Vinteren er tilbage, men hvad er anderledes? Her er svarene på jeres coronaspørgsmål

I spurgte om corona, vacciner og hjælpepakker.

Illustration: Julie Ravn Hansen, Zetland
  • 26. november 2021
  • 13 min.

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Pandemien er tilbage. Egentlig var den aldrig væk, i hvert fald ikke rent medicinsk, fysisk, men måske var den over sommeren på så voldsom en retræte fra vores fælles bevidsthed, at det kunne synes, som om den i det hele taget var overstået.

Sådan er det ikke længere. På Zetland får vi i disse dage og uger flere og flere spørgsmål fra vores medlemmer om alt fra vacciner til restriktioner og hjælpepakker. For eksempel vil Mathilde Weirsøe vide noget om det, snart sagt alle nok vil vide noget om, nemlig om det her virus egentlig nogensinde kommer til at forsvinde. Og Ejvind Geckler har været en tur inde i Nykøbing Falster og har der mødt en stor bil, der kørte rundt med en højttaler på taget, fra hvilken det lød, at 6.000 mennesker i Danmark er døde, fordi de tog imod vaccinen.

I denne artikel (og i en, der følger om nogle dage) vil vi med hjælp fra forskellige eksperter på forskellige områder forsøge at svare på blot en del af de mange spørgsmål, vi har fået ind. For nok er vacciner, mundbind og behandling vigtige værn mod sygdommen. Men skal vi klare os helskindet gennem vinteren, har vi først og fremmest brug for at vide, hvad vi er oppe imod.

Ved man, hvordan mRNA-vaccinerne virker i kroppen? Bliver de nedbrudt, eller er det virusset, der muterer, siden vi skal genvaccineres med mellemrum?

Vaccinernes effekt aftager gradvist med tiden, særligt blandt de allerældste, og det er derfor, genvaccinationsprogrammet er blevet sat i verden. Spørgsmålet i forhold til det er så bare, hvor hurtigt den her effekt aftager. Svaret er der ret forskellige holdninger til.

Både Pfizer og Moderna, som langt de fleste danskere har fået deres vacciner fra, holder øje med deres respektive produkter og siger, at de i hvert fald efter seks måneder stadig er meget effektive. Men mere uafhængige forskere er også på sagen. Et amerikansk studie fra april viste for eksempel, at antistofferne hos en gruppe vaccinerede, som havde fået Modernas vaccine, kun gradvist mistede deres beskyttende kraft, hvilket blev tolket sådan, at mRNA-vaccinerne kunne være effektive i op til et år.

Nye tal fra Statens Serum Institut tyder dog på, at effekten af Pfizers vaccine for dem over 65 år er faldet ret meget efter bare seks måneder. Ifølge SSI er Pfizer-vaccinens effektivitet mod infektion på det tidspunkt helt nede på 6,7 procent. Effekten mod alvorlig sygdom og indlæggelse er stadig høj, den ligger på 77 procent, men den lave effekt mod infektion har fået blandt andet professor i eksperimentel virologi Allan Randrup til at opfordre til, at genvaccinationsprogrammet får mere fart på.

Det korte svar er altså, at effekten aftager, men at vaccinerne stadig beskytter mod alvorlig sygdom. Og at genvaccination er en rigtig god idé. Den 23. november var 658.631 danskere blevet genvaccineret.

Hvor mange skal vaccineres, for at vi helt kan eliminere virusset?

Uha, det er jo et rigtig stort spørgsmål. Det er faktisk et spørgsmål, som jeg tror, alle i hele verden stiller sig selv,” siger Jens Lundgren, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Der findes ikke et enkelt svar på det.”

Våbnet er dog vaccinerne, fortæller han.

Vi er begyndt at bruge vaccinerne, og de virker.”

Flokimmunitet er en svær størrelse at have med at gøre, for dens forudsætninger ændres fra sygdom til sygdom. Jo mere den smitter, des højere en procentdel af en befolkning skal være immune. For eksempel skal omkring 95 procent være vaccineret for at holde mæslinger nede og omkring 80 procent for at gøre det samme ved polio. Herhjemme har Statens Serum Institut nærmest afblæst ambitionen om at opnå flokimmunitet for corona. Delta-varianten er nemlig så smitsom, at det er umuligt helt at undgå smitteudbrud, selv om mange bliver vaccineret. Nogle forskere taler også om, at flokimmunitet fra starten har været en illusion i en verden, der er så forbundet som vores.

Uanset hvad er vi stadig ved at finde ud af, hvordan vi skal bruge vaccinerne til hurtigst muligt at få immuniteten så højt op som muligt. Jo flere der er vaccineret, jo bedre.

Skal der tre stik til? Det blev jo ikke undersøgt sidste år,” siger Jens Lundgren. Der blev det kun undersøgt, om to stik var bedre end nul. Og det var det.”

Får udviklingslandene efterhånden de vacciner, de har brug for? Jeg har tænkt på det, siden man begyndte at snakke om boostervacciner i Danmark. For jeg har umiddelbart ikke lyst til at tage imod endnu et stik, medmindre der er rigeligt med vacciner nu.

Det går fremad, men absolut kun langsomt. Flere end fire milliarder mennesker har på verdensplan fået i hvert fald en dosis, men der findes en stor slagside, når man ser på de 197 lande, disse doser er blevet uddelt i. Nogle er langt længere fremme end andre.

WHO, FNs verdenssundhedsorganisation, havde et mål om, at ti procent af alle verdens landes befolkninger skulle være vaccineret ved udgangen af september, men da dagen oprandt, havde flere end 50 lande ikke nået målet. Her var der især tale om fattige lande, nationer fra det globale syd. Kun 15 ud af 54 afrikanske lande nåede for eksempel målet. Halvdelen af kontinentets nationer havde kun nået at vaccinere to procent af deres befolkning. WHO endte med at måtte droppe sin målsætning. Så det kunne godt gå hurtigere.

Det kommer det måske også til at gøre. G7-landene, en gruppe af syv af verdens førende lande, lovede ved et nyligt topmøde at donere en milliard doser til fattige lande, og fortsætter den trend, burde en global dækningsgrad på mellem 60 og 70 procent være mulig ved udgangen af næste år, lyder det fra internationale eksperter.

Hvorfor arbejder regeringen (og hele EU) ikke hen imod en ophævelse af patenter på COVID-19-vacciner? Så kan vi få produceret større mængder vaccine til en billigere pris, få vaccineret hele verden og dermed forhåbentlig undgå en echo-, foxtrot- og golf-variant.

Sådan en idé har faktisk også været oppe at vende. Flere gange. Allerede i efteråret sidste år argumenterede en række udviklingslande, anført af Sydafrika og Indien, for, at patenterne på de coronavacciner, der på det tidspunkt var ved at gennemgå de sidste tests, skulle gives fri. Argumentet lød, at selv om patenter er en helt fundamental del af den måde, vores verden fungerer på, var pandemien alligevel så ekstrem en situation, at vi i lige netop dette tilfælde skulle gøre en undtagelse. Den gik ikke. Både lægemiddelfabrikanter, EU og USA var imod. For dem var fundamentet for vigtigt.

Men så vendte amerikanerne på en tallerken. I maj sagde de pludselig, at de alligevel støttede idéen om at give patenterne fri. Og der er også en opblødning at spore i Europa, for det er ikke mange dage siden, at EU foreslog, at udviklingslande i for eksempel Afrika kan få adgang få, meget restriktive undtagelser. Med dem ville afrikanske regeringer kunne bede virksomheder som Pfizer og AstraZeneca om for eksempel opskrifter.

Dybest set står kampen altså om, hvorvidt noget fundamentalt, retten til de ting, man opfinder, skal trumfes af noget ekstraordinært, en pandemi. Og selv om der er bevægelser, der går i det ekstraordinæres retning, ser det stadig ud til, at det fundamentale vinder. Frygten er blandt andet, at en frigivelse af patenterne vil gøre medicinalvirksomheder mindre tilbøjelige til at bruge penge på at udvikle nye vacciner og ny medicin, næste gang der kommer en pandemi.

Hvorfor holder vaccinen op med at virke efter så relativt kort tid?

At en vaccines effekt aftager efter noget tid, hvilket betyder, at der kan være behov for en booster-vaccination, er også kendt fra andre vacciner, fortæller Lægemiddelstyrelsen i en mail. Det er en af årsagerne til, at vaccinernes effekt løbende måles.

Vaccineproducenterne er forpligtet til at indsende data til Det Europæiske Lægemiddelagentur om effekten, og så kan agenturet melde ud, når der er tilstrækkelig viden til for eksempel at anbefale, hvornår det er tid til et tredje stik,” skriver styrelsen.

I den forbindelse er man også opmærksom på, at der kan være forskel på forskellige målgrupper, for eksempel ældre, immunsvækkede eller andre, som af forskellige årsager tager mindre godt imod vaccinen end helt raske, yngre mennesker. Efter længere tid vil man kunne se, om der er brug for revaccination på et senere tidspunkt igen.”

Der er altså sådan set ikke noget unormalt i, at vaccinen ikke holder for evigt.

Hvad er sandsynligheden for en ny nedlukning, og hvad skal der til, før myndighederne lukker samfundet ned igen? Jeg arbejder selv i en branche, som er særdeles udsat, restaurationsbranchen, så jeg er særdeles bange for en ny nedlukning.

Et flertal i Folketinget gjorde den 9. november igen corona til en såkaldt samfundskritisk sygdom, hvilket er forudsætningen for, at vi nu igen skal vise coronapas og måske også til at tage mundbind på i blandt andet offentlig transport. Og det her med det samfundskritiske er vigtigt. For den epidemilov, som blev vedtaget i starten af året, betyder, at denne kategorisering er nødvendig, før myndighederne kan indføre restriktioner. Så ret beset kan en nedlukning godt være på vej. I hvert fald i teorien.

Her kommer der så et men. For når regeringen nu forsøger igen at indføre mundbind, er det faktisk for at undgå en reel nedlukning som dem, vi lige nu ser rundtomkring i Europa, for eksempel i Tyskland og Østrig. Det siger i hvert fald regeringen selv.

Hvornår og hvilke hjælpepakker vil blive rullet ud til arbejdsgiverne i forbindelse med tredje bølge?

I forbindelse med at coronapasset igen meldte sin ankomst, blev erhvervsminister Simon Kollerup spurgt om det samme, og håbede man på hjælpepakker, måtte han desværre skuffe. Dem har regeringen ingen planer om at lave flere af foreløbig. Ministeren ville dog ikke forholde sig til det ret væsentlige, at coronapasset kan få besøgstallet til at falde hos for eksempel butikker og museer.

Hvor meget værre er corona helt ærligt end influenza? Mange ældre dør også af influenza.

Den letteste måde at se forskellen på de to sygdomme er i dødstallet. WHO anslår, at der hvert år dør mellem 290.000 og 650.000 mennesker af influenza, mens dødstallet for coronapandemien lige nu står på 5.177.325. Og det er vel at mærke med de meget vidtgående restriktioner, vi har set over hele verden. Hvis vi behandlede corona som influenza, ville dødstallet være langt højere.

Pandemien udvikler sig hele tiden, så det er ikke let at fastslå coronaens dødelighed, men det anslås af Johns Hopkins-universitetet i USA, at den er måske op til ti gange højere end de fleste influenza-stammer.

Og så har coronavirus også nogle helt unikke biologiske træk, der gør det perfekt til at sprede sig fra menneske til menneske. Det skrev vi om i begyndelsen af pandemien.

Jeg har hørt fra en højttalerbil i Nykøbing Falster, at i Danmark er 6.000 mennesker døde, fordi de har udsat sig for vaccination. Hvad siger de kyndige her?

Det er ikke korrekt,” skriver Lægemiddelstyrelsen i sin mail. I Danmark har der været to dødsfald relateret til COVID-19-vaccination. Det er i begge tilfælde personer, der udviklede den yderst sjældne tilstand VITT efter vaccination med AstraZenecas vaccine, hvilket var årsag til, at vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.”

Lægemiddelstyrelsen offentliggør løbende status på indberetninger om formodede bivirkninger og om dødsfald, der er sket i tiden efter vaccination. Alle indberetninger bliver vurderet meget omhyggeligt.

Jeg har en kollega, der udtaler meget kritiske holdninger til vaccinen. Hun mener, at den har fået for meget credit’, og at det ikke er til at vide, hvad der er i den, og derfor har hun også selv takket nej til den. Vi arbejder med forskning til daglig, og det skræmmer mig, at hun ikke har tillid til sundhedsmyndighederne og videnskaben. Men hvordan har jeg en samtale med hende om corona, uden det bliver ubehageligt?

Det tror jeg, der er mange, der kan nikke genkendende til,” siger Jens Lundgren. Dels i familier, dels i vennegrupper eller blandt kolleger. Det her kan gå hen og blive en rigtig ophedet diskussion.”

Professorens bud på en løsning skal findes i videnskabsmandens værktøjskasse: Stil spørgsmål, vær konkret, forhold dig til substansen.

Mit bedste råd til folk, der har den konflikt kørende, er at prøve at tage luften ud af diskussionen. I stedet for at positionere dit eget synspunkt, så prøv at få dem til at forklare, hvad det egentlig er, de ser som problemet.”

Derfra, siger Jens Lundgren, kan man så gå hvert enkelt punkt igennem og forsøge at tilbagevise dem med fakta. For eksempel ved vi præcis, hvad der er i vaccinerne.

Det er jo sjældent,” siger Lundgren, at nogen debat eller dialog er blevet bedre af, at man kun siger, hvad man selv mener.”

Hvad skete der i Japan, da smittetallene faldt helt vildt for nylig? Er der virkelig tale om, at virusset stilner af efter at have hærget en vis tid?

Ja, situationen i Japan er superspændende lige nu. I det tidlige efterår gik det stærkt i landet, rigtig stærkt, man registrerede over 25.000 smittede om dagen, og der var i virkeligheden nok langt flere. Der var tale om, at nu kunne sundhedsvæsenet ikke følge med længere. Og så var det, som om corona forsvandt.

Fra nogenlunde midt i oktober begyndte antallet af nye tilfælde at dykke, og siden er pandemien nærmest ikke vendt tilbage. Tokyo registrerede for eksempel torsdag fem nye smittetilfælde. Osaka nåede op på ni. De japanske eksperter mener, at udviklingen skyldes vaccinerne – omkring 76 procent af alle japanere er færdigvaccineret – men også mundbind, som næsten alle stadig har på både inde og ude, får del i æren.

Dog kan det også være, at der er andet på spil. Ituro Inoue, der er topforsker ved Japans Nationale Institut for Genetik, har den teori, at corona i Japan har muteret sig selv ihjel”.

Der skal tages alle mulige forbehold her, men lad os for en stund alligevel gå ned ad denne vej. Hvordan virusset præcis skulle have gjort det, er meget indviklet, men kort sagt kan det forklares sådan, at de mutationer, delta-varianten har undergået, har malet det op i et evolutionært hjørne. Der findes i virussets genmateriale koden til et enzym, der har til opgave at rette op på mutationsfejl. Men genmaterialet, der koder for enzymet, kan selv mutere og med det sættes ud af funktion. Det er det, Ituro Inoue mener kan være sket i Japan.

Hvordan ser det ud i resten af verden? Sydeuropa? Sydamerika? Indien? Er det kun i Nord- og Centraleuropa, at smitten stiger igen?

Den europæiske bølge er i høj grad centreret omkring Nord- og Centraleuropa. I særligt Slovakiet, Østrig, Belgien og Holland går det lige nu den forkerte vej med hundrede kilometer i timen, mens det i for eksempel Portugal og Spanien går ret godt.

Portugal er en sjov historie i den forbindelse. Her krediteres en mand, som de færreste for et år siden havde hørt om, for en del af succesen. Henrique Gouveia e Melo, hedder han, han er søofficer, og han har været central i landets vaccineudrulning. Blandt andet har han, i fuld uniform, modtaget stående applaus for at tale om, at det er os mod virusset”, han har beholdt uniformen på, når han har bevæget sig ud i offentligheden og i det hele taget talt om pandemien som en militær kamp. 88 procent af befolkningen har nu modtaget mindst et skud med vaccinen. Ser man alene på dem over 12, er tallet oppe på svimlende 98 procent.

Også i Sydamerika går det bedre. Både dødstal og infektioner falder, selv om vaccinationerne stadig går ret langsomt. Mange lande er afhængige af Covax-programmet, en international alliance, der sender donerede vacciner ud i verden. Det samme kan i øvrigt siges om Indien, selv om landet lige er kommet ud på den anden side af en periode med store religiøse fester.

Jeg er bange for, at vi skal leve med det her virus i mange år eller måske for evigt. Hvad siger forskerne? Forsvinder det på et tidspunkt – i så fald, hvad er tidshorisonten?

Det er endnu et af de her rigtig gode spørgsmål, ikke? Det er et rigtig godt,” siger Jens Lundgren og griner. Vi kan nok ikke få det fjernet fuldstændigt, men vi kan få det ned på et niveau, hvor det ikke er samfundsomvæltende. Jeg er sandelig meget fortrøstningsfuld ved, at vi kan det.”

Altså ingen tidshorisont. Kun en påmindelse om, at det arbejde, der ligger bag vaccinerne, vores våben, bygger på århundreders menneskelig opfindsomhed.

Vi står på mange skuldre lige nu,” siger Jens Lundgren. Vi har lært af andre virus. Vi har før været gode til at få fjernet sådan nogle som reelle, samfundsmæssige trusler.”

Og så kan man samtidig trøste sig med, at vaccinerne snart ikke vil være vores eneste våben. Flere såkaldte corona-piller har vist meget lovende resultater som behandling, når man først er blevet smittet, og Danmark har allerede bestilt for 450 millioner kroner. I kombination med vaccinerne er vi et helt andet sted end sidste vinter. Heldigvis.