Send en tanke til Zetlands medlemmer

Artiklen her er ikke gratis, men du kan læse eller lytte, fordi Kristine Clement er medlem af Zetland og har delt den med dig.

Honningbien er blevet en virkelig god forretning. Den er dyr, den er sjælden og landbruget har opdaget, at de har brug for den

BIPRODUKT De sidste par år har Cory Krefts honningproduktion været katastrofal. Og da prisen på honning samtidig er faldende, kommer en større og større del af hans indkomst fra at leje sine bier ud. Alle fotos: Sole Bugge Møller for Zetland

Vores medlemmer foretrækker at lytte



Derfor skal du læse denne artikel

I USA lever en mand et nomadeliv med sine værdifulde bier. Landmænd er afhængige af den service, biavleren kommer med, fordi deres lokale bier dør i rekordtal på grund af stress, sygdomme, sprøjtegift og forsvindende habitat. Kom med til Central Valley i Californien, der viser et glimt af de udfordringer, vores fødevareproduktion står over for.

En time efter solnedgang ankommer en lastvogn til RHM Farms i Merced. På ladet står en last, der skal sikre mandelplantagen en frodig høst og en indkomst på flere millioner kroner – en last, som ville flyve væk, hvis det var dagslys. Cory Kreft fjerner nettet fra ladet og afslører hundreder af bistader, der står stablet som Legoklodser. Normalt holder bierne sig i bistadet om natten, men bevægelsen får nogle få bier til at summe omkring ham, hvilket er et godt tegn. De har klaret rejsen.

Med en gaffeltruck begynder Cory Kreft og hans kolleger med største forsigtighed at placere bistaderne på en pickuptruck – hvis han er for hårdhændet, risikerer han, at bierne bliver arrige og kommer farende ud, og han vil helst undgå at trække i sin bidragt, der ligger på bagsædet af ladvognen. Hele natten flytter de bistaderne rundt til de til sidst står strategisk placeret og omkranser hele plantagen. Da solen står op er bierne klar til at gå på arbejde.

Hver februar samles 80-90 procent af alle USAs erhvervsbier i en 700 kilometer lang og frugtbar dal klemt inde mellem Stillehavet og Sierra Nevada-bjergene i Californien. De kommer hertil på ladet af lastvogne hele vejen fra Florida, Texas, Georgia, North Dakota og resten af USA. Så når mandeltræerne springer ud, summer omkring 100 milliarder bier rundt i Central Valley – en dal, der bliver kaldt USAs brødkurv, fordi en tredjedel af alle grøntsager og to tredjedele af al frugt og alle nødder, herunder en stor del til eksport, bliver dyrket her. Mange afgrøder såsom æbler, vandmeloner, blommer, asparges og agurker har dog brug for at blive bestøvet af bier. Og det har skabt en milliardindustri, hvor bier bliver lejet ud, fragtet tusindvis af kilometer, stjålet, solgt og stresset til døde.

Med andre ord: Velkommen til moderne biavl. En verden, der er koblet op på et komplekst væv af sammenhænge mellem menneskets forbrug, industriel landbrugsproduktion og naturens kredsløb – og overraskende højspændt.

RÆKKEVIS Kører man langs Highway 99 i Californien, står mandeltræerne i snorlige rækker overalt. I midten af februar eksploderer de nærmest på samme tid i en hvid og lyserød sky af blomster, der får dem til at ligne candyfloss.

Når du kaster en håndfuld mandler i munden, så tænker du næppe over, at hver eneste nød er blevet bestøvet af en bi. Når mandeltræerne blomstrer, flyver bierne fra blomst til blomst og fragter de hanlige pollen til det hunlige støvfang og sikrer dermed, at hver bestøvet blomst kan blive til en mandel. Uden bier, ingen mandler.

Efterspørgslen på mandler er steget kraftigt de seneste år, i takt med at en stadig mere helseorienteret kultur har taget det naturligt søde frø til sig som en sund snack og mandelmælk som et laktosefrit (og mere klimavenligt) alternativ til komælk. Derfor er mandler nu en af de mest værdifulde afgrøder i Californien, hvor 80 procent af verdens mandler dyrkes. Hvor der i 2010 var 300.000 hektar mandelplantager i Californien, er der nu 500.000 hektar – et område, der ville kunne dække hele Fyn, Lolland og Falster med mandeltræer. Det kommer der en million tons mandler ud af hvert år. Californiens mandelbranche pumper 66 milliarder kroner i delstatens økonomi og skaber 100.000 jobs, og den vækst har skabt en næsten panisk efterspørgsel på honningbier.

Den panik rammer Mani Nallasivan hver vinter. Derfor er han lettet over, at bistaderne nu står stablet omkring hans mandelplantage, hvor knopskuddene er begyndt at spire frem. De begynder formentlig at blomstre om en uges tid,” siger Mani Nallasivan. Da han for 15 år siden begyndte at dyrke mandler i byen Merced, havde han aldrig troet, at han skulle bekymre sig over bier. Vejret, ja, tørke, måske, men ikke bier.

Sammen med sin forretningspartner Raj Kahlon har Mani Nallasivan 80 hektar mandeltræer og er dermed en relativt lille fisk i Californiens mandelbranche, skønt deres forretning omsætter for millioner af kroner. Men for Mani Nallasivan er det blot en sidegesjæft. Til hverdag arbejder Mani Nallasivan som praktiserende læge med speciale i hjerte-kar-sygdomme. Jeg dyrker ikke mandler af økonomiske grunde, men jeg føler, at jeg bidrager til samfundet ved at producere fødevarer og skabe arbejdspladser. Når man planter et træ, er det lidt som at tage sig af et barn, og det gør det ekstra tilfredsstillende at se frugten af ens arbejde,” siger han.

Bonusinfo. Honningbier bruges til bestøvningen af over 50 afgrøder i USA, og deres indsats fører til et øget udbytte til en anslået værdi af 140 milliarder kroner om året. I Danmark vurderes det, at biernes bestøvning er omkring en milliard kroner værd for landbruget.

Mani Nallisivan kommer oprindeligt fra Indien. Det gør hans makker Raj Kahlon også, men med sit overdimensionerede bæltespænde med efternavnet trykt på ligner Kahlon en ærkeamerikansk cowboy. På væggen på hans kontor hænger et amerikansk flag, en riffel og billeder af Raj, der trykker næver med George H.W. Bush og Colin Powell. I dag er det dog vigtigere at trykke næver med biavleren Cory Kreft, for Raj og Mani er altid nervøse over, at de en dag ikke kan skaffe nok bier i tide – det er vigtigt, at bierne ankommer, før mandeltræerne springer ud, så de har tid til at falde til og lære mandelplantagen at kende.

Hvis vi ikke har nogen bier, så får vi ingen mandler,” siger Mani Nallasivan.

Og biernes arbejdsindsats kan mærkes på bundlinjen. Vi har før forsøgt at sætte en ekstra bistade ind per hektar, og det har givet et bedre udbytte. Men det er altid en afvejning, om det er prisen værd,” siger Raj Kahlon.

For den stigende efterspørgsel har fået prisen på bistader til at ryge i vejret. Hvor det i 2000 kostede 60 dollars per bistade, er prisen nu mere end tredoblet til 210 dollars, og Mani og Raj bruger i år knap 600.000 kroner på at leje bier. Vi er i den forkerte branche – vi skulle have været biavlere,” griner Raj Kahlon.

Men hvis de vidste, hvordan biavlernes hverdag så ud, ville de næppe være misundelige.

FORRETNINGSFOLK Raj Kahlon og Mani Nallasivan (siddende) er mandelfarmere i nystrøgede skjorter og pæne lædersko. Mandelbranchen er lukrativ, men omkostningerne til bier er begyndt at få dem til at overveje at satse mere på valnødder og pistacier.

Det var honning, der fik Cory Kreft til at blive biavler. I hvert fald troede han, at det var det, han skulle tjene sine penge på, men i dag er virkeligheden, at han lever af at leje sine 3.200 bistader ud til bestøvning af afgrøder. Sidste år tjente han 70 procent af sin årsindkomst på de få uger, mandlerne blomstrede i Californien, og det ser ikke ud til at ændre sig i år. Selv om han hiver flere millioner kroner ind på bestøvning af mandeltræer alene, er det stadig svært at få det til at løbe rundt. Fragt, medicin til bierne, massedød og køb af bidronninger (mere om det senere) gør et stigende indhug i hans indkomst – og det samme gør tyveri.

For de stigende priser har fået folk til at hapse bierne. I 2017 opklarede politiet i Fresno i Central Valley, hvad der må være historiens største tyveri af bier. Her fandt de tusindvis af stjålne bistader til en værdi af knap seks millioner kroner. Gerningsmanden var selv biavler og havde derfor udstyr, lastbiler og gaffeltrucks til at fragte bierne rundt og ekspertisen til at passe dem, og han lejede bierne ud til mandeldyrkere, der ikke anede uråd.

Bistaderne stod frit fremme på et stykke jord ved en planteskole, men ingen fattede mistanke, fordi det er så almindeligt et syn her,” siger Andres Solis, der er efterforsker ved Fresno County Sheriff’s Office Agricultural Crimes Task Force. Med sit firskårne ansigt, fuldskæg og brede skuldre ligner han en gut, der kunne nedlægge bandemedlemmer, men i stedet efterforsker han tyverier af landbrugsmaskiner, benzin – og bistader.

De færreste mandelplantager er indhegnet, de ligger i øde områder, og der er ingen kameraer, og de står som regel tæt ved vejen, så det er nemt at køre væk med dem,” siger Andres Solis. Samtidig er det svært at opklare sagerne, fordi bistader ligner hinanden, og mandeldyrkerne aner ikke, om de bier, de har stående, er stjålet eller ej. Derfor anmelder mange biavlere slet ikke engang tyverier. Sidste år fik Cory Kreft stjålet 20 bistader, og året inden var det 4, men han anmeldte det aldrig. Skulle vi køre rundt til hver eneste mandelplantage i Central Valley og se, om det ligner vores bistade? Det ville ikke være det værd,” siger han.

Bonusinfo. Der findes næsten 20.000 forskellige arter af bier, men stort set alle erhvervsbiavlere bruger den almindelige europæiske honningbi (Apis mellifera). Der findes nemlig ingen vilde arter af honningbier i Nordamerika. I Danmark har vi 288 arter vilde bier.

For Cory Kreft og de fleste andre biavlere er altid på farten. Typisk starter biavlerne året med at sende deres bier til Californien for at bestøve mandler, derefter fragter de bierne nordpå til Washington og Oregon, hvor de bestøver æbler, pærer og kirsebær, og i løbet af sommeren ender de i North Dakota, South Dakota og Montana, hvor kløver og raps blomstrer, og det giver en velsmagende honning, som biavlerne kan sælge (bierne fremstiller også en smule honning, når de lever af mandelnektar, men honningen smager bittert). I løbet af efteråret vender de hjem igen, og bierne går i dvale, til de bliver vækket igen, når mandeltræerne blomstrer.

Det er en nomadelivsstil,” siger Cory Kreft.

Han bor i den lille by Rocky Ford i det sydøstlige Colorado, og hans kone og børn er vant til, at han turnerer landet rundt med sine bier i månedsvis. De sidste par uger har han tilbragt i Californien for at sikre, at hans bier har klaret den 2.000 kilometer lange tur, og han er nødt til at fodre dem med sukkervand, indtil mandeltræerne blomstrer.

Bierne bliver kun fragtet rundt om dagen, for når lastbilen er i bevægelse, tror bierne, at det blæser, og så bliver de inde i bistadet. Men efter to dages transport begynder det at stresse bierne for meget,” siger Cory Kreft. Og biernes stress giver Cory Kreft stress. Denne vinter døde næsten to tredjedele af hans bier pludselig, og nogle af hans kolleger mistede 75 procent af deres bier. Der var ikke en eneste bi tilbage i bistaderne. De var bare væk. Tidligere har jeg måske mistet 20 procent af mine bier om vinteren, så det her var katastrofalt,” siger han.

Og han er langtfra alene. Sidste år viste en undersøgelse blandt erhvervsbiavlerne i USA, at næsten 40 procent af alle erhvervsbiavlernes bier døde i vintermånederne – det højeste antal, siden målingerne begyndte for 15 år siden.

Alle er bekymrede over udviklingen,” siger Brittney Goodrich. Hun forsker i erhvervsbiavlerbranchen på University of California, Davis, og forklarer, at en lang række faktorer driver rovdrift på biernes helbred – fragt, sygdomme, ensidig kost, sprøjtegift og en mangel på naturligt habitat. Det er, som om de bliver slået ihjel af tusindvis af papirsnitsår,” siger hun.

OMSORG Efter en køretur på små 2.000 kilometer fra Colorado til Californien på ladet af en lastvogn bliver Cory Kreft i plantagen et par uger for at tjekke, om hans bier stadig har det okay. “Bibranchen pumper masser af penge i lokaløkonomien, for der er mange biavlere, der bor på hotel og går ud at spise og på bar i de uger, de er her,” siger han.

Når stort set alle USAs erhvervsbier er samlet på et relativt lille areal i Californiens Central Valley, så øger det risikoen for, at sygdomme spreder sig. Hvis de bliver ramt af en virus, så kan den potentielt set ramme hver eneste bi i USA,” siger Brittney Goodrich.

Særligt en parasit kaldet varroamide har spredt sig til mange bikolonier og slår dem langsomt ihjel. For at holde bierne fri for sygdomme bruger nogle biavlere antibiotika, men det er landbrugsmyndighederne begyndt at fraråde, og det kræver nu en recept fra en dyrlæge at give den slags medicin til bierne (rent praktisk er de klassificeret som husdyr på linje med kvæg, fjerkræ og svin). Mandler er en af de afgrøder, der bliver sprøjtet mest med pesticider såsom det kontroversielle ukrudtsmiddel Roundup, som EU overvejer at forbyde, og insektmidler som neonikotinoider, som forskere har påvist svækker biernes immunforsvar, deres evne til at formere sig og påvirker deres hukommelse (i 2018 var Danmark i øvrigt et af fire lande, der stemte imod at forbyde neonikotinoid-sprøjtegifte i EU).

Endelig er den ensidige kost et problem for bierne. I naturen er de vant til at summe rundt i et økosystem, hvor de får nektar og pollen fra mange forskellige slags blomster, men nu bliver de placeret i et område domineret af en enkelt afgrøde. Det har skabt en form for symbiotisk afhængighedsforhold, hvor det ikke bare er landbruget, der er afhængigt af bierne, men hvor bierne kun kan overleve ved at blive flyttet rundt.

Det er ikke sundt for bierne konstant at blive fragtet rundt, men det er nærmest værre for dem at blive det samme sted, fordi der ikke er nok føde – der er blot én afgrøde, der blomstrer i en radius af hundredvis af kilometer, og så blomstrer den først igen næste år,” siger Brittney Goodrich.

Selv om de amerikanske biavlere mistede 50 milliarder sidste vinter, så bliver bestanden hurtigt avlet tilbage. Det gør biavlere som Cory Kreft ved at dele sine kolonier op og købe nye bidronninger, der relativt hurtigt kan genbefolke kolonien – en arbejderbi lever kun fem-seks uger. Det er lidt ligesom vores blodceller, der konstant fornyes,” siger Cory Kreft.

En bidronning kan købes for omkring 30 dollars per styk, og det kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner, når man som Cory Kreft mister tusindvis af bistader. Og de nye kolonier er mere ustabile og i fare for at blive ramt af det frygtede og gådefulde kolonikollaps (også kaldet colony collapse disorder), som har ramt mange vilde bier i hele verden.

Bonusinfo. De fleste biarter er faktisk solitære, og det er kun nogle få arter såsom honningbien, der lever i et fælles bo (en bikube), hvor alle bierne arbejder for kolonien som en slags superorganisme.

Erhvervsbiavlerbranchen er et godt billede på, hvor industrialiseret landbrug er blevet i den vestlige verden. Siden 1950’erne er produktiviteten i landbruget i USA vokset dobbelt så hurtigt som i resten af økonomien, primært ved at landmændene har specialiseret sig i få afgrøder og har mekaniseret processen. Dermed forsvandt biodiversiteten også i landbrugsområderne og gjorde det sværere for vilde bestøvere som bier, hvepse og sommerfugle at overleve.

Her i Danmark bliver honningbierne også sat i sving i landbrugets tjeneste. Flere afgrøder såsom blommer, pærer, æbler, agurker, gulerødder, kål og løg er alle afhængige af bestøvning i større eller mindre grad. Du får bedre kvalitet uden at belaste miljøet. Æblerne bliver finere og mere velformede, så hvis du ser et skævt æble, så er det, fordi det ikke er blevet bestøvet ordentligt. Det samme gælder for jordbær og hindbær,” siger Arne T. Henriksen, formand for Danmarks Biavlerforening.

Der er dog ikke særlig mange frugtplantager tilbage i Danmark, og der er under 100 biavlere i Danmark, der lejer deres bier ud til landbruget. Det er især til kløver, der dyrkes på Sydsjælland, samt frugtplantager på Lolland, Falster og Fyn. Biernes indsats bidrager ikke desto mindre med en milliard kroner til landbrugets indtjening om året, ifølge Danmarks Biavlerforening, og det er omtrent 50 gange mere end værdien af honning.

De danske biavlerforeninger og erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer oprettede for et par år siden Bestøverportalen, som er en slags datingside, hvor biavlere og jordbrugere kan få kontakt til hinanden, men samlet set foregår erhvervsbestøvningen i en helt anden målestok end i USA.

De kalder det jo biavlerindustrien i USA, og det er meget betegnende for den måde, de gør tingene på. Vi går mindre industrialiseret og mere økologisk til værks herhjemme,” siger Arne T. Henriksen.

Godt nok er varroamider også et problem for danske honningbier, men Danmarks Biavlerforening anbefaler, at man behandler for mider med naturlige, organiske syrer og ikke antibiotika og anden medicin, som er udbredt i USA. Og den mere økologiske, mindre industrialiserede tilgang kan aflæses på biernes helbred – de dør ganske enkelt ikke i samme omfang som i USA. Vintertabet svinger en del, men det skulle gerne være under 15 procent,” siger Arne T. Henriksen.

Og det er netop den tilgang, som miljøorganisationer nu forsøger at presse landbruget i USA til at tilpasse sig.

PRODUKTIONSAPPARAT Den californiske mandelindustri er stillet over for krav om forandring.

Det arbejder folk som Cameron Newell på. I udkanten af en mandelplantage trasker han rundt og nærstuderer græsset. Det her ligner en hyld,” siger han og peger begejstret på en lille spire, der kryber op gennem græsset. Og det her er vist en form for vild boghvede.”

Cameron Newell har den unikke titel bestøverbeskyttelsesspecialist’ i Xerces Society, en miljøorganisation, der kæmper for bedre forhold for bestøvere som bier. De har oprettet certificeringen Bee Better, hvis logo bliver sat på fødevarer på samme vis som eksempelvis Svanemærket, så forbrugerne kan se, at landbruget passer på bierne. Det kræver dog, at landbruget lever op til visse krav. De skal blandt andet så vilde planter på mindst en procent af deres areal og må ikke bruge pesticider, når deres afgrøder blomstrer og bierne summer rundt. De vilde planter giver et mere varieret og naturligt økosystem for insekterne – vilde såvel som erhvervsbier – og sørger for, at der mindst er tre forskellige arter, der blomstrer på hver enkelt årstid.

Indtil videre er der dog kun 20 mandeldyrkere, der har modtaget Bee Better-certificeringen i Californien, svarende til under 0,5 procent af mandelplantagernes samlede areal. Det er en dråbe i havet,” indrømmer Cameron Newell.

Men måske er det ved at ændre sig. Flere landmænd er begyndt at vise interesse for certificeringen. Og den plantage, Cameron Newell er ude at inspicere, er ejet af Olam International, et multinationalt firma, der dyrker alt fra bomuld til kaffebønner, kakao, nødder og krydderier på seks kontinenter.

Selv om mandelplantagen kun er på 800 hektar, så er det et vigtigt signal, at et stort firma som Olam International har biernes velfærd på deres radar. Andre miljøorganisationer har lignende initiativer på vej såsom Seeds for Bees, der gratis giver frø til landmænd til at så vilde planter som dækafgrøder på deres jord, samt Avaaz, der blandt andet har kæmpet for at forbyde visse sprøjtegifte, der slår bier ihjel, i EU.

Mandelbranchen har også fået øjnene op for situationens alvor, og den magtfulde mandelorganisation Almond Board of California (de ejer domænet almonds.com og Twitter-navnet @almonds) er begyndt at råde mandeldyrkerne til at gå mere økologisk til værks og plante mere naturligt habitat i deres plantager. De californiske myndigheder forsøger også at få biavlere til at registrere deres bistader, så lokale landmænd ved, at de ikke må bruge sprøjtegifte, når erhvervsbierne er på arbejde.

Hele branchen er blevet mere opmærksom på problemet, for det er i alles interesse at have sunde bier,” siger Cameron Newell.

Alternativet er ret dystopisk. I Sichuan-provinsen i Kina er nogle landmænd begyndt at bestøve æble- og pæretræer ved håndkraft, fordi der ikke er nok bier, og en israelsk start-up kaldet Edete Precision Technologies for Agriculture er ved at udvikle en robot, der kan indsamle pollen fra blomsterne og bestøve afgrøder automatisk. De har allerede testet maskinen i Israel og Australien og har planer om at rykke ind på Californiens lukrative mandelmarked i 2022.

Den slags løsninger ser mandeldyrkeren Raj Kahlon dog ingen fremtid i. Hvis vi skulle bestøve træerne manuelt, ville vi gå konkurs i løbet af et par år på grund lønomkostninger til arbejderne,” siger han. I stedet overvejer han og Mani Nallasivan at erstatte deres mandler med pistacietræer, der ikke behøver at blive bestøvet. Med andre ord kan landbruget blive nødt til at tilpasse sig bierne.

Og det vil, på alle måder, være sundt, mener bestøverbeskyttelsesspecialisten og bi-velfærdsforkæmperen Cameron Newell. Men alt i alt er han optimistisk på biernes vegne. Honningbierne vil aldrig uddø,” siger han. Det er en ukuelig art.”