FN’s seneste klimatopmøde i Katowice forløb langtfra optimalt, set fra et klimamæssigt synspunkt. De kulsorte polske værter afsluttede godt nok COP24 som planlagt med en underskriftsceremoni, men ingen bindende ambitiøse aftaler for at føre Paris-aftalens klimaforpligtelser blev reelt aftalt.

Flere CO2-molekyler fra vores afbrændinger af olie, kul og gas fortsætter derfor med at stige til vejrs og omklamre atmosfæren på et tidspunkt, hvor det ellers skulle gå den stik modsatte vej.

Når du læser dette på bagkant af 2018, er januar formentlig også askegrå. Kroppen er måske ovenikøbet stadig en kende tung og udmattet efter en omgang nytårsfestivitas. Grundene til fortsat tristesse på klimaets og miljøets vegne tårner sig op. Fortvivl ej.

Det forgangne år bød faktisk på masser af funklende lyspunkter. De blev bare begravet i mediemalstrømmen. Her er tre oversete klima- og miljøhistorier, jeg tror vil præge 2019, og som endda betyder, at dele af den grønne fremtid faktisk allerede er indtruffet.

Med Elon Musk som galionsfigur råder Tesla over klodens mest karismatiske, visionære og uberegnelige CEO i hele energi- og transportsektoren.

Læg hertil et salgskatalog, som lokker med elbilen Tesla Model 3 – den mest sikre bil hidtil testet af den amerikanske trafiksikkerhedsmyndighed NHTSA.

Det er intet under, at Tesla og selskabets direktør i årevis har stjålet nærmest al medieopmærksomhed i energi- og transportsektoren. Bagsiden er bare, at medierne har negligeret talrige af de energiselskaber og bilproducenter, som ellers omsider er kommet op i grønne omdrejninger. På nogle punkter har disse producenter faktisk overhalet Tesla. Den udvikling har vi alle glæde af.

Tag eksempelvis energiselskabet E.ON, som er i færd med at opstille en grøn korridor med ultra-hurtigladere langs motorvejsstrækningen hele vejen fra Norge til Italien.

Tag Porsche og BMW, der har fremstillet en batterilader så effektiv, at ingen kommercielle elbiler – lige nu i hvert fald – kan udnytte dens komplette kraft. Det kræver nogle ændringer i de nuværende elbilers opbygning, men når bilerne er ombygget, kan de modeller, som tanker elektricitet ved Porsche og BMW’s ladestation, se frem til at få strøm nok til 100 kilometer på bare tre minutter.

Eller tag danske Henrik Fisker, som har været med til at designe Teslas Model S og blev uvenner med Elon Musk undervejs. Han står bag sit eget elbilfirma baseret på en helt ny type batteri. Et faststofbatteri, som angivelig giver en rækkevidde på 800-1.000 kilometer og kan oplades på ti minutter, hvis det monteres i en luksus-elbil. Til sammenligning tager det i dag timevis at oplade et elbilbatteri. Henrik Fisker har lovet, at du kan købe hans revolutionerede elbil ved udgangen af i år.

85,4 meter. Så højt er et nyt 18 etager højt byggeri, som beboerne i den norske by Brumunddal i de kommende uger flytter ind i.

Højhuset indeholder alle moderne bekvemmeligheder såsom kontorlokaler, hotel, restaurant, lejligheder og svømmehal. Men huset er først og fremmest unikt på grund af konstruktionsmaterialet. Højhuset er opført i træ.

Højhuset afspejler dermed en global tendens i byggebranchen. Entreprenører har genopdaget, at træ vitterlig er både brandsikkert og robust nok til at bygge stort og højt med. Særligt i Storbritannien, Canada og Østrig bliver flere højhuse konstrueret af limtræ og lamineret træ.

Udviklingen er drøngod for klimaet. For at plante og bygge med træ er noget af det mest gavnlige i bestræbelserne på at nedbringe mængden af drivhusgasser.

Gevinsten skyldes, at når et træ vokser, suger det CO2 ind i sin træstamme. Der bliver altså mindre CO2 i atmosfæren, som vi jo har fyldt med alt for meget CO2. Men det er primært i træets første 100 år, at træet for alvor vokser og dermed oplagrer denne drivhusgas.

Rådner træet, eller brænder vi det af, bliver mængden af CO2 udledt i atmosfæren igen. Og så er vi lige vidt. Bruger vi i stedet træet i for eksempel byggeri, bevares den gode besparelse af CO2. Drivhusgassen hentet ned fra atmosfæren forbliver inde i træet, når træet anvendes som parketgulv, spisebord, bærende bjælker i et hus, eller hvad vi nu bruger træ til.

Samtidig, når et træ er fældet, levnes der plads til et nyt træ, der kan vokse sig stort, suge CO2 undervejs og blive anvendt til byggeri. Det er isoleret set godt, for overalt på jorden er der kamp om jordareal, som i større stil anvendes til afgrøder eller kvæg.

Når træ så anvendes til byggeri og reducerer forbruget af beton, er effekten for klimaet helt fænomenal. Beton er det mest anvendte konstruktionsmateriale, men dette materiale er også enormt klimabelastende. Produktionen af cement til beton kræver meget energi og udleder gebommerlige mængder CO2. Cementproduktion tegner sig for hele otte procent af de samlede CO2-udledninger. Den belastning undgår en bygherre, når hun eller han i stedet bygger med træ.

Herhjemme spirer træ-tendensen heldigvis også. I Aarhus opfører boligorganisationen AL2bolig et 4.100 kvadratmeter stort fire etagers byggeri i træ på Lisbjerg Bakke nord for Aarhus. Det første af sin slags i Danmark.

I Køge er 30 husstande gået sammen om at opføre et bæredygtigt byggeri, der skal blive det hidtil højeste danske hus med en bærende konstruktion i træ. 24 meter højt skal træhuset i Køge knejse i vejret.

World Energy Outlook (WEO) er titlen på en af de mest ansete energiprognoser. WEO fungerer som et årligt opdateret pejlemærke for det komplicerede samspil mellem den teknologiske udvikling, de politiske rammevilkår og markedskræfterne, når det gælder, hvordan vi lige nu og i årene fremover producerer nok energi til vores voksende glubske behov.

Forfatterne er de umiddelbart yderst kyndige folk hos Det Internationale Energiagentur IEA.

Mange regeringer skæver til WEO i planlægningen af deres forsyningssystemer, for estimaterne i energibibelen har i flere år vist sig at være præcise. Med én undtagelse.

En undtagelse, som ifølge flere og flere kritikere bliver mere og mere bizar. For når det gælder solceller, undervurderer IEA gang på gang den enorme solstrålehistorie, som udbredelsen af solceller vitterlig har været i flere årtier. Hvert år har solcellerne vundet mere og mere indpas. Men hvert år har WEO forventet en jævn eller ligefrem faldende vækst.

“Kan disse folk ikke bare lære det? Det har jo stået på siden 2002. Det virker til, at deres modeller simpelthen bare ikke kan begribe eksponentiel vækst,” skrev den hollandske forsker Auke Hoekstra for nylig på Twitter.

Han har udgivet peer-reviewede studier om IEA’s mulige solstik i forhold til estimater om solceller. Baggrunden er, at prisen på solceller er faldet med 99,8 procent inden for de seneste 42 år. Energi skabt af solceller er øget med i gennemsnit 48 procent hvert år siden 2002.

Væksten gør brugen af solceller til den hurtigst voksende energiteknologi i verden. Men hvert år undervurderer IEA af uransagelige årsager solcellers stigende popularitet.

Hvorfor, spørger Auke Hoekstra fra Eindhoven University of Technology i denne letforståelige, underholdende og konstruktive Twitter-tråd, hvor IEA’s regnefolk også giver deres besyv med.