforbrugeren. Det er i stedet det, man kalder B2B-handel – det vil sige business to business, altså fra virksomhed til virksomhed.

Begge ting passer på Akea Automation. De er netop en af disse små og mellemstore virksomheder. En såkaldt SMVer. Og så er det netop heller ikke hr. og fru Finkelstein på Breitenbacher Platz i Saarbrücken, der ringer til Thisted og lægger en ordre. Det er en bilproducent eller et byggeselskab, der har hjemme i et eller andet afsidesliggende industrikvarter. Akea Automation er underleverandør til den tyske industri, og det vil sige, at deres salgstal er betinget af, hvordan erhvervslivet syd for grænsen har det.

I den politiske videnskab siger man nogle gange, at når enten USA eller Kina nyser, så bliver resten af verden forkølet (en catchphrase, der i øvrigt får en helt særlig betydning i disse tider). En fordansket omskrivning kunne lyde: når Tyskland nyser, så bliver Danmark forkølet. Akkurat som Helge J. Pedersens graf på Twitter viste.

Alt dette taget i betragtning kan det jo undre, at Tyskland synes at tage meget lidt af den offentlige opmærksomhed – og tyskfaget på de danske universiteter i øvrigt er i krise med rekordlave optag år efter år. Men ser man nærmere på det, så er det måske ikke så underligt igen. Jan Kloster Pedersen selv er et sigende eksempel. Med tanke på sin virksomhed burde han være en af dem, der først og fremmest orienterer sig i tysk økonomi og politik. Umiddelbart skulle man tro, at han var stærkt optaget af, hvem af Armin Laschet, Friedrich Merz og Norbert Röttgen der bliver det kristendemokratiske CDU-partis kandidat til at afløse Angela Merkel som kansler næste år. Men jeg er jo ligesom alle andre,” siger han. Jeg bliver tiltrukket af det, der er mest spændende.”

Og det er USA vitterligt i disse år: Polariseringen er så stor, at det netop overståede valg ikke bare var et valg mellem to præsidentkandidater, men to fundamentalt forskellige retninger for nationen. Protektionisme eller globalisme. Sort energi eller grøn energi. Tysk politik er ikke i nærheden af at være spændt ud mellem to uforsonlige fløje på samme måde. Det forestående kanslervalg ser ikke ud til at blive et spørgsmål om selve landets farver, men mere om nuancerne af dem.

Vi ved, hvor vi har tyskerne. Tag bilindustrien som eksempel. Den vil spille en stor rolle i tysk økonomi, lige meget hvad. Det er ikke som den grønne sektor i USA, hvor det kommer helt an på, hvem der er præsident,” siger Jan Kloster Pedersen. Man kan måske sige, at Tyskland teoretisk set er vigtigere for os end eksempelvis USA, men som de to landes politiske situationer ser ud lige nu, er det ikke nødvendigvis sådan i praksis.” Det er en pointe, som mange givetvis vil kunne genkende sig selv i. Den sæbeopera, vi kalder amerikansk politik, er simpelthen elementært fængende. Det er (eller kan i hvert fald opleves som) flødeskumspolitik, iøjnefaldende, let fordøjeligt og lige til at lappe i sig. Tysk politik fremstår mere som rugbrødspolitik; tungt og trods al sin vigtighed ikke særligt ophidsende. I den forstand er det intet under, at vores internationale orientering begynder og ender i Washington og ikke Berlin.

Friis Arne Pedersen, Danmarks ambassadør i Berlin indtil for et par måneder siden, mener, vi må gribe tilbage i historien for at forstå Tysklands småparadoksale plads i den danske bevidsthed. Tyskerne har lidt under at være synonym med verdenskrigene og på den måde Europas spøgelser,” siger han. Forståeligt, men ærgerligt ifølge eksdiplomaten, der også har været udstationeret i både Beijing og Washington og generelt regnes for at være den danske udenrigstjenestes grand old man. Hvis Danmark – politisk såvel som økonomisk – skal udnytte sit potentiale bedst muligt, så er vi nødt til at erkende den rækkefølge, vi er en del af:

Og i den rækkefølge kommer Tyskland og vores nære nordeuropæiske kontekst først. Politisk, økonomisk, sprogligt, historisk, kulturelt,” siger Friis Arne Pedersen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal ignorere USA, Kina, Japan eller andre stormagter. Men det betyder, at vi skal gøre en indsats for at have så stærke bånd til Tyskland som overhovedet muligt – og at vi skal sørge for at følge med i tyske forhold.”

I et interview med kulturtidsskriftet ATLAS har filosof og germanist Søren Gosvig Olesen sagt, at dansk tænkning bliver fattigere uden Tyskland. Argumentet lød, at det er store tyske filosoffer som Kant, Hegel og Heidegger, der har formuleret mange af de tanker, den europæiske civilisation og identitet står på skuldrene af.

Pointen kan overføres til et mere aktuelt økonomisk og politisk perspektiv. Uden Tyskland svækkes vi ikke kun intellektuelt, men også direkte i kroner og øre og indirekte på vores globale indflydelse. Det er næppe verdens mest originale pointe. Men den er ikke desto mindre vigtig.

Fordi man til tider kan have svært ved at identificere den i den løbende samfundssamtale og i disse dage kan have fornemmelsen af, at vores skæbne udelukkende ligger i hænderne på USA. Fordi den tegner et billede af virkeligheden for tusindvis af danske virksomheder, for eksempel Jan Kloster Pedersens Akea Automation. Og fordi den efter alt at dømme kun bliver mere aktuel i de kommende år. I en tid med en vigende amerikansk tilstedeværelse rundtomkring i verden – meget vel også efter Trumps nederlag – og offensiv udenrigspolitik fra Kina, Rusland, Tyrkiet og flere af Golfstaterne, vil der formentlig blive stillet endnu større krav til samarbejdet med vores nærmeste.

Friis Arne Pedersen er enig.

Vi lever efterhånden i en multipolær verden med flere geopolitiske rystelser end længe. I den kontekst er øget europæisering og i den forbindelse tættere dansk-tysk koordination absolut nødvendigt,” siger han.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, vil være til stede i bidragssporet i løbet af dagen. Stil ham endelig spørgsmål.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: