Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Oscar Raagevang er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Bye, bye, bye til dovne corona-klude. Nu bringer nullernes mode sexy back

År 2000-stilen er blevet den første store trend efter nedlukningen. Det er ikke tilfældigt.

Foto: Boston Herald / Shutterstock / Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Lad os lige begynde med en lille øvelse. Jeg vil gerne have, at du ser et kærestepar for dig. En ung kvinde og en ung mand.

Hun har sneakers med ekstra tykke såler og lyse, nærmest kasseformede jeans, der er så lange, at hun har trådt den nedre søm i smadder. Og så hænger de lavt – helt nede på hoften. Hendes glitrende g-streng kigger op over linningen, og derfra er der bart maveskind hele vejen op til kanten af hendes mini-cardigan i pink velour. Han har de samme brede bukseben, med lommer på siden og i et syntetisk materiale, der ser ud, som om det kommer fra Nasas overskudslagre. Hans hættetrøje er stor, mørkeblå og også 100 procent brændbar. Han har bøllehat på, om halsen sidder en stram kæde af træperler, og hans øjne er halvt skjult bag et par små, firkantede solbriller med blåt glas i.

Kan du se dem for dig? Måske behøver du ikke engang gøre forsøget. Du kan også bare gå på TikTok, åbne et modeblad, tage til konfirmation eller lægge vejen forbi det nærmeste gymnasium. Lige nu, i forsommeren 2022, er chancen for, at du møder lige præcis de her to unge mennesker, meget, meget stor. Hvis du er mellem 16 og nogle og 20 år gammel, kan du måske nøjes med at kigge på dig selv. Hvis du derimod er født før årtusindskiftet, er det meget muligt, at du har set kæresteparret før. Måske har du endda været en af dem.

For den stil, der er overalt i modebilledet lige nu, låner med arme og ben fra alt, der var smart i de første ti år efter, kalenderen skiftede til 2000. Det er et look med fuldt smæk på, med heftige farver, masser af hud, sexappeal og attitude og en futuristisk vibe, der gør et fladt fortov til et dunkende, stroboskop-oplyst dansegulv. Det er den første store trend efter corona-nedlukningens grå joggingsæt. Y2K-mode bliver det kaldt med et hint til The Millennium Bug – det globale computernedbrud, som alle frygtede op til årtusindskiftet, men som aldrig kom.

Nogle gange kan mode virke som det mest besynderlige fænomen i verden. Hvorfor i himlens navn er det, at 00’ernes stil med brede bukser, syntetiske crop-toppe og simili-sommerfuglesmykker skal fylde vores verden igen lige nu?

Men faktisk er der nogle ret interessante svar på lige præcis det spørgsmål. For moden er et af de steder, hvor vi kan se de skjulte strømninger i vores samfundskultur. Ofte er det i modebilledet, at de følelser og stemninger, der findes imellem os, men som er svære helt at sætte en finger på, får en form – og bliver til den næste megatrend.

Det er også derfor, mode kan være fascinerende og lærerigt at nærstudere. For mode er kulturhistorie, der bliver til for øjnene af os. Den er et konstant foranderligt krydsfelt mellem før og nu, mellem forbrug og følelser, mellem de erfaringer, der former vores kultur, og det kollektive begær, vi ikke har sat ord på endnu.

X-TINA 4-EVER Sangerinden Christina Aguilera var en af de stjerner, der definerede 00'er-looket, og som modebevidste typer henter inspiration fra i 2022. Foto: Rose Prouser, Ritzau Scanpix

Vi tager lige et lynkursus i, hvordan vi kan se på mode og forstå det som et samfundsfænomen.

Det første, man skal skrive sig bag øret, er, at mode og stil er to forskellige ting. Stil er groft sagt et andet ord for, hvordan menneskeskabte ting ser ud. Stil er en slags evigt voksende pulje af æstetiske udtryk, der trækker tråde langt tilbage i historien, og som vi ofte kan genkende, fordi de har været oppe at vende gang på gang i vores kultur. Tag for eksempel det, man kalder klassisk stil. Når vi snakker om, at et look er klassisk, er det noget med rene linjer, afdæmpede, naturlige farver og en vis elegance af den gamle skole. Alt det stammer helt tilbage til de antikke kulturer i Grækenland og det gamle Rom – tænk søjlegange, draperede togaer, ranke kroppe og stram geometri. De klassiske linjer er blevet genbesøgt flere gange gennem den vestlige kulturhistorie. For selv om stil vender tilbage igen og igen, forandrer den sig lidt hver gang. Som den berømte britiske kunsthistoriker E.H. Gombrich forklarer det, skal du ikke tænke på stilhistorien som cirkel, men som en opadgående spiral: Den passerer konstant de samme punkter, men udvikler sig for hver cyklus.

Stilbegrebet er vigtigt, når vi taler om, hvorfor vi klæder os, som vi gør. Hvis du af og til åbner et modeblad, støder du med garanti på en artikel om personlig stil’. For stil knytter sig i høj grad til individet og til det, vi tænker på som vores identitet. Sociologien fortæller os, at vi vælger bestemte stiludtryk for på en gang at definere vores selv og kommunikere med andre. At den måde, vi klæder os, fortæller historier om, hvem vi er, og knytter os til bestemte grupper, typer, sociale lag og miljøer. Selv når vi vælger ikke at have en stil, er det et stilvalg. Et signal, bevidst eller ubevidst, om, at du er en person, der ikke går op i tøj, tingeltangel og den slags overfladefænomener. Stil er altså et sprog. Nogle råber det ud, andre bruger det helt stilfærdigt, men vi taler det alle sammen.

MODERNE Sangerinderne Little Simz og Dua Lipa dyrker 00’er-stil – stor læderjakke, brede bukseben, croptop, miniskørt og godt med øjenskygge – til en galleriåbning i 2021. Foto: Richard Young / Shutterstock / Ritzau Scanpix

Og så er der mode. Ordet kommer af det latinske ord modernus, som betyder nyere eller nuværende. Det lille sprognørderi her fortæller vældig godt, hvad mode handler om: Det er et andet ord for den stil, der lige nu er populær, den smarte måde at klæde sig på nu og her. Som Y2K-stilen, der er nyeste mode lige nu – også selv om vi egentlig har set det før.

Her er vi inde ved kernen af, hvad der gør mode til et helt særligt fænomen i vores samfundskultur. Det er den tyske forfatter Walter Benjamin, som bedst har sat ord på det: Moden trækker konstant på sin egen historie og bringer stil-elementer fra tidligere perioder ind i nutiden for på én gang at vække vores erindring og skabe noget, der virker nyt og anderledes lige nu – samtidig med at den genererer en masse nye forbrugsgoder. Eller sagt på en anden måde: Moden er en maskine, der på én gang husker, skaber ny information og tapper ind i vores forbrugsmønstre. Derfor er den et helt særligt medie for det moderne samfunds dybe strømninger og uudtalte begær.

Så hvad siger Y2K-moden om tiden lige nu? En hel del faktisk. Y2K-stilen har store armbevægelser, den glitrer, den larmer, og den fylder. Det er tøj, der signalerer, at man er her for at have det sjovt. Optimisme er også et ord, der hele tiden dukker op, når man taler om Y2K-modens genkomst. Man taler også om dopamine dressing – dopamin er det belønningsstof, der udløses i hjernen, når vi har sex, spiser cookies – eller, siger forskningen, vælger tøj i farver, som løfter vores humør.

Det er det, vi har brug for et skud af i en tid, hvor kriserne står i kø: corona, klima, krig i Europa. Designeren Nicola Borgano, hvis mærke Blumarine er gået all-in på Y2K-stilen, har forklaret det sådan her: Det her er det rigtige tidspunkt at tale om 00’erne, fordi folk mere end nogensinde har brug for glæde, nydelse og en følelse af lethed. De tre elementer, med et strejf af ekstravagant glamour, beskriver de år perfekt.”

Men det virkelig interessante er, at glæden og letheden i 00’erne også havde en baggrund af krise og usikkerhed, akkurat som vi ser det i dag. Tiden omkring årtusindskiftet ulmede af katastrofescenarier. Først var der frygten for det globale techsammenbrud, der aldrig kom, og kort efter fløj islamistiske terrorister to fly ind i New Yorks tvillingetårne og rystede den hidtil herskende verdensorden i sin grundvold. Og hvis vi går endnu længere tilbage, til tiden efter Første Verdenskrig, ser vi den samme bevægelse. Den mode og ungdomskultur, der formede sig i 1920 på en baggrund af dyb økonomisk krise og traumerne fra den første moderne krig, var præget af netop glimmer, pynt, bar hud, kropslighed og bevægelse, dans og druk. Mellemkrigstidens unge var den tabte generation’, som forfatteren Gertrude Stein sagde det. De dansede ikke ind i fremtiden, men på dækket af et synkende Titanic.

Med klimaangst, atomtrussel, stress-epidemi og konjunkturer på nedadgående er den følelse ikke fremmed for unge mennesker i dag. Så måske er den festlige, ekstravagante mode ikke så meget en optimisme, som den er et fandenivoldsk modsvar, en måde at insistere på nuet, fordi fremtiden er tåget og usikker.

BLING A LA 1920 Flappergirls blev de kaldt, de vilde, glamourøse partypiger i de brølende 20’ere. Kjolerne med lav talje og uden bh-støtte var tidens store og provokerende trend. Foto: George Grantham Bain, Wikimedia Commons

Vi skal også have et blik for de steder, hvor stilen fra 00’erne har forandret sig, nu hvor vi ser den igen. I 00’erne var de blottede maveskind fuldkommen flade, og de bare arme kunne ikke blive tynde nok. Spiseforstyrrelser boomede, og bodyshaming var en nationalsport i internettets globale landsby.

Det ville være løgn at påstå, at det ultraslanke kropsideal er helt væk her i 2022. Men mainstreamkulturen har bevæget sig langt i forhold til kropsdiversitet. Hvor langt ser vi nu, hvor de lavtaljede bukser og korte toppe sidder på unge kvinder med mange forskellige kropstyper, også de mere fyldige som modellen Paloma Elsesser og den danske sangerinde Jada, der var en af de allerførste til at bære Y2K-stilen ind i 2020’erne. Det er et ret stærkt kropspositivt budskab netop at tage stilen fra de seneste årtiers mest sygeligt slankhedsfikserede periode og bruge den på lige præcis den krop, man selv har, uanset størrelse.

Der er også knap så meget sexobjekt over 2022-versionen af 00’er-stilen, som der var, dengang Britney Spears gav den gas med lipgloss, babystemme og rød lakdragt i Oops! I Did It Again. Men det er ikke så meget tøjet, som det er attituden, der er anderledes. Det sexede spiller en stor rolle i Y2K-moden. Men i dag er der et aspekt af det, der med et ord fra det engelske hedder empowerment omkring det seksuelle, som ikke fandtes for 22 år siden. Det bedste eksempel er G-strengen, som de nye brugere har givet et helt nyt og feministisk spin. Når nutidens helt unge kvinder – og mænd – trækker den tråd-tynde trusse op over bukselinningen, er det ikke et signal om, at man er til rådighed for andres begær, men om, at man ejer’ sin seksualitet og ikke skammer sig. Den slags var der ingen teenagere, der talte om i år 2000.

Lag for lag giver Y2K-moden et indblik i tidsånden lige nu. Og selv om det især er blandt de unge og de modebevidste, den kommer til udtryk, betyder det ikke, at alle andre er upåvirkede af de strømninger, der har manet den festhungrende, fremtidsskeptiske 00’er-stil frem igen. Tværtimod. Måske er vi i virkeligheden mange, der uanset alder og livssituation kan forstå, hvad der driver længsel efter nuet, efter kropslighed, efter at glemme dommedagsscenarierne lidt og give os hen til nydelsen, som om der ikke var en dag i morgen.