Forsamlingshus eller ekkokammer: Hvad handlede balladen om Je Suis Jalving egentlig om?

PROVOKATØRDen markante højreorienterede debattør Mikael Jalving har sat sindene i kog. Foto: Lærke Posselt, Polfoto

Derfor skal du læse denne artikel

Radio24syvs debatprogram Je Suis Jalving var sommerens mest omdiskuterede radioprogram. Diskussionen rakte ikke kun ind i værdikampen, men handlede også om, hvad en god debat er. Vi udkrystalliserer, hvad debatten om debatten egentlig handlede om.

Je suis Jalving blev sendt fra den 4. juli til den 6. august, i alt 30 timers sommerradio.

Programmet tog afsæt i Mikael Jalvings kalden til alarm over flygtningestrøm, islamisering og terrorisme, som ifølge ham er ved at ødelægge vores danske samfund. Formatet var, at Jalving begyndte med en opsang, derefter interviewede en debattør (som regel en ligesindet, som det fremgår nedenfor), hvorefter lytterne kunne ringe ind. Her er et lille uddrag af Jalvings indledende tale til nationen fra programmet den 4. august:

Vi forstår slet ikke, at vi er under angreb. Vi forstår slet ikke vore arabiske fjender, og vi er blevet en flok feminiserede svagpissere og tøsedrenge, der ikke forstår at forsvare vores kvinder og børn over for stigende islamisering, sharia, lovreligiøsitet, kvinders tildækning og i sidste ende jihad. Vi er blevet til lam. Ofre. Får. Halalhippier og mandslinger i forhold til islams raske svende i asyllejre, skoler, fængslerne, banderne og den intellektuelle religiøse elite.”

Talen er provokerende, og det er meningen. Spørgsmålet er, om det er hinsides det provokerende og ovre i det agiterende i en sådan grad, at den ønskede debat udebliver? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet i sommerens intense og ophedede debat om programmet. Debatten har forgrenet sig og knopskudt på alle medier med adskillige aktører. Vi har holdt os til de mest centrale dele af debatten, der dybest set kan koges ned til spørgsmålet: Var Je Suis Jalving et forsamlingshus med en folkelig debat igangsat af en sund provokation eller snarere et ekkokammer, hvor ligesindede bekræftede hinanden i deres frygt og islamofobi?

Om programmet Je Suis Jalving og dets vært

Mikael Jalving er på forhånd kendt som en markant debattør på den yderste højrefløj og har bekendt sin støtte til det nye højrefløjsparti Nye Borgerlige, der forener en meget stram flygtningepolitik med en skarp kritik af velfærdsstaten – altså en værdipolitik, der minder om Dansk Folkeparti kombineret med en økonomisk liberalisme.

Programmet lægger sig i rækken af debatprogrammer med markante, holdningsbårne værter. Det er en del af Radio24syvs lovgrundlag og varemærke at have sådanne programmer, som adskiller kanalen fra P1′s mere neutrale og strømlinede stil. Således har der eksempelvis blandt sommerprogrammerne været Tradsalderen med David Trads, der plæderede for et multikulturelt samfund, og Ugens Rapport, et program om sexisme med feministen Irene Manteufel.

Sidste år havde Mikael Jalving også et program, Danmarks Röst, der havde svenskerne som målgruppe med henblik på at diskutere de emner, som de svenske medier ikke selv turde tage fat i – heriblandt problemer med indvandring og ghettoer, men også kønsproblematikker, narkotikapolitik med mere.

For god gennemsigtigheds skyld skal det nævnes, at jeg har arbejdet for både Radio24syv og Politiken, og at jeg kender de fleste implicerede i denne debat.

Steffen Groth versus Radio24syv

Den 28. juli ånder alt fred, og sommeren synes endeløs. Mads Brügger erklærer sig stolt af programmet, citerer en lytter, der har ringet ind, og får udelukkende positive kommentarer på Facebook.

Balladen begynder den 3. august, da lytteren Steffen Groth stilles igennem til programmet. Han er blevet opfordret af programmets producer Ayşe Dudu Tepe til at ringe ind, efter at hun har set ham kritisere programmet på Facebook. Han får lov at læse en 3 ½ minut lang anklage højt. Den falder i otte punkter, der alle retorisk begynder med Jeg anklager jer for …”. I løbet af de næste minutter anklager Steffen Groth programmet for blandt andet at forklæde et højrepopulistisk propagandaprogram som et almindeligt debatprogram om indvandring”, at give medløb og opbakning til udsagn som islam er ligesom nazisme’” og at mistænkeliggøre hele den muslimske minoritet i Danmark”.

Vært er Iben Thranholm, der vikarierer for Mikael Jalving. Hun takker for hans kritik og håber, at han har fået luft”.

Debatten begynder for alvor 12 dage senere, da samme Steffen Groth uddyber sine kritikpunkter i en kronik i Politiken 15. august. Her anfører han, at næsten alle programmets gæster er enige i dagsordenen – det er folk som Lars Hedegaard, Morten Uhrskov, Ole Hasselbalch, Sørine Gotfredsen og andre markante debattører, der befinder sig i et spektrum fra markante islamkritikere til højreradikalistiske indvandringsbekæmpere. At multikulturalist David Trads ganske vist var igennem i første program opfattes som et figenblad”, der dækker over ensidigheden.

Steffen Groth citerer fra Jalvings alarmistiske” sprogbrug, i hvilken muslimer retorisk kobles til fjender, belejring, sygdom, nazisme og dommedag. Og terrorisme kobles endda til de danske velfærdsydelser.

De lyttere, der ringer ind, er ifølge Groth som regel enige og får intet modspil, heller ikke når de bevæger sig i retning af genetik og racehygiejne. Men når nogen forsigtigt drister sig til at forsvare muslimer mod disse svadaer, bliver de sat på plads af den retorisk stærkere Jalving.

Der er ifølge Groth tale om ensidig propaganda for islamofobi i almindelighed og for partiet De Nye Borgerlige, som Jalving har bekendt sig til, i særdeleshed.

Det kalder på et modsvar fra Radio24syv, og det kommer da også i form af en kommentar i samme avis, skrevet af Mads Brügger og Mikael Bertelsen. Her anfører de, at det er Radio24syvs opgave at have værter med markante holdninger, og at de også har programmer med venstreorienterede værter såsom David Trads-programmet Tradsalderen, der kørte sidste sommer på samme vilkår. Det var meningen, at Jalving skulle have modspil fra lytterne, ligesom Trads havde fået, men de foretrak åbenbart at sidde på afstand og være forargede”. Steffen Groth omtales her som den ideelle lytter, der desværre skulle overtales til at ringe ind.

Og så kører debatten ellers frem og tilbage mellem Brügger og Groth i diverse medier, herunder POV International, Radio24syv-programmet Q&A, Berlingske, P1-programmet Mennesker og medier, Presselogen og ikke mindst Facebook. Jeg vil forsøge at rede de vigtigste tråde ud:

Et genkommende stridspunkt er, hvorvidt Tradsalderen kan siges at være et modstykke til Je Suis Jalving. Ifølge Groth var det langt mere nuanceret, også i sit valg af gæster. Til dette anfører Brügger, at der er flere programmer med venstreorienterede værter som for eksempel Rushys Roulette med Rushy Rashid og Det Røde Felt med Lars Trier Mortensen. Groth mener, det samme gælder dem.


Bonusinfo. Mikael Jalvings første optræden på Radio24syv var i et interview i programmet Interne Affærer, efter at han havde leveret en skarp kritik af stationen, da den åbnede i november 2011.

En del af debatten drejer sig om to klassiske fejlslutninger i debatter og argumentation: Stråmænd og cherry picking. Indholdsmæssigt handler det om skumle kontrolcentre, frygt for det folkelige og opfordring til uenighed.

En stråmand er en forkortelse for en stråmandsargumentation eller en stråmandsfremstilling. En stråmand er at lægge et karikeret synspunkt i munden på modstanderen og så skyde det ned i stedet for at holde sig til det, vedkommende faktisk sagde (ligesom de strådukker en soldat øvede sig på i gamle dage). Groth anklager Brügger & Bertelsen for at opstille to stråmænd:

Den ene er, at Groth skulle tro at Radio24syv rummer et hemmeligt kontrolcenter, der arbejder med at sende højrepopulistisk propaganda forklædt som debatprogrammer”, hvilket Groth benægter at have givet udtryk for, hvad han da heller ikke har. Men Brügger mener, at han indirekte må implicere en sådan instans, siden han gør ledelsen ansvarlig for at have søsat programmet og bruger metaforer om at tæppebombe”, mobilisere” og iscenesætte” et angreb på islam. Går man Groths kronik efter, er det klart, at disse ord kun er vendt mod selve programmet og ikke mod Radio24syvs ledelse, der dog addresseres til sidst, hvor han spørger, hvorfor ledelsen har givet Jalving denne platform.

Den anden stråmand, Brügger beskyldes for, er at Groth grundlæggende ikke bryder sig om, at den brede befolkning kommer til orde”. Det benægter Groth naturligvis også, men Brügger påpeger en retorik, der bruger skældsordet populisme’ meget og en generel foragt for de lyttere, der er bekymret for udviklingen. Groth svarer så, at han er langt mere interesseret i at høre almindelige lyttere end de etablerede debattører.

Uddrag af Facebookopslag af Steffen Groth

Omvendt beskylder Mads Brügger Steffen Groth for at gå på strandhugst med sin tendentiøse pincet” – et poetisk udtryk for det, som på engelsk kaldes cherry picking, altså kirsebærplukning. Når man plukker kirsebær, vælger man de lækreste, og lader de dårlige eller umodne sidde tilbage. I overført forstand er cherry picking at plukke de eksempler, der passer allerbedst til det, man gerne vil vise, og bevidst undlade de eksempler, der peger i en anden retning, således at man giver et ensidigt billede af sagen. Brügger anfører, at Groths eksempler på Jalvings henvendelse til lytterne ikke er repræsentativt, idet han flere gange har bedt om at blive modsagt og opfordret uenige lyttere til at ringe ind.

Uddrag af Facebookopslag af Mads Brügger

Samtidig anfører Brügger, at Groth tildeler gæsterne for stor status, idet de ikke var til stede i studiet under debatten, men at Jalving havde en kort samtale med dem over telefonen for at få fyret op under de lyttere, der skulle ringe ind – meget gerne uenige lyttere.

Groths kritik udmønter sig i udtrykket ekkokammer”, altså et program, hvor alle bekræfter og forstærker hinanden (som ekkoer) i deres holdninger – et udtryk, Politiken og andre tager til sig. Den beskyldning får nu Brügger til at lave en decideret statistik over fordelingen af holdninger i programmet. Den er ikke videnskabelig (og der mangler nogle procenter hist og her), men måske kan den alligevel give et billede af fordelingen:

Altså en klar slagside til Jalvings position, men dog ikke uden andre stemmer, især blandt lytterne. Brügger og Radio24syv lægger ikke skjul på, at de gerne havde set flere uenige lyttere ringe ind, og diskussionen er jo så, om det er, fordi disse lyttere ikke kunne tåle lidt modstand, eller om programmet var så hårdt skåret til, at man tog modet fra de fleste. Hvis man på det nærmeste har kaldt folk for landsforrædere, så er det måske kun de mest hårdhudede af dem, der ringer ind. Og hvad med muslimerne selv? Hvorfor skulle de ringe ind til et program, der opfatter dem som fjender af Danmark?

Ja, der er faktisk det twist, at programmets producer, Ayşe Dudu Tepe, selv er muslim og andengenerationsindvandrer med tyrkisk baggrund. Hun fortæller på Facebook om, hvor chokeret hun er over, at så mange mennesker derude frygter muslimer. Men hun er endnu mere chokeret over, hvor få uenige, der ringede ind og sagde dem imod, for det ville hun selv have gjort. Hun skriver blandt andet:

Uddrag af Facebookopslag af Ayşe Dudu Tepe

Reaktionerne på denne status består i høj grad af folk, der ikke følte sig kaldet eller velkomne til at ringe ind til et program, hvor værterne kun kan høre, hvad der foregår mellem deres egne ører”, som en skriver.

Ambitionen var altså at lave et forsamlingshus, men det lød efter manges mening mere som et ekkokammer. Og det kan jo siges at have en forstærkende effekt, for jo færre uenige, der ringer ind, des mere får programmet karakter af et sådant ekkokammer, og så er der endnu færre uenige, der ringer ind. Spørgsmålet er, i hvor høj grad det var lytternes, og i hvor høj grad det var programformatets og værternes skyld.

Andre spor i debatten

Den 22. august går Politiken ind i debatten på lederplads, hvor signaturen jbn slår til lyd for, at programmet overskred rammen for public service ved at lave ren demagogi”, opfordre til borgerkrig”, udbrede konspirationsteorier og alarmisme og dække det hele ind under det magiske ord debat”.

Mads Brügger svarer igen på Facebook ved at drille Politiken med, at de selvsamme dag har en kronik af Lone Nørgaard, der ikke lader Mikael Jalving noget efter, og næste dag ironiserer han over, at Politiken citerer Jalving i debatsektionen, fordi de synes, han er spændende.

Den 27. august bringer Politiken så en længere journalistisk artikel, hvor forskellige forskere udtaler sig om programmet. Medieforsker Per Jauert mener, at de går over grænsen for fair debatjournalistik. Retorikprofessor Christian Kock mener, at det er forfejlet at tro, at en god debat kommer af ekstreme holdninger. P1′s kanalchef Thomas Buch Andersen kritiserer ikke selve programmet, men understreger, at det ikke ville kunne gå på P1, som har nogle andre rammer. Radio24syvs direktør Jørgen Ramskov erkender, at programmet ikke fungerede optimalt, da der ikke kom nok modstemmer igennem, men understreger, at det kun er en lille del af kanalens samlede udbud.

En anden nævneværdig tangent i debatten var da forfatter, venligboer og debattør, AnneLise Marstrand-Jørgensen meldte ud, at hun ville boykotte hele stationen Radio24syv, i en tråd på Facebook:

Facebook-opdateringen bliver fulgt op af et interview i Berlingske, hvor AnneLise Mastrand-Jørgensen uddyber, at hun i flere omgange føler sig dårligt behandlet af Radio24syvs journalister og frem for alt er blevet hængt ud som løgner i et program. Og Je Suis Jalving er så dråben. Det afstedkommer en storm af diskussioner på de sociale medier, hvor blandt andet Radio24syvs nyhedschef Simon Andersen og vært på mediemagasinet Q&A, Mikkel Andersson, deltager med argumenter om, at Radio24syv er meget broget sammensat og ikke har nogen samlet linje, og så at man i øvrigt skal stille op til debat, selv med nogen, hvis holdninger man ikke bryder sig om. Hun svarer så, at hun gør dette i andre medier – bare ikke Radio24syv.


Jalvings egen kommentar
Men hvad siger hovedpersonen selv? Mikael Jalving har holdt bemærkelsesværdigt lav profil mens debatten om programmet har fyldt medierne. Dog lykkedes det Dagbladet Information at få denne afdæmpede udtalelse: Nu skal man jo lige holde sig kategorien for øje: Det er et debatprogram. Derfor er der som i andre debatprogrammer et oplæg, som er formet af værten for at skabe debat. Det er jo lykkedes.”


Efter artiklens udgivelse, er fodnoten med Steffen Groths svar på Mads Brüggers opgørelse over fordelingen af stemmer i programmet blevet tilføjet, da svaret kom mellem artiklens deadline og udgivelse. Debatten fortsætter derude. God fornøjelse med dén.

Nå, så kom det akavede øjeblik

Det er nu, vi bare siger det direkte: Bliv medlem, hvis du sætter pris på viden og nuancer.

Bliv medlem