Send en tanke til Zetlands medlemmer

De har betalt for, at vi kunne lave denne artikel. Uafhængig journalistik er ikke gratis.

Almindelige mennesker køber aktier i vildskab. Det er rigtig godt og virkelig bekymrende

Danmarks store finanskrise-ekspert har to råd, der bør skrives "med flammeskrift".

Illustration: Julie Ravn Hansen, Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte


Du har måske bemærket det? Aktier er ved at blive en folkesport. Folk, der aldrig har interesseret sig for investering, taler pludselig om Bavarian Nordics kurs. På sociale medier knopskyder nye investeringsgrupper for unge, kvinder, begyndere, øvede, ejendomsinvestorer, kryptoinvestorer, guldinvestorer, muslimske investorer og mange, mange andre. Måske har du selv følt et lille stik af ærgrelse over at være gået glip af en aktiefest, mange andre har deltaget i? Måske er du for nylig hoppet med på investeringsvognen?

I så fald er du ikke alene. Den seneste tid har vi set en eksplosiv stigning i antallet af helt almindelige danskere, der investerer i aktier. Investeringsplatformen Nordnet havde 310.000 kunder i årets første tre kvartaler – næsten dobbelt så mange som året før. Private danskeres aktieinvesteringer er mere end tidoblet på bare 20 måneder. Saxo Bank har fordoblet tilvæksten af kunder det seneste år – mange er under 30 år. Vi har i den grad mærket, at aktiekulturen er blomstret op blandt danskerne,” fortæller Johannes Rovsing, nordisk direktør i Saxo Bank.

I USA fylder investeringer fra helt almindelige mennesker – såkaldte retail investors – op mod 40 procent af hele aktiemarkedet. Det er nyt, det er vildt, og det er vigtigt.

Alle de her amatører’, der vælter ind på aktiemarkedet, ændrer nemlig spillereglerne. Både på grund af de penge, de sprøjter ind i kredsløbet, og på grund af deres adfærd. Det har betydning for os alle sammen. For hvad der sker på aktiemarkedet, påvirker, hvordan resten af økonomien udvikler sig – også den økonomi, du lever i, hvis du ikke lige selv investerer.

Så hvad betyder det egentlig, at så mange myldrer ind på aktiemarkedet for tiden? Og hvad skal du selv tænke over, hvis du mærker aktie-FOMO-stikket i maven?

De spørgsmål har jeg undersøgt ved at dykke ned i forskning, undersøgelser og artikler på området og tale med tre finansielle eksperter. Her er de vigtigste fire pointer.

1. Private investorer er anderledes

Lad os begynde med noget helt grundlæggende. Når helt almindelige mennesker investerer, opfører de sig ofte anderledes end professionelle investorer – som pensionskasser eller investeringsfirmaer – viser talrige undersøgelser. Vi ser forskellen på flere punkter.

Først og fremmest køber og sælger almindelige mennesker deres aktier oftere. De handler mere,” siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet. Altså de holder fast i deres aktier i kortere tid. Det samme viser data fra blandt andet Tyskland og USA.

Og det kan være risikabelt som investor, påpeger Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School. Så snart man er lidt nervøs, skynder man sig at sælge, og hvis man bliver begejstret, køber man,” siger han.

Aktier vil imidlertid typisk klare sig bedst, når man holder fast i dem i længere tid. For de vil altid bevæge sig op og ned på kort sigt, og det er meget svært – for ikke at sige umuligt – at ramme toppe og bunde præcist. Derfor kan private investorer være mere tilbøjelige til at komme sent til en kursfest og forlade den, når de taber penge, advarer Teis Knuthsen, investeringsdirektør hos Kirk Kapital. Når de er gået ud af markedet, så kan der gå lang tid, inden de vender tilbage,” siger han.

De er, naturligt nok, mere følelsesladede end professionelle investorer, der er tvunget til at være med i markedet hele tiden.” Professionelle investorer er også typisk reguleret, tilføjer han, dels af deres egne regler, dels af Finanstilsynet og andre. Der bliver med andre ord holdt øje med, hvad du foretager dig, på en anden måde,” siger han.

Det giver til gengæld private investorer større frihed. De kan tage større chancer. Og dermed, nogle gange, virkelig ramme den store gevinst. Eller det store tab. De kan følge såkaldte momentum-strategier, hvor man hopper med på aktier, der ser ud til at tage fart – og de kan dermed både forfølge og forstærke tendenser, som Teis Knuthsen siger.

Endelig adskiller private investorer sig ved ofte at eje ganske få aktier. En rapport fra Jesper Rangvid og andre forskere fra 2019 viste, at de fleste har meget koncentrerede investeringer. To ud af tre sparede kun op i én aktie. (På en måde er det naturligt nok; folk har andre ting at passe end at investere i aktier – et arbejde, en uddannelse – mens de professionelle får løn for at investere på fuld tid).

En anden forskningsrapport, også fra Rangvid, viser, at mange desuden har en udpræget hjemme-bias. Det vil sige, at de i høj grad investerer i danske aktier (selv om det danske aktiemarked kun udgør omkring en procent af verdens aktier). Begge de ting – at fokusere på én aktie og ét land – øger risikoen. Eller som Jesper Rangvid formulerer det: Det giver lavere risikospredning. Rigtig mange har kun en aktie, nogle måske endda en fodboldaktie som Brøndby, som nok er noget af det med det allerdårligste afkast.”

Det har givetvis ændret sig noget, siden Rangvids rapport udkom for et par år siden. Men der er stadig ingen tvivl om, at en del almindelige investorer har færre aktier og fokuserer mere på Danmark end mange professionelle investorer. Det kan være risky.

Men der er også en langt mere positiv side ved, at flere private køber aktier.

2. Derfor er det godt, at flere køber aktier

Det er nemlig vigtigt at understrege, at det på mange måder er en god ting, at flere investerer deres penge i aktier.

Først og fremmest fordi det simpelthen giver økonomisk mening. De seneste mange år har renterne været ekstremt lave. Det har betydet, at det er billigt at låne, men også at det ikke rigtig kan betale sig bare at lade sine penge stå på en bankkonto. For nylig har det endda med bankernes negative renter kostet penge at spare op. Så … hvad skal man så gøre med sin opsparing? Købe aktier. Det giver økonomisk mening.

Jeg nævnte før, at danskernes investeringslyst er tidoblet på 20 måneder, og det passer ret præcist med det tidspunkt, hvor bankerne indførte de negative renter. Vi flytter altså vores penge fra opsparingskontoen til investeringer. Corona har også haft betydning, påpeger Johannes Rovsing fra Saxo Bank, fordi en del har siddet derhjemme med penge, de ikke kunne bruge som normalt. Men de negative renter er nok den vigtigste faktor.

Den største stigning i nye kunder, så vi ikke under den første nedlukning, men i det sene efterår og i starten af dette år, da en række større banker netop sænkede loftet for negative renter,” siger Johannes Rovsing.

Jesper Rangvid, professoren fra CBS, peger på, at danskerne i hvert fald tidligere har investeret relativt lidt i aktier – for nogle år siden var det kun omkring hver fjerde af os, der ejede aktier (og her tæller pensionsopsparinger ikke med). Det er forholdsvist få i forhold til udlandet,” siger han. Derfor er det grundlæggende en positiv udvikling, at flere putter deres penge i aktier, mener han.

Det synes jeg sådan set er godt. Hvis du har en formue, skal du sprede den, også ved at have aktier,” siger Rangvid. Det er godt for de private selv – hvis de har ro og is i maven – men også for aktiemarkedet, for det giver mere likviditet,” siger han.

Likviditet betyder, at når flere køber aktier, kommer der flere penge ud på markedet. Dermed bliver det nemmere at både sælge og købe aktier til de rigtige priser. Det er godt for lige præcis det, der er aktiemarkedets formål: at skaffe kapital til virksomheder. De private investorer kan således give flere virksomheder muligheden for at gøre deres gode idéer til virkelighed og forhåbentlig skabe flere jobs. Som Per Hansen fra Nordnet formulerer det: De private investorer er markedets puls’.”

MAGTSKIFTE? Private småinvestorer både tjente og tabte store summer på GameStop-aktien. Foto: Nick Zieminski / Reuters / Ritzau Scanpix

Endelig er der også et demokratiseringsaspekt i det stigende antal private investorer. De seneste mange år er prisen på aktier og andre såkaldte aktiver – det kan være vores boliger – steget ekstremt meget. Det hænger ikke mindst sammen med den pengepolitik, som centralbankerne (Nationalbanken herhjemme) har ført. Renterne har været lave, hvilket har gjort det fedt at låne og ufedt at spare op, og der er blevet pumpet enorme summer penge ud i systemet.

Det har medvirket til, at aktiekurserne er steget ekstremt meget. En stor del af værdistigningen i samfundet er således sket på aktiemarkedet snarere end på folks lønsedler. Derfor er det helt oplagt, at flere gerne vil tage del i den værdistigning.

Det handler på en måde også om økonomisk retfærdighed. Vi så det illustreret i sin vildeste form, da helt almindelige mennesker var med til at drive aktien på den amerikanske computerspilskæde GameStop i vejret i kamp mod udskældte Wall Street-spekulanter. Folk protesterede mod, at professionelle investorer spekulerede i GameStops ulykke – altså at aktien skulle falde i værdi (de shortede aktien).

Og det lykkedes faktisk grupper af helt almindelige mennesker at drive værdien på aktien op, hvilket nogle af dem tjente godt på – mens Wall Street-investorerne blev ramt hårdt.

Det markerede et magtskifte – en demokratisering af finansmarkederne”, som Nordnets Per Hansen sagde til mig dengang.

3. Men det kan også gå virkelig galt

Det kan imidlertid også være problematisk, når så mange flere af os sætter vores penge i aktier. For det første, fordi vi kan være mere afhængige af pengene end en stor professionel investor. Hvis vi taber stort set alt på vores aktier, kan det vælte hele vores personlige økonomi omkuld. Professionelle investorer er ikke sårbare på samme måde.

For det andet kan den måde, småsparere investerer på, rumme en risiko – og nu er vi tilbage ved den forskellige adfærd, vi nævnte før. Almindelige mennesker er nemlig ikke bare mere frie, når de investerer. De kan også være mere spekulative, siger Teis Knuthsen fra Kirk Kapital.

Jeg kalder det nogle gange lottokupon-porteføljer, hvor man satser på store afkast. En tømrer, jeg brugte engang, kaldte det get rich or die trying-strategien,” siger han. Man kan tit læse om en given person, der har lavet et exceptionelt højt afkast et år, men så bliver der normalt stille i årene efter.”

Nogle ser GameStop, som vi nævnte tidligere, som et skræmmeeksempel på, at private investorer kan skævvride markedet.

Teis Knuthsen peger på, at man på nogle aktieplatforme kan handle gratis – uden kurtage, som det hedder. Det kan kun lade sig gøre, hvis platformsfirmaerne taber penge (og det gør de ikke), eller hvis de tjener penge på en anden måde (det gør de).

Én mulig måde at tjene penge på er at sælge folks aktiehandler – deres såkaldte ordreflow – videre til finansfirmaer, der specialiserer sig i højhastigheds-aktiehandel. Okay, det lyder måske sort, men det foregår sådan her: En gratis aktieplatform sælger alle de enorme mængder aktiehandler, som folk laver på platformen, videre til det andet firma. Det firma – lad os kalde det Speed Investor Incorporated – kan dermed se alle handlerne, inden de rammer børsen. Og så kan Speed Investor Incorporated lægge sig lige foran handlen og tjene penge på det (fordi firmaet har en højhastighedsteknologi, så de kan handle aktier på millisekunder).

Ja, det er lidt teknisk, men pointen er enkel nok. Som Teis Knuthsen siger: når noget virker gratis, er du tit selv produktet. Ligesom vi kender det fra Facebook og Instagram, der tjener penge på dine data og annoncesalg til dig, kan investeringsplatforme tjene penge på dine aktiehandler.

Endelig advarer Teis Knuthsen mod den gamificering, man kan se på dele af aktiemarkedet. Altså hvor det at handle aktier kan minde om at spille et computerspil eller gamble (handelsplatformen Robinhood har eksempelvis belønnet folk med virtuel konfetti, når de handlede aktier). Vi ser det aktuelt med investeringer i kryptovaluta som bitcoin, siger han. Her slår store nye platforme igennem – såsom Crypto.com, der for tiden kører en 100 millioner dollars dyr reklamekampagne med skuespilleren Matt Damon i hovedrollen.

Gamificering koblet med spekulativ adfærd og mange, hurtige handler giver nogle mere ekstreme udsving, end vi ellers ville have set”, påpeger Teis Knuthsen.

Det kan, i værste tilfælde, forstærke en aktiekrise, hvis sådan en rammer. Sådan en krise – altså et meget markant, langvarigt fald på markedet – påvirker aktieejere i de fleste afskygninger, pensionsopsparere, virksomheder og økonomien i brede træk.

Og en aktiekrise, ja, den kan for eksempel se ud som den finanskrise, der ramte verdensøkonomien i slutningen af 00’erne. Dengang spillede Jesper Rangvid, professoren fra CBS, en vigtig rolle herhjemme i at undersøge årsagerne til krisen. Han vurderer, at der nu er en risiko for markedsturbulens”, som han udtrykker det.

Lad os forklare, hvad han mener med det. Vi begynder med centralbankerne. Vi nævnte før, at de har været med til at pumpe prisen på blandt andet aktier op. Aktierne er steget nærmest uafbrudt siden finanskrisen og ganske voldsomt gennem coronakrisen. Og der er ikke tvivl om, at det i rigtig høj grad er drevet af centralbankernes politik,” siger Rangvid.

Men nu står vi over for to udfordringer. For det første er aktiemarkedet glohedt. Det koster historisk mange penge at købe en virksomheds aktie i forhold til eksempelvis, hvor meget virksomheden egentlig tjener af penge ude i den virkelige verden. Det fik i denne uge Bank of America til at udsende en advarsel om, at det minder om år 2000, hvor aktiemarkedet kollapsede i det såkaldte dotcomkrak.

Når vi kigger på forskellige indikatorer, så ser aktiemarkedet altså dyrt ud. Både det amerikanske og det danske,” siger han. Det lugter lidt af en aktieboble, selv om man selvfølgelig aldrig kan vide den slags. Det er den ene grund til, at der kan opstå turbulens på markedet. Boblen kan briste.

For det andet er der høj inflation for tiden – priserne stiger mere end i årtier. Det kunne godt tale for, at centralbankerne ville hæve renten og holde op med at pumpe så mange penge ud i systemet for at lægge en dæmper på inflationen. Hvis de gjorde det, kunne det til gengæld få aktiemarkedet til at falde. Det er den anden ting, der kan skabe turbulens på aktiemarkedet, påpeger Jesper Rangvid.

Og her kommer de private investorer ind i billedet igen. For hvis der kommer sådan et fald på markederne – hvis der opstår turbulens – så risikerer de mange private investorers adfærd at forstærke problemerne. Studier har vist, at almindelige mennesker oftere skynder sig at løbe, når der kommer turbulens, siger CBS-professoren – altså når de bliver bange for at tabe penge. Derfor kunne man godt frygte, at når der nu er kommet flere private investorer, kan det forstærke turbulensen.”

Det kan forværre en mulig aktiekrise – og dermed gøre problemerne større, også ude i den almindelige økonomi.

GRANSKER Jesper Rangvid stod i spidsen for den officielle undersøgelse af årsagerne til finanskrisen i slut-00erne. Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

4. Så hvad kan du selv gøre?

Det lyder jo en anelse bekymrende. Ikke mindst hvis du selv har investeret i aktier. Så hvad er de tre eksperters råd til, hvad du kan eller bør gøre?

Dét spørgsmål kunne man skrive bøger om (hvad mange da også har gjort), og svaret er forskelligt, alt efter hvilken investeringsskole eller -teori du lytter til. Men de tre finanshjerner har alligevel nogle bud. Vi kan koge dem sammen til:

1) Spred ud.
2) Hold fast.
3) Og invester ikke, hvad du ikke kan holde til at tabe.

Det sidste råd her handler om sårbarhed. Du skal ikke bruge så mange penge på aktier, at din økonomi styrter i grus, hvis de falder i værdi. Sæt heller ikke penge i aktier, hvis du måske skal bruge de penge lige om lidt – for eksempel til at købe en ny bil eller tage ud at rejse. Det er for satset.

Per Hansen fra Nordnet anbefaler, at du forbereder dig grundigt. Ikke bare når det gælder de aktier, du vil investere i, men også når det gælder dig selv. Find ud af, hvem du er som investor. Bliv klar over din risikovillighed og dit investeringstemperament, og invester derefter,” siger han.

Per Hansen anbefaler også at sprede din risiko (du kan eksempelvis supplere aktier med obligationer eller såkaldte indeksfonde, der følger kursudviklingen på hele markedet eller i mange virksomheder, ikke kun enkelte aktier). Det gør dig også mindre sårbar.

Teis Knuthsen taler om tid og tålmodighed. Jeg er jo rimelig old-school, så jeg ser investeringer som noget langsigtet,” siger han. Du kan selvfølgelig være heldig at få en hurtig gevinst, men typisk tager det tid. Til gengæld kan det betale sig at gøre tiden til din ven.

Forestil dig, at dine aktier følger det generelle marked – at du får markedsafkastet, som det hedder på økonom-sprog. Hvis det er 8-10 procent hvert år, bliver det til rigtig mange penge i løbet af eksempelvis 30 år. Det skyldes effekten af renters rente – altså at du også tjener på det, du tjente sidste år, så afkastet år for år vokser virkelig meget.

Renters rente er næsten lige så vigtig som tyngdekraften,” siger Teis Knuthsen.

Så hold hovedet koldt. Løb ikke mod døren ved det mindste kursudsving. Forbliv investeret,” som Per Hansen siger. Hav en lang tidshorisont – og spred aktierne ud, tilføjer Jesper Rangvid fra CBS. Lad være med at satse alt på en eller meget få aktier. Risikospredning og tid.

Som Rangvid siger: Hvis du skriver de to ting med flammeskrift, er det det vigtigste.”

Så lad os slutte af med det.