Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Skab historie. Vi bringer breve fulde af håb, bekymring og formaning til den nye statsminister fra Den Grønne Studenterbevægelse

DER ER POST Sarah Hellebek og Jeppe Høstgaard Poulsen er blandt initiativtagerne til Den Grønne Studenterbevægelse, og deres breve ligger i bunken, klar til at lande på statsministerens bord. Foto: Jonas Pryner for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


27. juni 2019
26 min.

Derfor skal du læse denne artikel

På bare et år er Den Grønne Studenterbevægelse gået fra at være ingenting til at mobilisere tusindvis af danskere i den grønne dagsorden. Nu har de samlet mere end 160 breve ind fra danskere med ønsker til den nye statsminister. Vi bringer et udvalg her, som vil blive overdraget til Mette Frederiksen på hendes nye arbejdsplads.

{{Kære statsminister }}

Tillykke med sejren!

Du er nu den demokratisk valgte leder af dette land, og nu repræsenterer du os. Alligevel glemmer vi tit at lytte til dig.

Vi bebrejder jer – inde på Borgen – vi har hørt det før, vi er trætte, vi har fået nok. I skal leve op til jeres løfter! Vi synger og råber og giver op og håber, men vi er bange.

Nogle ligger vågne om natten og tæller arter, der forsvinder. Andre føler skyld og vil gøre noget – bare et eller andet! Og så er der alle dem, for hvem tiden forsvinder, og før de har set sig om, er isen væk og markerne gule.

Vi er mange, der lever det gode liv. Fritid, rejser, drømme, familie, klimastrejke, varme senge, fester, kærlighed, rejsekort, sundhedsstyrelser, pædagoger og debatten på DR.

Hvad vil det sige at mangle? Vi ved det ikke. Vi kender først vores rigdom, når rigdommen tages fra os. Vi mærker først vores rettigheder, når rettighederne tages fra os.

Jeg er taknemmelig for det gode liv – et liv, der er så godt, at jeg ikke begriber alt det, jeg har – før jeg skal vælge.

Du står nu midt på dørtærsklen til sommeren 2019 – og til en rejse, som hverken du eller vi kender. Hvad er det gode liv? Lad os lytte til kloden. For har vi andre valg?

Skab historie. Vis os, at vi kan stole på jer. Vis os, at det gode liv er et liv, hvor vi giver frivilligt afkald. Vis os, at det gode liv er et liv, der ikke leves på bekostning af andre liv. Det er ingens ret.

Jeg tror på dig.

Kærlig hilsen
Katja Lund Thomsen, 27 år, studerende


Kære kommende minister for vores klima

Jeg håber, at dine skuldre er bygget stærke og brede, for du kommer til at bære en pokkers tung og besværlig byrde. Som du nok er klar over, vil det politiske ansvar, der nu overrækkes til dig, ikke blot afgøre mængden af politiske håndklap til dig og dit parti, men være udslagsgivende for os alle.

Dyr, planter, bakterier, svampe og alt levende. Et farligt stort ansvar.

Jeg tror, vi er mange, som i første omgang vil stille os kritiske over for din politik, og om den nu er god nok. Kun rimeligt i betragtning af de hidtil sorte idéer, camoufleret i flotte grønne natur-agtige udtryk. Dog er ønsket naturligvis ikke at skabe et institutionelt og skurkagtigt jer’ og et folkeligt os’. Fald ikke i den grøft, som så ofte graves frem mellem os. Sagt på rendyrket klima-tossegod idealisme – vi bliver alle nødt til at arbejde sammen! Det er nemlig den eneste måde, hvorpå vi løser denne epokegørende krise. Klimakrisen kan løses, uden at det gør ondt, siger mange. At vi slet ikke behøver at skære ned på oksekød eller give afkald på vores eksotiske ferie-flyveture.

Men det tror jeg ikke på.

Hvis vi ikke erkender dette i nærmeste fremtid, så frygter jeg, at vi kommer til at fraskrive os langt større bestanddele af vores samfund, end hvad der egentlig kræves.

Jeg tror i virkeligheden, at vi godt ved, at omstillingen gør ondt, og at mange egentlig er ganske vel vidende om dette og i bund og grund velvilligt stadig ønsker at indgå i den fornødne forandring. Folketingsvalget 2019 var utvivlsomt et klimavalg og et klart GRØNT lys for, at vi er klar på at tage udfordringen op. Bestræbelserne på at reducere vores CO2-udledning må opprioriteres langt højere end erobringen af folkets gunst. I politikere må tro på, at vi kan gøre det. Tro på, at de små, de unge og de gamle ønsker, at når det kommer til klimapolitik, skal vi alle gøre en indsats og arbejde side om side uanset politisk overbevisning.

Til sidst, velkommen til ministerposten. Vi er forhåbningsfulde og glæder os til, hvad klimavalget bringer!

Mange hilsner
Alvilda Faber Striim, 20 år, holder sabbatår


Kære statsminister

Tillykke med valget og tillykke med, at vi nu igen har et Folketing og en statsminister, der ønsker, at Danmark skal være et foregangsland for den grønne omstilling.

Svend Auken rejste i 1997 til USA med Danmarks gave til verden, som var fem nye havvindmølleparker. Dengang mente man, at vind og sol i 2050 ville blive i stand til at dække 50 procent af Danmarks behov for elektricitet til 35 øre/kWh.

Vi nåede målet 30 år før tid, idet vi dækker næsten 50 procent af el-forbruget med vind til 33 øre/kWh. Dette takket være den politiske konsensus, og at industrien har halveret prisen på fem år.

Tiden er kommet til, at Danmark endnu en gang giver verden en gave, faktisk tre gaver.

Danmark har aktuelt muligheden for at bidrage med følgende:

Vise, hvordan vi gør tung transport med lastbiler og skibe klimaneutral.
Vise, hvordan vi gør flybrændstof klimaneutralt.
Vise, hvordan vi kan holde CO2-stigningen i atmosfæren i skak.

Her følger et bud på hvordan.

1) Et nyt brændstof til skibe og lastbiler fremstillet af vand og luft

Fremtidens havvindmøller skal i større omfang producere brint, idet det kan anvendes til fremstilling af klimaneutralt brændstof til handelsflåden og landtransportbranchen samt til klimaneutral gødning.

Brinten kan fremstilles ved elektrolyse, som spalter vand til ilt og brint ved tilføjelse af elektricitet. Brinten kobles med kvælstof fra luften (78 procent kvælstof) til ammoniak (NH3).

B&W Motor (MAN) i København er i gang med at designe en skibsmotor, der drives af ammoniak. Og idet ammoniak hverken indeholder kul eller svovl, vil en sådan skibsmotor ikke udlede hverken CO2 eller svovlpartikler.

Havvindmøller, der producerer brint, kræver ikke tilkobling til elnettet, hvorfor de kan placeres mindst 20 kilometer fra land, hvor de ikke er synlige for sommerhuse tæt ved kysterne. Af samme grund vil behovet for højspændingsledninger blive reduceret.

Forudsætning for, at løsning 1 kan realiseres: Vi skal have opstillet de rette rammebetingelser for fremstilling og anvendelse af grønt brændstof i transportbranchen, sådan at brændstofforbruget kan omstilles fra dieselolie til klimaneutralt brændstof.

2) Et nyt, klimaneutralt flybrændstof – via SkyClean-teknologien

Det er muligt at trække CO2 ud af atmosfæren og deponere det i jorden som stabilt kulstof.

Biomasse fra landbrug behøver ikke rådne på markerne og udlede CO2. I dag ender 85 procent af kulstoffet fra halmen på de danske marker i atmosfæren igen som CO2. I stedet kan halmen omdannes sådan, at 50 procent af den konverteres til stabilt biokul, og 50 procent konverteres til klimaneutralt flybrændstof. En alliance mellem det danske landbrug (Landbrug & Fødevarer), vindmølleindustrien (Siemens Gamesa) og universiteterne (AU og DTU) er klar med løsningen!

Forudsætning for, at løsning 2 kan realiseres: midler til udvikling af et større demonstrationsanlæg til validering og verifikation af løsningen samt fastholdelse af Socialdemokratiets krav om 15 procent iblanding af klimaneutralt brændstof i jet-fuel.

3) Vi skal holde CO2-stigningen i skak – og samtidig mindske migrationspresset

Opsugning af CO2 skal styrkes markant ved at fremme udnyttelsen af naturens CO2-støvsuger’, træer. Der bør plantes så store arealer træer, at der opsuges den samme mængde CO2, som der udledes, indtil den grønne omstilling er 100 procent gennemført.

Træer og planter er formidable til at opsuge CO2. En hektar jord, svarende til en fodboldbane, tilplantet med træer opsuger samme mængde CO2, som en almindelig dansker udleder – cirka ti tons CO2 per år (‘CO2-balance’).

Hvis jordens to milliarder rigeste borgere hver sponsorerer træplantning for 1.000 euro en gang for alle, så vil de nye skove kunne opsuge de 18 milliarder tons CO2, som IPCC mener, vi skal trække ud af atmosfæren hvert år fremover.

Danmarks andel er fire milliarder per år i ti år. Af et budget på 2.000 milliarder kroner er det 0,2 procent af BNP. Og der er tilstrækkelig plads på kloden. Specielt nord og syd for Sahara er der egnede arealer og mange ledige hænder. Der er ingen grund til at rejse til Europa, vi har brug for masser af lokal arbejdskraft til træplantning, og vi betaler.

Forudsætning for, at løsning 3 kan realiseres: Staten præmierer borgernes personlige donationer til CO2-balance, så det gøres mere attraktivt for de danske borgere at balancere deres individuelle CO2-udledning gennem træplantning i udviklingslande.

Det ville være af stor betydning og vække international anerkendelse, hvis Danmarks nye regering – sammen med Folketinget og hele Danmarks befolkning – ville gøre Danmark til det grønne foregangsland, som verden har brug for til at vise vejen til et 100 procent fossilfrit samfund.

Endnu en gang et stort tillykke med statsministerposten!

Som mange andre i det danske civilsamfund glæder vi os til at komme i gang med arbejdet.

De bedste hilsner

Anne Wolsing og Jens Schiersing Thomsen, frivillige i foreningen GROW|FOR|IT, der planter træer i udlandet og arbejder med vindmøller i Siemens Gamesa i Brande, Midtjylland


Kære statsminister

Tillykke og velkommen i den varme stol. Du har påtaget dig en enorm opgave. Jeg håber, du og dine fæller er klar til at løse den.

Jeg skriver til dig på vej hjem fra København, hvor jeg passede mit syge barnebarn. Det giver et nyt perspektiv at få et barnebarn. Man tænker endnu mere på fremtiden, hans muligheder, og hvordan han kommer til at opleve verden.

Mit dilemma til morgen var, om jeg skulle køre i bil, FlixBus eller tage toget. Bilen var hurtigst (tre en halv til fire timer) og dyrest. FlixBus var billigst, og toget temmelig dyrt og langsomt (seks timer frem og tilbage).

Fordi jeg har råd til det, og på grund af miljøet valgte jeg toget. Men i et land som Danmark burde toget være den bedste løsning. Vi burde kun tage bilen i ekstraordinære tilfælde. Jeg håber, du og din regering vil satse mere på den kollektive trafik.

Når jeg drøfter miljø og klima med familie og venner, bliver det tit meget overordnet. Andre skal skrue ned for forbrug og blusset. For det gør nas at tænke på, at også JEG skal ændre vaner. Flyve mindre, spise færre avocadoer fra Chile, købe en dyrere bil, som ikke bruger diesel. Udskifte oliefyret i feriehuset med en dyr varmepumpe, som ikke tjener sig selv ind de første 20 år.

Jeg håber, at du og din regering vil udvikle de politiske løsninger på klimatruslen, som er nødvendige. Som ved hjælp af lovgivning, nudging og information gør det enklere for alle danskere at bidrage til mindre klimabelastning og mere bæredygtig levevis.

Jeg forventer, at I indfører den grønne og bæredygtige målepind i alle politiske tiltag og planlægning.

I størstedelen af mit liv har jeg arbejdet i sundhedsvæsenet. Hjulpet børn, unge og voksne med sygdom, lidelse og bekymring – ofte om forhold, de ikke selv var ansvarlige for eller havde indflydelse på. Bekymring om fremtiden har altid fyldt meget hos syge mennesker.

Sundhedsvæsenet drives af mennesker, der vil andre det bedste. Men klimamål og bæredygtighed har indtil nu været nærmest fraværende i tilrettelæggelsen og driften af vores sundhedsvæsen. Undgår vi spild af dyr medicin og mad i hospitalsvæsenet? Har vi de rigtige affaldssystemer, så vores engangsudstyr bliver genanvendt? Bruger vi bæredygtigt producerede og genanvendelige arbejdsdragter? Minimerer vores leverandører mængden af emballage, når de leverer de varer, vi har brug for? Lad os få hjælp til at bruge de grønne og bæredygtige målepinde i sundhedsvæsenet og andre offentlige instanser.

Jeg håber, I vil gøre brug af den enorme ekspertise, som danske forskere og eksperter på teknologi og miljø sidder inde med. Lyt til fagfolk. Anders Fogh Rasmussen havde ikke ret, da han latterliggjorde eksperterne og nedlagde tænketanke og rådgivende instanser. Jeg forventer også, at danske europaparlamentarikere bruger kræfterne på gode europæiske indsatser og regulativer på miljø- og klimaområdet.

Hver for sig er vi små og hjælpeløse; sammen er vi stærke og kan skabe forandring.
Jeg har store forventninger til dig, dine ministre og samarbejdspartnere i og uden for Christiansborg. Det kommer til at koste Danmark enorme summer at ændre kurs. Gør det klogt, og hjælp os med at bruge kræfterne og pengene rigtigt på en grøn omstilling. For vores alles skyld.

De bedste hilsener og lykke til
Birgitte, 63 år


Kære statsminister

Vi holder vejret.

Det gør vi efter at have sat vores kryds og have spillet bolden over til jer. Indtil det bliver afsløret, hvor meget valgflæsk der har sneget sig med på den ellers så vegetariske platte af grønne løfter, der blev givet os i valgkampen. Og vi holder vejret, imens vi venter på at se en masse tanker, idéer og planer gøre deres indtræden i virkeligheden.

Vi har oplevet et, for mange, overraskende grønt valg. Klima har ikke kun været ungdommens kæphest, men har vist sig at være vigtigt på tværs af generationer, landsdele, uddannelsesniveauer, indkomstniveauer, familiesammensætninger, religioner og partipræferencer. Det skal tages voldsomt alvorligt. Du er nu statsminister for os alle sammen, dine ministre bliver ministre for hele Danmark, og din regering skal gøre bestemmelser for vores alles fælles hjem. I debatten bider man mærke i de 11 år, vi har tilbage til at lave de nødvendige ændringer for at sikre en levedygtig fremtid. I er blevet givet fire af de 11 år. Og selv om de 11 år udgør hele halvdelen af min levetid, vil jeg tillade mig at give dig et rigtigt forældreråd: Brug dem fornuftigt.

Vi er indstillet på, at det ikke bliver let.

Før det første skal klimakrisen løftes i flok. Af samtlige 5,7 millioner drevne og ressourcestærke danskere, alle politikere og alskens internationale aktører. Alle, der har været en del af gruppearbejde, kender udfordringerne, man står over for, når man skal samarbejde med andre. Man må dog aldrig lade det overskygge samarbejdets styrker og dets fremragende fordele, og det håber jeg, du husker vigtigheden af.

For det andet skal der tages nogle vigtige valg og nogle måske endnu vigtigere fravalg. Vi skal vælge bindende klimalove, vælge Paris-aftalen og vælge en CO2-reducering på 70 procent i 2030. Derimod skal fossile brændsler, plastik, kemikalier, metan og anden nådesløs forurening fravælges. Det er milliarder, man skal finde, og milliarder, som skal genereres andre steder end i dag, penge, man også skal investere på nye måder, og mennesker, der skal beskæftiges anderledes. Heldigvis kender vi i dag de omfattende potentialer i det grønne og ved, at den omstilling, vi står over for, er mulig.

For det tredje skal du som statsminister nu søge rummet for en udvikling og vækst, der eksisterer mellem en ekstrem, hvor mennesker lever i stor social ulighed, hvor menneskelige behov ikke opfyldes, og en anden ekstrem, hvor vi har udpint jorden så meget, at de knappe ressourcer er sluppet op. Den balancegang er langtfra enkel, men vi ved, at det grønne råderum eksisterer, og vores stræben hen mod det bør gøres til vores fineste opgave. Heldigvis har du både borgere, teknologi og store dele af det private og offentlige, der er mere end villige til at bidrage til at nå derhen.

Sidst, men ikke mindst skal du turde. Verden har aldrig flyttet sig på halve løsninger og bagudsyn. Vi må anerkende, at vi aldrig tidligere har stået i en situation som nu. Det handler ikke om at gøre noget, det handler om at gøre nok. Store udfordringer kræver store løsninger. Vi håber, du står med det politiske mod til at kunne levere dem. Befolkningen har nu valgt dig til at lede vores land, og vi ser sådan frem til, at I ikke kommer til at skuffe os.

Så jeg beder dig: Gå ind og forhandl et grønt regeringsgrundlag, lad partifarven blive derhjemme i skuffen, og sørg for, at vi igen som foregangsland med stolthed kan trække i den grønne førertrøje. Vær eksemplet på, at man i Danmark både kan tage politikere, hinanden og klimaet alvorligt. Og den dag, du kan sætte dig ind i den utrolig behagelige stol i Statsministeriet og holde en pause efter en hård valgkamp, så husk på, at hverken klimaet eller befolkningen kan gøre det samme, inden vi har et grønt regeringsgrundlag, gennemgående grøn lovgivning og en grøn bæredygtig offentlig praksis. Du kan måske ånde lettet op. Vi holder stadig vejret.

Med store forventninger for din kommende tid som vores statsminister sender jeg dig de bedste og mest håbefulde hilsner
Caroline Bessermann


{{Kære kommende statsminister}}

Du får nu posten som leder af vores land på et afgørende tidspunkt i vores historie.

Du kommer nemlig til at sidde i fire af de 11 vigtige år, vi har til at reducere vores drivhusgasudledninger nok til at undgå den værste klimakrise og muligt kollaps. Du har uden tvivl hørt nok fra os klimatossede unge i den her vanvittige valgkamp og kommer uden tvivl til at stå med en lang række andre politiske udfordringer i regeringsdannelsen og den næste tid. Det kan være, du håber, at det var en dille eller en fase, og at du kan få ro til at køre videre uden for mange afbrydelser.

Men du skal vide, at mange af os de sidste år har ligget vågne om natten af bekymring for vores fremtid. Eller været bundet til vores sofa af frustration over det samfund, vi har skabt os og tilsyneladende ikke kan gøre noget ved. Eller genovervejet hele vores plan for livet i lyset af, hvad vores videnskabsmænd fortæller os, og fundet hinanden i grupper og skabt idéer for nye veje sammen.

Hvad du har oplevet af umiddelbart overraskende mængder af klimatosser, er en naturlig reaktion på mange års frygt og frustration – ikke en fase. Du slipper ikke for os, vi er først lige begyndt.

Vi kommer til at stå og råbe, indtil du har overbevist os om, at du vil tage krisen alvorligt. Indtil du har givet os en bindende klimalov. Indtil du har sat ordentlige mål for mindst 70 procent reducering i 2030. Indtil du har givet os et nyt grønt ministerium med nye måder at tænke klima ind i lovgivning.

Indtil du har overbevist os om, at vi oprigtigt går et nulemissionssamfund i møde, slipper du ikke for os.

Vi tager ansvaret om at være den sidste generation af unge, der kan handle og råbe, før det er for sent, alvorligt. Jeg håber, du vil gøre det samme som statsminister.

Vi ses på Christiansborg Slotsplads.

Kærlig hilsen
Jeppe Svan Sørensen, 24 år, universitetsstuderende


{{Kære statsminister }}

Du har en stor opgave foran dig. Det er måske det vigtigste valg nogensinde. Og dine næste fire år er de vigtigste fire år i forhold til at sikre de fremtidige generationer.

Du må gerne ryste på hånden. Men du må ikke undlade at handle, og du skal handle resolut og med rettidig omhu.

Venlig hilsen en mor


{{Kære statsminister }}

Jeg skrev til den forrige statsminister i 2017, hvor jeg lovede ham, at han ville vinde folkets hjerter og respekt samt indskrive sig i historiebøgerne som visionær, ansvarlig og modig, hvis han tog førertrøjen på i kampen mod globalt hedeslag.

Jeg vil sige det samme til dig og opfordre dig til at sætte dig sammen med forskere som Sebastian Mernild og Katherine Richardson, så du kan få det reelle billede af det, vi er oppe imod, og udstyre dig med det mod, som nødvendigheden kræver.

Med venlig hilsen

Henrik Birch, skuespiller


{{Kære kommende statsminister}}

Det blev et klimavalg. Der blev talt, diskuteret og lovet en masse klimahandling. Så meget, at flere partier under valgkampen opjusterede deres ambitioner på klimaområdet som en klar reaktion på det stigende folkelige opråb, der kulminerede til Folkets Klimamarch, hvor 50.000 mennesker var gået på gaden i hele Danmark.

Men vores klode har ikke brug for mere varm luft. Den har brug for handling.

Der er brug for 1) en bindende klimalov med mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og nulemissionssamfund i 2040 og 2) at vi halverer danskernes klimaaftryk hvert årti for at kunne opnå de nødvendige to-tre tons per indbygger.

Dette bliver ikke nemt. Dette vil kræve indgribende ændringer i vores samfund og levevis. Men det er, hvad der kræves for at kunne sikre en stabil og sikker klode til vores efterkommere. Det vil kræve massive investeringer i grønne teknologier, som allerede eksisterer. Det vil kræve en omlægning af vores afgifts- og tilskudssystem, så det fossile og klimabelastende bliver dyrt, og det grønne og klimavenlige bliver billigt uden en social slagside. Vi når nemlig ikke kun i mål ved at gøre det klimabelastende dyrere. Vi er også nødt til at gøre det klimavenlige billigere, nemmere – det skal være det oplagte valg.

For at kunne dette skal man turde drømme. Det gør vi unge. Vi drømmer om et Danmark, der lever i overensstemmelse med naturen og kloden. Et Danmark, hvor det er nemt at leve klimavenligt og besværligt ikke at gøre.

Hvis vi ikke drømmer eller tør have visioner for et fremtidigt Danmark, så bliver det en hulens svær opgave.

Men vi unge tror på, at det kan lade sig gøre. Vi ved godt, at det ikke bliver smertefrit, men vi har simpelthen ikke råd til at lade være.

Med venlig hilsen
Jeppe Høstgaard Poulsen
24 år, studerende


Kære kommende statsminister

Jeg hedder Lea, og jeg er 16 år gammel. Jeg er bange for det, der er ved at ske med vores verden. Jeg er bange for en dag at sætte nogle børn i verden, som ingen fremtid har. Jeg prøver hver dag, så godt jeg kan, at gøre, hvad jeg kan, for at beskytte vores klima. Jeg spiser ikke kød, jeg går i genbrugstøj, jeg sorterer affald og undgår madspild. Men der er grænser for, hvad jeg kan gøre alene. Jeg har ikke en lige så stor stemme, som du har. Derfor vil jeg bede dig om at handle, og jeg vil bede dig om at gøre det nu. Hav klimaet som din førsteprioritet, og giv mig og alle de næste generationer en fremtid.


Kære statsminister

Jeg tillader mig også at give mit besyv i egenskab af bekymret bedsteforælder.

Jeg er sikker på, at de breve, du modtager, er fyldt med den nødvendige viden, informationer, facts, bønner og håb, så derfor vil jeg gøre det meget kort.

Som bedsteforælder er jeg dybt bekymret for mine børnebørns fremtid på vores hårdtpumpede klode. Jeg kommer til at sige undskyld til dem for, at vi ikke formåede at passe bedre på. Undskyld, fordi vi ikke handler hurtigt nok, når nu der er noget at stille op, hvis vi sætter i gang nu … Undskyld, at vi har levet og fortsat gør det på første klasse, så I kommer til at skrabe bunden og kæmpe for jeres overlevelse … Undskyld, at vi har berøringsangste politikere, når det kommer til klimaspørgsmålet, de må være lavet af et specielt stof … Undskyld, at vi læsser det hele over på jeres skuldre og ikke rydder op efter os. Kloden skal nok holde min tid ud, men jeg ønsker inderligt for mine børnebørn, at de kommer til at leve i en verden, gerne med nye værdier, hvor de kan få opfyldt deres drømme.🌱 ❤

Med de bedste ønsker for vores fælles jord
Anne M. Jacobsen


Kære politikere

Jeg er 16 år gammel, og mit navn er for resten Liv. Jeg er en af de mange bekymrede unge, I nok har set stå ude foran Borgen.

Jeg synes, at I skal vide, at vi står der med håb og drømme for en fremtid, der er værd at give videre til vores (forhåbentlig) kommende generationer. Jeg tænker, at I selv havde håb, da I var på min alder. Synes I ikke, mine, vores, deres børnebørn skal have lov til at håbe? Håbe på noget stort. Noget godt. Noget nyt.

Når vi strejker for klimaet, håber vi sammen. Det er noget helt specielt. I skulle tage med. I er velkomne.

Nu regner jeg med, at I tager jeres ansvar alvorligt, så vi kan sove trygt om natten.

Vi ses på Christiansborg!

Liv, 16 år


Kære statsminister

Jeg skriver til Dem, ikke fordi jeg er bekymret for fremtiden, men fordi jeg er bange. Jeg havde planlagt at skrive en lang forklaring om naturkatastrofer, klimaflygtninge og masseuddøen i biodiversiteten. De har nok bare læst alle rapporterne allerede, derfor vil jeg holde mig til sagen.

På klimademonstranternes skilte står der There Is No Planet B”, men de har kun delvist ret. Jorden går ikke under. Den skal nok håndtere klimaforandringerne, for det har den gjort før. Den reagerer, og sidste gang betød reaktionen, at dinosaurerne uddøde. Og det er her, min frygt ligger.

Mennesket har opbygget en intelligens, som har givet dominans over jordens andre arter. Denne dominans er opbygget ved at være den organisme, som har været allerbedst til at tilpasse sig. Nogen vil måske sige, at vi har vundet’ i evolutionen. Men evolutionen har ikke noget fast slutpunkt og er ikke styret af noget overjordisk formål. Menneskets eksistens, som vi kender den, vil blive ved med at afhænge af vores evne til at tilpasse os vores omgivelser. Hvis vi som civilisation skal undgå at komme til at ligne noget fra en science fiction-film, er vi afhængige af, at vi kan imødekomme forandringer. De forandringer, som vi mærker konsekvenserne af lige nu.

Derfor er min bøn til Dem, statsminister: Hjælp danskerne med at tilpasse sig.

Der findes den holdning, at klimaforandringerne skal løses af teknologien, og at disse løsninger kommer lige rundt om hjørnet. Det vil jeg gerne tro på, men jeg tror ikke på, at det kommer ved markedskræfterne alene. I valgkampen nævnes der flere gange, at danskerne er førende inden for vindmølleenergi på verdensplan. Men vi har brug for at blive ved med at søge nye udfordringer og nye løsninger, og ikke kun inden for energi. Selv om det måske i mindre grad gælder Danmark, bliver manglen på rent drikkevand et oplagt problem i fremtiden. Tænk, hvis danskerne kunne blive førende inden for rent vand.

Nogle løsninger kan være år undervejs, men der er brug for et alternativ i mellemtiden. I visse tilfælde findes teknologien allerede, men har brug for ben at stå på. Min bøn er ikke, at den kun får hjælp til at stå, men at den får hjælp til at gå og ligefrem løbe sig ind i danskernes hjem.

Der er mange andre ting, jeg kunne bede Dem om, statsminister, og jeg vil være tilbøjelig til at falde på knæ, så desperate mener jeg, at vi bør være. Jeg har dog ladet mig fortælle, at hvis man vil være sikker på, at en opgave bliver løst, skal man kun bede om én ting ad gangen. Derfor starter jeg med denne ene bøn.

Kærlig hilsen
Vibeke Steenfeldt Nielsen, 22 år, studerende


Kære statsminister

Du har hermed fået et af de vigtigste jobs her i landet. Du skal arbejde for, at Danmarks udvikling skal være den bedste for landet og for verden (hele verden!). Derfor vil jeg minde dig om vores internationale relationer og medfølgende forpligtelser. Det skal huskes, at vi ikke kun er forpligtet gennem Paris-aftalen og verdensmålene, men også moralsk gennem vores samspil og samhandel med andre lande i en global verden. Det kan godt være, Danmarks CO2-udledninger ifølge diverse opgørelser ser ubetydelige ud, MEN vi forbruger varer, som vi betaler for, der udleder CO2 og giver mange miljøproblemer i andre lande, da vores systemer ER globale. Derfor hjælper det ikke kun på Danmarks klimaaftryk på verden at tænke over forbruget, men også de andre lande, som vores produktion foregår i, for ikke at glemme mellemhandler.

Derudover skal det huskes, at vores land ligger utrolig heldigt i forhold til, hvordan klimaforandringerne rammer. De er globale og sker i globale systemer – de rammer skævt og giver problemer i verden, som vi ikke mærker. Derfor har vi en moralsk forpligtelse over for alle mennesker i hele verden, for at handle NU, fordi vi rent faktisk kan. Det er en katastrofe, hvis vi ikke handler.

Grønne forhåbninger,
Tobias Nørkjær Holmgaard, 20 år, studerende på geografi og geoinformatik


{{Til statsministeren }}

Jeg har nu studeret et halvt år på fysisk, og i den tid med dyb fokus har jeg fuldkommen glemt om vores klimaproblem, og hvilken trussel det egentlig er. Jeg havde fået fornemmelsen af, at alt var godt nu, og at problemet var løst. Som at falde i et hul af fokus, væk fra det, som ikke direkte influerer mig lige nu. Et trygt, men falskt håb fra den fjerne virkelighed, og jeg tror ikke, at jeg er den eneste. Det er en fælde, vi alle falder i.

At sætte en tidsplan for 2050 og så glemme klimaet (ved at sætte penge på kul, gas og olie), det er prokrastinering. Vi kan alt for nemt glemme/se bort fra truslen, som klimaet står over for. Dette kan måske godt ske en gang imellem for en simpel fysikstuderende, men for en statsminister kan sådan en glemsomhed koste liv og glæde for fremtidige mennesker og dyr!

HUSK KLIMAET.

Fra Simon Benjamin Sander Rasmussen, 20 år, Københavns Universitet, fysiske fag


Kære statsminister

Ville du vælge at få et barn, hvis dette barn med stor sandsynlighed ville komme til at opleve år 2100?

Når jeg spørger, er det, fordi jeg ligesom mange andre har tumlet meget med det spørgsmål de seneste år. For mig personligt kredser en del af overvejelserne også om, at jeg allerede én gang har valgt at få et barn. Mit valg handler derfor også om, hvorvidt min toårige søn skal være storebror.

Mine tanker om år 2100 er farvet mørke af den måde, hvorpå klima- og biodiversitetskrisen er blevet håndteret af din forgænger. Min angst har slået rødder i den enorme kløft, der er vokset mellem det, der er blevet sagt, og hvad der reelt er blevet gjort. Når man ikke i et rigt og fredeligt lille land som Danmark kan leve op til Paris-aftalen, så er det svært at se, hvor håbet skal komme fra. Og når ens statsminister nægter at sige ærligt, at det desværre er gået den forkerte vej under hans vagt, så er det endnu sværere. Det er dén virkelighed, der kan give en ung kvinde som mig skyldfølelse over at sætte børn i verden. Det er ikke de udfordringer, vi står over for.

I dén virkelighed er det svært ikke at tænke på, at videnskaben giver os 11 år til at begrænse klimakrisen og endnu kortere tid til at mindske tabet af biodiversitet. For de tal betyder, at børn født i dag risikerer at vokse op i en verden, hvor jorden bliver mere og mere ubeboelig år for år, men også i en tid, hvor det er for sent at gøre noget ved det. Efterhåbstiden.

For mig er det en konstant og hård mental kamp at slippe væk fra sådanne tanker igen, når de først har fået fat i mig. Og det er mindst lige så svært at undvige tankerne i første omgang. Jeg har måttet aftale med mig selv, at det er okay, at jeg ikke opsøger nye informationer om de uoverskuelige katastrofer, vi har kurs mod. Fordi jeg allerede ved tilstrækkeligt til at være bekymret nok til at gøre alt, hvad der står i min magt, for at forhindre dem.

For at kunne være i mig selv har jeg måttet vælge, at det er håbet, der skal fylde. Jeg vælger at tillade mig selv at tillægge det mening, når jeg for eksempel læser, at Storbritannien har klaret en uge uden kul, at man på Island kan lave CO2 om til sten, eller at jeg kan se tre vilde bier og en brumbasse i et af de blomsterbede, jeg har lavet til dem i min lille have. Jeg har også valgt, at jeg synes, det er vigtigt, at vi, der har fattet alvoren, ikke fravælger at få børn, hvis børn i øvrigt er det rigtige livsvalg for os. Fordi alt andet er håbløst. Og fordi det måske bliver endnu sværere at være i fremtiden, hvis alle de, der engang kunne have lavet ansvarsfulde og klimabevidste jordboere, valgte dem fra. Hvem skal så bære kampen videre?
Jeg håber, kære statsminister, at mit brev vil være med til at åbne dine øjne for en af de konsekvenser, klima- og biodiversitetskrisen allerede har i vores rige og fredelige lille land: Ungdommen er ved at miste håbet for fremtiden. Det håb, der gør det meningsfuldt at investere i dén fremtid. Vi har brug for en statsminister, der tager fremtiden mere alvorligt end noget andet og går forrest i kampen for håbet. Det er ikke kun vigtigt. Det er nødvendigt.

Før jeg slutter, vil jeg fortælle dig, at min mave vokser dag for dag. Jeg skal føde til oktober. Måske andre vil se mit valg og tænke, at jeg ikke har tænkt mig om. Eller måske vil de spejle sig i det og lade det styrke deres tro på, at den her kamp kan vindes. Ligesom jeg selv finder håb i at se andre mennesker, som kæmper for kloden, få børn. Jeg har ikke lukket mine øjne. Jeg har valgt håbet. Det er en stor tillidserklæring – ikke mindst til dig, statsminister. Jeg har valgt at have tillid til, at du i løbet af de næste fire år vil gøre alt, hvad du kan, for at vise mig, at mit valg var det rigtige.

Held og lykke med dit nye job.

Mange hilsener
Signe Wisbech Vange, 29 år, medicinstuderende


{{Kære statsminister }}

Uanset om du er rød eller blå, orange, lilla eller noget derimellem, så håber jeg, at du vil være grøn. Jeg håber, at du vil sætte klimaet først, ikke bare når det handler om klima, men altid, i al politik, i al fremtid.

Jeg håber, at du vil bruge den magt, som vi har givet dig, til at give os en fremtid på en jord, der ikke er ødelagt af tidligere generationer. Jeg håber, at du igennem den meeeeeget lange valgkamp har kunnet føle den frygt og frustration, som vi, de unge og de grønne, føler hver eneste dag. Og at du, selv hvis du ikke kan føle den, lægger mærke til den og tager den alvorligt. For vi mener det alvorligt.

Jeg håber, at du kan se, at klima ikke er ét emne – det er alle emner. Det er alt, hvad vi foretager os nu, i morgen, om en måned, et år eller et årti. Det er aldrig for tidligt eller for besværligt eller for dyrt. For vi kan ikke diskutere andre emner, om vi er blå eller røde, orange, lilla eller noget derimellem, hvis vi ikke har en jord at diskutere på. Supersygehuse, topskattelettelser eller biler betyder intet, hvis alt er oversvømmet.

Jeg håber, at du kan se det. Og hvis du ikke kan, så kig ned fra den post, som folket har sat dig på, og se os. Vi er her hver fredag for at minde dig om dit ansvar. Jeg håber, at du vil se os og høre på os. Og først og fremmest så håber jeg, at du ikke vil nøjes med at høre. Jeg håber, at du vil gøre noget. For du har magt til at gøre mere. Så gør det – det er det, du sidder der for, uanset om du er rød eller blå, orange, lilla eller noget derimellem.

Naja Vaaben, 18 år, gymnasieelev