Sænk skat på arbejde, beskat i stedet vores forbrug. Og slå en masse fluer med et smæk, siger Uffe Elbæk

ÅBNE VIDERHvad hvis vi tænker skat helt forkert, spørger Uffe Elbæk. Fotocollage: Kasper Løftgaard / Tor Birk Trads / POLFOTO

Vores medlemmer foretrækker at lytte

Zetlands medlemmer kan høre alle vores artikler som lyd - oplæst af skribenterne selv. De fleste foretrækker at lytte i vores app, hvor man får den bedste oplevelse. Men du er velkommen til at lytte med her.

00:00

05:21

Derfor skal du læse denne artikel

I en stadig mere automatiseret og globaliseret verden kommer skat på arbejde ikke til at give mening i fremtiden, mener de hos Alternativet. Så verdens bedste idé? At beskatte vores (og især virksomheders) forbrug hårdere. Det vil både bremse den “fuldstændig galopperende global ulighed” og vores brug af klodens knappe ressourcer, siger Uffe Elbæk.

Tingene går hurtigt i politik, og spørger man Alternativet, så bliver vi nødt til at forholde os til, at verden inden for en overskuelig årrække vil være et sted, hvor det måske slet ikke giver mening at beskatte arbejde. Klimaforandringerne og automatiseringen er ved at forandre vores samfundsmodel grundlæggende, og skal Alternativets leder Uffe Elbæk pege på en stor idé, der kan være med til positivt at forandre vores samfund, så tager han to skridt ud i fremtiden og peger på en helt ny form for skattesystem.

Op mod 876.000 jobs vil forsvinde over de næste 20 år. Og jeg kan kun se for mig, at den udvikling vil fortsætte herefter. Derfor tror jeg, at vi allerede inden for årtier vil befinde os i et samfund, hvor arbejdsmarkedet ser markant anderledes ud, og vi bør begynde at forestille os, hvilke forandringer det vil kræve af vor samfundsindretning.”

Scenariet er en tid, hvor vi ikke kan basere vores velfærdsstat på indkomstskatter af den simple årsag, at færre vil være i arbejde – eller at vi i hvert fald alle sammen arbejder mindre.

For det første vil det få betydning for, hvordan vi indretter vores skattesystem. I en situation, hvor færre er i arbejde, som vi i dag forstår det, giver det formentlig begrænset mening at basere skattesystemet på beskatning af arbejdsindkomst.”

At sænke skatten på arbejdsindkomst markant kunne lyde som en våd, borgerlig drøm, men ifølge Uffe Elbæk kan og skal også fremtidens skattesystem være solidarisk og progressivt.

Faktisk kan man allerede nu sige, at tiden er ved at løbe fra den eksisterende model, siger Uffe Elbæk, der mener, at vi lige nu oplever en fuldstændig galopperende global ulighed”, netop fordi vores skattetænkning er forældet.

Et eksempel på dette er fremkomsten af nye virksomhedsformer, der gør ejerne til multimilliardærer på rekordtid, mens de nærmest ingen ansatte har. Det gælder for eksempel Facebook, der med lidt over 10.000 ansatte sidste år overhalede Walmarts værdi, selv om Walmart beskæftiger over to millioner mennesker.”

Svaret fra Uffe Elbæk er, at vi skal begynde at indstille os på, at samfundet i stedet skal beskatte (ikke mindst virksomhedernes) forbrug af ressourcer.

Forbrugte alle som den gennemsnitlige dansker, ville det betyde, at vi skulle have fire jordkloder. Vi har som bekendt kun én, og det betyder, at et samfund baseret på endeløst forbrug ikke har fremtiden for sig.”

En hårdere beskatning af ressourceforbrug (som eksempelvis elforbrug, transport eller miljøbelastning) må samtidig formodes at ramme de højtlønnede hårdest.

Det betyder, at det i fremtiden i højere grad vil være virksomheder, der betaler skat, og at vi som borgere betaler mere for vores forbrug.”

I Uffe Elbæks øjne er det en omstilling, vi ikke kan undslå os, og i stedet opfordrer han til at se perspektiverne i fremtiden.

Vi har et valg. Enten lader vi udviklingerne, klimakrisen, som skaber millioner og atter millioner af flygtninge, og uligheden, som har betydet at 62 mennesker ejer halvdelen af verdens rigdomme, rive os fra hinanden, eller også omfavner vi dem og forvandler dem til et enormt og positivt frihedsprojekt. Jeg synes, at vi skal gøre det sidste, og det betyder, at vi allerede nu bør begynde at indrette samfundet markant anderledes.”

Ja, hvis man tager de positive (Elbæks) briller på, så kunne man endda kalde udviklingen håbefuld.

Der vil komme fokus på kvalitet og genbrug, og vi vil fordele det arbejde, der er, bedre. I Alternativets vision vil normtiden være sat ned til 30 timer om ugen eller mindre, og der vil måske tilmed være indført en borgerløn, der dækker alle borgernes basale behov. Modige tiltag, der betyder, at vi alle har langt mere fritid, tid til hinanden, tid til køkkenhaven samt tid til fordybelse og innovation.”

Man kunne opremse en del indvendinger mod Uffe Elbæks tankerækker. Han kunne jo for det første tage fejl. Robotternes komme er spået tidligere, uden at vi af den grund arbejder mindre. Man kan også argumentere for, at det vil være svært at overføre den progressive (skandinaviske) model, der betyder, at man som højtlønnet ikke alene betaler mere, fordi man tjener mere, men desuden betaler en større andel af det, man tjener. Man kan måske nøjes med at spå, at både Finansministeriets maskiner, ADAM-modeller og kernemedarbejdere ville nedsmelte alene i forsøget på at regne på konsekvenserne.

Men som Uffe Elbæk siger, så er det også bare et bud på at håndtere en nødvendig omstilling, og han håber, at andre vil bære faklen videre i stedet for at klynge sig til en samfundsmodel, der for længst har overskredet sin udløbsdato.”

Vi må gøre op med frygten for forandring. Vi skal turde tænke nyt og videreudvikle samfundet, ligesom vi gjorde, da vi grundlagde velfærdssamfundet, højskolebevægelsen, kooperationsbevægelsen og andelsbevægelsen. Det tror jeg på, at vi kan. Vi har et enormt potentiale som samfund og masser af gode kort på hånden; vi skal bare turde spille dem.”

Bidrag fra Zetlands medlemmer

Ved du, hvorfor Zetland findes?

Vi følger otte enkle principper, der hjælper med at skabe plads til fordybelse og omtanke i en verden, der mangler præcis dét.

– Lea Korsgaard, medstifter og chefredaktør

I dag læser vores medlemmer: