Syv forslag til, hvordan vi fikser finanssektoren. Den trænger

LOVLØSTDet er ligesom stukket lidt af for finanssektoren de senere år. Hvad gør vi? Collage: Mathias Hoeg for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Skandaler i finanssektoren fyldte meget (også) i 2018. Det ligner efterhånden et uoverstigeligt bjerg af problemer med hvidvask, skattefusk og dét, der er værre. Men der er heldigvis folk, som tænker i løsninger. Vi har samlet syv kloge bud fra syv personer med hver deres vidt forskellige perspektiv på problemerne.

Der er en grund til, at vi har en finanssektor.

Set fra et samfundsperspektiv er formålet med banker og andre finansielle virksomheder (blandt andet) at stille penge til rådighed, hvor penge gør bedst gavn.

Men når man kigger på finanssektoren udefra, er det, som om samfundshensynet er druknet i skandalesager om milliard-hvidvask, bidrag til skattefiduser, tvivlsomme finansielle produkter og svindel med udbytteskat.

Beløbene så eksorbitante, omfanget så stort, at det ikke rigtig lader sig bortforklare som uønsket adfærd hos nogle få brodne kar. Det ligner et systemisk problem, som skriger på løsninger.

Derfor har jeg spurgt syv forskellige mennesker med hver deres vidt forskellige perspektiv på finanssektoren, hvordan man kunne få den til i højere grad at tjene samfundet og sjældnere operere på dets bekostning.

Hver har fået lov at foreslå én løsning, og det her er resultatet:

Årets eftertanker

Hvad skete der egentlig med de dagsordener, der optog os i løbet af året? Når nyhedsmøllen kværner, er det nemt at glemme de historier, der optager os det ene øjeblik, til fordel for dem, der dukker op det næste. I år handler Zetlands juleserie derfor om historier fra 2018, som der er god grund til at vende tilbage til med eftertanke. Enten fordi de ikke fik det rampelys, som de fortjente. Eller fordi der siden er sket en udvikling, som vi kan lære noget af.
Lav en smiley-ordning for banker

Jacob Høeg Madsen
Partner, Kromann Reumert.
Arbejder med juridisk rådgivning til den finansielle sektor.

Idéen kort: Banker og andre finansielle institutioner skal placeres på en officiel rangliste baseret på, i hvor høj grad de overholder reguleringen og forebygger overtrædelser.

Hvilke kriterier, man skal kigge på
For det første: Hvor mange og hvor alvorlige påbud og bøder man får fra myndighederne ved kontroller og andet. Men også hvilke uddannelsesinitiativer man sætter i værk i forhold til medarbejderne, og hvilke politikker man har på plads for at sikre, at leverandører, kunder og andre samarbejdspartnere også lever op til et samfundsansvar og overholder lovgivningen.

Hvordan man sikrer, at nærmest alle ikke bare får en glad smiley
Ved at gøre listen forholdsmæssig, det vil sige, at standarden sættes efter dén, der opfører sig bedst, og ikke efter nogle faste kriterier. Det vil skabe et incitament til at konkurrere om at være branchens største duks.

Hvordan man får bankerne til faktisk at gå op i ranglisten
Man kunne overveje at stille krav om, at stat, regioner, kommuner og offentlige virksomheder kun må benytte finansielle institutioner, som befinder sig i ranglistens bedste eller næstbedste kategori. Så vil det helt automatisk få konsekvenser, hvis nogen falder udenfor. Det vil måske også smitte af på private aktører af halv-offentligt tilsnit, som måske heller ikke vil ønske at benytte nogen, der ikke ligger over et vist niveau.

Kræv bedre uddannelse af dem, der skal forebygge hvidvask

Kadja Lorenz
Har gennem en årrække arbejdet med anti-hvidvask både i Danmark og i én af de store schweiziske banker, herunder håndteret oprydning efter Panama Papers-afsløringen.

Idéen kort: At stille større krav til uddannelse og erfaring hos de mennesker, som finansielle institutioner har ansat til at opdage og forhindre hvidvask af penge.

Hvorfor det vil gøre en forskel
Da jeg kom til udlandet efter at have arbejdet med compliance (altså om lovgivningen bliver overholdt) i en del år i Danmark, fandt jeg ud af, hvor lidt jeg egentlig vidste. De folk, som arbejder med hvidvask, skal være opdateret med de sidste nye metoder, som de kriminelle benytter internationalt, og som hele tiden udvikler sig. De skal kunne genkende selskabskonstruktioner, som ofte bliver misbrugt, og de skal være i stand til at være vedholdende og stille de rigtige spørgsmål til folk i kundeafdelingen, som ikke altid har en interesse i at fortælle alt.

Hvad man konkret skulle gøre
Man kunne lave regler om, at personalet skal have tilstrækkelig viden og erfaring” til det risikoniveau, som banken nu befinder sig på, med størst krav til systemisk vigtige finansielle institutioner og dem, som handler meget over landegrænser. Det vil sige, at man skal godtgøre over for Finanstilsynet, at medarbejderne jævnligt kommer på relevante kurser og gerne i nogle af de store, internationale finanscentre.

Hvorfor det vil nytte med dygtigere compliance-folk, når nu man ved, at de historisk har haft det med at blive tromlet af bankernes salgsafdelinger
Compliance har længe haft lav prioritet og lav intern gennemslagskraft, fordi det ikke er compliance, som tjener pengene. Og det er helt klart et problem. Men man ville få nogle flere argumenter at komme med. Og så er der altså også kommet mere fokus på hvidvask efter Danske Bank-sagen, som man også kan se på alle de indberetninger, myndighederne får. Årets ord er hvidvask, det er jo på alles læber. Nye IT-systemer har også gjort, at der automatisk bliver hejst nogle flag. Men teknikken har sine begrænsninger. Der skal også være nogle kompetente folk til at vurdere, om de hits, der kommer, er reelle.

Gør bankbosser personligt ansvarlige for tab og ulovligheder

Joris Luyendijk
Journalist, forfatter og antropolog.
Har skrevet bogen Svømme med hajer baseret på samtaler med flere hundrede medarbejdere i Londons finansdistrikt.

Idéen kort: At gøre bankbosser personligt ansvarlige for ulovligheder og risikable handler, som gør det nødvendigt for staten at skride ind og redde banken.

Hvorfor det vil gøre en forskel
Fordi bankfolk tænker i incitamenter. Alle kender ordet bonus, men det er de færreste, som har hørt om dets modsætning: malus. Problemet med banker i dag er ikke, at der findes bonusser. Problemet er, at der ikke findes malusser.

Hvad man konkret skulle gøre
Mit forslag er at gøre den øverste ledelse personligt ansvarlig. Hvis en bank skal reddes, så bør det nødvendige beløb deles ud over for eksempel de øverste 100 i organisationen. Så får man et beløb, som hver skal betale tilbage, hvilket vil betyde, at de skal sælge deres huse og både og alting. Engang var der sådan et system i Storbritannien for forsikringsselskaber og banker, der blev drevet som partnerskaber. De blev kørt mere ansvarligt end den nuværende flok, som er too big to fail og too big to jail. Også bøder i forbindelse med skandalesager bør betales af dem, som har ansvaret, og ikke af aktionærerne.

Hvorfor det er rimeligt at straffe topchefer for noget, som de måske slet ikke anede noget om
Hvis dem i toppen indkræver bonusser for ting, som sker under dem, som de ikke kan kontrollere eller ikke har indsigt i, så kan man også med god ret argumentere for, at de skal have ansvaret, når tingene går helt galt.

Styrk Finanstilsynet, og øg risikoen for at blive opdaget

Jesper Rangvid
Professor i finansiering, CBS.
Formand for Rangvid-udvalget, der analyserede årsagerne til finanskrisen.

Idéen kort: At styrke tilsynet med bankernes adfærd, det vil sige, om de overholder lovgivningen om hvidvask, forbrugerbeskyttelse og andet.

Hvordan det kan gøres i praksis
Ved at ændre på Finanstilsynets rolle. I dag skal Finanstilsynet både holde øje med bankernes adfærd og deres robusthed, altså om de lever op til krav om kapitalbeholdning og likviditet. Det sidste kan med fordel lægges over i Nationalbanken, som i forvejen har stærke kompetencer på feltet. Så kan Finanstilsynet fokusere indsatsen på at holde øje med adfærden. Det vil være en win-win-situation, som styrker tilsynet med både robustheden og adfærden.

Hvorfor det vil gøre en forskel
Fordi det vil sende et stærkt signal om, at nu vil man holde skarpere øje med bankernes adfærd, altså om de overholder de regler, de skal overholde.

Hvorfor det lige er her, man skal sætte ind
Fordi der allerede er gjort rigtig meget andet for at tage hånd om de problemer, der har været. Finanstilsynets budget er over dobbelt så stort som for 10 år siden, og det er blevet muligt at betale medarbejderne mere i løn for at undgå, at de bliver shanghajet af sektoren efter kort tid i jobbet. Hvidvaskreglerne er også strammet væsentligt, det er blevet forbudt at sælge egne aktier, og kravene til finansielle rådgiveres uddannelse er øget. Der er lavet rigtig mange nye regler, nu handler det om at sikre, at de bliver overholdt. Og det gør man bedst ved at øge sandsynligheden for at blive opdaget, så bankerne selv tænker, at de hellere må lade være med at overtræde reglerne.

Indfør e-kroner, og gør det sværere at låne ud til spekulation

Ole Bjerg
Lektor, Ph.d., CBS.
Forsker i, hvad penge egentlig er for noget (det er nemlig ikke så ligetil, som man måske kunne tro). Bestyrelsesmedlem i Foreningen Gode Penge, som arbejder for en gennemgribende reform af pengesystemet.

Idéen kort – eller okay, ikke sådan rigtig kort: Danmark bør indføre en e-krone, som vil ændre vilkårene for den finansielle sektor radikalt. I dag er det sådan, at finansielle institutioner i praksis kan skabe penge med nogle tastatur-tryk ved at lade andre stifte gæld, som så skal betales tilbage over tid. E-kronen skal fratage finanssektoren denne mulighed og give Nationalbanken eneret på at skabe penge i form af digitale e-kroner. Hvis bankerne vil låne penge ud til nogen, skal de altså med dette system selv låne dem af nogle andre først.

Hvorfor det vil gøre en forskel
Når bankerne ikke bare kan skabe penge med et par tastetryk, men skal ud og låne dem i markedet, før de selv låner ud, kan de heller ikke lige så nemt låne ud til spekulative, samfundsskadelige handler som dem, der for eksempel indgik i skandalen om udbytteskat. Her lånte storbanker på stribe milliarder ud til formodede svindlere, som brugte dem til at købe aktier til deres tvivlsomme transaktioner. E-kronen vil også gøre det muligt at lave simplere regler for pengesystemet med færre smuthuller, som kan udnyttes. Og så kan e-kronen kobles sammen med skattesystemet og gøre det lettere at opdage skattesnyd.

Hvorfor det føles lidt mærkeligt at foreslå e-kroner lige i den her sammenhæng
Fordi den her idé vil gøre alt mulig andet godt, for eksempel sætte en stopper for prisstigninger på boligmarkedet og åbne markedet for nye typer af finansielle institutioner, som er bedre til at flytte penge rundt mellem mennesker end dagens banker. Derfor føles det lidt som at anbefale en virkelig fantastisk bil ved at pege på kopholderen, som måske ikke er det mest væsentlige. I det hele taget vil vi få en mindre spekulativ økonomi med færre udsving, hvis det er Nationalbanken og i sidste ende Folketinget, og ikke bankerne, som styrer, hvor mange penge der er til rådighed i økonomien og hvornår.

Lad banker automatisk dele oplysninger om mistænkelige kunder med hinanden og myndighederne

Kjeld Gosvig-Jensen
Juridisk direktør i Finans Danmark, som er de danske bankers interesseorganisation.

Idéen kort: At bygge fælles it-systemer på tværs af finanssektoren, som automatisk og med input fra myndighederne kan spotte mistænkelige kunder og transaktioner.

Hvad det mere konkret betyder
Man kunne for eksempel se på processen, når man tager nye kunder ind. I dag kan kriminelle gå fra bank til bank og blive afvist, indtil nogen lader dem åbne en konto. Man kunne bygge et fælles system, som gør, at alle banker automatisk får besked, hvis én bank afviser en kunde på grund af mistanke om eksempelvis hvidvask eller terrorfinansiering. Man kunne også kigge mod Storbritannien, hvor myndigheder og banker samarbejder om at dele viden om, hvilke personer og metoder man skal være særligt opmærksomme på.

Hvad det ville kræve af politikerne
At vi i finanssektoren får bedre adgang til at dele personlige oplysninger.

Hvorfor det ville gøre en forskel at blive bedre til at opdage hvidvask, når problemet hos for eksempel Danske Bank var, at man ikke reagerede på at have opdaget hvidvask
Der kan altid blive begået fejl, hvor der er mennesker involveret. Men hvis man har systemer på plads, som tydeligt peger på mulige problemer, vil det være sværere ikke at reagere på dem.

Byg et pengesystem baseret på blockchain, som gør det lettere at spore skumle pengestrømme

Simon Ousager
Blockchain-konsulent. Arbejder blandt andet med anti-hvidvask i forhold til handler foretaget med bitcoin og andre kryptovalutaer.

Idéen kort: At bygge et pengesystem baseret på blockchain, som er en måde at organisere information på og nok bedst kendt som mekanismen bag den digitale valuta Bitcoin.

Hvorfor det ville gøre en forskel
Fordi det vil gøre det nemmere at spore transaktioner. Når man i dag overfører penge elektronisk fra én bank til en anden, slettes der i praksis penge fra en konto i den ene bank og oprettes nye’ penge på en konto i den anden. Med en officiel blockchain-valuta vil det være faktiske, unikke, elektroniske penge, som flyttes fra ét sted til et andet. Derfor kan man følge selve pengene på deres vej rundt i samfundet. Og fordi alle i kraft af blockchains koncept kan se alle overførsler (men ikke nødvendigvis, hvem der foretager dem), vil mistænkeligt store transaktioner kunne opdages af myndighederne uafhængigt af praj fra de institutioner, som pengene flyder igennem.

Hvilke dilemmaer, man skulle finde en løsning på
I et blockchain-system flyttes penge ikke mellem konti, men mellem unikke elektroniske identiteter, og spørgsmålet er, hvem der skal have lov at kende de virkelige mennesker bag de elektroniske identiteter. I princippet kunne man lave et fuldstændig gennemsigtigt pengesystem, hvor alle kan se, hvad alle køber. Men naboen skal nok ikke kunne se alt, hvad man køber på nettet. Derfor skulle man nok lave et system med betydelig anonymitet, men hvor myndighederne kunne få indsigt i identiteterne bag mistænkelige transaktioner med en dommerkendelse. Sådan fungerer det i dag med bitcoin.

Hvorfor det nok ikke lige kommer til at ske i morgen
Fordi der er rigtig, rigtig mange mennesker, som skal blive enige om, hvordan det skal fungere, og fordi det optimalt set burde indføres internationalt for virkelig at batte noget.

Det var idékataloget med syv forslag til, hvordan man kan fikse finanssektoren.

Mon nogen vil lytte?

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem