“Tror du, jeg holder halvanden uge mere?” Kom med ind i historien bag Uffe Elbæks formandsretræte

LEDERSKABUffe Elbæk annoncerede i december 2019, at han træder tilbage som formand for Alternativet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

24:22

Derfor skal du læse denne artikel

Journalist Morten Reimar har brugt ti måneder på at følge Alternativet i den måske vigtigste periode af partiets levetid. Op til folketingsvalget i 2019 fulgte han partiet – og ikke mindst dets formand, Uffe Elbæk – helt tæt på. Historien om Alternativets valgkamp er blevet til bogen Uffe mod magten, som udkommer umiddelbart inden det ekstraordinære landsmøde den 1. februar, hvor Uffe Elbæk træder af som formand, og der skal findes en ny politisk leder. Vi bringer her et uddrag af bogen, der giver et blik ind bag historien om et af de vildeste, mest idealistiske forsøg på at forny dansk politik i nyere tid. Og på et parti, der enten er på vej mod en fornyelsesproces – eller som er råddent i fundamentet.

­23. maj 2019. Comwell Hvide Hus, Aalborg

Uffe Elbæk er vred, allerede da han kommer ned til morgenmaden på hotellet i Aalborg. Mark Beanland og Daniel Hauberg sidder der i forvejen, spiser og danner sig tavst et billede af morgenens overskrifter. Maden står på høje borde, og interiøret er holdt i den stramme, ny-danish-design-stil af træ og afdæmpede farver med en knap eller syning i kontrastfarve, som var dominerende i Aalborg for fem år siden, da hotellet blev gennemrenoveret. Hele den ene væg er et stort vindue ud til en park, en anden er gemt bag et sort akustiktæppe. Elbæk går vredt rundt mellem buffeterne, tager med hurtige bevægelser en bolle, smører den med marmelade, så en kop kaffe og et glas appelsinjuice og sætter sig hen til bordet.

Hold kæft, det er frækt af Enhedslisten. Nu har de taget den, nu kommer de til at eje den, og vi kan kun snakke flyrejser og skandaler. Det er helt vildt! De siger altid sexsag-er, som om der er flere. Det er ikkehistorier, og samtidig har Enhedslisten haft en voldtægt i borgmesterens seng! Det er helt væk! Jeg flipper, hvis jeg bliver spurgt om det igen. Ikke i dag, det skal jeg virkelig passe på med, det skal ikke bruges på en eller anden P4-journalist …”

Han skumler lidt videre inden i sig selv. Rådgiverne kigger rundt for at se, om de andre gæster på Comwell Hvide Hus’ morgenmadsrestaurant har hørt ham, men den håndfuld, der er, er tilsyneladende alle udlændinge og uinteresserede i, at en lille mand i hvid statement-T-shirt er i dårligt humør. Men Hauberg og Beanland ved, at det kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis han ikke når at falde ned, inden han skal i P4. Det vil betyde, at der er en reel risiko for, at han lader det løbe af med sig, og al hans harme og alle konspirationsteorierne vælter ud af ham i direkte radio, og så er hele kampagnen og i yderste konsekvens partiets overlevelse sat på spil. En Uffe Elbæk, der er så vred så tidligt og endda på et hotel, han selv har valgt, fordi han elsker at vågne op til udsigten ud over hele Aalborg fra en af hotellets 16 etager, er en tikkende bombe. Og de ved også, hvorfor han er i det morgenlune. De vidste allerede, da de tog elevatoren ned, at det ville komme. Enhedslisten har præsenteret et naturudspil, der er bedre end Alternativets. De ligner hinanden, de to udspil, i form og indhold, men det nye er lige dét mere ambitiøst.

Alternativet foreslår, at 20 procent af Danmarks landareal udlægges til naturzoner, mens Enhedslisten foreslår 25 procent. Alternativet vil afsætte 10 milliarder til en genopretning af naturen – Enhedslisten vil afsætte 30.

Nu kommer alle eksperterne til at sige, de har den mest ambitiøse plan. Så kan vi ikke sige det længere. De kopierer vores politik!” siger Elbæk.

Det må betyde, den er god,” prøver Hauberg. Altid den rolige stemme. Jeg tror bare ikke, vi vinder noget på at blive aggressive.”

Beanland synes, at tiden er inde til at stoppe med at være de flinke drenge.

Hvis Uffe gerne vil være offensiv, synes jeg, vi skal lade ham være det.”

Nu må det snart være på tide at slå tilbage. Bare ikke i P4. Eventuelt i et DR-program om et par dage. Den er Elbæk helt med på. Hauberg fortæller, at den nye Voxmeter-måling siger 4,2 procent, men ikke engang det kan redde humøret. Beanland spiser to skiver brød med ost og et glas yoghurt – Hauberg får tre skiver melon, tebirkes og en bolle. Han siger til Elbæk, at han i det mindste kan glæde sig over, at Alternativet vil udlægge mere hav til beskyttet naturområde, og så spiser de resten af morgenmaden i tavshed. Uffe Elbæk drikker ikke sin appelsinjuice.

De må ikke miste den grønne førertrøje. Frem for alt er det Alternativets styrke, deres vigtigste claim to fame. Et fåtal af deres vælgere stemmer primært på dem på grund af den politiske fornyelse, og det ved de også godt selv – det samme gælder deres profil på det sociale og iværksætterområdet. Langt størstedelen af deres stemmer får de på at være de grønneste. De allergrønneste. Og for mange vælgere er det ren issue voting, hvor de bider alt fjolleriet og alle skandalerne i sig og stemmer liste Å, fordi klimakampen overtrumfer alt andet. Så hvis de ikke længere er det radikale, grønne valg, har de ikke meget tilbage. Og derfor gør det ekstra ondt, når journalisterne spørger, hvorfor de mister stemmer, når vælgerne i undersøgelserne for første gang sætter klimapolitik som det vigtigste emne i valgkampen. Og derfor må de ikke tabe en centimeters terræn på det grønne område.

I det hele taget er der ikke noget, der må gå galt. Kampagnetoget er langtfra en velsmurt maskine, og nogle gange er det kun med nød og næppe, de undgår at køre af sporet.

I Aarhus forleden, da de havde delt vegetarisk overskudsmad ud ved Åen, havde de en time fri, inden Grønnere end systemet tillader’ gik i gang. Elbæk og rådgiverne fik sig en softice med krymmel hos Frellsen på Strøget og gik stille og roligt mod Turbinehallerne. På Østergade, ved Sallings sideudgang, koncentrerede Elbæk sig så meget om sin is, at han snublede over en ujævnhed på fortovet og var lige ved at vælte ud på vejen med hovedet først. Kun rent instinkt reddede ham fra at smadre is, næse og tænder ned i asfalten.

Der var det hele lige ved at være slut,” sagde Elbæk.

Ligesom et par dage senere, på Østre Stationsvej i Odense, da holdet kom kørende i en GoMore’et, hvid Toyota Auris Hybrid, og der var vejarbejde i nærmest hele byen, og de drejede til venstre uden at se sig ordentligt for, og rådgiveren bag rattet måtte tryksparke bremsen i bund for ikke at køre direkte ind i en cyklist.

Fuck! Det havde været en overskrift! Er du vågen?” råbte Elbæk til chaufføren.

Heldigvis trillede cyklisten videre uden at kigge ind i bilen. Havde de ramt hende, var de færdige, også selv om det ikke var Elbæk, der kørte bilen. Hvis det kunne ødelægge ikke bare Hans Engells politiske karriere, men sende Det Konservative Folkeparti ud i en flere årtier lang krise at ramme en betonblok, så bare overvej, hvad det ville have af konsekvenser at ramme en cyklist.

Intet må gå galt så tæt på valget. Derfor har Elbæk også fået et par siders papir med til P3, hvor han inden P4-interviewet skal være med i programmet Musikchefen og fortælle om sine yndlingssange. Papiret er forfattet af presseafdelingen og har forslag, begrundelser og anekdoter til velovervejede sangvalg.

DRs afdeling i Aalborg ligger i et område, der nok er tænkt som et innovationscenter, hvor tech-virksomheder og de it-relevante retninger på Aalborg Universitet ligger side om side, men det ligner noget, der er gået i stå. Der er betonbygninger med god plads i form af vildtvoksende græs imellem dem, og det hele har en aura af nyligt sløjfede marker. DRs bygning er i én gul etage, dørene er blå, og indeni hænger der sandfarvede lydplader på væggene. Det hele er forældet undtagen selve radioudstyret, der står som rumskibe midt i hvert studie med skærme, hovedtelefoner og mikrofoner stikkende ud på robotarme. Op ad væggene står der gamle mosgrønne veloursofaer som dem, hippe caféer købte for syv-otte år siden, bare mere slidte. Musikchefen selv, altså programmets vært, er i København og taler med Elbæk ved hjælp af mikrofon og hovedtelefoner, men lytterne behøver ikke vide, de sidder i hver sin ende af landet. Han siger velkommen til, da de går i gang, som om de sad over for hinanden. Elbæk sidder med Hauberg, der har sørget for at fikse en kaffe med mælk, inden det gik i gang. Beanland hører programmet i et andet, tomt studie.

Det første nummer, Elbæk vælger, er under overskriften Et, der fylder alt lige nu’. Overskrifterne har presseafdelingen fået i forvejen, og de har skrevet ned til Elbæk, at Rihanna-nummeret We Found Love fylder alt lige nu. Det bliver spillet. Et, der siger noget om din ungdom’ er enten Janis Joplins Piece of My Heart eller David Bowies Heroes, og Elbæk vælger sidstnævnte.

Sangen kommer i 1977, hvor jeg er 23 år og bliver far for første gang,” siger han. Jeg skal til at finde ud af, hvordan man opdrager en søn, og så kommer David Bowie og viser, hvordan man kan være mand og udfolde sin kærlighed. Og han siger, at vi alle kan være helte, hvis vi har modet til det. Det rammer lige i hjertet som ung far.”

Heroes bliver spillet.

Et, der siger noget om partiet’ er Drakes Started from the Bottom, som også bliver spillet.

Det handler om at være iværksætter; jeg er om noget iværksætter. Jeg tror, alle iværksættere, de kender det, at omverdenen siger: Du skal ikke tro, du er noget’. Det er vi heldigvis mange, der gør.”

Det hele er hurtigt og sikkert overstået. Sangvalget var ungt, friskt og ladet med gode budskaber, men også meget forudsigeligt og klinisk renset for risici. Havde Elbæk ikke valgt netop de numre til at blive spillet, havde P3 nok spillet dem alligevel.

Uden at rykke sig skal Elbæk nu være gæst i P4-programmet Skyd på formanden, hvor både værten og lyttere stiller skiftende partiledere kritiske spørgsmål live i radioen. Det åbner direkte på Elbæks flyrejser, og han svarer, at han flyver langt mindre i dag end tidligere og for eksempel for nylig har taget toget til Oslo. Han ser irriteret hen over bordet til Hauberg, der møder hans blik med en smittende ro.

En lytter vil vide, hvad Elbæk har tænkt sig at gøre for de små landsbysamfund i forhold til internet og offentlig transport, og en synes, elbiler er for dyre. Elbæk svarer ikke synderligt overbevisende, men han svarer dog på alle spørgsmål fra øst og vest. En lytter har økokvæg og kan ikke forstå, der skal CO2-afgifter på oksekød, og en ringer for at spørge, om han bare vil lade grænserne stå pivåbne eller hvad.

Bagefter kører de nordpå. Der er Naturmødet i Hirtshals, den årlige miljøorienterede pendant til Folkemødet på Bornholm. Det varer tre dage, og højdepunktet er dagens partilederrunde.

Det bliver spændende at se, hvor aggressiv Mette er i dag,” siger Elbæk.

Da Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen stod over for hinanden til TV 2-folkemøde i Odense tidligere på måneden, var Frederiksen enormt aggressiv.

Passer det i øvrigt, at hun og Pia O.D. er blevet sådan rigtige veninder?”

Det tror jeg nok skal passe,” siger Beanland.

Det er imponerende, hvad hun har gjort.”

Hvad har hun gjort?”

Hun har fået sit parti op fra fire procent til over syv,” siger Hauberg. Hun har overhalet Pernille Skipper som dronningen af oppositionen.” Han kører for hurtigt, for at de kan nå frem i tide.

Hun har bare holdt sin kæft og snakket Mette Frederiksen efter munden. Og det virker! Det er altså utroligt. Og dér vil jeg sige, at det kan godt være, vi får et lortevalg, men vi kan være stolte af os selv.”

Lige da Elbæk har sagt det, kommer en politibil bag dem med lyset blinkende og sirenen hylende. Hauberg, der de sidste mange minutter har kørt alt for hurtigt, hører den ikke.

Så er det ind til siden,” siger Beanland og peger op på bakspejlet for at gøre Hauberg opmærksom på de blå blink.

Pis …” hvisker han, sagtner farten og trækker ud til siden.

Elbæk vågner op i sædet. Hauberg holder vejret. Det føles som lang tid. Politibilen kører lige forbi dem. De fortsætter mod Hirtshals.

I år er det fjerde gang, Naturmødet bliver afholdt, og indbyggertallet i den nordjyske fiskerby stiger til det femdobbelte. Til daglig bor her 5.700 mennesker, men i løbet af disse tre dage kommer der over 20.000 gæster til havnen. Ikke for at købe fisk, nærmere for at tale om, hvordan vi bevarer bestanden og fjerner plastikaffald fra havet. Der er boder med partier og interesseorganisationer og et skilt, hvor der står Bliv havmiljøbiolog!’. Der er is, vafler og fadøl.

Alternativet har en stand med gratis potteplanter og veganske pandekager. Pia Olsen Dyhr er lige blevet interviewet til tv. Hun har en postkasserød frakke på, som en dame siger, hun synes er flot.

Tak skal du have, jeg er også superglad for den. Men min mand er ikke så glad for prisen,” griner Olsen Dyhr tilbage.

Theresa Scavenius er her, og hun har været i debat på den store scene – den inde i teltet, som storskærmen på kajen sender direkte fra. Hun og Stahlschmidt kom herover med toget. Det tog seks timer, men det var sådan set okay, synes de, for så havde de masser af tid til at arbejde. Det betyder så også, at de ikke kan nå at se partilederdebatten, hvis de vil være hjemme inden midnat.

Der er ikke meget tid til at forberede Elbæk, for han render altid ind i nogen, han kender, til sådan noget som det her. Der er altid nogen, der vil viser ham noget – nogen, der skal fortælle ham noget fra deres seneste fest, og i mellemtiden må Hauberg og Beanland vente, til Elbæk er blevet færdig, så de kan forberede ham på debatten. Efter at han har set et par boder og en udstilling i lastrummet af en gammel fiskekutter, finder han en hylde med knallerthjelme, der er dekoreret med påklistrede muslingeskaller, og prøver dem, indtil han finder en, han kan passe. Ejeren af hjelmene, en bekendt, lover at sende den til ham. Bagefter vil han have en is, og så er han klar.

Okay,” siger Hauberg. SF og S har deres naturudspil klar om 100 dage. Jeg synes, du skal række dem vores og sige, at så behøver vi ikke vente 100 dage.”

Men Elbæk vifter det væk; det er for polemisk. Beanland kan lide den. Der er brug for noget frækt og noget, medierne gider rapportere om, og som stopper al tvivl om, hvem der er det grønneste parti. Elbæk lover dem at finde på noget undervejs. Hauberg giver ham en folder med deres naturudspil for en sikkerheds skyld. De gennemgår hurtigt de vigtigste tal, ellers har han dem med på skrift.

Det er også bare vigtigt, jeg ikke har for meget i hovedet, ikke, for så lukker jeg totalt ned. Okay?”

De nikker begge to til ham. De ved det godt. De er bare bekymrede.

Alle politikere og rådgivere skal igennem en indslusning på bagsiden af det store telt, hvor der står vagter med håndholdte metaldetektorer og politifolk i skudsikre veste. Indslusningen er snæver, teltet er varmt og bliver på rekordtid proppet, så politikere og rådgivere vader rundt i mennesker og sved og hinanden for at komme til podierne, opdage, der ikke er vand, vade tilbage igen, finde vand, over til podierne, aflevere vand og halvråbe vigtige pointer.

Klaus Riskær er alene på Naturmødet. Næsten i hvert fald. Den DR-filmfotograf, der har fulgt ham siden præsentationen af hans parti, er med. Han skal lave en dokumentar i samarbejde med Nordisk Film, der åbenlyst bliver en nedturshistorie. Riskær ligger lige nu på 0,4 procent. Han gør det ellers godt til debatterne, det er de enige om både blandt kommentatorer, på Twitter og i politikernes biler, men de kan ikke lide ham. Alle har deres årsager. For nogle er han en tidligere straffet og dermed uværdig til at sidde i Folketinget. For andre er han en, der stjæler stemmer og hiver dem med sig ned under spærregrænsen. For andre igen er han en rig nar med dårlige værdier. Men begavet, det er han. Det kan ingen komme udenom, selv om de aldrig vil indrømme det.

Det er varmt herinde, hva’?” Han prøver at starte en smalltalk, men ingen lytter. Jeg tror sgu, jeg smider jakken. Det tror jeg, jeg gør. Er der et sted, man kan gøre af sin jakke deroppe?”

Ingen respons.

Elbæk står ved siden af Dan Jørgensen, der repræsenterer Socialdemokratiet. Hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke er her. De taler om Elbæks W.W.hatever’-T-shirt. Elbæk har rakt sin blå jakke til Hauberg, men Hauberg har bedt ham tage den på igen. Det ser bedre ud, synes han, og Jørgensen og Elbæk griner lidt af det. Han får jakken på igen, og den dækker T-shirten, så det ser ud, som om der står hate’ på maven af ham. Så griner de endnu mere.

Pia Olsen Dyhr har smidt frakken, og indenunder er hun klædt i en skriggrøn kjole. Hun giver Jørgensen et stort knus og går så i stå over for Elbæk. De to ser hinanden an i et par øjeblikke og mødes så i et kort, forsigtigt knus, inden hun går videre.

Jeg har tænkt på,” siger Elbæk,” giver du hånd til Paludan?”

Jørgensen ryster på hovedet.

Partilederne og dem, der er sendt i stedet, får hver tre minutter i starten. De er stillet op efter partibogstav, sådan at Dan Jørgensen starter, efter ham kommer Morten Østergaard og så videre. Til sidst står Elbæk og efter ham Rasmus Paludan, som er nødt til at bryde rækkefølgen, fordi han skal stå for enden, så politiet kan få ham ud af teltet i en fart, hvis det skulle blive nødvendigt.

De skiftes til at bruge deres tre minutter på at forklare, hvorfor netop de repræsenterer det grønneste parti, og efterhånden som talerrækken kommer længere, bliver det svært at sige noget, der ikke er blevet sagt i forvejen. Men ikke for Pernille Skipper. Ø er lige før Å, og hun er til Naturmødet med Danmarks mest ambitiøse naturplan.

Det, Enhedslisten allerhelst vil, det er at lave naturzoner. Ligesom vi har byzoner og landzoner i dag, så lav naturzoner. Og med vores naturplan, så vil vi sørge for, at 25 procent af det danske areal, når vi når 2030, det er sin egen, det er naturzoner.”

Det er noget, Naturmødet kan lide at høre, og Skipper får et stort bifald.

Jeg vil lige starte med at sige, at det er virkelig en god plan, Enhedslisten er kommet med,” siger Elbæk og smiler et smil af panik. Jeg blev helt glad, da jeg hørte om den her til morgen.”

Han fortæller en historie om en otteårig pige, han har mødt, der sagde noget sødt om planter, og det virker useriøst. Hele Naturmødet ser med nu, enten i det saunaindelukkede telt eller på storskærmen ude på kajen med fadøl og smøger. Elbæk virker træt. Han læner sig op ad sit højbord, lader sig afbryde af Dan Jørgensen, der siger, at forskeren bag en undersøgelse, Elbæk refererer til, har været ude at sige, at den ikke kan bruges på den måde, Elbæk bruger den.

Moderatoren beder alle sige, hvor meget af Danmarks areal de vil udlægge til naturzoner. De Radikale vil udlægge 17 procent, Nye Borgerlige 5 procent, og Enhedslisten er topscorer med 25 procent lige inden Elbæk, der må gå ned på 20 procent. Og 30 procent i havet,” tilføjer han.

Han får ikke ordet ret meget og markerer heller ikke. Diskussionen kommer aldrig over til ham – den kører mest mellem Venstre og Socialdemokratiet og så de andre partier, der kiler sig indimellem, men Alternativet er forbløffende tavs i en debat, de burde eje. Endelig, da Elbæk får ordet, er emnet ulven i Jylland, og om det skal være tilladt at skyde den, hvis man føler, den er en trussel imod ens får eller småbørn.

Jeg synes, det, vi skal være så bange for, det er, at biodiversiteten er i frit fald. Altså når vi ser, at halvdelen af alle vilde dyr i verden er uddøde de sidste 40 år. Når vi kigger til Tyskland og ser, at 75 procent af alle insekter er uddøde. Det er dét, vi skal være bange for,” siger Elbæk og ser ud, som om han selv bliver overrasket over det, der kommer ud af munden på ham.

Hvor kom det fra? Det er skarpt formuleret og har fået publikum til at lytte. Hans øjne lyser op, han retter ryggen en smule og fortsætter i samme spor.

Vi skal ikke være bange for, at vi har fået et ulvekobbel til Danmark. Der kan være nogle konkrete, meget nære problemstillinger i forhold til det, og det har jeg respekt for.”

Her retter han sig helt op og løfter armene fra bordpladen.

Men jeg synes bare, til alle jer, der sidder herinde, at hvis vi skal til at bruge tiden på at diskutere, om vi er bange for ulve eller ej, når vi står over for en fuldstændig …”

Hans hænder er nu løftet op i brysthøjde. Hans talestrøm, der er kommet taktfast og sikkert, stopper for et kort øjeblik, for at han kan nå at finde de rette ord.

… altså så kompleks og så alvorlig udfordring, som biodiversitetstabet er. Og det er selvfølgelig derfor, vi går ud og siger, at der skal være mere liv, og der skal være mere plads til naturen …” Han vifter med naturfolderen. … en fireårig plan, der er fuldstændig finansieret, hvor vi siger: Vi er nødt til at give naturen mere plads’. 20 procent. I siger 25,” han peger på Pernille Skipper, 30 procent hav. Altså vi skal have alle statsskove lavet om til urørt skov. Vi skal gå ind på så mange niveauer. Vi skal have meget mere vild natur i byerne. Vi skal omlægge dansk landbrug, det skal fylde mindre, det skal producere mindre kød og flere planter. Der er så mange ting, vi skal gøre.” Han er helt varm nu.

Vi skal op i dét alvor. Det er med den alvor, vi skal snakke om tingene. Og så ved jeg da godt, at medierne og alle mulige kan blive optaget af, at nu er ulven kommet. Jeg synes, det siger noget om totalt manglende perspektiv i denne her debat.”

Han giver de andre en regulær opsang, som ingen tør afbryde, hverken moderatorerne, Dan Jørgensen eller Pernille Skipper. Hun nikker. Nu er rollerne byttet om, og nu er det hende, der på en gang er enig og irriteret, fordi Alternativet scorer pointene på noget, hun havde vundet i forvejen. Det er skidt for hende, det her, det ved hun, for nu er Elbæk for fuld kraft, og sådan kan han være ustoppelig.

Det her handler simpelthen om at sikre livets beståen, og det handler om mangfoldighed, det handler om biodiversitet, det handler om at få en helt anden relation til naturen end den, vi kender i dag, og ikke, at vi altid ser det ud fra et vækstperspektiv og et perspektiv, der handler om os mennesker.”

Han får dagens ubestridt største bifald både i og uden for teltet. Bagefter klapper folk ham på ryggen, tager billeder med ham, og begge rådgivere roser ham til skyerne i bilen, da de sætter sig ind for at køre hjem. Men glæden er kortvarig. Der er flere, der har skrevet til Elbæk, at de synes, det er for dårligt, han havde en plastikflaske med på scenen.

Jamen det var vel bare en, du fik stukket i hånden, da du gik på. Så er den vel ikke længere,” siger Hauberg.

Vi købte den på tanken,” siger Elbæk opgivende. Gudfader.”

Han kigger ud ad vinduet på sommermarkerne langs motorvejen, mens de to rådgivere diskuterer, hvor de skal spise aftensmad henne. Elbæks eneste betingelse er, at det skal være nemt. Beanland ville gerne forbi Memphis Mansion Randers – det, der hed Graceland Randers før i tiden – men Elbæk orker det ikke.

Det bliver bare en hel ting.” Hans energi er melankolsk, og han taler ud i bilen. Tror du, jeg holder halvanden uge mere?”

Dette var kapitel 27 af bogen Uffe mod magten’ af Morten Reimar. Bogen er udgivet på forlaget Momenta og udkommer den 24. januar 2020.

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: