signature

Sådan har du aldrig set global opvarmning i Danmark før

IT'S GETTIN' HOT IN HERESådan ser det ud, når de årlige gennemsnitstemperaturer for Danmark bliver inddelt i søjler og farvelagt efter, hvor lunt det pågældende år var. Rækkefølgen begynder i venstre side med år 1874 og ender i højre ved år 2018. Illustration: Ed Hawkins/ClimateLabBook

Derfor skal du læse denne artikel

Udledningen af for mange drivhusgasser i atmosfæren er et problem, der oftest forklares med komplicerede talmaterialer. Men ved at skrue op for farveladen og skære al overflødig information væk har en britisk forsker kreeret en ny, intuitiv og letforståelig måde at visualisere opvarmningen på. Vi bad ham vise udviklingen i Danmark.

I knap to årtier har jeg været optaget af konsekvenserne ved vores voksende energibehov. Jeg kan afkode tallene. Jeg kender til den fundamentale fysik bag global opvarmning.

Af samme årsag ved jeg, at der er forskel på at forstå og begribe den udvikling, som verden gennemgår. Nok så mange tal og grafer kan påvise, hvad der er sket med temperaturen siden 1800-tallet – men hvad kan for alvor formidle opvarmningen, så man forstår udviklingen intuitivt og uden at skulle gennem alenlange rapporter?

Intet, tænkte jeg indtil for nyligt.

Men så stødte jeg på en øjenåbner. Nok ser det ikke ud af meget, men de såkaldt opvarmede striber” skabt af Ed Hawkins, som er astrofysiker og professor i klimavidenskab ved University of Reading, gik lidt før jul viralt, og jeg vil mene, at der er tale om intet mindre end en sensation for klimaformidling.

Sådan ser det ud:

RÆK MIG ISTERNINGERNEDen globale opvarmning visualiseret ved de årlige gennemsnitstemperaturer i perioden 1850-2018 begyndende fra venstre side og sluttende i højre. Illustration: Ed Hawkins/ClimateLabBook

Opvarmede striber angiver hele klodens temperaturstigning fra år 1850 til 2018 og trodser de gængse måder at formidle målingerne af global opvarmning på. Her kombinerer man typisk årstal med de øgede gennemsnitstemperaturer og smækker denne signifikante statistik på et søjlediagram. Eller et kurvediagram. Ja, sågar et punktdiagram.

Som regel indeholder diagrammerne desuden en eller flere stiplede linier. De angiver de forventede temperaturstigninger hundrede år ud i fremtiden.

Sådanne visualiseringer er ikke misvisende. Men de kan virke forvirrende og måske være unødigt komplicerede.

Det er dét problem, som Ed Hawkins har løst.

Han har ganske enkelt kreeret en ny måde at visualisere global opvarmning på – hvilket gør ham til min nye helt. Så jeg bad ham om et interview. For at snakke med ham om hans arbejde, men helt ærligt også med en skummel bagtanke:

Jeg ville høre, om ikke også han ville lave en visualisering af den globale opvarmning i Danmark. Sådan at vi for alvor kan mærke, hvad der sker i netop vores land i de her år.

Bonusinfo. Tre årtier går der typisk, fra at vi starter en benzinbil, og udledningen af drivhusgasser herfra forplanter sig til klimasystemet.


Først lidt om visualiseringen:

Ed Hawkins’ visualisering er baseret på et regneark bestående af valide datasæt om de globale, årlige gennemsnitstemperaturer registreret fra 1850 til 2018. Men der er ingen cifre. Ej heller nogen x- eller y-akser, som det ellers plejer at være tilfældet, når man vil påvise klimaforandringernes konsekvenser i eksempelvis et kurve- eller punktdiagram.

I stedet har Ed Hawkins afbildet de bagvedliggende tal i form af en række kulørte tætstående og lige store søjler. Hver søjle repræsenterer gennemsnitstemperaturen per år. Blå farve markerer den køligste gennemsnitstemperatur, jo mere blålig, desto mere kølig er temperaturen. Hvid markerer medianen. Rød farve markerer lunere gennemsnitstemperatur med dybrød som det varmeste.

Al anden klimadata og andre elementer er sløjfet. Og når kloden siden 1850 gennemsnitligt er blevet 1,35 grad lunere, røber søjlernes kulør en historie i sig selv.

Min hensigt var at skære al unødig kompleksitet væk. Dét ser ud til at være lykkedes,” siger Ed Hawkins.

Datavisualiseringen er blevet et viralt hit, hvis brugsværdi har overrumplet ham, fortæller han over en telefon.

En gut i USA har overmalet sin Tesla med mønstrene fra datavisualiseringen. Her i Storbritannien bruger tv-meteorologer den på slips og kjoler for at vise og italesætte klimaforandringerne,” fortæller Ed Hawkins.

Visualiseringen har også skabt stor begejstring hos dem, der lever af at formidle viden om klimaforandringerne.

Denne klimavisualisering hører til på et forbandet museum,” skriver klimajournalisten Brian Kahn hos Earther og foreslår Museum of Modern Art, MoMA, i New York eller J. Paul Getty Museum.

Brian Kahn hæfter sig ved, at vores visuelle system automatisk fortolker striberne, uden at vi behøver skænke visualiseringen så mange tanker. En effekt, han sidestiller med en amerikansk kunstretning fra 1950´erne kaldet farvefeltsmaleri. Her udgør selve farven og de flader, den afgrænser og diffust definerer på lærredet, billedets egentlige betydningsfelt.

“Vi skaber billeder, hvis virkelighed er selvindlysende, og som er blottet for rekvisitter og krykker, der fremkalder associationer til forældede udtryk, både de sublime og smukke af slagsen... De billeder, vi producerer, er selvindlysende med en åbenbaring, ægte og konkret, som kan forstås af enhver, der vil se på den uden historiens nostalgiske briller.”

Barnett Newman, pioner indenfor farvefelts-maleriet i et interview med magasinet Tiger’s Eye.

Udøverne af farvefeltsmaleriet stod i et modsætningsforhold til periodens samtidige abstrakte ekspressionister. Brian Kahn fremhæver, at teorien bag deres stil lægger sig op af Ed Hawkins tanker bag de opvarmede striber: at skære al info samt distraktion væk og anvende farven i sig selv til på en umiddelbar måde at overbringe et budskab.

På sit laboratorium i University of Reading er Ed Hawkins bare henrykt over, at datavisualiseringen formentlig har kommunikeret klimaforandringerne ud til et større publikum, end de sædvanlige statistiske diagrammer ville have formået.

Det er altid godt at fortælle historier med data. Jeg tror, at den vigtigste opgave fremover bliver at vise beslutningstagerne, hvordan klimaforandringerne fungerer som en forstærkende effekt bag vejrfænomener,” siger Ed Hawkins over en telefon.

Her, fornemmede jeg, var et godt tidspunkt at indskyde et ønske om, at Ed Hawkins lavede en dansk version af sin visualisering. Naturligvis, replicerede den britiske videnskabsmand.

Med hjælp fra Danmarks Meteorologiske Institut udstyrede vi ham med rådata. De viser, at Danmark er blevet omkring 1,3-1,4 grader varmere siden 1874.

Dengang, for 144 år siden, blev årets gennemsnitstemperatur målt til 7,7 grader. Til sammenligning var vi helt oppe på 9,5 grader sidste år. Udsat for Ed Hawkins datavisualisering ser temperaturkurven for vores breddegrader i perioden 1874-2018 derfor sådan ud:

COSTA DEL DANNEVANGDe årlige gennemsnitstemperaturer for Danmark i perioden 1874-2018. Illustration: Ed Hawkins/ClimateLabBook

Bemærk blandt andet, at Danmarks udgangspunkt ved årene omkring 1874 faktisk ikke har været nær så koldt som resten af klodens. Samt at vores årlige gennemsnitstemperaturer tillige varierer mere end det globale billede. Men det seneste danske årti bærer alligevel præg af en signifikant stabil tendens: Danmark er ligesom resten af kloden fastlåst i en dybrød, varm periode.

De fleste kommentarer, Ed Hawkins får omkring de opvarmede striber, udtrykker dog skepsis omkring, hvorvidt det vitterligt er mennesket, som er skyld i de seneste 200 års opvarmning.

Disse personer kontakter den britiske forsker i klimavidenskab og erklærer, at han er nødt til at lave sin populære visualisering, så den strækker sig to millioner år tilbage. Klimaet, og derfor temperaturen, har jo altid ændret sig. Det bør visualiseringen afspejle, pointerer de personer.

Ed Hawkins svarer, at det skam også er rigtigt. De forandringer i temperaturen, der er sket over tusinder af år, skyldes naturlige årsager såsom omfattende vulkanudbrud med tilførsel af mere CO2 til atmosfæren, ændringer i Jordens placering i forhold til Solen og variationer i Solens styrke. Men denne gang er det helt anderledes.

Den kraftige temperaturstigning de seneste 200 år kan udelukkende forklares ud fra den menneskelige påvirkning, hvor drivhusgasser i atmosfæren forøges ved afbrænding af fossile energikilder.

En effekt, vi har kendt til lige siden 1859, hvor fysikeren John Tyndall i et eksperiment påviste, at CO2 i atmosfæren absorberer varme. I dag, 160 år senere, lever vi et realtime fysik-eksperiment, hvor vi kan måle det,” siger Ed Hawkins, som udover fritidsarbejdet med datavisualiseringer også er tilknyttet FNs klimarapporter som hovedforfatter.

Bonusinfo. Ingen bekymrer sig om klimaforandringer, før de bliver synlige, men da er det for sent at handle. Det er historisk enestående, for der har aldrig før været en usynlig politisk udfordring, skrev den britiske sociolog Anthony Giddens i en bog om klimapolitik i 2009 og navngav fænomenet Giddens’ paradoks.

Som hovedforfatter hos FNs klimapanel spillede Ed Hawkins en af de bitte brikker i det videnskabelige arbejde, der førte til, at klodens statsoverhoveder omsider underskrev en fælles klimaaftale til COP21. Paris lagde by til dette topmøde i 2015, men bedømt på den efterfølgende udvikling er det, som om klimatopmødet aldrig har fundet sted.

Udledningerne af CO2 og andre skadelige drivhusgasser er fortsat med at buldre op i atmosfæren. 2019 har udsigt til at byde på en ny rekord for mængden af CO2, en ny global varmerekord for femte år i træk og dermed endnu en dybrød søjle føjet til Ed Hawkins’ opvarmede striber.

Alligevel mener den britiske videnskabsmand, at der er masser af optimistiske tendenser at spore.

Greta Thunbergs indflydelse, folks ændrede madvaner og bilfirmaers udfasning af forbrændringsmotorerne, giver mig håb. Samt at historien altid har vist, at mennesker er gode til at udvikle den fornødne teknologi, når først vi er pressede,” siger Ed Hawkins.

Der er altså mange lyspunkter, men vi kommer til at lide på vejen og ændre livsstil, alt imens vi er nødt til at lære at tilpasse os klimaændringerne.”

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem