Denne historie har Torben Sangild fra Zetland foræret dig.
Zetland er en digital avis, hvis mål er at vise sammenhænge i en verden, der savner netop dét.
Send en tanke til vores medlemmer – det er dem, der gør det muligt for os at udkomme.

signature

Fjernsex og robotter med sovekammerøjne. Sex vil ændres radikalt med teknologiens hjælp

SILIKONEHUDAnsigtet til en af de mange sexrobot-grundmodeller, der fremstilles på RealDolls værksted i San Diego. Man kan selv være med til at detaljedesigne sin robot, når man bestiller den. Foto: Zackary Canepari, Ritzau Foto / Panos Pictures

Derfor skal du læse denne historie

Man har i årtier spekuleret over sexindustriens fremtidige teknologier. Nu er de for alvor på vej med sexrobotter, virtual reality-porno og fjernsex i en industri, der boomer på det internationale marked. Vi kigger på såvel de eksisterende teknologier som fremtidens planer og overvejer muligheder og etiske dilemmaer.

Lucy Vittrup har intens sex med Otto midt i Kødbyen i København. Han kysser hendes nøgne krop og slikker hende mellem benene. Otto er en muskuløs, pæn mand i jakkesæt, lidt for pæn til Lucys smag. Men hun bliver ophidset og har lyst til at røre ved sig selv. Hun kunne faktisk godt få en orgasme på stedet.

Når hun alligevel ikke hengiver sig til det, skyldes det, at hun er omgivet af nysgerrige mennesker, herunder fotografer med klikkende kameraer. I virkeligheden har Lucy tøj på og står i butikken Khora med et sæt virtual reality-briller på. Otto er en pornokarakter, og det, Lucy oplever, er en VR-pornofilm. Forskellen til almindelig porno er, at hun selv er med i filmen – eller sådan føles det, selv om denne teknologi er rent visuel. Hun kan dreje hovedet, kigge ned ad sin virtuelle krop og let forestille sig, at der faktisk er en kontakt mellem Otto og hende.

Mette Sillesen prøver noget lignende. Men ikke med Otto. Hun har valgt en kvindelig figur med vinger, store bryster, lang hale og et blottet køn. Mette er til gengæld i stand til at skyde med sperm”. Det lyder bizart, og det synes Mette også, det er. Men hun tænder alligevel lidt på det.

Lucy Vittrup er foredragsholder, forfatter og debattør, og Mette Sillesen er fremtidsforsker. De interesserer sig begge fagligt for sex og nye teknologier, der er på vej til at ændre vores seksuelle muligheder markant på både godt og ondt. Det er derfor, de står og prøver VR-porno på deres egen krop omgivet af fremmede mennesker. Man må jo have hands-on-erfaring med det, man beskæftiger sig med. Og Khora i Københavns Kødby er stedet, hvor man kan komme og prøve den nye teknologi af.

Virtual reality er kun en af de nye teknologier, der får stigende indflydelse på sexlivet i de kommende år. Fjernsex via internet og intelligente’ sexrobotter er allerede på mainstream-markedet, og mens de teknologier bliver stadig mere avancerede, venter fremtidens neurosex, hvor man kobler sin hjerne direkte på seksuelle stimuli.

Jeg har ud over min egen research haft en chat-‘trekant’ med de to eksperter, som fortæller om deres erfaringer, og så diskuterer vi de etiske perspektiver i den teknologiske revolution af sexlivet, som netop er begyndt.

Den VR-porno, Lucy Vittrup og Mette Sillesen fik demonstreret, er nok imponerende, men stadig primitiv i forhold til, hvad der er på vej allerede inden for det næste års tid, hvor det visuelle bliver koblet med det taktile (altså berøring), og hvor virtuelle figurer udstyres med kunstig intelligens.

Man kan inddele sex-tech-feltet i forskellige kategorier, som jeg gør her, men som med så mange andre medier vil de smelte sammen og kombineres på kryds og tværs.

1. Fjernsex
Forestil dig, at din partner er ude at rejse. I savner hinanden, også fysisk. Mange vil ringe sammen, nogle vil have frække samtaler, nogle vil endda bruge Skype eller FaceTime til at se hinanden og måske onanere sammen. Det er allerede en slags fjernsex. Men det kan blive meget vildere. Næste niveau er for længst kommet på markedet, nemlig at man kan påvirke hinandens kønsorganer fysisk. Kvinden har en dildolignende genstand oppe i sig, manden stikker sin penis ind i et cylindrisk hylster, og via internettet kan de nu stimulere hinanden. Det findes nu som app til iPhone og Android under navne som Kiiroo og Vibease. Teledildonik’ hedder fænomenet og er den mest omtalte form for fjernsex-teknologi.

Vi er nu i den mere romantiske ende af sex-tech-feltet, og lad mig derfor også nævne Kissengers, et aggregat til at kysse hinanden på langdistance, og Pillowtalk, der forbinder ens hovedpuder og pulsslag, så man hører sin elskedes hjerte slå, mens man sover. Om det giver mening i praksis, ved jeg ikke, men det er da en sød idé.

Lucy Vittrup har mødt en amerikansk kvinde, der bruger det meget sammen med sin partner, idet de bor i hvert sit land. De ser porno, som de selv har lavet, mens de stimulerer hinanden via fjernsex-aggregater. Samtidig holder kvinden øje med sin cyklus på sin app, og så mødes de som regel i sikre perioder og har gammeldags nærsex.

Man behøver naturligvis ikke at begrænse fjernsex til faste parforhold. Det kan bruges mere promiskuøst som en slags fjerndating med fremmede eller ligefrem ukendte mennesker. Lucy Vittrup har selv haft en Kiiroo-date med en fremmed mand, hun kun havde set billeder af på Facebook.

Hun havde den ene del, kaldet pearl, oppe i sig, mens hans køn var omsluttet af den anden del, onyx. De havde kun chattet sammen og aftalte ikke at høre hinandens stemmer og ikke at se porno imens, men kun at dele den taktile stimulering af hinanden gennem aggregaterne, der var forbundet via internet. Lucy Vittrup gjorde sig lækker med corsage, selv om han ikke skulle se hende, for stemningen – energien – mellem os”, som hun siger.

Hun beskriver oplevelsen således: Da selve sexakten gik i gang, var det hele lidt mere sjovt end frækt. Der var tekniklarm; både pearl og onyx larmede lidt. Når jeg førte pearl frem og tilbage, så mærkede han det jo gennem sin onyx og omvendt. Men når der er sådan en maskinel lyd, og man i øvrigt ikke kender hinanden, bliver det meget teknisk. Efter lidt sex aftalte vi at prøve det en gang, når vi var ved siden af hinanden, at øve det sammen, så vi kunne bruge det igen i fremtiden, når vi var hver for sig. Så ringede vi op og talte sammen i to timer, og hørte der hinandens stemmer for første gang. Det var lidt kærlighed ved første stemme’-agtigt.”

Og det endte faktisk med, at de blev kærester.

Man kan let forestille sig, at fjernsex og teledildonik snart bliver en udvidelse til såvel tjenester som Skype og FaceTime og til dating-apps i stil med Tinder og Grindr. Og da denne teknologi er i rivende udvikling, vil den formentlig blive mere støjfri og kobles op på såvel porno som andre sociale teknologier.

Som Lucy Vittrup siger: Med apps som Tinder er vi allerede på vej og bruger teknologi i stor stil. Sexmøder i den virtuelle verden bliver normalt.”

Og lad os med dette stikord gå videre til virtual reality

OPTAGELSEManden i sengen er ham, du ser have sex med dig på Virtual Sexologys VR-videoer, der lægger sig et sted i krydsfeltet mellem oplysning og porno. Foto: Virtual Sexology

2. Virtual reality og immersive entertainment
Man har talt om virtual reality som en reelt eksisterende teknologi i mindst 25 år, men det er først i de senere år, at det for alvor er nået til markedet for almindelige forbrugere. Virtual reality betyder, at man oplever en simuleret virkelighed, som man mere eller mindre avanceret kan bevæge sig rundt i på egen hånd, især ved at bruge hænder og hovedbevægelser via handsker og maske. Men også effektive helkropsdragter er på vej frem (for eksempel Teslasuit), så alle ens kropslige bevægelser får en effekt i den virtuelle verden.

Virtuel porno er et oplagt marked for disse teknologier, og de to oplevelser, jeg berettede om i denne artikels indledning, er eksempler på dette. VR-porno betyder, at man kan få oplevelsen af helt konkret at interagere med andre, hvad enten det er virtuelle figurer eller andre mennesker, der repræsenteres via en avatar – altså en repræsentation af en selv. Man er nu ikke længere en voyeur, men en aktør.

Med VR-porno bliver det ikke blot mere virkelighedstro, men man kan også i højere grad vælge, hvem man vil opleve at have virtuel sex med. Det kan være en simulation af ens partner eller en, man er tiltrukket af. Det kan være en berømthed såsom Brad Pitt, Kate Winslet, Justin Bieber eller Kronprins Frederik.

Branchen forudser, at netop celebrities bliver en efterspurgt vare. Men hvorfor stoppe der? Man kan have sex med dyr. Eller fantasivæsener som det kvindelige væsen med vinger og hale, Mette Sillesen oplevede i sin VR-session. Hvorfor ikke have virtuel sex med en elver eller en enhjørning? Kun fantasien sætter grænser for animeret VR, og som bekendt er der ingen grænser for menneskenes seksuelle fantasier.

Men VR kan også bruges socialt – der er allerede online swingerklubber såsom Red Light Center og 3DX Chat, hvor man kan udleve sine seksuelle fantasier sammen med andre, repræsenteret som smukke avatarer. Og så kan det bruges til en form for seksualvejledning, som man ser det med Virtual Sexology, der bruger VR til blandt andet at hjælpe kvinder med deres seksuelle udvikling.

VR bliver for alvor vildt, når det kobles med teledildonik og andre taktile teknologier, så man ikke blot stimuleres visuelt, men også mærker berøringer – måske ikke blot af kønsorganer, men af hele kroppen. Det er på vej og kaldes immersive entertainment, altså at man får en sanselig totaloplevelse, der kombinerer alle mulige teknologier, der også kan rumme hologrammer og blandinger af reale og virtuelle elementer.

OPHÆNGTSå mangler sexrobotterne fra RealDoll bare ansigterne. En færdig robot koster 30.000-35.000 kroner alt efter udstyr og graden af brugertilpasning. Foto: Zackary Canepari, Ritzau Foto / Panos Pictures

3. Sexrobotter
Sexrobotter er nok den sexteknologi, der vækker de klareste billeder, herunder skræmmebilleder. Der er lavet adskillige fiktioner om folk, der forelsker sig i dukker og robotter, såsom filmen Lars and the Real Girl (2007) og den fremragende svenske tv-serie Ægte mennesker (2012). Nu er de her, robotterne, og de er i en rivende udvikling, hvor de kobles til stadig mere avanceret kunstig intelligens. De kan for eksempel bestilles online hos RealDoll i USA, og i England har sexrobotten Samantha vakt stor opsigt.

Nu kan man altså udleve Cliff Richard-sangen om en crying, talking, sleeping, walking, living doll, der venter tålmodigt på én med kærlige ord, når man kommer hjem, der er så føjelig eller udfordrende, så kærlig eller hård, som man ønsker, og som kan opfylde ens seksuelle fantasier. De kan blinke med øjnene, snakke frækt og lære, hvordan du vil have det. Og når man får gæster, kan de gemmes af vejen i skabet. De er med andre ord meget mindre besværlige end menneskekærester. Og ja, selv om der også findes mandlige sexrobotter, så er flertallet kvindelige, og den primære målgruppe er heteroseksuelle mænd.

På realdoll.com kan man vælge mellem et væld af håndlavede dukker og finde den, der lige passer til ens ønsker og drømme. Uden at jeg skal lyde alt for hellig, så er der ingen af dukkerne, der tiltaler mig det mindste. Ikke på grund af deres fysiske attributter, men fordi de altså er dukker. Og alle videoer, jeg har set af dem, er mere skræmmende end sexede, uanset hvor meget de kan blinke med øjnene. Jeg må indse, at jeg er en forbandet humanist, der kun for alvor værdsætter ægte, besværlige, uperfekte mennesker med hud, kropslugt, kompliceret og intelligent psyke, et liv bag øjnene og et åndedrag, der puster mig i øret af virkelig, menneskelig ophidselse.

Som Mette Sillesen siger: En robot kan tilfredsstille et fysisk behov for nydelse og udløsning – nok bedre end et menneske, men den kan ikke se dig, røre dig, anerkende dig bedre end et menneske.”

I Be right back-afsnittet af den britiske novelle-tv-serie Black Mirror bestiller en kvinde en replika-robot af sin afdøde kæreste. Via alle data om ham fra sociale medier, SMSer, lydoptagelser og så videre udgør den en så tæt kopi af ham som muligt. Med hans humor, hans stemme, hans krop. Sådanne replikaer af virkelige mennesker, baseret på detaljerede data om dem, er et af de sandsynlige produkter på fremtidens marked.

Der melder sig en række etiske spørgsmål i forhold til denne teknologi, som jeg kommer tilbage til i slutningen af denne artikel. Lad mig foreløbig blot citere Lucy Vittrups noget mindre bekymrede bemærkning: Vi har allerede sex med maskiner, nemlig dildoer.”

4. Neurosex
De ovenstående teknologier er vand ved siden af den neuromanipulation, man forestiller sig kommer på markedet om ti år. Den slags forudsigelser skal tages med et gran salt, men der synes at være enighed om, at det kommer – før eller siden.

Man siger, at sex sidder i hjernen, og nu bliver det bogstaveligt. Forestil dig, at du via tankens kraft kan stimulere din partner seksuelt. Forestil dig, at du har en app, der kan give dig en øjeblikkelig orgasme ved at stimulere din hjerne. Forestil dig, at du kan skifte køn. Forestil dig, at du designer, hvordan din partner ser ud for dit blik.

Lucy Vittrup ser et klart potentiale her: Tanken om, at jeg kan opleve at have en penis en gang om ugen, er fortryllende.”

Og Mette Sillesen stemmer i: Man kan sige, at lige nu tager vi den lange vej: Vi går igennem kroppen for at nå hjernen. Den korte vej bliver at gå direkte til hjernen og skaber oplevelserne der.”

Det lyder som det rene science fiction. Men der arbejdes seriøst på det, blandt andet fra Tesla-grundlæggeren Elon Musks nye firma, Neuralink. Der er allerede et headset på vej på markedet, der kan regulere sexlysten og fungere som en slags mental Viagra – eller det modsatte for sexafhængige.

Sex er nok kommet for at blive, men det er på vej til at blive noget helt andet end det, vi kender og forstår som sex. Og dermed også på vej til at ændre os som mennesker. Vores sanselighed, vores selvopfattelse, vores forhold til hinanden er under stærk påvirkning af disse teknologier.

5. Perspektiver: Skal vi være bange, eller skal vi glæde os?
Mange føler sikkert et ubehag ved disse teknologier, men hvor meget er reel bekymring, og hvor meget skyldes vores iboende frygt for forandringer? Her kommer tre etiske bekymringer.

Den største bekymring handler om fremmedgørelse. Den handler om, at disse teknologier isolerer os i sex med virtuelle væsener, i kærestelignende forhold med robotter og skaber forventninger om umiddelbar, gnidningsfri tilfredsstillelse af enhver lyst. At vi dermed samtidig får mindre krops- og øjenkontakt med andre mennesker, og at vi simpelthen bliver mere afstumpede som mennesker – ikke kun på det erotiske felt, men i det hele taget.

Manden bag RealDoll, Matt McCullen, er som forventet ikke særlig bekymret. Også han minder om, at dildoen allerede er et skridt på vejen mod robotsex. I et interview til den australske podcast Future of Sex indrømmer han, at nogle sikkert vil foretrække at knytte sig til en robot frem for et menneske, men understreger, at for de fleste bliver robotten et supplement til gammeldags sex med rigtige mennesker. Og de kan endda gøre en bedre i sengen, mener han.

For Lucy Vittrup er det helt afgørende, at disse teknologier netop bliver et supplement frem for en erstatning. Det største problem er truslen mod nærværet: Vi er allerede godt på vej med vores iPhone, der har ødelagt vores evne til at være nærværende. Vores evne til øjenkontakt, kommunikation, håndtering af afvisning og håndtering af at udtrykke vores behov er virkelig vigtige. Empati i det hele taget. Det erotiske møde er i virkeligheden en uddannelse i at være menneske. Det kan teknologien sætte over styr.”

Men på trods af denne bekymring, vælger både hun og Mette Sillesen at se det som en udfordring, der blot kræver en grundlæggende refleksion. Som Sillesen siger: Selv om det nok kan fjerne os fra empatien, så kan virtual reality også give en oplevelse af empati. Teknologien ødelægger ikke i sig selv de menneskelige relationer. Som altid er det måden, vi bruger den på.”

De har sammen skrevet en artikel, hvor de skelner mellem seksuel gøren’ og seksuel væren’. Seksuel gøren’ er en målrettet præstation rettet mod en orgasme. Sexteknologierne er rigtig gode til at optimere dette aspekt af seksualiteten. Seksuel væren’ er mere eksistentiel og er et element i en sanselig selverkendelse. Begge aspekter skal der være plads til, men faren er, at seksuel gøren’ bliver altdominerende, så vi mister det empatiske møde med en anden levende og besværlig krop.

Så hvis disse teknologier skal bruges rigtigt, skal de være et supplement, der måske bruges til de hurtige tilfredsstillelser, modsat det, Lucy Vittrup kalder Michelin-sex’ – en langstrakt, nærværende, selvudviklende sanselig totaloplevelse, som ikke behøver have orgasmen som endemål.

Og så understreger hun, at der er mennesker, for hvem disse teknologier vil kunne give en grundlæggende livskvalitet: Vores frygt taler ofte ud fra et privilegeret udgangspunkt. Vi, der kan have sex med mennesker. Men der er mange, der ikke kan have sex med andre, enten på grund af sygdom, handikap, psykiske lidelser, social inkompetence eller andet. For dem er robotsex måske en mulighed, som kan være fundamentalt livsforandrende.”

SKØNHEDNogle forelsker sig i deres sexrobotter og lever sammen med dem som en slags kæreste. Nogle mennesker kan ikke have sex med andre på grund af fysiske og psykiske handikap. Hvad bliver der af den levende, uperfekte krop når disse teknologier vinder indpas? Foto: Zackary Canepari, Ritzau Foto / Panos Pictures

Et andet etisk problem er, at teknologien skaber evigt villige, kunstige sekualpartnere, og selv hvis nogle af dem skulle være programmeret til at være lettere afvisende, har det ingen konsekvenser at overskride den afvisning. Hvis ens primære seksuelle relationer er teknologiske, kan man blive (endnu) dårligere til at indgå i den komplekse menneskelige udveksling, hvor man lærer at udtrykke behov, ønsker og viljer, at sige fra og at håndtere afvisninger. Lucy Vittrup ser allerede kimen til dette i nutidens datingkultur.

Tinder er et instrument til at gøre afvisninger så smertefri som muligt. Men empati kommer blandt andet af selv at have oplevet smerte. Hvis vi afskærer os fra ubehag, vil vores empati falde. Vi udvikler gennem afvisninger evner for social bonding, kommunikation og samtidig evnen til at være nærværende. Med teknologien i centrum udebliver denne træning’.”

Tager man den et skridt videre, er der allerede kritiske røster fremme om, at sexrobotterne er med til at normalisere visse mænds seksuelle aggressioner og tingsliggøre kvinden yderligere.

Et tredje aspekt er kropsidealer. Når alle robotter, virtuelle væsener og avatarer fremstår som perfekte, og når man kan designe sig selv og andre som det passer én, bliver den uperfekte, naturlige krop så ikke endnu mere lavstatus end den er i dag, og vil det ikke give især unge mennesker endnu flere kropskomplekser?

Her får jeg et overraskende svar fra de to sexeksperter. Mette Sillesen siger: Det er mindre vigtigt at se perfekt ud, når du kan have en perfekt avatar.” Og Lucy Vittrup supplerer: Hvordan vi opfatter vores egen krop, har direkte indflydelse på vores evne til at blive ophidsede og opleve nydelse. At have en perfekt krop som avatar kan måske faktisk øge et positivt kropsbillede.”

Dog medgiver de også, at pornoens idealer og adfærd kan komme til at smitte endnu mere af på de unges sexliv, end den allerede gør i dag. Og selv om man kan se perfekt ud via virtual reality, insisterer jeg på, at det så er på bekostning af den reelle krop, der bliver udgrænset som en grim klump kød, ingen vil kendes ved.

Vi står altså tilbage med følgende scenarier.

Et, hvor menneskene bruger de nye teknologier til at udvide deres onani- og pornounivers, samtidig med at hudkontakt-sex med et rigtigt menneske er ren luksus, og derfor ideelt set får mere ro og opmærksomhed end den har nu.

Og så et mere pessimistisk, hvor normen bliver teknologisk medieret sex, der vil påvirke alle vores menneskelige relationer på en måde, som fjerner os yderligere fra kropskontakt, intimitet og nærvær og gør os ude af stand til at forhandle ønsker og afvisninger.

Måske vil de fleste havne i den sidste kategori, og så vil de særligt bevidste kunne værdsætte gourmetsex, en slags hud-elite’.

Man kan også forestille sig en modreaktion, en slags øko-sex-bevægelse’, der vil forsværge enhver teknologisk mediering og dyrke den gammeldags sex og den gammeldags krop med alle dens lugte og hår og kropsvæsker.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer. Prøv os for 0,- i 14 dage.

Bliv prøvemedlem