Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Oscar Rothstein er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Hjerneøvelser er den nye pulstræning. Selv for fodboldspillere

  • 19. september 2019
  • Sport
  • 12 min.
KOGNITIONSom en af stadig flere klubber er FC Nordsjælland begyndt at interessere sig for, hvordan deres spilleres hjerner fungerer. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

Derfor skal du læse denne artikel

Vi læser bøger om vores hjerner, forsker i vores hjerner og downloader apps, der kan træne vores hjerner. Vi har på alle mulige måder fået hjernen på hjernen. Også i sportens verden, hvor udbredelsen af såkaldt kognitiv træning har gjort specialdesignede computerspil til en del af hverdagen i stadig flere fodboldklubber. Det er en udvikling, der giver anledning til at spørge: Hvad vil det egentlig sige at træne?

Det er formiddag i Farum. Hos Superliga-klubben FC Nordsjælland er de i fuld gang med at forberede sig til den kommende kamp på Brøndby Stadion. Spillerne i rødt får instruktioner af trænerne i sort. Offensive backs og højt pres. Manden med hovedansvaret, cheftræner Flemming Pedersen, observerer på afstand, mens hans unge assistent Frank Hjortebjerg sætter kegler op, forklarer og retter.

56-årige Pedersen er en af dansk fodbold mest interessante skikkelser; han er ikke særlig kendt, men i fagkredse alligevel anerkendt for at høre blandt landets skarpeste og mest velorienterede. Han har læst The Paradox of Choice, en selvhjælpsbog af den amerikanske psykolog Barry Schwartz, der hævder, at jo flere valgmuligheder vi har – i supermarkedet eksempelvis – jo sværere har vi ved at træffe et valg. Han har læst Svend Brinkmanns Gå glip, hele Danmarks indføring i begrænsningens kunst. Han har også studeret den fransk-canadiske psykolog Françoys Gagnés Differentiated Model of Giftedness and Talent, der forsøger at skelne mellem naturligt anlæg og talent, og Legos læringsfilosofi, der bygger på en idé om såkaldt systematisk kreativitet. I bøgerne finder han inspiration, der kan tages med ind på banen.

Flemming Pedersen, der i 1980’erne var ansat på kunstmuseet Louisiana, hvor han gik til hånde for museets stifter Knud W. Jensen, har tilbragt det meste af karrieren i baggrunden, enten som assistenttræner eller med ansvar for sine klubbers bredere strategiske linjer, og selv nu, hvor han for første gang er cheftræner på højeste niveau, tænker han mere, end han taler.

Kun få gange blander han sig i træningen. Første gang under en indlægsøvelse, hvor han pludselig ser noget, der må kommenteres. En spiller løber mod baglinjen og slår en høj bold mod bagerste stolpe. Modtageren scorer, men det tager Flemming Pedersen sig ikke af. I stedet minder han sine spillere om en løsningsmulighed, ingen af dem har forsøgt endnu: en kort et-to-kombination ved forreste stolpe. Husk, det kan man også,” lyder det. Det er et forslag, ikke en ordre.

Det lyder umiddelbart trivielt – som noget, der kunne blive råbt ud over ethvert fodboldstadion af en hvilken som helst træner. Men faktisk siger Flemming Pedersens indvending noget om et ret markant skifte i synet på, hvordan man træner fodbold.

Sporten har traditionelt sondret mellem det taktiske, fysiske, tekniske og mentale, men blandt andet her i Farum er man begyndt at interessere sig for en femte kategori: det kognitive – det bundt af hjerneprocesser, der bestemmer, hvordan vi tilegner og bruger viden. En fodboldspiller skal ikke bare kunne tackle, drible, heade og aflevere; han eller hun skal også mestre evner som forudseenhed, perception, opmærksomhed, kreativitet og intelligens. Og det kræver en særlig form for kognitiv træning – hjernetræning, om man vil.

Et voksende antal klubber i særligt Tyskland, Østrig og Holland har ligeledes fået øje på det, de mener er et stort potentiale i kognitionstræningen. Tidens stigende opmærksomhed på hjernens funktioner er dermed endegyldigt nået til sporten. Mens fodboldspillere er begyndt at spille specialdesignede computerspil for at træne deres koncentrationsevne og kreativitet, har hjernelitteraturen etableret sig med bestsellertitler som Thinking, fast and slow af den nobelprisbelønnede psykolog Daniel Kahneman og Smarter, Faster, Better af den amerikanske journalist Charles Duhigg. Samtidig er det piblet frem med apps, der med små kognitionsøvelser påstår at kunne forbedre hukommelsen og styrke nærværet. Vi har, med andre ord, fået hjernen på hjernen.

Udviklingen er ikke uden konsekvenser. Det, der engang udelukkende handlede om at gøre musklerne større, sparkene hårdere og driblingerne hurtigere, har i dag fået tilføjet et lag af abstraktion, som kalder en gentænkning af, hvordan man overhovedet uddanner fodboldspillere i dag. Eller måske bare mennesker i det hele taget.

ABSTRAKTUdbredelsen af kognitionstræning har bidraget til dannelsen af et nyt træningsbegreb hos fodboldeliten. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

I begyndelsen af 1990’erne fik Daniel Gopher, professor på det tekniske universitet i Israels tredjestørste by Haifa, en idé. Han ville undersøge, om man med kognitiv træning kunne uddanne dygtigere piloter. I stedet for at sende dem i luften ved enhver given lejlighed ville Gopher holde dem på jorden, hvor han med computerspillet Space Fortress mente at kunne genskabe mange af de udfordringer, piloterne blev mødt med i luften. Også selv om spillet egentlig handlede om at nedskyde rumvæsener.

Det israelske flyvevåben testede teknologien i 1994 på vegne af DARPA, en enhed under det amerikanske forsvarsministerium med ansvar for militærteknologi. Resultaterne var overvældende. Bare ti timers Space Fortress forbedrede kadetternes flyveevner med mere end 30 procent. De blev både mere effektive og bedre til at håndtere stressende situationer. Daniel Gopher blev præmieret for sit arbejde, og teknologien indlemmet som en fast del af flyvevåbnets uddannelse.

Siden har opdagelserne spredt sig til andre områder. For ti år siden grundlagde den israelsk-amerikanske entreprenør Danny Dankner firmaet IntelliGym, der med inspiration fra Gophers studier udvikler software til kognitionstræningsprogrammer henvendt til fodbold- og ishockeyklubber. Professoren blev ligefrem tilknyttet som supervisor. Idéen var nemlig, at flyvning og elitesport fra et kognitivt perspektiv kræver nogenlunde det samme: beslutningskraft, forudseenhed, orienteringsevne.

IntelliGym, der sidste år blev tildelt fondsmidler fra Horizon 2020, EUs ambitiøse program for forskning og innovation, tilbyder dermed i dag en moderniseret og sportificeret udgave af Space Fortress, der akkurat ligesom i piloternes tilfælde skal træne spillernes hjerner. Helt konkret vil det sige, at de klubber, der benytter sig af firmaets produkt, sætter deres spillere til at spille computer to gange om ugen á 30 minutters varighed.

Engang insisterede mange trænere på, at der skulle blod, sved og tårer til, før det blev en god træning,” siger Dankner. I dag bliver der tænkt innovativt på en helt anden måde.”

Det samme fortæller Daniel Memmert fra det tyske sportsuniversitet i Köln, en af de førende forskere i forholdet mellem kognition og sportslig præstation. Han har beskæftiget sig med alt fra tennis til rugby, ligesom han er certificeret skisportsinstruktør, men det er fodbold, han primært koncentrerer sig om. Ved siden af sin forskning giver han løbende rådgivning til klubber fra den europæiske elite, og i foråret var han hovedtaler ved DBU-seminaret Fodboldens topmøde i Odense, der samlede landets største fodboldhjerner.

Her var alle ikke lige begejstrede. I kaffepausen gav flere indtryk af, at de fandt Memmerts studier lige lovlig abstrakte. En leder fra en jysk klub vendte det hvide ud af øjnene i en kollegial evaluering af tyskerens oplæg.

Men forskningen, siger professoren med sin tykke bayerske accent, er efterhånden så omfattende, og resultaterne så overbevisende, at den er svær at sidde overhørig.

Den grundlæggende ambition om at ruste hjernen ved at stimulere dens funktioner frem for at pumpe ny viden ind i den, flugter med den, der angiver retningen for det daglige arbejde i FC Nordsjælland. Kognitionstræningen, mener Flemming Pedersen og Frank Hjortebjerg, tjener som en påmindelse om, at fodboldens traditionelle begreb om, hvad og hvorfor man træner, har overskredet sin holdbarhedsdato.

Engang trænede man færdigheder i henhold til en bestemt idé om, præcis hvordan dette eller hint skulle udføres. Nu træner man forudsætninger i henhold til en idé om, at fodbold anno 2019 bliver spillet i så højt et tempo og med en så høj grad af kompleksitet, at det ikke længere giver mening at skelne skarpt mellem, hvad man bør og ikke bør.

I FC Nordsjælland tror de med andre ord ikke på, at de skal lære deres spillere en bestemt fysisk handling, noget, de skal:

Grundlæggende ser vi det som vores opgave at give dem nogle forudsætninger for at træffe det, der i en given kamp og en given kontekst er den rigtige beslutning,” siger Frank Hjortebjerg, den assisterende træner.

Af den grund tilslutter han og holdets cheftræner sig idéen bag kognitionstræningen. Ligesom IntelliGyms teknologi er et forsøg på at træne det, der tidligere blev anset for at være uden for rækkevidde, tilfældighedsbehæftet, måske endda ligegyldigt, er Farum-klubben helt med på, at fremtidens fodboldtræning retter sig mod et langt mere abstrakt mål end den, der konfronterer spillerne med rigtigt og forkert.

Og uden at være arrogant tør jeg godt sige, at det er vi de eneste i Danmark, der er,” siger Flemming Pedersen.

I FC Nordsjælland bruger de dog ikke dyr teknologi. En lægmand ville ikke få øje på, at de overhovedet træner deres spilleres kognition, men sådan skulle det også gerne være. Flemming Pedersen og hans stab forsøger at aktivere og udfordre spillernes kognitive kapacitet i alt, de foretager sig ude på banen, uanset om det er af fysisk, teknisk eller taktisk karakter. Det kunne for eksempel være at overkomplicere visse øvelser:

Hvis vi skal træne afleveringer, vil vi typisk ikke bare træne afleveringer, men gøre det, imens vi stresser kroppens øvrige systemer, også det kognitive,” siger cheftræneren.

Frank Hjortebjerg kalder det Superman-princippet med henvisning til, at Superman blev født på planeten Krypton, hvor de astronomiske forhold gjorde, at han ved sin ankomst til Jorden pludselig havde overmenneskelige kræfter. Vendingen tilskriver han spanieren Albert Capellas, som i sommer blev udnævnt til landstræner for Danmarks U21-landshold, og som assistenttræneren har en fælles fortid med i Brøndby IF.

Oversat til fodbold,” siger han, vil det sige, at spillerne bruge færre ressourcer i kamp, fordi de til træning er blevet kognitivt overbelastet.”

‘SPACE FORTRESS’Spillerne i de klubber, der benytter sig af IntelliGyms produkt, spiller computer som en del af den ugentlige træning. Grafik: IntelliGym

Fodboldens nylige kognitionsinteresse står på skuldrene af en forskningsretning, der udsprang af 1940’ernes og 50’ernes studier i databehandling. Her fik de tidlige kognitionsforskere inspiration til at tænke computerteknologi som en digitaliseret version af menneskelig informationsbehandling, og efter yderligere påvirkning fra discipliner som datalogi, psykologi, lingvistik og filosofi etablerede kognitionsvidenskaben sig snart som et overbevisende opgør med den udbredte antagelse om, at kun direkte observerbar adfærd, ikke uhåndterbare mentale processer, kan være genstand for videnskabelig undersøgelse.

I dag er feltet bredt anerkendt i den akademiske verden, ofte som en del af et tværfagligt fællesskab, men også som selvstændigt studie. Aarhus Universitet oprettede i 2015 for eksempel en ny bacheloruddannelse i Cognitive Science, den første rendyrkede af sin slags i Danmark. Også hos Daniel Memmert på sportsuniversitet i Köln er kognitionsvidenskaben en bærende kraft. I 2017 undersøgte han og kollegaen Karsten Schul effekterne af IntelliGyms træningsprogram. Konklusionen lød, at der var signifikant forskel på spillerne trænet med kognitionsfremmende computerspil og spillerne i kontrolgruppen.

De var hverken hurtigere eller stærkere, heller ikke dygtigere driblere, men de var mere kreative i de valg, de traf på banen. De læste spillet bedre. De var bedre i det, der i fagsprog – og efterhånden også i den brede fodboldsamtale – bliver kaldt decision making. De var fodboldklogere, simpelthen. Et andet studie, siger Danny Dankner, satte ligefrem tal på virkningen. Vi har haft målt på spillere før og efter, de har været trænet i vores system, og der har vi kunnet måle 20-40 procent præstationsforbedringer.”

Også uafhængigt af IntelliGym peger forskningsresultaterne i retningen af, at der i kognitionstræningen er mærkbare forbedringer at hente. Mens jeg snakker i telefon med Daniel Memmert, overdænger han min mail artikler med et (ikke så lille) udvalg af videnskabelige fra de seneste år.

Fælles for dem alle er, at de på den ene eller anden måde viser, at det kognitive har noget at skulle have sagt. Han sender blandt andet en, der fastslår, at de teknisk, taktisk og fysisk dygtigste spillere også er dem, der scorer højest i kognitionstests. Og en, der dokumenterer vigtigheden af (kognitiv) kreativitetstræning. Selv finder jeg frem til en fra nogle af hans kolleger i Spanien, der – lidt mindre indlysende – slutter, at kognitivt overskud kan afhjælpe skader.

FOR OG IMODFC Nordsjælland-trænerne Flemming Pedersen og Frank Hjortebjerg kan godt følge tankerne bag kognitionsteknologien, men de er principielt forbeholdne over for computerspilstræning af fodboldspillere. Foto: Kasper Løftgaard for Zetland

I Farum har Flemming Pedersen ud over Frank Hjortebjerg selskab af yderligere en håndfuld kolleger, der hjælper til under formiddagens træning. En retter på den ghanesiske angriber Isaac Atangas kropsholdning under en styrkeøvelse, en anden vejleder højrebacken Mads Døhr Thychosen i, hvordan han skal positionere sig, når bolden er i modsatte side af banen. Man er ikke i tvivl: I FC Nordsjælland tror de – stadig – at forskellen bliver gjort ude på banen.

Frank Hjortebjerg siger det også efter træningen: Vi har intet imod de nye teknologier og metoder, men det er vores vurdering, at vores tid er bedre brugt ude på banen i stedet for i et computerlokale.” En vurdering, der vel at mærke er lavet, efter at FC Nordsjælland sidste år forsøgte sig med IntelliGym-lignende faciliteter.

I forbindelse med et samarbejde med Profil Optik rådede klubben over en skærm, hvor der kunne spilles forskellige spil, der ud over at være underholdende også skulle træne kognition. Der var blandt andet et, hvor spillerne fik nogle briller på, der med konstante små blink nedsatte deres synsevne til det halve. Spillerne morede sig, men klubbens konklusion var, at spillene lå for fjernt fra det, som det i sidste ende handler om, præstationen på banen.

Og så er det jo bedøvende ligegyldigt,” siger Flemming Pedersen.

I Farum er de altså stadig – trods interessen for det kognitive – forbeholdne over for computerspilstræningen. Sådan helt principielt. Man misforstår nemlig, hvad fodbold handler om, hvis man tror, det kan lade sig gøre at dele sporten op i små underkategorier, der kan tilgås hver for sig, mener trænerduoen. Fodbold kan ikke inddeles i firskårne blokke. Fodbold er fællesskab, samarbejde, mennesker, der handler i relation til hinanden, flere på hinanden sammenhængende aktioner.

Som vi ser det, er der på nuværende tidspunkt ingen teknologi, der indfanger det aspekt. Og så længe der ikke er det, har vi vores reservationer,” siger Frank Hjortebjerg.

Trods de principielle forbehold afviser FC Nordsjælland dog ikke, at kognitionsteknologien i de kommende år udvikler sig i en retning, der vil gøre den interessant for dem, men cheftræneren har alligevel svært ved at se bort fra, at sådan noget som klasseværelsesundervisning af fodboldspillere, hvad enten det handler om kognition eller ej, er et symptom på en større sygdom i den moderne fodbold – det moderne samfund endda.

Udviklingen af det industrialiserede samfund har ført til specialisering på de fleste områder, også i fodboldverdenen, hvor antallet af klubbernes stabsmedlemmer er steget markant de seneste fem-ti år. I dag er det ikke unormalt, at arbejdsopgaverne er delt ud på så mange hænder, at der er folk ansat til at tage sig af så snævre opgaver som indkast eller ja, kognition. Umiddelbart giver det alle tiders mening, men, siger Flemming Pedersen, den tiltagende specialisering risikerer at fragmentere en helhed, der ikke meningsfuldt kan nedbrydes til mindre enkeltdele.

Det er en kæmpe fare,” slutter han, som meget få er bevidste om.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem